Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos 3. Procesbeskrivelse - Livscyklusopgørelse3.1 Fremstilling af bundkort 3.1 Fremstilling af bundkortBundkort Et bundkort repræsenterer livscyklusdata særskilt for de vigtigste typer af råvarer, hjælpestoffer og processer, der anvendes på Gabriel samt de transporttyper, brugs- og bortskaffelsesprocesser, som er relevante for Gabriels tekstiler. Når bundkortene er lagt ind i UMIP Pc-værktøjet, kan et givet tekstils livscyklus hurtigt modelleres, og dets miljøpåvirkninger og potentielle miljøeffekter syn
På baggrund af denne skabelon satte vi rammerne for, hvilke data der skulle indsamles. Disse rammer er nævnt i det følgende. 3.1.1 Funktion og funktionel enhed Funktionel enhed For at kunne samle bundkortene til livscyklusvurderinger for specifikke tekstiler var det nødvendigt - som det første i processen - at definere funktionen af tekstilerne, hvor bundkortene skulle indgå og deres funktionelle enhed. Vi valgte den funktionelle enhed til 1 m² tekstil. Det vil sige, at alle miljøpåvirkninger, der blev indtastet i bundkortene, blev opgjort pr. m² tekstil. Der blev ikke indregnet en egentlig levetid for tekstilerne. Data blev dog sat i forhold til en årlig gennemsnitlig miljøbelastning for en dansker, hvilket svarer til, at vi regnede med op til 1 års levetid for tekstilet. Årsagen til, at vi valgte at tage udgangspunkt i en funktionel enhed 1 m² tekstil med en levetid på 1 år var, at Gabriels kunder herved kunne beregne miljøbelastningen ved anvendelse af et givet antal m² tekstil på et specifikt polstermøbel i den forventede levetid. 3.1.2 Systemgrænser LCA system For at finde de bundkort, som var væsentlige for Gabriel, blev der opstillet en foreløbig systembeskrivelse. Den skulle indeholde en beskrivelse af de væsentligste faser i et Gabriel-tekstils livscyklus. Udgangspunktet for systembeskrivelsen var lister over Gabriels råvarer, processer og leverandører, samt oplysninger om tekstilers livscyklus hentet i litteraturen. Ud fra disse oplysninger blev den første livscyklusskitse tegne, se bilag 7. Figure Se her! 3.1.3 Faseafgrænsning Gabriel producerer halvfabrikata (polstertekstiler) til producenter af polstermøbel, derfor har Gabriel kun indirekte indflydelse på miljøpåvirkninger ved produktion af polstermøblet, ved brugen af møblet og den endelige bortskaffelse af dette. Vugge til port Som udgangspunkt blev der derfor, i dette projekt, udført en vurdering af tekstilernes miljøbelastning fra råvareudvinding til og med produktion og forsendelse fra Gabriel, en såkaldt vugge til port vurdering. For at imødekomme Gabriels kundes ønske om at udarbejde fuldstændige livscyklusvurderinger fra vugge til grav, udarbejdede vi en miljøkortlægning af scenarier, som er typiske i brugs- og bortskaffelsesfasen for møbeltekstiler. Disse er:
Gabriel kan på denne baggrund rådgive sin kunder om, hvad forskellige aktiviteter senere i tekstilets livscyklus betyder for polstertekstilets samlede livscyklusvurdering. 