Virksomheder og boliger skaber trafik, men hvor meget og hvilke typer af trafik? Begrebet turrate dækker, hvor mange ture en person eller en bil foretager i løbet af et døgn, altså:

* personturrate = antal ture pr. person pr. døgn
* bilturrate = antal ture pr. bil pr. døgn.

6.1 Virksomheder

Med hensyn til virksomheder afhænger det af virksomhedstype, virksomhedsstørrelse, bystørrelse, lokalisering og omgivelser. Der er anvendt følgende litteratur om virksomhedsdelen af emnet:
* Turrate-projektet. Forprojekt og hovedundersøgelse. Trafikministeriet 1994
* Bolig-arbejdsstedsundersøgelse. Lyngby Taarbæk kommune. Foråret 1990
* Undersøgelse af transportvalg for pendlere til og fra kontorarbejdspladser i Hovedstadsområdet. Landsplanafdelingen.
* TU 1992-95, Resultater fra transportvaneundersøgelsen, Rapport nr. 57 1996, Trafikministeriet, Vejdirektoratet.
* Byernes trafikarealer. Hæfte 0. Vejplanlægning i byområder. Vejdirektoratet, juni 1991

I det følgende ridses nogle turrater op, idet der gøres opmærksom på, at en turrate er et udtryk for den samlede hverdagsdøgntrafik til og fra en virksomhed sat i forhold til enten antal ansatte eller til etageareal.

Branche	Personture		Bilture
	Ture pr.	Ture pr.	Ture pr.	Ture pr.
	Ansat	100 m2	ansat	100 m2
Grafisk industri	4,1	6,8	3,8	6,8
Anden industri	2,1	2,8	1,9	2,5
Industri1			2,4	2,4
Fremstilling3			2
Engroshandel	2,5	3,5	3,1	4,3
Discountbutik	500,5	601,7	220	274,8
Supermarked	88,3	238,6	29,3	71,3
Øvrig detailhandel	34,1	76,1	14,5	28,4
Handel1			30	45
Butik3			25
Transport	2,1	5,9	3,9	12
Banker	59,3	312,9	9	37,9
Kontorer	3,2	10,5	1,8	5,9
Kontor1			2,7	10
Kontor2			1,2	4,3
Kontor3			1,5

1. Norsk undersøgelse fra 1986
2. Private virksomheder i Lyngby bymidte 1990
3. Byernes trafikarealer. Hæfte 0
Tabel 1. Gennemsnitlige turrater opdelt efter virksomhedstype iflg. turrateprojektet o.a.


Uddybende skemaer findes i turraterapporten og endnu mere uddybende i bilag hertil.

For kontorvirksomheder er der tilsyneladende ikke sammenhæng mellem turrater og bystørrelser, men i Storkøbenhavn stiger bilturraten med afstanden fra centrum. Af følgende skema fremgår nogle turrater for forskellige virksomheder:

	Personture		Bilture
	Ture pr. ansat	Ture pr. 100 m2	Ture pr. ansat	Ture pr. 100 m2
Kontorvirksomhed i forstad til København
Supermarked i center af by med 10-50.000 indb.		7,1	1,6	5
Supermarked i Storkøbenhavn	2,2	226,5	35,5	88
	95,8	372,1	8,3	27,2
	104,3

Tabel 2. Turrater for nogle udvalgte virksomhedstyper

"Forstad til København" dækker både stationsnære og ikke stationsnære placeringer. Derfor er der ikke overensstemmelse mellem tallene i tabel 2 og undersøgelsen fra Lyngby i 1990.

Med hensyn til supermarkeder vil en by som f.eks. Lyngby ligge nærmere et center i en by med 10 - 50.000 indbyggere end Storkøbenhavn, især med hensyn til bilturraterne.

6.2 Fordeling på transportmidler og lokalisering i forhold til kollektiv trafik.

Siden 1992 er der, gennem interview med 1.200-1.500 personer mellem 16 og 74 år, hver måned blevet indsamlet oplysninger om danskernes persontransportvaner. Undersøgelserne kaldes TU, hvilket står for Transportvane-Undersøgelsen.

