Dette afsnit beskriver de tommelfingerregler, som er anvendt ved
beregning af fremtidige miljøbelastninger.
I det omfang der i forvejen har eksisteret enkle metoder er disse anvendt.
5.1 Støjbelastningstal
Støjbelastningstallet indlægges direkte i grunddata fra en støjkortlægning af
området. Modelsystemet er herefter i stand til at beregne ændringer i disse
støjbelastningstal på baggrund af ændringer i trafikparametre. En beskrivelse af
beregningen af støjbelastningstal findes bl.a. i "Undersøgelse af større
hovedlandevejsarbejder, metoder for effektberegninger og økonomisk vurdering",
Vejdirektoratet 1992.
På baggrund af en database indeholdende trafik- og omgivelsesdata for ca. 15.000 danske
vejstrækninger (indsamlet for Miljøstyrelsen af Anders Nyvig i forbindelse med
opstillingen af "Landsstøjmodellen") er der ved brug af Landsstøjmodellens
scenariemodul opstillet en række tommelfingerregler for hvad der sker med
støjbelastningstallet SBT, når en række trafikparametre ændres:
Variabel definition:
* _SBT = vækstfaktor på støjbelastningstal
* _V = vækstfaktor på hastighed
* _ÅDT = vækstfaktor på årsdøgntrafik
* _TUNGBIL = vækstfaktor på tungbilprocent
* _BOL = vækstfaktor på antal boliger
Tommelfingerregler:
* _SBT = 0,6135 * *V2 – 0,1671 * *V + 0,5977
* _SBT = -0,1068 * *ÅDT2 + 1,0518 * *ÅDT for *ÅDT <4 0,1974 * *ÅDT + 1,7104 for
*ÅDT * 4
* _SBT = 0,2984 * *TUNGBIL + 0,689
* _SBT = *BOL
5.2 Personskadeuheld
Personskadeuheld opgøres efter metoderne i "Undersøgelse af større
hovedlandevejsarbejder, metoder for effektberegninger og økonomisk vurdering",
Vejdirektoratet 1992, med parametre fra "Introduktion til VISplet, - AP-parametre
baseret på 1989-93", Notat nr. 29, Vejdirektoratet.
Antal uheld pr. km pr. år på strækninger opgøres her efter formler af typen:
U = a * ÅDTP,
hvor parametrene a og p afhænger af strækningstypen, som er defineret i forhold til
bl.a. randbebyggelse, antallet af kørespor og stiforhold.
Antal uheld pr. år i vejkryds opgøres her efter formler af typen:
U = a * ÅDTpPp, * ÅDTsPs,
hvor p og s betegner henholdsvis primær- og sekundærstrømmen. Således er Pp lig med
p-værdien for primærstrømmen og Ps lig med p-værdien for sekundærstrømmen.
Parametrene a og p afhænger af krydstypen, dvs. antallet af ben og reguleringsform.
For nærmere detaljer henvises til de ovennævnte rapporter.
Formlerne anvendes ikke direkte til beregning af uheld i scenariesituationen. I første
omgang beregnes uheld strækning for strækning i grunddata-situationen og i
scenariesituationen ved hjælp af formlerne. På basis af disse 2 sæt tal beregnes
vækstfaktorer, som derefter multipliceres på de observerede antal uheld i grunddata.
For strækninger i grunddata hvor der ikke er registreret uheld indenfor de sidste 5 år
indsættes i grunddata dog uheldstal beregnet direkte ved hjælp af formlerne.
5.3 Barriere- og risikoberegningstal
Barriere- og risikoberegningstallet opgøres efter metoden omtalt i "Undersøgelse
af større hovedlandevejsarbejder, metoder for effektberegninger og økonomisk
vurdering", Vejdirektoratet 1992, hvortil der henvises for en mere detaljeret
beskrivelse.
Barriere- og risikoberegningstallet sammenfatter omfanget af krydsningsproblemer og
forholdene for den langsgående bløde trafik.
Barriere- og risikoberegningstallet opgøres på baggrund af følgende størrelser:
* Årsdøgntrafik
* Lastbilandel
* Hastighed
* Antal krydsningspunkter i forhold til vejens længde
* Fortovs- og cykelstifaciliteter
* Randbebyggelsestyper
5.4 CO2-emission
CO2-emmisionen antages (lidt forenklet) blot at være afhængig af trafikarbejdet og
beregnes efter følgende formel jævnfør rapporten "Miljø og trafik i
byplanlægningen", Miljøministeriet, Planstyrelsen 1992:
CO2 - emission = 73 * E kg/døgn
hvor E er energiforbruget beregnet som produktet af trafikarbejdet og et vurderet
gennemsnitligt energiforbrug på 2,5 MJ pr. køretøjskilometer. Den gennemsnitlige CO2 -
emission er 73 g pr. MJ.
Herefter fås:
CO2 - emission = 73 * trafikarbejde * 2.5/1000000,
hvor trafikarbejdet er i køretøjskm og CO2 – emissionen i 1000 ton.