3.1.4 Bundkort Den næste opgave bestod i at fastlægge, hvilke bundkort, der skulle fremstilles. Det første skridt i denne opgave var derfor at foretage en række afgrænsninger. Disse afgrænsninger skulle imidlertid foretages, således at afgrænsninger kun i mindre omfang kom i modstrid med fasens formål og at Gabriel skulle kunne udarbejde livscyklusvurderinger på flest mulige af sine produkter. Den indledende fastlæggelse af, hvilke bundkort, der skulle fremstilles er beskrevet i det følgende: Processer på Gabriel Der er ca. 150 enkeltmaskiner på Gabriel. Disse maskiner skulle samles i relevante og operationelle processer/enhedsoperationer, så antallet kom ned på et for projektet realistisk niveau. Metoden til denne sammenlægning blev udført som en afgrænsningsdisciplin. Afgrænsningen af processerne på Gabriel Aalborg og Gabriel Falster blev foretaget udfra eksisterende viden om, hvilke processer, der forårsager en væsentlig miljøbelastning.2 Om miljøbelastningen er væsentlig afgøres ud fra processernes forbrug af energi og vand samt anvendelsen af sundheds- og miljøskadelige kemikalier.3 Et andet aspekt, som var afgørende for afgrænsningen af processerne på Gabriel, var Gabriels egen eller deres interessenters fokus på en proces. For eksempel blev processen at tilskære kæderne4 på Gabriel inddraget i vurderingen af miljøbelastningen for processer. Dette er gjort til trods for, at der ved processen ikke anvendes sundheds- og miljøskadelige kemikalier, og at den kun udgør en meget lille del af virksomhedens energi og vandforbrug. Derimod var det et ønske fra Gabriel at kunne synliggøre miljøbelastningen ved kædeskæreprocessen, fordi processen altid anvendes ved fremstillingen af et tekstil. Som en følge af ovenstående procesafgrænsning blev der udarbejdet bundkort for følgende 14 enhedsoperationer: Enhedsoperationer Gabriel, Aalborg:
Enhedsoperationer Gabriel, Falster:
Garntyper Gabriel anvendte ved projektets start primært 5 forskellige garntyper:
Vi afgrænsede opgaven til at udarbejde bundkort for:
Årsagen til at uldgarn af typen strøggarn blev udvalgt var, at formålet med dette projekt bl.a. var at indsamle livscyklusdata for uldprodukter. Strøggarn fremstilles fra råuld til det færdige garn på Gabriel, mens kamgarn ikke produceres på Gabriel, men købes fra forskellige udenlandske producenter. På grund af, at strøggarn produceres på Gabriel er muligheden for at indsamle gode detaljerede data for dette væsentligt højere end for kamgarn. Polyester- og polyamidgarn blev medtaget, da begge disse garntyper i stor udstrækning også anvendes i Gabriels produkter. Endvidere indeholder UMIP-databasen livscyklusdata for fremstillingen af polyester- og polyamidgranulat og /4/ omfatter bl.a. forbrug og emissioner knyttet til bearbejdningen af granulat til garn. Vi vurderede derfor, at der var ressourcer i projektet til ligeledes at udarbejde bundkort for disse to garntyper. I forbindelse med polyester valgte vi at koncentrere os om det flammehæmmede polyestergarn Trevira CS, som produceres i Danmark i modsætning til de ikke-flammehæmmede poyestergarner, som produceres i Tyskland. Årsagen hertil var, at vi vurderede, at det var mere sandsynligt at få gode detaljerede data hos den danske garnproducent. Kemikalier Gabriel brugte ved projektets start 71 forskellige kemikalier. Afgrænsning af, hvilke af disse 71 kemikalier vi skulle indsamle livscyklusdata for, blev foretaget med baggrund i Gabriels årlige forbrug af kemikaliet, kemikaliets miljø- og sundhedsskadelige egenskaber samt kemikaliets eventuelle indhold af stoffer, som er omfattet af et særligt fokus fra interessent. Mængdeafgrænsningen blev valgt, således at ca. 1/3 af Gabriels kemikalier kunne omfattes af livscyklusvurderingen. Dette