[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Reduktion af miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø

5. Deltagende virksomheder


5.1 Virksomhed nr. 1, Vestas Wind Systems
5.1.1 Nuværende transportopgave
5.1.2 Skibsoptimeret transportopgave
5.2 Virksomhed nr. 2, Stora Timber AB
5.2.1 Nuværende transportopgave
5.2.2 Transport fra 4 savværker
5.2.3 Skibsoptimeret transport.
5.3 Virksomhed nr. 3, AXEL TOFT Grovvarer A/S
5.3.1 Nuværende transportopgave
5.3.2 Skibsoptimeret transport

 

For at kunne udføre dette projekt, var det nødvendigt, at et antal danske virksomheder var interesserede i at deltage.

Der blev lagt vægt på, at virksomhedernes externe transportbehov skulle være forskelligt med hensyn til arten af det transporterede og med hensyn til afstanden, over hvilken transporten foregår.

Virksomhederne skal være tranportkøbere og således "i det daglige" få udført transportarbejde.

Projektets formål er som nævnt at foretage en analyse af mulighederne for en reduktion af miljøudledningerne. Reduktion af miljøudledningerne søges tilvejebragt ved, at den enkelte virksomheds transportbehov analyseres, og transportarbejdet i så stort omfang som muligt søges flyttet til skibstranport.


5.1 Virksomhed nr. 1, Vestas Wind Systems

Virksomhed nr. 1 Westas Wind Systems er producent af vindmøller. Virksomheden producerer vindmøller, som opstilles i Danmark og eksporteres til det meste af verden. Virksomheden transporterer sine produkter fra fabrikken til køberne på lastbil, tog og med skib. Normalt benyttes lastbil ved kortere transporter og kombitransporter lastbil/tog/skib ved transporter mellem kontinenterne.

Transport opgave
I denne rapport betragtes en leverance af 36 vindmøller fra Westas Wind Systems i Lem, Vestjylland, til Foggia i det sydøstlige Italien.


5.1.1 Nuværende transportopgave

Vindmøllerne transporteres fra producenten til modtager som 3 forskellige typer laster. Hver type last består af et antal ens dellaster. Selve mølletårnene fremstilles i Italien. Dette er normalt, idet det herved undgås, at der skal foretages transport af tunge, omfangsrige og forholdsvis simple konstruktioner.

Samtlige dele til møllerne lastes ombord på lastbiler og jernbanevogne direkte på fabrikken.

Collilastbiler

Collilastbiler. I disse biler tranporteres det "løse" gods, der er nødvendigt ved opstillingen af vindmøllerne. Der er tale om el-kabler, motorskabe og blandet gods.
Der foretages i alt 5 transporter med collilastbiler, hver med en last på 20 tons.

Transporttid, collilastbiler

Den typiske tranporttid, hvori der ikke er indregnet tid til lastning og losning (andrager typisk 1 dag i hver ende), for en collilastbil fra Danmark til opstillingstedet i Italien er 4 dage.

Specialtogvogne

Specialtogvogne. De 36 møller med hver 3 vinger, i alt 108, transporteres på grund af længden på specielle jernbanevogne der lejes til netop denne transportopgave. Vingerne er placeret med 6 vinger i et vingestativ. Der rådes over 6 specialjernbanevogne, der hver kan laste et vingestativ med 6 vinger.

Når vognene er tømt i Foggia, køres de tomme tilbage til Lem for ny lastning. Hver vogn foretager 3 rundture til den nævnte opgave.

Der foretages i alt 18 transporter med specielle jernbanevogne hver med et vingestativ med 6 vinger. Vægten andrager 16 tons.

Kort (51 Kb)

Transporten af 36 vindmøller forgår i dag med tog og lastbil til opstillingsstedet ved Foggia i det sydøstlige Italien.

Transporttid, vinger
Den typiske transporttid for en special jernbanevogn med et vingestativ, heri ikke indregnet tid til lastning og losning, fra Danmark til opstillingsstedet i Italien er 5 dage. Hertil skal lægges mellem 1 og 5 dage, hvor jernbanevognen henstår på station, uden at der foretages transport.
Til de i alt 18 jernbanetransporter medgår følgende antal dage opdelt efter type:

Oplaste dage: 18
Stationsdage: 34
Transport: 94
Ankomst: 18
Diverse: 18

Nacellebiler

Til de 36 møller skal der transporteres 36 naceller. Nacellen er det "maskinhus", der sidder på toppen af møllen umiddelbart bag vingerne. Nacellen indeholder generator, gear og andre tekniske indretninger.
Nacellerne transporteres på lastbiler fra producenten til opstillingsstedet. Da hver lastbil kan medføre 1 nacelle, foretages der 36 transporter med nacellelastbiler. Hver nacelle vejer 21 tons.