I følge TU var fordelingen af personture på transportmidler i 1995 for hele landet følgende:

Bilfører	Bilpass.	Tog/S-tog	Bus	Cykel	Gang	Andet
51%	11%	3%	6%	16%	10%	3%

Ved en undersøgelse af 6 store kontorvirksomheder i Lyngby bymidte i 1990 fandtes følgende transportmiddelfordelinger:

			Lokalisering (kun private)
	Privat-ansatte	Kommunalt ansatte	< 500 m til stat.	> 500 m til stat.
Bilfører	52%	39%	48%	57%
Bilpassager	7%	7%
Tog	18%	11%	} 30%	} 22%
Bus	10%	9%
Cykel	10%	27%
Gang	4%	5%
Andet		2%
I alt	101%	100%

Tabel 3.Transportmiddel ved bolig-arbejdsstedsrejser til/fra kontorvirksomheder i Lyngby bymidte

I følge turrateprojektet er der 1,1 personer pr. bil til/fra kontorvirksomheder. Sat sammen med fordelingerne i tabel 3 betyder det, at 53% kommer i bil ved lokalisering <500 m til station, mens 63% kommer i bil ved lokalisering >500 m fra station (disse tal gælder kun for Lyngby og lignende byområder).

De kommunalt ansatte i Lyngby kører mindre i bil og cykler mere end de privatansatte. Hovedårsagen er, at de kommunalt ansatte generelt bor nærmere deres arbejdsplads.

I Lyngby-undersøgelsen konkluderes det bl.a. at man ved lokalisering indenfor 500 meter fra stationen kan få 5-10% af de ansatte til at skifte fra bil til kollektiv transport.

En anden undersøgelse af kontorvirksomheder i Hovedstadsområdet viser også, at de ansattes bilanvendelse er afhængig af virksomhedens lokalisering i forhold til kollektiv trafik. For virksomheder med stationsnær beliggenhed anvender 40-50% af de ansatte bil, mens virksomheder med ikke-stationsnær beliggenhed har bilandele på 75-85%.

Turrateprojektet indeholder især mange data om detailhandel (45 ud af 80 undersøgte virksomheder.


Supermarkeders (og discountbutikkers) turrater stiger i takt med bedre kollektiv trafik, se tabel 4. Der er ikke så mange tal for discountbutikker, men i gennemsnit skaber de omkring 6 gange så mange personture og 7 gange så mange bilture pr. ansat som supermarkeder. I forhold til areal er forskellen på supermarkeder og discount ikke helt så stor, idet discountbutikker i gennemsnit skaber 2,5 gange så mange personture og 4 gange så mange bilrute som supermarkeder. Tallene i turrateprojektet tyder også på, at bilandelene er en smule større til discountbutikker end til supermarkeder.

	Personture		Bilture		Biltures andel
Serviceniveau for	Ture pr. ansat	Ture pr. 100 m2	Ture pr. ansat	Ture pr. 100 m2	Ture pr. ansat	Ture pr. 100 m2
kollektiv trafik
A		378,9	18,9	66	17%	17%
B	109,4	171,4	33,1	90	49%	53%
C	68,1	153,4	35	68	43%	44%
D	81,7	82,4	46,7	55	67%	67%
	69,9

Tabel 4. Turrater for supermarkeder (discountbutikker viser samme tendens) iflg. turrateprojektet.

Biltures andel er et lidt fiktivt tal, da en bil kan medtage flere personer, så i virkeligheden er andelen af personture udført med bil større end de her anførte procenter - dette blot for at se sammenhængen med den kollektive dækning.


Serviceniveauet for den kollektive trafik er fastlagt ud fra antal bus- og togafgange inden for forskellige afstandskriterier, og A er det bedst dækkede.

For øvrige virksomhedstyper synes kvaliteten af den kollektive trafik ikke at påvirke turraterne men for alle virksomhedstyper påvirkes transportmiddelvalget af kvaliteten af den kollektive trafik.

6.3 Rejselængder

Oplysninger om rejselængder kan være aktuelle til vurdering af trafikkens påvirkning af det regionale miljø.

Virksomhedsundersøgelsen fra Hovedstadsområdet viser, at også rejselængderne vokser, når lokaliseringen bliver mere decentral.

TU-data viser, at rejselængder for arbejdsture i 1995 var gennemsnitlig 14 km, mens indkøbsturenes længde var ca. 7 km. Dette sidste er nok svært at anvende i en by som Lyngby, som må forventes at have et meget større opland end de fleste indkøbssteder.

6.4 Parkering

I Turrate-projektet konkluderes, at bilturraterne for supermarkeder og detailhandel stiger i takt med bedre parkeringsforhold. Hvis p-forholdene er meget gode ses bilturrater 40-100% større end hvor p-forholdene er meget dårlige. For alle øvrige brancher kan der ikke dokumenteres nogen sammenhæng mellem p-forhold og turrater.


