Spildevandsudledning til markdræn fra enkeltejendomme i det åbne land

Sammenfatning

Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen iværksatte i 1995 projekter til forbedring af belastningsopgørelsen for den spredte bebyggelse.

Baggrunden for denne undersøgelse er et ønske om at afdække mulighederne til forbedring af opgørelsen over spildevandsbelastningen fra spredt bebyggelse, der udleder spildevand via markdræn.

Der er på den baggrund gennemført 3 undersøgelser i perioden 1996-1997, hvoraf de øvrige to undersøgelser er gennemført af Storstrøms Amt parallelt med denne undersøgelse.

I det følgende vil kun undersøgelsen udført af Hedeselskabet blive behandlet.

Undersøgelsen omfatter feltundersøgelser i 3 forsøgsområder, hvor der er konstateret spildevandsudledning til markdræn i perioden 1996-1997.

Områderne er udvalgt ud fra kendskab til drænenes placering (udløb i vandløb, længde, hældning, dybde), grundvandsforhold, belastning, jordtype m.m.

De 3 udvalgte områder er:
Område 1: Hegnede, Skovbo Kommune Lerjord
Område 2: Herningvej, Ringkøbing Kommune Sandjord
Område 3: Vennersvej, Ringkøbing Kommune Sandjord

Områderne er beskrevet nærmere i kapitel 3.

Undersøgelserne for hvert område er gennemført ved måling af vandføringen i 6 gange 2 måledøgn og udtagning af mængdeproportionale døgnprøver for hvert måledøgn, som er analyseret for organisk iltforbrug (BI₅), kvælstof (tot-N) og fosfor (tot-P). Endvidere er der i forløbet supplerende analyseret for E-coli samt salt (NaCl) tilsat som naturligt sporestof. Resultaterne af undersøgelsen kan ikke alene på baggrund af målinger i de 6 gange 2 måledøgn give et fuldstændigt billede af afstrømningsforholdene over et helt år, men give et overordnet billede af årsvariationerne. Et fuldstændigt billede ville have medført, at der skulle måles kontinuert over et helt år, hvor også evt. udvaskninger af aflejret materiale fra perioder med lav vandføring kunne konstateres.

Målingerne er desuden foretaget på hverdage. Eventuelle variationer i forhold til week-end belastningen er således ikke undersøgt.

Undersøgelsen omfatter reelt kun målinger i ét område med overvejende lerjord og to områder med overvejende sandjord, hvor resultaterne fra det ene område er meget begrænset. Undersøgelsens resultater kan således ikke siges at være repræsentative for de forskellige jordtyper. Konklusionerne i denne rapport skal derfor opfattes som detailundersøgelser for de enkelte områder med forskellige jordbunds- og grundvandsforhold.

Endvidere har der i måleperioden været meget lave nedbørsmængder. Dette betyder, at der sandsynligvis har været mindre grundvandsstand og dermed større udsivning fra drænene end normalt. Dette medfører, at de konstaterede reduktioner i de udledte spildevandsmængder givet vil være for store i forhold til år med normale nedbørbørsforhold, hvilket igen understreger, at resultaterne af undersøgelsen ikke må lægges til grund for en generel vurdering af reduktionen af spildevand ved udledning til dræn.

Områder med lerjord

På baggrund af resultaterne i det undersøgte område med lerjord (område 1 – Hegnede) er det muligt at udlede følgende konklusioner.

Det kan på baggrund af de udledte værdier for BI₅, Tot-N og Tot-P konkluderes, at der tilledes spildevand fra den betragtede enkeltejendom til drænsystemet. Drænsystemet var vandførende i hele perioden.

Mængden af tilledt spildevand er imidlertid gennemsnitligt ca. 50 % mindre end forventet i forhold til den teoretisk beregnede spildevandsmængde, der er beregnet som 60 g BI₅/døgn/personækvivalent. Dette tyder på, at der sker en nedsivning, inden det når ud til målebrønden ca. 50 meter fra ejendommen. Det vurderes muligt, at der sker nedsivning, idet ejendommen er beliggende på et højdepunkt, og grundvandspejlet generelt er beliggende under stikledningen.

Spildevandsudledningen fra det mindre bysamfund beliggende ca. 800 meter opstrøms måleområdet medfører ikke væsentligt forhøjede værdier af koncentrationerne af BI₅, N, og P i det nedstrøms undersøgelsesområde. Dog ses en tendens til lettere forhøjede koncentrationer i perioder med lav vandføringen (sommer), især for Tot-N. Det kan dog ikke fastslås, om dette skyldes, at der i perioder med lav vandføring måles på evt. spildevand, som i disse perioder kan konstateres på grund af den mindre fortynding med drænvand, eller om årsagen ligger i landbrugsdriften (gødning).

