Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Sammenfatning og konklusionerDet væsentligste støjproblem i København er, at knap 70.000 af kommunens boliger er belastet med vejtrafikstøj over 65 dB(A). Samtidig har ca. 2/3 af kommunens boliger et støjniveau over 55 dB(A), som er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for et acceptabelt trafikstøjniveau i boligområder. I Københavns kommunes Trafik- og miljøplan er der opstillet en række målsætninger for reduktion af trafikkens støjbelastning. Det erkendes, at støjbelastningen ikke alene vil kunne nedbringes til et tilfredsstillende niveau ved anvendelse af virkemidler rettet mod at reducere støjen ved kilden. På de regionale gader og fordelingsgader vil facadeisolering være et væsentligt virkemiddel. Det er vurderet, at det vil koste 150 mio. kr. at vinduesisolere de ca. 5.000 boliger, som i 2010 vil være belastet med over 70 dB(A). Der er derfor et behov for at prioritere indsatsen. Dette projekt, som er finansieret af Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt, har som formål at afprøve en ny og detaljeret støjkortlægningsmetode i et større caseområde i Københavns kommune og anvende resultaterne til at afprøve forskellige strategier for trafikstøjbekæmpelse. En detaljeret støjkortlægningMed dette projekt er der for første gang gennemført en detaljeret kortlægning af vejtrafikstøjen for et sammenhængende byområde med mere end 100.000 personer. Kortlægning og efterfølgende vurderinger er baseret på oplysninger fra BBR- og CPR-registrene, som er blevet direkte benyttet til kortlægningen og til at vurdere forskellige virkemidlers støjmæssige konsekvenser og deres tilhørende omkostninger. Projektet er knyttet til et caseområde i Københavns nordvestlige bydele omfattende Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Et område, som dækker knap 66.000 boliger og har et indbyggertal på godt 114.000 personer. Bebyggelsen består af blandet etagebyggeri, rækkehuse og enfamiliehuse med hovedvægten på boliger opført i 1930’erne. Trafikalt er området kendetegnet ved en række regionale gader med store trafikmængder, eksempelvis Hareskovvej-Borups Allé, Jyllingevej, Sallingvej, Fredriksundsvej og Tuborgvej. Støjkortlægningen er foretaget ved anvendelse af en ny støjkortlægningsmetode, som kombinerer den Nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj med digitale kortdata og registerdata om boliger og personer. Støjberegningen foregår i et digitalt kort, som indeholder samtlige bygninger med oplysninger om bygningshøjder, antal etager og antal beboelseslejligheder og samtlige vejstrækninger med oplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik og biltrafikkens hastighed. De nødvendige oplysninger om bygningerne er overført til de enkelte bygningspolygoner i kortet fra BBR–registret ved hjælp af de geokodede adresser, som består af kommunenummer, vejkode, husnummer, husbogstav, x- og y-koordinat. Indledningsvis er der opstillet et sæt af beregningspunkter for alle bygninger. Som udgangspunkt er der opstillet beregningspunkter ved hver bygningsfacade, dog er der for bygninger med lange facader opstillet beregningspunkter for hver 6. meter for at sikre en så korrekt beregning som muligt af støjniveauet for hele bygningen. I alt er der opstillet ca. 300.000 beregningspunkter ved bygningerne i caseområdet. I praksis gennemføres beregningerne ved, at støjbidraget fra de enkelte veje udregnes for hvert beregningspunkt. Når alle belastninger er udregnet lægges de sammen til et samlet støjniveau på hver enkelt facade. I støjberegningerne er der taget hensyn til både den skærmende virkning og den reflekterende virkning fra de bygninger, der ligger mellem beregningspunktet og vejen. Oplysningerne udledes automatisk af det digitale kort, og de enkelte vejstykker opdeles automatisk i et antal mindre stykker således, at der kan udledes entydige oplysninger om skærm- og reflektionsvirkning i form af afstande til skærm og skærmens dybde og højde. Resultaterne af støjberegningerne er et ækvivalent døgnvægtet støjninveau (Laeq,24) samt maksimalniveau (La,max)for samtlige bygningsfacader og for samtlige etager. Ved efterbehandlingen af resultaterne er støjbelastningen på facaderne relateret til hver enkel boligenhed. I praksis opgøres facadebelastningen for alle facader, som indgår i bygningen og samtidig opgøres den enkelte facades længde. Det forudsættes derefter at enhederne i bygningen kan fordeles i forhold til facadelængden, således at boligenhedernes belastning kan opgøres med udgangspunkt i de enkelte facaders længde og støjbelastning. Resultatet er en opgørelse af støjniveauet for samtlige boligenheder i caseområdet. Samtidig kendes den præcise støjbelastning på samtlige boligfacader, hvilket giver et godt udgangspunkt for at beregne antallet af vinduer, som ved en facadeisolering skal udskiftes. Udover opgørelsen af støjbelastningen på boligniveau er der foretaget en opgørelse af antal støjbelastede personer, som ved hjælp af kobling til CPR-registeret er knyttet til de enkelte bygningspolygoner i kortet. Støjkortlægningen i caseområdet giver følgende overordnede resultat:
På trods af en række datamæssige problemer – i form af fejl og mangler ved dele af datagrundlaget - er det lykkedes at opnå et godt og validt resultat. Resultaterne er opnået ved at videreudvikle metoderne til at opgøre støjbelastningen således, at beregningsmetoden kan anvendes med godt resultat, selvom der måtte være mangler i det digitale kortgrundlag. Prioritering af støjindsatsenProjektet har vist, at opgørelse af støjbelastningen på veje, bygninger, boligenheder, boligstørrelse og befolkning kan være med til at nuancere de kriterier, som måtte tages i anvendelse i forbindelse med facadeisolering til bekæmpelse af støjgener. I vurderingen af forskellige kriterier for en prioritering af støjbekæmpelsen er der taget udgangspunkt i en tilskudsmodel parallelt med DSB’s model for tilskud til støjisolering af boliger langs jernbanenettet. I den valgte model afhænger tilskuddet til den enkelte bolig af det faktiske støjniveau ved boligen således, at der ydes tilskud på 90%, hvis støjen er over 70 dB(A). Tilskuddet falder til 50% ved et støjniveau på 60-65 dB(A). De forventede tilslutningsprocenter for boligejerne til ordningen, som er vist i skemaet er skønnet på baggrund af DSB´s erfaringer med støjpuljer.