Kommunens parkeringsnormer for bymidten:

Butik 1 plads pr. 35 m2 etageareal Kontor 1 plads pr. 50 m2 etageareal Bolig 1 plads pr. 140 m2 etageareal

6.5 Børneinstitutioner og skoler

Turrater for institutioner er ikke undersøgt, så her konstrueres nogle skønnede turrater for vuggestuer, børnehaver og folkeskoler. Hvis der er tale om integrerede børneinstitutioner kombineres raterne for vuggestuer og børnehaver, mens der for andre typer institutioner/skoler må foretages nye skøn over turraterne.

I beregningerne er ikke medtaget udflugter eller andre ture foretaget af børnene i løbet af dagen.

Når de tales om ansatte gælder, at der er omregnet til antal fuldtidsansatte (årsværk).

6.6 Vuggestue/børnehave

Personture pr. barn
2 ture pr. hverdag, men der vil være dage med sygdom, ferie o.a. Antager et fravær på 10%, hvilket medfører en personturrate på 1,8 pr. barn.

Personture pr. ansat
De ansatte har 2 ture pr. hverdag. Medtages fridage, sygdom o.a. regnes med et fravær på 10%, altså 1,8 personture pr. ansat.

Hertil kommer "børnenes" ture. I følge Danmarks Statistik er der i gennemsnit 2,6 barn pr. ansat i vuggestuer og 5,3 barn pr. ansat i børnehaver.

Omregning af børnenes ture til at være i forhold til ansatte giver
vuggestue: 2,6 barn pr. ansat x 1,8 ture pr. barn = 4,68 ture pr. ansat
børnehave: 5,3 barn pr. ansat x 1,8 ture pr. barn = 9,54 ture pr. ansat

Samlet giver det følgende personturrater for
vuggestue: 1,8 + 4,68 = 6,48 ture pr. ansat
børnehave: 1,8 + 9,54 = 11,34 ture pr. ansat

Bilture pr. ansat
Antager, at transportmiddelfordelingen følger fordelingen for alle ture som den fremgår af TU-undersøgelserne. Har ikke fordeling specifikt for ture til institutioner. Til B-A rejser er de lidt færre, der anvender bil, flere, der cykler og færre, der går end gennemsnitstallene.



I følge TU foretages 51% af turene som bilfører og 11% som bilpassager. For børnene er det kun aktuelt med bilførerne, mens det for de ansatte også er aktuelt med bilpassagerer.

Således nås frem til følgende bilturrater:
vuggestue: 1,8 x 63% + 4,68 x 51% = 3,52 ture pr. ansat
børnehave: 1,8 x 63% + 9,54 x 51% = 6,00 ture pr. ansat

Ovenstående turrater er regnet ud pr. ansat, men i den videre modelbearbejdning er der behov for at kende turraterne pr. 100 m2. Omregning baseres på arealkrav til vuggestuer og børnehaver, idet det må formodes at institutionerne i gennemsnit har lidt bedre plads end minimumskravene tillader. Arealkravene er 3 m2 gulvareal pr. barn i vuggestue og 2 m2 pr. barn i børnehave. Hvis der regnes med, at institutionerne i gennemsnit har 50% mere plads end minimumskravet bliver areal pr. ansat følgende:

Vuggestuer: 2,6 barn pr. ansat x 4,5 m2 = 11,7 m2/ansat eller 8,5 ansat pr. 100 m2
Børnehaver: 5,3 barn pr. ansat x 3 m2 = 15,9 m2/ansat eller 6,2 ansat pr. 100 m2

Således bliver turraterne i forhold til areal følgende:

Personturrater
vuggestue: 6,48 ture pr. ansat x 8,5 = 55,1 ture pr. 100 m2
børnehave: 11,34 ture pr. ansat x 6,2 = 70,3 ture pr. 100 m2

Bilturrater
Vuggestue: 3,52 ture pr. ansat x 8,5 = 29,9 ture pr. 100 m2
børnehave: 6,00 ture pr. ansat x 6,2 = 37,2 ture pr. 100 m2

6.7 Skoler

Personture pr. elev:
2 ture pr. hverdag, men der vil være dage med sygdom, ferie o.a. Antager et fravær på 10%, hvilket medfører en personturrate på 1,8 pr. barn.

Personture pr. ansat:
De ansatte har 2 ture pr. hverdag. Medtages fridage, sygdom o.a. regnes med et fravær på 10%, altså 1,8 personture pr. ansat.