betød, at der skulle udarbejdes bundkort for kemikalier, hvor Gabriels forbrug var større end 500 kg i 1997. Omfattet af denne afgrænsning var 23 kemikalier. Kun to af Gabriels farvestoffer blev i 1997 anvendt i en mængde på mere end 500 kg. Farvestofferne udgør imidlertid ca. halvdelen af antallet af Gabriels kemikalier. For at sikre, at data om forskellige farvestoffers livscyklus i højere grad er repræsenteret i livscyklusvurderingen blev afgrænsningen af bundkort for farvestoffer udvidet med en vurdering af farvestoftype5 og retention6. Der blev på baggrund heraf udvalgt de to farvestoffer, som er anvendt i en mængde på mere 500 kg samt to farvestoffer henholdsvis et reaktivt farvestof og et syrefarvestof, som er gennemsnitlig i forhold til dets evne til at binde sig til tekstilet under farveprocessen. Vurderingen af kemikaliets miljø- og sundhedsskadelige egenskaber, samt om kemikaliet er omfattet af et særligt fokus fra interessenter, blev udført udfra kemikaliets leverandørbrugsanvisning ved en screening af, om kemikaliet:
Resultatet af screeningen blev, at:
Samlet set medførte afgrænsningen, at der skulle udarbejdes bundkort og indsamles livscyklusdata for 26 forskellige kemikalier:
Emballage Gabriels emballage består af papkasser, polyethylen film og paprør i forskellige størrelser. Pga. at UMIP-databasen allerede indeholder livscyklusdata om polyethylen og pap vurderede vi, at det var overkommeligt at udarbejde bundkort for alle typerne af emballage. Brugsfasen Følgende brugsscenarier er typiske for anvendelsen af et polstertekstil fra Gabriel:
*) Vaskemaskinevask er ikke kortlagt i dette projekt, men data indhentes efterfølgende fra det parallelle projekt i tekstilbranchen UMIP-TEX projekt. Bortskaffelse Ud fra litteraturstudier og erfaringer fra Gabriel blev afgrænsningen af, hvilke bortskaffelsesmetoder, som typisk anvendes for polstertekstiler:
UMIP-databasen indeholdt på forhånd opgørelser af miljøbelastning for afbrænding af polyamid og polyester. Ved litteraturstudier fandt vi, at der p.t. ikke er stor forskel på emissioner ved afbrænding af hhv. uld, nylon og polyester. Derfor kunne vi i LCA’en tilnærme forbrænding af uld med forbrænding af polyester, dog med hensyntagen til, at der er forskel på energiudviklingen på de tre tekstiler pga. forskel på materialernes brandværdi. En så gunstig situation var vi ikke i for deponi af tekstiler. Her er det endnu ikke dokumenteret, hvilke effekter på miljøet deponi af tekstiler har. Et igangværende projekt beskæftigede sig imidlertid med denne problemstilling, men det er endnu ikke afrapporteret. Derfor afgrænsede vi, af ressourcemæssige grunde, os fra at udarbejde et bundkort for deponi af forskellige tekstiltyper. Transport For transport valgte vi at anvende de eksisterende transportscenarier i UMIP-databasen, da de er opbygget på en form, som svarer helt til projektets bundkort. 