[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Airsparging og jordventilation med vandrette boringer

2. Lokalitet og forureningssituation

2.1 Historik
2.2 Geologi og hydrogeologi
2.3 Forureningsudbredelse
2.4 Risikovurdering og afværgekoncept

2.1 Historik

Lokaliteten er beliggende på Østerbro i København og er registreret som affaldsdepot nr. 101-116. Der har på grunden i perioden 1900-1975 været forskellige renseri- og farveriaktiviteter. I forbindelse med disse aktiviteter har der været anvendt opløsningsmidler bestående af dels mineral-oliebaserede produkter (terpentin, benzin, petroleum) og dels klorerede opløsningsmidler, primært PCE (tetrachlorethylen). En række potentielt forurenede aktiviteter kan lokaliseres til dele af grunden, jf. figur 2.1. De tidligere fabriksbygninger blev nedrevet i midten af 70’erne, og de nuværende bygninger opført af Københavns Kommune, Ældreforsorgen.

Figur 2.1    [Ses her]
Tidligere arealanvendelse og placering af nuværende bygninger

2.2 Geologi og hydrogeologi

Grunden er bebygget med en 5-etages karré-bebyggelse, med P-kælder under den vestlige karré mod Hesseløgade og kælder under en del af Drejøgade karréen. Terrænkoter i området er beliggende omkring kote +12, med kælderniveauet ca. 3-4 m herunder.

Geologien består øverst af et fyldlag med en mægtighed op til ca. 3 m, afhængig af om der er kælder eller ej, jf. figur 2.2. Lokalt, hvor de øverste 1-2 m er intakte, kan der træffes moræneler. Under fyldlaget træffes en relativ homogen smeltevandsaflejring af sand, der fortsætter ned i den umættede zone til kote -4 eller dybere. Sandlaget er svagt leret i den øvre del af den umættede zone, og fint-mellemkornet herunder.

Figur 2.2    [Ses her]
Geologisk længdeprofil

Det primære magasin udgøres af smeltevandsaflejringen, der formodes at stå i hydraulisk kontakt med kalken. Magasinet har frit vandspejl og grundvandsspejlet findes i kote ca. +3,5, svarende til ca. 8,5 m.u.t. Den overordnede strømningsretning forventes i øst-sydøstlig retning ud mod Øresund. Der er ikke udført hydrogeologiske detailundersøgelser i området.

2.3 Forureningsudbredelse

Forureningskomponenter

Forureningen på grunden består af dels de chlorerede opløsningsmidler, tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE), samt olieprodukter, der i sammensætning kan karakteriseres som terpentin.

Koncentrationsniveauer

I tabel 2.1 er vist de maksimale koncentrationer af oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler, der er fundet i forbindelse med forureningsundersøgelserne.

Forureningstype

Fri fase

Jord
mg/kg

Grundvand
mg/m³

Poreluft
mg/m³

Olie
Chl.opl.midler

+
-

30.000
0,001

150.000
180

19.000
16.500

Tabel 2.1 Maksimalt påviste koncentrationsniveauer ved forureningsundersøgelser

Forureningsudbredelse

Ud fra de gennemførte forureningsundersøgelser, kan forureningen på grunden overordnet inddeles i tre delområder. Udbredelsen af delområderne er skitseret på figur 2.3.

Figur 2.3    [Ses her]
Formodet forureningsudbredelse baseret på de indledende forureningsundersøgelser

Olieforurening

På den nordlige del af grunden er der konstateret en kraftig forurening med et terpentinlignende produkt. Centralt i dette område er der påvist en begrænset mængde fri fase terpentin (<20 cm) på grundvandet, se tabel 2.1 og figur 2.3.

Chlorerede opløsningsmidler

På den centrale del af grunden er der konstateret en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler – primært PCE, der overvejende er konstateret i poreluften og i grundvandet, jf. tabel 2.1 og figur 2.3.

Diffus forurening

På grunden er der påvist en generel forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, i såvel poreluft (1-20 mg/m³) som i grundvand (1-10 mg/m³). De generelt lave niveauer kan skyldes spredning ved diffusion og grundvandstransport fra det formodede kildeområde placeret centralt på grunden, jf. figur 2.3.

2.4 Risikovurdering og afværgekoncept

Risikovurdering

Ud fra de gennemførte undersøgelser kan risikovurderingen sammenfattes i følgende hovedkonklusioner.

Indeklima

Der er målt forhøjede PCE-niveauer (£ 100 mg/m³) lige under betongulvene i Drejøgade karréen, samt forhøjet PCE-niveau (£ 65 µg/m³) i indeluften ved indeklimamålinger. Der er således konstateret en overskridelse af den toksikologiske grænseværdi for PCE (0,25 µg/m³) på over 100 gange. På baggrund heraf vurderes der at være en uacceptabel risiko for påvirkning af indeklimaet som følge af forureningen med chlorerede opløsningsmidler i den umættede zone, herunder den kapilære zone omkring grundvandsspejlet. Forureningen med olieprodukter vurderes ikke at medføre en uacceptabel påvirkning af indeklimaet.

Grundvand

Der vurderes at være en risiko for yderligere forurening af den primære grundvandsressource som følge af de konstaterede kilder i den umættede zone. Der er dog ingen vandforsyningsinteresser nedstrøms grunden.

Afværgekoncept

Ud fra den gennemførte helhedsvurdering af forskellige afværgekoncepter /ref. 1/, blev det anbefalet at etablere en kombination af jordventilering og airsparging.

Traditionel teknik

Allerede i forbindelse med gennemførelsen af forureningsundersøgelserne blev det vurderet, at det, pga. den høje bebyggelsesgrad, ville være svært/umuligt at udføre en oprensning ved traditionel opgravning eller med lodrette boringer.

Vandrette boringer

På baggrund af skitseprojekteringen /ref. 1/ blev det derfor valgt at anvende vandrette boringer til en evt. in-situ løsning. Efter at have rettet henvendelse til ejeren af nabogrunden stod det klart, at det ikke ville være praktiskt muligt at disponere over de ønskede arealer uden for det forurenede område.

"Blind hole" teknik

Derfor blev det besluttet at udføre afværgeboringerne ved en såkaldt "blind hole" teknik og ikke som normalt ved, at der bores til en modtagergrube, hvorfra filtret så trækkes tilbage mod boreriggen.

"Blind hole" boreteknikken har ikke tidligere været anvendt i Danmark, hvilket giver en række nye perspektiver i relation til in-situ oprensninger under vanskelige adgangsforhold.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]