Introduktion til kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet

6. Videre tiltag

6.1 Verifikation
6.2 Handlemuligheder
6.3 Monitering

6.1 Verifikation

Den afsluttende aktivitet på en kildesporing, hvor en eller få væsentlige punkt-kilder er identificeret, kan være gennemførelse af tilsyn på de pågældende virksomheder (eller andre kategorier af kilder). En gennemgang af kildens aktiviteter, herunder anvendelse af rå- og hjælpestoffer, for at lokalisere årsagen til udledningerne kan også anvendes som verifikation.

Indgreb mod en kilde ad retslig vej kræver både, at udledningen er ulovlig, og at der foreligger tungtvejende, entydig dokumentation på basis af akkrediteret prøvetagning og analyse.

6.2 Handlemuligheder

Er det ikke muligt at gribe ind over for en forureningskilde ad retslig vej, gives der forskellige handlemuligheder på det lokale/kommunale niveau:

• Indkaldelse af virksomheden/erne til møde.
• Intensiveret tilsyn/virksomhedsbesøg, evt. som et tema for hele branchen, eller etablering af erfa-grupper/virksomhedsfora omkring miljøspørgsmål.
• Regulering gennem tilslutningstilladelser og påbud.
• Informationskampagner, f.eks. om renere teknologi eller ændret adfærd.
• Vejledning i miljøstyring eller grønt indkøb.
• Etablering af inter-kommunalt erfaringsudvekslingssystem, der også kan benytte sig af viden hos Arbejdstilsyn, BST m.fl.

Ved problemer med diffus forurening fra husholdninger eller trafik er andre virkemidler relevante:

• Informationskampagner rettet mod borgerne, f.eks. gennem lokal TV, radio og aviser, eller påvirkning "på stedet" f.eks. vaskerier, butikker mv.
• Agenda 21-arbejde i lokalområder, holdningsbearbejdning i skoler o.lign.

Inden kampagner over for borgere igangsættes bør det overvejes, om den ønskede begrænsning i tilførsel realistisk kan opnås gennem "blød" påvirkning. Det betyder også meget for effekten af kampagner, hvor godt målgruppen kan defineres og ikke mindst, hvilke ressourcer, der er til rådighed.

6.3 Monitering

En indsats til begrænsning af forurenende aktiviteter bør følges op af en monitering af, om det ønskede/forventede resultat nås. Moniteringens omfang og art tilpasses dels til den gennemførte indsats og til oplandets karakteristika. Der kan evt. etableres mere permanente overvågningsstationer med prøvetagning i knudepunkter og brug af indikatorer for forureningsbelastningen.