3.2 Indsamling af livscyklusdata3.2.1 Dataindsamling for processer Proces grundlag I forbindelse med gennemførelse af kortlægningen på Gabriel Aalborg og Falster tog vi udgangspunkt i virksomhedens samlede miljømæssige belastninger af vandforbrug, spildevand, energiforbrug , affald m.m. Disse var bl.a. opgjort i virksomhedens miljøredegørelse for regnskabsåret 1997/98 /13/ og en rapport udarbejdet af Aalborg Energicenter i jan. 1997 /15/. For registreringer m.m. som omfattede regnskabsåret 1996/97 blev der foretaget en ekstrapolering, således at disse registreringer kunne sammenlignes med den produktion, som var gældende i regnskabsåret 1997/98. Allokering Virksomhedens miljøpåvirkninger blev herefter delt ud på de udvalgte 14 processer (se afsnit 3.1.4. Efter den første uddeling af miljøpåvirkninger var der en "rest-miljøpåvirkning", som det ikke var rimeligt at fordele på alle processer. Denne rest-mijøpåvirkning blev derefter fordelt ud fra den andel, som den enkelte proces havde af miljøpåvirkningen. Som eksempler kan nævnes, at dampkedlens elforbrug kun blev tillagt de processer, som har et forbrug af damp. Et andet eksempel er virksomhedens samlede trykluftforbrug - det er fordelt under hensyntagen til de enkelte processers forbrug af trykluft. I enkelte tilfælde var der ikke en klar sammenhæng mellem miljøpåvirkningen og den enkelte proces. I de tilfælde er miljøpåvirkningen fordelt jævnt ud over alle enhedsoperationer. De miljøpåvirkninger, som farveriet er blevet tildelt, er efterfølgende vurderet på maskinniveau med det mål at undersøge, om det var relevant at dele farveriprocessen yderligere op i delprocesser. Resultatet af dette blev, at farveriet blev delt op i farvning af løsuld og stykfarvning. Herefter er det yderligere vurderet, om det vil være relevant at opdele f.eks. stykfarvning i yderligere delprocesser. Som beslutningsgrundlag har vi brugt de enkelte produkters forløb gennem processen, og i dette tilfælde stykfarvning. Ved denne analyse konstaterede vi, at valg af farvemaskine ved stykfarvning ikke afhænger af det givne produkt, men mere om ledig maskinkapacitet samt valg af passende maskinstørrelse. Maskinerne til stykfarvning har en forskellig miljøbelastning, men da denne forskellighed ikke kan tillægges det enkelte produkts sammensætning, konkluderede vi, at det ikke var relevant at foretage en yderligere opdeling af stykfarvningsprocessen. Denne metode er blevet anvendt ved samtlige processer, og dette har medført, at den indledende afgrænsning af, hvilke enhedsoperationer, der skulle fremstilles bundkort for blev revideret. I afsnit 3.1.4 fremgår den endelige liste af bundkort. 3.2.2 Dataindsamling for råvarer, hjælpestoffer etc. Iterativ proces Indsamlingen af data og afgrænsningen af, hvilke miljødata, som de enkelte bundkort skulle indeholde, var en iterativ proces, hvor der løbende sker en tilretning af afgrænsningen og dataindsamlingen, alt efter hvad der findes væsentligt. På verdensplan er situationen dog, at det stadig er en ny eller relativt ukendt aktivitet at opgøre virksomheders miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. Derfor skulle vi under dataindsamlingen løbende gå tilbage og afgrænse os fra at opgøre et materiales - eller en proces’ miljøpåvirkninger, hvor data ikke kan findes. Leverandørkontakt Dataindsamlingen i dette projekt blev indledt med, at vi, på basis af litteraturstudier om de enkelte råvarer, udarbejdede specifikke spørgsmål til leverandørerne for at få oplyst miljøpåvirkninger ved produktion af råvaren. Et eksempel på dette kan ses i bilag 3. Gode uld data Disse henvendelser gav en positiv respons og forholdsvis detaljerede miljødata fra ca. 1/3 af de spurgte leverandører. Særligt gode data fik vi fra New Zealand for fåredrift til afskibning af det vaskede råuld. Årsagen til, at vi fik så