[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

Forord

Københavns kommune, Miljøkontrollen og TetraPlan A/S ansøgte i 1996 Miljøstyrelsen om støtte til gennemførelse af et projekt inden for rammerne af Bytrafikprojektet.

Projektet skal medvirke til at nuancere støjproblemet ved at tegne en profil af boligtyper og befolkningsgrupper, som er belastet af trafikstøj og med afsæt heri afprøve forskellige kriterier, som kan anvendes i en prioritering af støjindsatsen.

Støjkortlægningen er baseret på en ny kortlægningsmetode baseret på GIS som er udviklet af TetraPlan. I støjkortlægningen anvendes digitale kort og centrale registeroplysninger i form af BBR og CPR.

Metoden har 3 store fordele. Den er ikke særlig ressourcekrævende, idet de traditionelle oplysninger til brug for støjkortlægninger udledes automatisk fra digitale kort og centrale registre. Metoden giver samtidig en meget præcis bestemmelse af eksponeringen, således at antal støjramte boliger og personer kan bestemmes præcist. Endelig er det muligt visuelt at synliggøre støjproblemernes omfang og fordeling ved hjælp af GIS.

Metoden forventes med fordel at kunne benyttes ved fremtidige kortlægninger baseret på den nye nordiske beregningsmodel.

Projektet er gennemført af Københavns kommune, Miljøkontrollen i samarbejde med TetraPlan A/S i perioden 1997-99.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]