Transporttid, naceller
Den typiske transporttid for en nacellebil, heri ikke indregnet tid til lastning og losning, fra Danmark til opstillingsstedet i Italien er 4-6 dage.

Rumfang, vægt
Hvis de forskellige deltransporter opgøres efter rumfang og vægt fås følgende:

Type Antal Samlet volumen
m3
Samlet vægt
tons
Colli lastbiler 5 138 100
Jernbanevogne 18 2161 289
Nacelle biler 36 1330 742
    3629 1131

Mængden af gods der skal transporteres til Italien for opstilling af 36 vindmøller.

5.1.2 Skibsoptimeret transportopgave

Vindmøllerne tænkes transporteret fra producenten til Esbjerg på lastbiler, herfra med skib til Manfredonnia på Italiens sydøstkyst, og fra havnen til opstillingstedet på lastbil. Transporten af 36 vindmøller kan derfor deles op i 3 deltransporter.

Collilastbiler fra producent til Esbjerg.
Vingebiler fra producent til Esbjerg.
Nacellelastbiler fra producent til Esbjerg.
Skibstransport fra Esbjerg til Manfredonia.
Collilastbiler fra Manfredonia til opstillingsplads.
Vingebiler fra Manfredonia til opstillingsplads.
Nacellelastbiler fra Manfredonia til opstillingsplads.


5.2 Virksomhed nr. 2, Stora Timber AB

Virkomhed nr. 2 er importør af træ. Træet importeres fra Sverige og fordeles til købere i Danmark.

Træet transporteres fra Sverige til Danmark på lastbil, med bane og skib.


5.2.1 Nuværende transportopgave

Der importeres årligt 60.000 m3 fyr og gran til Danmark.

Træet er savede varer, der leveres til trælastforretninger og til fabrikanter af møbler.

Træet leveres fra 4 savværker i Sverige, benævnt Gruvöns, Kopparfors, Lingheds og Ala. Mængden af træ fra de 4 savværker fordeler sig som vist i nedenstående skema.

Savværk Procentuel andel
%
Mængde
m3
Vægt *
tons
Gruvön 10 6000 2940
Kopparfors 5 3000 1470
Linghed 10 6000 2940
Ala 75 45000 22050
Sum 100 60000 29400

Import af 60.000m3 træ fordelt på 4 savværker.

* Der regnes med, at massefylden på savede varer i forbindelse med beregninger foretaget i denne rapport er 490 kg/m3. Denne værdi fremkommer udfra en massefylde på tørt træ på 400 kg/m3, og et vandindhold på 18 %.

Kort (52 Kb)

De 4 savværker (markeret med små flag) er placeret ved Karlstad ved Vänerens nordende og i området omkring Gävle nord for Stockholm.
På 3 af savværkerne er det muligt at laste direkte ombord i skibe.

Transporten af træ foregår med bane, bil og skib og fordeler sig på følgende måde på de enkelte transportformer:

Transportform Fordeling
%
Fordeling
ton
Bane 70 20580
Bil 20 5880
Skib 10 2940
Sum 100 29400

Fordeling af importeret træ efter transportform.

Udover at kende de importerede mængder fra de 4 savværker, samt fordelingen på 3 forskellige transportformer er også oplyst til hvilke mængder der fordeles til forskellige dele af Danmark.

Fordelingen er procentuelt oplyst til 7 forskellige destinationer i Danmark.

Destination %
Sjælland 10
Fyn 5
Sønderjylland 5
Østjylland 20
Midtjylland 25
Vestjylland 25
Nordjylland 10

Fordeling af importeret træ på 7 forskellige destinationer i Danmark.

Udfra ovenstående kan mængderne til de forskellige destinationer udregnes. Herefter fås følgende mængder transporteret til de forskellige destinationer.

Destination Bane
ton
Bil
ton
Skib
ton
Sjælland 2058 588 294
Fyn 1029 294 147
Sønderjylland 1029 294 147
Østjylland 4116 1176 588
Midtjylland 5145 1470 735
Vestjylland 5145 1470 735
Nordjylland 2058 588 294
Sum 20580 5880 2940

Fordeling af importeret træ fordelt på de forskellige destinationer, og fordelt efter de 3 forskellige transportformer.