gode data fra New Zealand var, dels at Gabriel har et meget tæt samarbejde med leverandøren og dels at en medarbejder hos den New Zealandske leverandør på forhånd havde arbejdet med at detailkortlægge miljøpåvirkninger ved uldproduktion. LCA’er efter 14040 Netop det, at leverandøren på forhånd havde arbejdet med kortlægning af miljøpåvirkninger, var den væsentligste årsag til, om vi fik gode detaljerede data eller ej. En leverandør overgik dog alle andre i forhold til de data vi modtag. Leverandøren sendte os fuldstændige LCA’er udarbejdet på basis af ISO 14040 for 6 overfladeaktive stoffer og et farvestof. En anden væsentlig erfaring i forhold til at få gode data var, at holde personlige møder med leverandøren. På disse møder kunne vi mere detaljeret redegøre for baggrunden for vores henvendelse til dem og samtidig specificere vores dataønsker. LCA er stadig en ukendt disciplin for de fleste virksomheder, derfor er leverandørerne utrygge ved at fremsende deres miljødata uden at vide mere om, hvad data skal bruges til. Dette kan personlige møder dæmme op for. En væsentlig årsag til, at data blev overordnede var, at leverandøren ikke havde et datagrundlag, som var detaljeret nok til at opgøre specifikke miljøpåvirkninger ved produktion af den konkrete råvare. For at imødekomme disse leverandører anførte vi en metode til beregning af mere overordnede miljødata, se bilag 3. Denne metode er baseret på leverandørens samlede miljøpåvirkninger, herunder forbrug af energi, vand og råvarer samt deres totale udledninger til jord, vand og luft. Herefter bad vi leverandøren om at tilskrive den pågældende råvare den procentdel af virksomhedens samlede miljøpåvirkning, som råvaren udgør af virksomhedens samlede produktionsmasse. Varierende datagrundlag Det indsamlede datagrundlag varierede derfor meget i detaljeringsgrad, hvilket stillede store krav til usikkerhedsberegningerne og følsomhedsanalysen, der blev foretaget på de endelige resultater. Andre årsager til den varierede datakvalitet er bl.a. patentlovgivningen på kemikalie- og farvestofområdet, da det ikke er muligt at tage patent på kemikalier og farvestoffer, derfor er producenterne bange for at udlevere specifikke data. Mange leverandører - specielt af kemikalier- så livscyklusvurderinger som meget omfattende og totalt uoverskuelige. En anden hovedanke var, at de mente at en udlevering af data til en livscyklusvurdering ville give deres konkurrenter adgang til de recepter, der blev anvendt i deres produktion. Den førnævnte leverandør af farvestoffet og de 6 overfladeaktive stoffer så i kraft af sin viden indenfor alle tre områder ikke disse tre områder som barrierer for at videregive oplysninger. Specielt området vedrørende risici for udlevering af følsomme er omgået ved at sende terminerede opgørelser til os. Det vil sige mængden af de enkelte miljøpåvirkninger i kemikaliets livscyklus er summeret. Denne opgørelsesform gør det umuligt at genskabe fremstillingsrecepten på stofferne, og virksomheden undgik således at videregive fortrolige oplysninger. I forbindelse med indsamling af data om transport tog vi udgangspunkt i at inddrage de transporter, hvor det var muligt at få data fra leverandørerne. Det var i de fleste tilfælde muligt 2 led tilbage – dvs. fra Gabriel til leverandøren og igen tilbage til dennes underleverandører. Herefter tilnærmede vi de opgjorte transporter til transportscenarierne, som var opgjort i UMIP-databasen. I UMIP-databasen opgøres miljøbelastningen ved f.eks. lastbiltransport ved, at det beregnes, hvor stor miljøbelastningen er for en 70% fuld lastbil, der kører i et bestemt område med en bestemt fart over en given afstand (f.eks. x> 16 tons - bykørsel). Miljøbelastningen for transport af 1 kg gods, der køres 1 km er herudfra beregnet. 