Miljøzoner, fase 1

6. Zonestørrelse

For at kunne konkretisere og vurdere et forslag til miljøzoneordning, vil det være nødvendigt at fastlægge den konkrete beliggenhed og udstrækning af miljøzonen.

I dette projekt tages der udgangspunkt i København, idet København har den største og den mest belastede bymidte i Danmark.

Nogle styringsmidler vil kun være egnede i de helt centrale dele af byen, mens andre styringsmidler vil kunne anvendes i større områder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på miljøzonens udstrækning. I København vil miljøzonen formentlig kunne have en af følgende udstrækninger, afhængigt af ordningens art:

• Middelalderbyen (dvs. området inden for den ældste bymur. Området afgrænses af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade og Slotsholmen)
• Den centrale by ud til Søerne
• Københavns og Frederiksberg kommuner

Zonerne er vist i Figur 2.

Middelalderbyen dækker et område på ca. 1 km² og er et område uden egentlige gennemfartsveje (bortset fra Bremerholm). Der er en meget stor koncentration af butikker og derfor behov for varetilkørsel. Samtidig er området meget miljøfølsomt, da det rummer nogle af byens ældste bygninger, og da der er mange fodgængere.

Den centrale by ud til Søerne er ca. 5 km². Ud over Middelalderbyen indeholder den boligområder mellem Volden og Søerne, hvor der også er en del butikker. Der er flere store gennemfartsveje, som bl.a. benyttes af trafikken til Amager. Den centrale by gennemskæres således af H.C.Andersens Boulevard, som er en af Københavns stærkest befærdede gader.

Københavns og Frederiksberg Kommuner dækker tilsammen knap 100 km² og har 571.000 indbyggere, hvilket er over dobbelt så stort som den største svenske miljøzone i Stockholm. Da der er tale om to hele kommuner, er zonen meget sammensat hvad angår bebyggelse, trafikårer osv. Der er således både boligområder, industriområder, butiksområder og rekreative områder, ligesom vejnettet spænder fra små villaveje til stærkt trafikerede motorveje.

Hvis Havnetunnellen fra Østerbro til Amager bliver realiseret, planlægges en ring om den indre by, som ville være en passende grænse for en miljøzone. Etableringen af ringen vil i givet fald blive kombineret med en trafiksanering af gadenettet.

En zone omfattende hele kommunen (samt Frederiksberg) må formodes at være den øvre grænse for zonens udstrækning. Hvis zonen gøres større, fås et meget uensartet område med mange forskellige områdetyper (boliger, industri, handel osv.) samt mange overordnede gennemgående trafikårer, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt i forbindelse med en miljøzoneordning.

I de andre større byer i Danmark – Århus, Odense og Aalborg – vil der på lignende måde kunne defineres forskellige zoner, da alle byerne har en gammel bymidte samt en eller flere ringgader.

Som udgangspunkt bør der – af hensyn til forståeligheden og accepten i befolkningen – kun anvendes én miljøzone i byen, dog med muligheder for gradueringer inden for zonen, som det f.eks. kendes fra parkeringsafgifterne i dag. Det vil ligeledes være muligt at supplere miljøzoneordningen med særlige restriktioner uden for zonen. Eksempelvis vil en omfattende miljøzoneordning i Middelalderbyen kunne suppleres med øgede parkeringsafgifter i hele den indre by ud til Søerne og på Christianshavn.

I denne analyse er det valgt at belyse effekterne af en miljøzone afgrænset af søsnittet, som kan betragtes som en middelstor zone i forhold til Middelalderbyen og kommunegrænsen.

Figur 2   [Se her]
Eksempler på zonestørrelser i København