Hertil kommer elevernes ture, hvad enten de selv transporterer sig eller bliver kørt. I følge Danmarks Lærerforening er der på folkeskoler 10,4 elever pr. årsværk. Her dækker årsværk alt undervisende personale, psykologer, ledelse mv., men ikke vikarer. Omregning af elevernes ture til at være i forhold til ansatte giver:

Skole: 10,4 elev pr. ansat x 1,8 ture pr. elev = 18,72 ture pr. ansat

Samlet giver det følgende personturrater:
skole: 1,8 + 18,72 = 20,52 ture pr. ansat

Bilture pr. ansat:
De ansattes transportmiddelfordeling antages at følge TU-undersøgelser-nes gennemsnitstal, altså 51% bilførere og 11% bilpassagerer.

Elevernes fordeling hentes fra en børne-TU foretaget i 1993, hvor transportvaner for børn i alderen 6-15 år er undersøgt. For det samlede antal ture pr. gennemsnitsdag forekommer følgende transportmiddelfordeling:

Bil	Tog/S-tog	Bus	Cykel	Gang	Andet
22%	1%	6%	53%	17%	1%

Lidt under 40% af børnenes ture går til eller fra skole, men transportmiddeltal, der udelukkende gælder skoleture haves ikke.

Ud fra ovennævnte findes følgende bilturrater:
skole: 1,8 x 63% + 20,52 x 22% = 5,65 ture pr. ansat

Af hensyn til modelberegninger er det nødvendigt at omregne til turrater pr. m2 Det har ikke været muligt at fremskaffe gennemsnitlige landsdækkende tal for antal ansatte pr. m2 på skoler, og derfor er det her valgt at anvende gennemsnitlige tal for Lyngby-Taarbæk kommune. Kommunen har i gennemsnit 0,76 ansatte pr. 100 m2, når der udelukkende ses på lærere og administrativt personale. Det giver følgende turrater pr. m2:
Personturrate for skoler i Lyngby: 15,6 ture pr. 100 m2
Bilturrate for skoler i Lyngby: 4,29 ture pr. 100 m2

6.8 Boliger

For boliger afhænger turraterne af boligtype, antal personer i husstanden (boligen), personernes alder og køn, bilrådighed, husstandsindkomst og til dels også af urbaniseringsgraden. Forenkling er nok nødvendig, og de nævnte faktorer er heller ikke indbyrdes uafhængige.

Her er det svært at finde litteratur, men i det følgende ridses tal fra TU-undersøgelserne op. Tallene er gennemsnitstal for hele landet og gælder alle transportmidler.

Turformål	Antal ture			Turlængde i km
	TU-92	TU-95	TU-92		TU-95
Bolig — arbejde	0,9	0,7	14		14
Bolig — indkøb	0,8	0,7	6		7
Bolig — fritid	0,7	0,8	12		17
Ikke boligbaserede	0,4	0,5	10		14
I alt	2,8	2,5
Bolig-relaterede ture i alt	2,4	2

Tabel 5. Antal hverdagsture og turlængder for voksne (>18 år) i 1992 og 1995.

Fra byernes trafikarealer, hæfte 0, Vejplanlægning i byområder haves tal for bilture, som fremgår af tabel 6.

Boligtype	Bilture pr. bolig pr. døgn
Lejligheder i sammenhængende byområde	2
Parcelhuse i sammenhængende byområde	3,5
Lejligheder i forstadsområder	2,5
Parcelhuse i forstadsområder	4,5

Tabel 6. Bilture pr. døgn. Biltæthed 300/1000 indb. Trafik i begge retning tilsammen.

I følge trafikvaneundersøgelserne fra 1995 foretager en person, der bor i lejlighed i gennemsnit 2,6 ture pr. dag, mens en person, der bor i parcelhus foretager 2,8 ture pr. dag.

6.9 Kulturelle formål

Det er vanskeligt at arbejde med generelle turrater for kulturelle formål, da spektret for, hvad det dækker er meget bredt. Desuden er det begrænset, hvad der findes af undersøgelser og materiale, der kan dannes turrater ud fra.

6.10 Bibliotek

Beregninger på undersøgelse om parkering til Ballerup bibliotek giver følgende bud på turrater:

Ansatte:
Der er ansat 60 personer, heraf en del deltidsansatte, så omkring 45 er på arbejde samtidigt. Bibliotekets bruttoareal er 5.830 m2, og det omfatter også caféteria og mødesale (meget normalt for biblioteker).
Hvis sygdom og andet fravær medregnes (10%) kan det forventes, at de ansatte skaber 1,8 personture pr. ansat svarende til 1,4 personture pr. 100 m2.

De ansattes transportmiddelvalg antages at følge TU-undersøgelsernes gennemsnitstal, altså 51% bilførere og 11% bilpassagerer. Således bliver bilturraterne for de ansatte 1,12 bilture pr. ansat og 0,87 bilture pr. 100 m2.