3.2.3 Databehandling Parallelt med dataindsamlingen foregik databehandlingen. Et af formålene med projektet var som tidligere nævnt, at databehandlingen skulle foregå i UMIP Pc-værktøjet. En "tom" database Projektgruppen forventede før igangsætningen af projektet, at de data, som lå i UMIP-databasen var færdigtbearbejdede, med præcise kildeoplysninger og usikkerhedsopgørelser på de enkelte data samt at der var oprettet en effektfaktor på alle opgjorte input og output. Begge disse grundlæggende forventninger til UMIP PC-værktøjet blev langtfra opfyldt. Særligt var UMIP PC- værktøjet meget mangelfuldt, når det handler om at vurdere kemikalier, hvilket vi i dette projekt i høj grad havde brug for. UMIP PC-værktøjet indeholdt generelt kun få effektfaktorer for humantox og økotox og i forhold til sammensatte industrikemikalier stort set ingen. Manglende effektfaktorer Gabriel havde i følge UMIP-metoden /3/ til screening af kemiske stoffer for eventuelle tox-bidrag 19 stoffer, som klassificeres: "bør undersøges nærmere". Derfor mente vi umiddelbart, at det ikke var rimeligt at se bort fra humantox- og økotoxbidrag fra de anvendte stoffer i Gabriels produktion. I projektet blev der således afsat en del ressourcer til at finde en tilnærmet metode, hvorefter det er muligt på en rimelig overkommelig måde at sige noget om disse stoffers miljøeffekter. UMIP-metoden til bestemmelse af humantox- og økotox effektfaktorer for udledning af stoffer til miljøet henholdsvis til luft, jord, overfladevand og grundvand er beskrevet nedenfor. Denne metode kræver, at der foreligger en lang række oplysninger om det udledte stof. For at beregne humantox effektfaktorer er det nødvendigt at kende:
Effektfaktor humantox, vand (EF(htv) = fv x Tv x Iv x TFv x BIO For at regne økotox effektfaktorer er det nødvendig at kende:
Effektfaktor økotox, vand, akut (EF(øtva) = fv x ØFva Effektfaktor økotox, vand, kronisk (EF(øtvk) = fvk x ØFvk x BIO Ovenstående basisoplysninger er sjældent tilstede for sammensatte kemikalier, som anvendes i industrien. Konsekvensen af dette er, at selvom vi i opgørelserne har indhentet detaljerede oplysninger om emissioner af kemikalier til luft, vand og jord, så kunne disse data i mange tilfælde ikke indgå i beregningen af effektpotentialet for udledningen. Årsagen er, at den effektfaktor, som skulle ganges på emissionsmængden for at få stoffets effektpotentiale, ikke umiddelbart kan beregnes ud fra de tilgængelige oplysninger. Vi arbejdede derfor i projektet med at udvikle en tilnærmet metode til beregning af et kemikalies effektfaktor udelukkende ud fra oplysninger, som skal fremgå af et kemikalies leverandørbrugsanvisning. De effektfaktorer, som vi herved beregnede var imidlertid meget usikre. Når denne usikre effektfaktor ganges på en miljøpåvirkning, som også i større eller mindre grad er usikker, så vurderede vi, at det resulterende effektpotentiale for kemikaliet blev for unøjagtig at konkludere på basis af.