5.2.2 Transport fra 4 savværker

De 4 savværker er beliggende i Midtsverige og vist på nedenstående kort.
På alle 4 savværker kan træ lastes direkte på toggvogne og lastbiler. På 3 savværker, Gruvön, Linghed og Ala er der endvidere mulighed for at laste direkte ombord i skibe.

For at bestemme energiforbrug og miljøbelastning ved transporten af træ fra 4 savværker er det nødvendigt at kende det transportmønster, der benyttes ved transporterne. Træet transporters fra Sverige til Danmark på følgende måde.
70 % transporteres med bane fra Sverige til Danmark på følgende måde:

  1. Transport på togvogne i Sverige, fra savværk til færge.
  2. Transport af godsvogne på færge, fra Sverige til Danmark.
  3. Transport på togvogne i Danmark.
  4. Transport på lastbil til slutbruger

20% transporteres på bil fra Sverige til Danmark på følgende måde:

  1. Transport på lastbil i Sverige, fra savværk til Danmark.
  2. Transport med færge fra Sverige til Danmark.
  3. Transport med lastbil fra færge til slutbruger.

10% transporters med skib fra Ala savværk til Danmark på følgende måde:

  1. Transport med skib fra savværk til dansk havn.
  2. Transport med lastbil fra havn til slutbruger.


5.2.3 Skibsoptimeret transport.

Det ønskes at flytte en så stor del som muligt af transporten af træ fra Sverige til Danmark fra bane og bil til skibstransport.

På 3 af de 4 savværker er det muligt at laste direkte ombord i skibe. Disse 3 savvæker er Gruvön, Kopparfors og Ala savværk.

Götakanalen
Transporten fra Gruvön kan foregå ved sejllads over søen Väneren, gennem Götakanal til Kattegat. Skibstransporten fra Kopparfors og Ala savværk foregår gennem den Botniske bugt, Østersøen til danske havne.

Fra Lingheds savværk forgår transporten med lastbil fra savværket til udskibsningshavn ved den Botniske bugt og herfra videre med skib.
Ved ankomst til dansk havn foretages transporten frem til aftageren med lastbil.

Et af de forhold, der skal tages med i overvejelserne omkring skibstransport, er muligheden for at is, specielt i de svenske farvande, vil kunne genere besejlingen af de aktuelle havne.

Afstandene skal bestemmes fra de 4 savværker og til de 7 destinationer i Danmark fremgår af bilagene.


5.3 Virksomhed nr. 3, AXEL TOFT Grovvarer A/S

Virksomhed nr. 3 er en korn og foderstofvirksomhed, der årligt indkøber 45.000 tons råvarer. Virksomheden er beliggende i Salling ved Durup ca. midt mellem Skive og Nykøbing Mors.

5.3.1 Nuværende transportopgave

Råvarerne transporteres fra forskellige havne/destinationer til virksomheden med lastbil.
På virksomheden foregår en oparbejdning/blanding af de forskellige råvarer, således at der fremstilles et antal handelskvaliteter af foderstoffer.

Kort (65 Kb)

Råvarer indhandles hovedsageligt fra danske havne som Fredericia og Kolding. Råvarerne leveres typisk med bulkcarriers hvoraf der så købes en "portion". Transporten foregår i dag fra havn til producent med lastbil.

I bilagene er angivet udsejlede og kørte distancer fra de aktuelle destinationer.

De 3 mest benyttede havne, hvorfra 76 % af råvarerne indhandles, er:

Havn Mængde
tons
Mængde i % af total
%
Fredericia 23206 52
Skive 7300 16
Kolding 4165 9

Mængderne af importerede varer fordelt på de 3 største modtagehavne.

5.3.2 Skibsoptimeret transport

Ved den skibsoptimerede transport transporteres råvarerne fra de havne, hvori de i dag indhandles til Skive havn, som er nærmeste havn ved Axel Toft. Fra Skive foregår transport til virksomheden med lastbil. Afstanden fra Skive til virksomheden er 23 km.
Små laster, mindre end 400 tons, transporteres ikke med skib. Transporten fra indhandlingssted til producent foregår med lastbil. De små partier udgør årligt 1415 ton svarende til 3 % af de totale råvarer.

I bilagene er angivet udsejlede og kørte distancer fra de aktuelle destinationer.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]