Det har ikke skønnedes rimeligt indenfor rammerne af "tommelfingerregler" at
indbygge hastighedsvariationer, da disse hurtigt ville lede til overvejelser om
kørselsrytme, køkørsel m.m.
5.5 Lokal luftforurening
Lokal loftforurening opgøres ligeledes efter metoden omtalt i "Undersøgelse af
større hovedlandevejsarbejder, metoder for effektberegninger og økonomisk
vurdering", Vejdirektoratet 1992, hvortil der henvises for en mere detaljeret
beskrivelse.
Lokal luftforurening er en forenklet beskrivelse på luftforureningskoncentrationen. Den
er baseret på trafikarbejdet for veje hvor årsdøgntrafikken er større end 4000 og en
vægtning, som afhænger af vejens randbebyggelse.
5.6 Visuelt miljø
Visuelt miljø opgøres på baggrund af en rent subjektiv karaktergivning. Det visuelle
miljø kortlægges ved 5 delkarakterer beskrivende henholdsvis gulv, belysning,
gadeinventar og beplantning. Hvert delelement tildeles karakter fra 0 til 3 dækkende:
0 = Godt
1 = Moderat
2 = Dårligt
3 = Meget dårligt
En samlet karakter for visuelt miljø beregnes som et gennemsnit af de 5 delkarakterer.
Karaktererne gives efter nedenstående retningslinier:
Gulv
0 Sammenhængende, velholdt naturstensbelægning
Velplejet, jævn græsplæne (gård- eller parkrum)
Meget velholdt grusbelægning (gård- eller parkrum)
Sammenhængende, velholdt belægning af flere forskellige materialer, hvor materialevalget
tydeliggør arealernes funktion (gaderum)
1 Sammenhængende, velholdt betonstensbelægning (fejlfri)
Sammenhængende, velholdt asfaltbelægning (fejlfri)
Sammenhængende naturstensbelægning med mindre ujævnheder
Græsplæne med mindre ujævnheder eller let uplejet (gård- eller parkrum)
Almindelig grusbelægning (gård- eller parkrum)
2 Betonstens- eller asfaltbelægning med mindre eller nogen ujævnheder eller huller
Naturstensbelægning med større ujævnheder, huller o. lign.
Græsplæne med større ujævnheder eller meget uplejet (gård- eller parkrum)
Dårligt vedligeholdt grusbelægning (gård- eller parkrum)
3 Betonstens- eller asfaltbelægning i dårlig vedligeholdelsesstand eller med f.eks.
store reparationer i afvigende farver eller materialer
Meget dårlig naturstensbelægning.
Meget uplejet eller hullet græsplæne (gård- eller parkrum)
Meget dårligt vedligeholdt grusbelægning (gård- eller parkrum)
Bar jord, støbt beton eller lignende
Ved flere gulvtyper i samme rum vurderes en gennemsnitskarakter.
Vægge
0 En homogen, sammenhængende husrække i god stand
Fritliggende bygninger i god stand, der tydeligt definerer og karakteriserer rummet
omkring dem
1 En homogen, sammenhængende husrække i vekslende stand
En sammenhængende husrække i god stand men med vekslende hustyper
Fritliggende bygninger i vekslende stand
En kombination af forskellige bygningstyper (række og fritliggende) i god stand
2 En sammenhængende husrække, hvor husene enten er i dårlig stand eller af meget
vekslende udseende (f.eks. højde eller bredde)
Flere forskellige bygningstyper i vekslende stand
3 Flere forskellige bygningstyper i dårlig stand
Belysning
0 Ensartet belysning med park- eller gadearmaturer på enkle master eller ophængt i
kabler
1 Belysning med parkarmaturer af forskellige typer
Ensartet gadebelysning med armaturer af god standard
Træ- eller stålmaster
2 Blandet belysning med park- og gadearmaturer af forskellige typer
Luftledninger dominerer belysningens udtryk
Belysning med kuffertarmaturer, lysstofrør og lignende
Gittermaster
3 Meget blandet belysning med meget dominerende udtryk
Endvidere vurderes, om mængden af belysning er passende til rummets funktion. Der kan
f.eks. være rum, hvor belysning slet ikke er nødvendig. Her gives karakter 0.
Inventar
0 Inventaret fremtræder i god stand og er indbyrdes afpasset i farver, materialer osv.
1 Som 0, men med vekslende vedligeholdelsesstandard
Mere blandet inventar, men i god vedligeholdelsesstandard
2 Blandet inventar i vekslende vedligeholdelsesstandard
For lidt inventar i forhold til rummets funktion
3 Meget blandet inventar i gennemgående dårlig vedligeholdelsesstandard
Intet inventar
Endvidere vurderes, om mængden af inventar er passende til rummets funktion. Som ved
belysning kan der være rum, hvor inventar slet ikke er nødvendig. Her gives karakter 0.