Med denne tilskudsmodel er det udregnet hvad det vil koste i offentligt tilskud til facadeisolering at opnå de støjmæssige mål. Der er foretaget beregninger af, hvor stor støjmæssig gevinst der opnås ved forskellige principper for prioritering. Omkostninger og tilskud til støjisolering af samtlige boliger i caseområdet med et støjniveau over 60 dB(A) fremgår af nedenstående tabel:
Den støjmæssige gevinst i forhold til det offentlige tilskud er beregnet på forskellig vis, eksempelvis udtrykt ved en gennemsnitlig omkostning pr sparet SBT. Disse beregninger er foretaget dels i forhold til en prioritering af bygninger efter andelen af boliger belastet med henholdsvis 70, 65 og 60 dB(A) og dels i forhold til en prioritering på vejstrækningsniveau. Resultatet af en prioritering af boliger med et støjniveau over 70 dB(A) fremgår af nedenstående tabel:
Det samlede tilskud til støjisolering udgør 34,6 mio kr og 1.748 boliger vil blive isoleret fordelt på de 188 bygninger. For denne pris opnås en reduktion i SBT-tallet på 1.625 enheder svarende til en reduktion på 16%. Variationen i tilskud for bygninger, hvor støjniveauet er over 65 dB(A), ses af nedenstående tabel:
Det samlede offentlige tilskud til støjisolering udgør 123,1 mio. kr. og 7.498 boliger vil blive isoleret fordelt på 1.036 bygninger. For denne pris opnås en reduktion i SBT-tallet på 4.212 enheder svarende til en reduktion på 42%. Den støjmæssige gevinst af forskellige tilskudsordninger kan maksimeres ved at indføre kriterier for tildeling af støtte. Det er således muligt at opnå større reduktioner i støjbelastningen ved at prioritere under hensyn til boligstørrelse, husstandsstørrelse og belastningsgrad i forbindelse med tildeling af offentlige støtteordninger til støjisolering. Udover vurderingen af omkostninger og effekter ved facadeisolering er der foretaget en beregning af konsekvenserne af to trafikale scenarier. Dels et scenario, hvor den hidtidige udvikling fra perioden 1989-98 fremskrives til år 2010, dels et scenario, hvor Frederikssundsvej trafiksaneres således, at trafikmængden reduceres med 50%. Denne trafik tænkes overført til de regionale gader gennem området. En sammenligning mellem de 2 scenarier og basissituationen, som er baseret på trafiktallene for 1998, viser at SBT-tallet stiger med 1,8% fra basis til fremskrivning og med 1,3% fra basis til en fremskrevet situation, hvor der er gennemført en større trafiksanering i området. Flytning af trafikken og justering af hastigheder giver således målt i SBT et beskedent positivt resultat. Prisen for at samle trafikken på enkelte regionale gader i trafiksaneringsscenariet er til gengæld, at der bliver flere boliger, som belastes med over 70 dB(A). Hvis der ved hjælp af facadeisolering skulle opnås en tilsvarende reduktion i SBT-tallet, som opnås ved at gennemføre en trafiksanering i området, vil omkostningerne, baseret på en gennemsnitlig omkostning per reduceret SBT på 45.000 kr., beløbe sig til 2,6 mill. kr. De gennemførte beregninger i dette projekt viser, at det ved at inddrage trafikale virkemidler og beregne de præcise udgifter eller sparede udgifter til støjbekæmpelse, er muligt at foretage præcise opgørelser af de støjmæssige omkostninger af en række forskellige trafikale virkemidler.
|