Besøgende:
Biblioteket oplyser, at der er omkring 400 udlån i timen og at der om lørdagen kan være 50-70 lånere samtidigt. Hvis de gennemsnitligt opholder 1 time i biblioteket vil der om lørdagen (åbent 4 timer) være ca.240 lånere. På en hverdag (åbent 8 timer) er der sandsynligvis færre besøgende i løbet af dagen, og således regnes med 360 besøgende på hverdage. Det svarer til en turrate på 720 svarende til 16 ture pr. ansat eller12,3 ture pr. 100 m2.

Besøgende på biblioteker er ofte unge eller ældre - altså grupper som ikke i så høj grad anvender bil. I Ballerup er der 13 p-pladser til biblioteket og de dækker rimeligt behovet for lånerne.
Hvis der er 50 lånere samtidigt og alle p-pladser er optaget betyder det, at 26% kommer i bil. Naturligvis kan besøgende have parkeret andre steder eller være blevet sat af, og det er nok meget rimeligt at regne med en bilandel på 40%.

Herved bliver bilturraterne 6,4 bilture pr. ansat eller 4,9 bilture pr. 100 m2.

Samlet:
Personturrater for bibliotek: 17,8 pr. ansat eller 13,7 ture pr. 100 m2.
Bilturrater for bibliotek: 7,5 pr. ansat eller 5,8 ture pr. 100 m2.

6.11 Biograf, teater, koncert mv.

Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt at finde turrater for biografer, teatre, koncertsale mv.

Til modelberegningerne anvendes derfor foreløbigt samme turrater for kulturelle formål som for anden detailhandel.

6.12 Turrateskemaer

Skemaer til at finde turrater er især baseret på resultater fra turrateprojektet, men for kontorvirksomheder haves en del andre resultater som er indarbejdet. Og den eneste branche, hvor der er forskel på turraterne i Lyngby-skemaet og det generelle skema er netop kontorvirksomheder.

For kontorvirksomhedernes vedkommende er der for Lyngby foretaget en sammenvægtning af resultater fra kontorer i forstad til København og fra kontorer i Lyngby. Desuden er transportmiddelfordelinger til kontorer i Lyngby anvendt til skelnen mellem lokaliseringer.

Da der alligevel er usikkerheder i tallene, er det valgt at foretage en del afrundinger.

Branche	Lokalisering i forhold	Personture		Bilture		Lastbiler1
	til kollektiv transport	pr. ansat	pr. 100 m2	pr. ansat	pr. 100 m2	% >3,5 t
Industri	Påvirkes kun i ringe grad	3	4,6	2,8	4,5	12%
Engroshandel	Påvirkes kun i ringe grad	2,5	3,5	3,1	4,3	26%
Discountbutik	A	600	950	140	250	0,50%
	C	420	380	270	280	0,50%
Supermarked	A	109	379	19	66	3%
	B, C, D	75	151	36	75	3%
Øvrig detailhandel	A	34	76	15	28	4%
Byggemarked	C	56	61	38	40
Transport	Påvirkes kun i ringe grad	2,1	5,9	3,9	12	53%
Kontorer2	<500 m til station	2,2	7,2	1,2	3,9	1%
	>500 m til station	2,2	7,2	1,4	4,6	1%
Kulturelle formål:	Lokalisering ikke medregnet. Nærhed til koll. tr. påvirker formodentlig i retning af lavere bilandele	17,8	13,7	7,5	5,8
Bibliotek
Institutioner:	Lokalisering ikke medregnet. Nærhed til koll. tr. påvirker formodentlig i retning af lavere bilandele	6,5	55,1	3,5	29,9
Vuggestue		11,3	70,3	6	37,2
Børnehave		20,5	15,6	5,7	4,3
Skole

1 gennemsnitlig andel af bilture
2 private kontorer


Tallene er vejledende og skal anvendes som ca. tal. Især tal anført med kursiv kan være usikre, men er i den rigtige størrelsesorden. Der erindres om, at turraterne dækker trafik i begge retninger tilsammen, og bilturraterne er inkl. vare- og lastbiler.

6.13 Generelt - turrater

På nær for kontorer gælder ovenstående turrater også i andre byer med over 10.000 indb. For kontorer er der bl.a. anvendt undersøgelser, som er foretaget i Lyngby eller som vedrører forstæder. Det er muligt at skille tal for butikker mere ad, men det er tvivlsomt, hvor meget underinddeling datamaterialet kan bære. Ture til butikker er meget afhængige af den enkelte butik.

Med hensyn til kontorer skal man være opmærksom på antallet af besøgende. F.eks. vil der ofte være flere ture til offentlige kontorer end til private, da de offentlige har flere besøgende.