Vi måtte derfor konkludere, at det ikke var muligt at opstille effektfaktorer for de kemiske stoffer inden for dette projekts rammer. Dette er en væsentlig svaghed i forhold til livscyklusvurdering af Gabriels forskellige tekstiler. 3.3 LCA-modelleringGrundlaget Efter udarbejdelsen af bundkortene vurderede vi, at bl.a. usikkerheden og datamanglen - specielt indenfor kemikalier, som er en af de væsentligste miljøpåvirkninger ved tekstilfremstilling - blev for stor. Dette indebærer, at datagrundlaget vil være for svagt til, at Gabriel kan anvende de endelige resultater til eksternt markedsføring. Denne formodning kunne vi dog først få be- eller afkræftet, når bundkortene blev sammensat til livscyklusvurderinger for specifikke tekstiler og der blev foretaget en følsomhedsanalyse af konklusionerne heraf. De følgende afsnit omhandler de specifikke afgrænsninger og udvælgelser, som vi foretog omkring modellering af bundkortene til LCA´er for bl.a. tre tekstiler. Disse livscyklusvurderinger blev gennemført efter kravene i ISO 14040. Et resume af håndteringen af indledende faser indtil fortolkningen er beskrevet i bilag 4. De resterende faser af livscyklusvurderingen er beskrevet i dette kapitel. 3.3.1 Vurderede produkter og processer Formålet med modelleringen var:
Årsagen til, at vi netop valgte at udarbejde livscyklusvurderinger for de tre ovennævnte tekstiler var, at der var udarbejdet bundkort for de væsentlige miljøpåvirkninger i de tre tekstiler. Som nævnt i afsnit 3.1.2 blev de nævnte brugs- og bortskaffelsesscenarier opstillet, for at imødekomme kundernes krav til en total livscyklusvurdering af tekstilerne. Som en separat analyse så vi på miljøbelastningen af de to farveprocesser. Baggrunden for dette var, at Gabriel i nogen grad, under tekstilernes produktudvikling, har mulighed for at substituere processerne med hinanden. 3 største potentialer For hver af disse fire "grupper" - dvs. tekstilerne, brugs- og bortskaffelsescenarierne og farveprocesserne - blev de 3 største potentielle8 miljøeffekter og ressourceforbrug udpeget samt det største arbejdsmiljøeffektpotentiale. Herefter sammenlignedes de 3 største potentielle forbrug og effekter indenfor tekstiltyperne, farveprocesserne samt brugs- og bortskaffelsesscenarierne. 3.3.2 Vægtning og normalisering For at se, hvor meget de enkelte tekstiler og scenarier bidrager til de potentielle ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøeffekter, blev bidragene normaliseret og herefter vægtet. Normalisering Normalisering vil sige, at de opgjorte potentielle miljø- og arbejdsmiljøeffekter samt ressourceforbrug er sat i forhold til en danskers gennemsnitlige årlige miljøbelastning i 1990. Enheden for disse forbrug og effektpotentialer udtrykkes i personækvivalenter, PE. Hvis resultatet af en simulering i UMIP Pc-værktøjet for et tekstil viser, at dette tekstil har et potentielt ressourceforbrug af typen stenkul, et miljøeffektpotentiale af typen volumenaffald og et arbejdsmiljøeffektpotentiale af typen arbejdsulykker, der hver svarer til 1 mPE (m=milli), betyder det, at tekstilet giver anledning til:
Vægtning Vægtning vil sige, at de potentielle miljøeffekter er vægtet i forhold til de danske miljøpolitiske mål for år 2000. Det vil sige, at der tages højde for, hvor meget det på nationalt og internationalt plan er fastlagt, at den enkelte miljøeffekt skal reduceres. Enheden for de vægtede potentielle miljøeffekter er PEMw,dk2000. Tages der udgangspunkt i 1 m² tekstil og dette f.eks. giver anledning til et vægtet miljøeffektpotentiale for økotoxitet på 1mPEMdk2000, svarer det til 0,1% af den udledte mængde af stoffer, der giver anledning til økotoxitet9, som er målsat for én person i år 2000 i Danmark. I forhold til ressourceforbrug indebærer vægtningen, at knappe ressourcer vægtes højt, mens ressourcer, der findes i rigelige mængder vægtes lavt. Enheden for de vægtede potentielle ressourceforbrug er