I bilag 1 er den beregnede stoftransport angivet i g/døgn, og det ses ved en enkelt måling, den 7. juni 1996, hvor vandføringen er meget lav, at der sker en reduktion eller sedimentering af 75 % af den udledte mængde fra brønd 2 til brønd 1.

Områder med sandjord

De gennemførte undersøgelser i to områder (område 2 og 3) viser, at der i områder med sandjord sker en væsentlig reduktion af de udledte stofmængder ved udledning til markdræn under de givne forhold, hvor grundvandsstanden er under drænniveau.

Resultaterne viser, at der for BI₅, og Tot-P er mindre stoftransporter end de teoretiske beregnede værdier ved alle målinger. Dette resultat tyder på, at der sker en ikke uvæsentlig udsivning fra eller sedimentation i ledningerne før det når brønd 4, som er den første brønd i forsøgsområdet.

Samtidig kan det af de gennemsnitlige reduktioner for den beregnede stoftransport ses, at reduktionen er størst for BI₅, hvilket tyder på, at der sker en vis biologisk omsætning af BI₅ i drænet.

For Tot-N ses en større spredning end for de øvrige parametre. Idet samme billede ikke ses for BI₅ og Tot-P kan det konkluderes, at der tilledes kvælstof til drænet, og der må være tale om et landbrugsbidrag fra det tilstødende marareal.

I det andet område med sandjord (område 3 – Vennersvej) har der med en enkelt undtagelse ikke kunnet konstateres tilledning til drænsystemet. Resultatet viser, at der med de ekstremt lave nedbørsforhold sker en tilnærmelsesvis total nedsivning af spildevandet mellem bundfældningstankene og drænsystemet.

Sammenfatning af resultaerne

Det understreges, at undersøgelsens resultater på baggrund af, at der kun er tale om 3 undersøgelsesområder i 2 forskellige jordtyper, ikke kan lægges til grund for et generelt regelsæt for, hvor store reduktioner man kan forvente ved udledning af spildevand fra enkeltejendomme til markdræn, og at undersøgelserne er gennemført i perioder med meget lav nedbør og derfor lavt grundvandsspejl.

I både områder med lerjord og sandjord ses en tydelig påvirkning fra landbrug i form af forhøjet kvælstofindhold drænvandet.

Endvidere ses, især i perioder med lav vandføring og lav grundvandsstand, en mindre udledning af de beregnede mængder af spildevand i forhold til, hvor mange ejendomme der er tilsluttet.

Ved sammenligning af middelværdierne med oplysningerne om tilsluttede PE fra enkeltejendommene måles der i området med lerjord mindre udledning end teoretisk forventet svarende til ca. 63 % reduktion i brønd 2 (1 ejendom - 5 PE), 47-85 % ved brønd 3 (6 ejendomme - 22 PE). Ved brønd 1 ses ligeledes en mindre udledning set i forhold til de tilsluttede 27 PE svarende til 38-87 %.

I områder med sandjord tyder resultaterne på, at der under de givne forhold, sker en gennemsnitlig reduktion/nedsivning af de udledte mængder mellem ejendommene og måleområdet (ca. 100 m) svarende til ca. 50 %.

På den undersøgte strækning mellem brønd 4 og brønd 2 i område 2 ved Herningvej (140 meter) ligger reduktionen i størrelsesordenen fra 50 til 100 %.

Det understreges, at værdierne i nedenstående tabel er resultater for de konkrete områder, og kan ikke lægges til grund for et generelt regelsæt.

Gennemsnitlig reduktion eller sedimentation af udledt BI₅ i de 3 undersøgte områder beregnet på baggrund af omregninger til PE.

*) Beregningen af værdierne "Før dræn" er fundet på baggrund af den forventede spildevandsmængde i forhold til den målte, og er derfor behæftet med stor usikkerhed, idet de enkelte ejendommes vandforbrug kan variere meget i forhold til de forudsatte 140 l/døgn/personækvivalent. Resultatet for området i lerjord "I dræn" er for område 1 angivet som summen af målingerne fra brønd 3 og brønd 1 (se figur 3.1) i forhold til målingerne i brønd 1, som er defineret som udløb.

Det skal endnu en gang understreges, at resultaterne ikke kan bruges til et generelt regelsæt for, hvor store reduktioner man kan forvente ved udledning af spildevand fra enkeltejendomme til markdræn.