Beplantning
0 Velholdt beplantning godt tilpasset stedet
Nyere beplantning, der fremtræder som resultat af en samlet plan
(altså ikke dårligere karakter, fordi beplantningen er ung)
1 Mere blandet beplantning men i god stand
Store gamle træer
2 Beplantning i dårlig stand
For lidt eller for meget beplantning i forhold til rummets karakter
Dårlige vækstbetingelser i forhold til beplantningens omfang
3 Beplantning i meget dårlig stand eller meget utilpasset
Her kan der inden for samme område findes meget forskellige typer beplantning, der bør
udløse en gennemsnitskarakter, med mindre mangfoldigheden fremtræder som forvirring.
Hvis der ingen beplantning er, f.eks. i et gaderum hvor det heller ikke ville passe godt,
gives karakteren 0. Hvis beplantning derimod savnes gives en karakter afhængig af
"savnets" størrelse.
5.7 Oplevelsesmiljø
Oplevelsesmiljøet opgøres ligesom det visuelle miljø på baggrund af en rent
subjektiv karaktergivning. Det kortlægges ved 4 delkarakterer beskrivende henholdsvis
ophold, aktiviteter/funktioner, Sol/skygge, samt ældre og handicap forhold. Hvert
delelement tildeles karakter efter samme skale som det visuelle miljø og en samlet
karakter beregnes ligeledes som et gennemsnit af de 4 delkarakterer.
Karaktererne gives efter nedenstående retningslinier:
Ophold (vurderes ud fra fodgængernes synspunkt)
0 Der findes borde og bænke placeret i læ og med mulighed for sol (gård- og parkrum)
og der findes græsplæne med mulighed for solbadning (gård- og parkrum)
Der findes caféborde - og stole eller andre siddemuligheder hensigtsmæssigt placeret
(gaderum)
1 Der findes borde og bænke, men enten ikke i læ eller i skygge (gård- og parkrum)
eller der findes græsplæne med mulighed for solbadning (gård- og parkrum)
Der findes bænke eller andre siddemuligheder (gaderum)
2 Der findes begrænsede, dårligt placerede siddemuligheder (gård- og parkrum)
Der findes siddemuligheder f.eks. i vindueskarme, men ingen bænke (gaderum)
Busventepladser mangler
3 Ingen siddemuligheder overhovedet (hvis det savnes!! - afhænger af funktionen)
Aktiviteter (vurderes ud fra alle brugeres synspunkt)
0 Gård- og parkrum samt boliggader: Rummet giver umiddelbart mulighed for aktiviteter,
der kræver plads og passende belægning, f.eks. boldspil, petanque og rulleskøjteløb og
der findes en velindrettet legeplads
Butiksgaderum: Varierende udbud af butikker, cafeer og restauranter.
Passende fodgængertrængsel.
1 Gård- og parkrum samt boliggader: kun ét af kravene under 0 er opfyldt, eller
placering eller indretning er ikke optimal
Butiksgaderum: Mindre varieret udbud af butikker, cafeer og restauranter.
Få eller for mange fodgængere i forhold til arealet.
2 Gård- og parkrum samt boliggader: Der findes begrænsede muligheder for aktiviteter
eller der findes en lille, dårligt indrettet legeplads
Butiksgaderum: Ringere end 1
3 Gård- og parkrum samt boliggader: Ingen muligheder for aktiviteter overhovedet
Butiksgaderum: Meget få butikker, eksempelvis meget store enheder. Lukkede butiksfacader
Parkering regnes også som en aktivitet: Altså god karakter til en velindrettet og
velfun-gerende parkeringsplads - som så måske får dårlig karakter under ophold!
Sol/skygge
0 Der er en passende balance mellem sol og skygge - specielt skal en velplaceret del af
rummet ligge i sol i eftermiddagstimerne
1 Ringere end 0: der er eksempelvis kun sol på det bedste areal om formiddagen
eller hele rummet ligger i fuld sol hele dagen
2 Der er kun sol en lille del af dagen og på en uhensigtsmæssig del af rummet.
3 Hele rummet ligger i skygge hele dagen.
Sol/skygge er naturligt årstidsbestemt. Vurderingen gælder en sommersituation.
Ældre / handicappedes forhold
0 Der er adgang uden trin eller kanstensopspring til alle dele af rummet samt til butikker
og andre funktioner i bebyggelsen
og belægninger er jævne
og der er siddemuligheder
og der er ledelinier og navigationspunkter for blinde og svagtseende
1 Der er adgang uden trin eller kanstensopspring til mindst halvdelen af rummet / butikker
o.s.v.
og i øvrigt højst 2 trin mellem hvert område
og der er siddemuligheder
og der er ledelinier for blinde og svagtseende til de fleste mål i rummer
2 Der er en del trin eller kanstensopspring mellem de forskellige dele af rummet /
butikker o.s.v.
eller der er ingen siddemuligheder
eller der er begrænsede ledelinier for blinde og svagtseende
3 Adgangsforholdene er meget dårlige for ældre / handicappede, f.eks. lange, stejle
trappeløb, høje kantstensopspring, meget ujævne og hullede belægninger
eller der er ingen ledelinier for blinde og svagtseende
Også her tages der hensyn til rummets funktion. Eksempelvis vil et areal, som anvendes