mPRw90. Hvis produktionen af 1 m² tekstil f.eks. giver anledning til et forbrug af stenkul svarende til 1mPRw90, svarer dette til et forbrug på 0,1% af den mængde stenkul, der i 1990 var kendt at være tilbage til én person og alle dennes efterkommere i al fremtid. De potentielle arbejdsmiljøeffekter vægtes efter, hvor alvorlige10 de er. Antages det, at produktionen af 1 m² tekstil foranlediger høreskader svarende til 1 m AAS dk 90 (AAS står for Anmeldte ArbejdsSkader), svarer dette til 0,1% af de gennemsnitlig anmeldte arbejdsskader, som blev opgivet i Danmark i årene omkring 1990. Årsagen til at vi har valgt at basere konklusionerne på de vægtede resultater er, at Gabriel som virksomhed i Danmark er underlagt de miljøpolitiske handlingsplaner på lands- og kommunalt plan. For at være på forkant, vil det for Gabriel derfor være relevant at få udpeget de områder i produkternes livscyklus, som har myndighedernes miljømæssige fokus. 3.3.3 Specifikke præmisser for fortolkning Estimater Som nævnt i tidligere kapitler var det problematisk i dette projekt at skaffe oplysninger om kemikalier, farvestoffer og arbejdsmiljøbelastninger. For 6 overfladeaktive stoffer, hvoraf tre af disse anvendes til fremstilling af de to af de undersøgte tekstiler, og ét farvestof fik vi dog et meget detaljeret datagrundlag. Data på det detaljeret beskrevne farvestof blev derfor anvendt som estimat for de farvestoffer, der bruges i de anvendte styklister for polyester-, uld- og uld/nylon-tekstilet samt i de to nævnte farveprocesser. Vi skønnede, at dette estimat kunne give en indikation af farvestoffers generelle effekter på miljøet. Hvad angår de tre overfladeaktive stoffer anvendt i farveprocessen på Gabriel, blev disse kun inddraget i opgørelsen af uld samt uld/nylon-tektilerne. Det skyldes, at polyestergarnet spindes og farves udenfor Gabriel. Her var det ikke muligt at skaffe de præcise data for sammensætning af disse stoffer. Da overfladeaktive stoffer varierer meget i sammensætning og miljøbelastning, er data for de kortlagte overfladeaktive stoffer ikke anvendt som estimat for de ikke kortlagte stoffer. Dette betyder, at der i livscyklusvurderingen er væsentlige huller i grundlaget for vurdering af overfladeaktive stoffer. For arbejdsmiljø var det, som tidligere nævnt, kun muligt at skaffe konkrete data for processer på Gabriel. Data fra opgørelserne, der ikke kan tilskrives processerne på Gabriel, hidrører derfor fra arbejdsmiljødata, som er indlagt i UMIP-databasen. Grundlaget for vurdering af arbejdsmiljø var derfor forholdsvis spinkelt. ________________________________________ 1 En vurdering af den potentielle miljøbelastning ved maskinvask, som ligeledes er et typisk brugsscenarie for polstermøbelstoffer, bliver behandlet i UMIP-TEX projektet udarbejdet af Teknologisk Institut. 2 Data for el-, varme-, vand- og naturgasforbrug stammer fra en rapport udarbejdet af Aalborg Energicenter i januar 1997. 3 Se definitionen på sundheds- og miljøskadelige stoffer i afsnit 2.4.3 og bilag 2. 4 Kæderne danner skelettet i tekstilet. Det er på disse, at tekstilet væves. 5 Vi valgte at opdele dem i syre- og reaktive farvestoffer. 6 Deres evne til at binde sig til stoffet. 7 Vask i husholdningsmaskine er opgjort i projektet "UMIP Tex". Data var dog ikke tilgængelige, da denne livscyklusvurdering blev gennemført og derfor blev dette scenarium ikke gennemført. 8 Årsagen til, at der tales om potentielle effekter og forbrug er, at man ikke med 100% sikkerhed kan sige, at disse effekter og forbrug indtræffer, men der er en potentiel mulighed for det. 9 Stoffer, som giver anledning til giftvirkninger på organismer, der lever i økosystemer /1/. 10 Alvoren af en arbejdsmiljøeffekttype bestemmes af 1) hvor stor sandsynligheden er for, at en belastning faktisk resulterer i en arbejdskade 2) hvor alvorlige konsekvenser en sådan arbejdsskade kan få for arbejdstageren /1/.
|
|||||||||||||||||||
