Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos 4. Resultater af livscyklusvurderingerne4.1 Ressourceforbrug og effektpotentialer Gennemførelsen af ovenstående livscyklusvurdering er dokumenteret i en rapport "Livscyklusvurdering (LCA) af tekstiler fra Gabriel A/S – Dokumentationsrapport efter ISO 14040". Denne rapport er ikke offentlig tilgængelig, men i bilag 4 er rapportens opbygning og indhold resumeret og diskuteret. 4.1 Ressourceforbrug og effektpotentialerKonklusionerne i denne vurdering bygger på de vægtede potentielle forbrug og effekter. I det følgende er det udelukkende refereret, hvilke 3 enkeltstående bidrag, som er størst indenfor hhv. potentielle ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøeffekter. 4.1.1 Uld-, polyester- og uld/nylon-tekstilet
Hvis de vægtede miljøeffektpotentialer for de tre tekstiler sammenlignes, ses det, at human toksicitet for uld/nylon-tekstilet (0,87 mPEMDK 2000), er den mest markante potentielle miljøeffekt. Den primære årsag hertil, men også til miljøeffekten økotoksicitet for uld/nylon-tekstilet, er, at dette tekstil farves sort. Ifølge erfaringer og recepter anvendes der ved sortfarvning ca. 10 gange så meget farve i forhold til f.eks. blåfarvning. Netop uldtekstilet blå-farves. Figur 4.1: Vægtede miljøeffektpotentialer for 1mē af de 3 tekstiler. Størrelsen af humantoksicitet for uld/nylon-tekstilet svarer til 0,055% af den udledning af stoffer, som er målsat for én person i år 2000 i Danmark. Hvis vi tager i betragtning, at anvendelsen af dette tekstil kun er ét blandt mange forbrug i vores hverdag, som involverer anvendelse af farvestoffer, vil den målsatte kvote hurtigt blive opbrugt, hvis der ikke gøres tiltag for at formindske forbruget. Derfor kan forbruget af farvestoffer i forbindelse med fremstillingen af uld/nylon-tekstilet betragtes som et potentielt indsatsområde, som Gabriel bør undersøge nærmere. For de tre tekstilers potentielle forbrug af ressourcer markerer forbruget af naturgas - igen knyttet til tekstilet uld/nylon-tekstilet - sig. Den primære årsag hertil kan igen spores tilbage til forbruget af farvestof ved sort-farvning. Netop ved produktionen af farvestof anvendes naturgas. Forbruget medfører et potentielt ressourceforbrug på til 0,037 mPRw90, hvilket svarer til 0,004% af den mængde naturgas, der i 1990 var kendt at være tilbage til én person og alle dennes efterkommere i al fremtid. Dette er en forholdsvis lille andel af den kvote af ressourcer, som er tilbage. En stor del af en gennemsnitsdanskers forbrug involverer dog i en eller anden udstrækning anvendelse af naturgas. Derfor er det alligevel et område, som Gabriel kan være opmærksom på og således inddrage i overvejelserne omkring valg af farvestof-leverandører.
Figur 4.2: Vægtede potentielle ressourceforbrug for 1mē af de 3 tekstiler. Med udgangspunkt i de tre tekstilers bidrag til potentielle arbejdsmiljøeffektpotentialer er arbejdsulykker - knyttet til bearbejdningen af polyestergarnet hos danske leverandører den væsentligste påvirkning. Antallet af ulykker svarer til 0,025 m AASDK 90, dvs. 0,0025% af den mængde anmeldte arbejdsskader, der var i DK i årene omkring 1990. Da arbejdsulykker generelt er et område, som har fokus i danske virksomheder, vil der sandsynligvis allerede være fokus herpå hos Gabriels danske underleverandører. Uld/nylon-tekstilet fremtræder således som dét tekstil, der har de største enkeltstående bidrag til potentielle ressourceforbrug og miljøeffekter. Det er derfor primært det tekstil, som bør have det miljømæssige fokus på Gabriel. 4.1.2 Farveprocesser Sammenlignes løsuldsfarvning og stykfarvning viser det sig, at der er en markant forskel i de to processers bidrag til de forskellige potentielle effekter og ressourceforbrug. De mest markante enkeltstående bidrag indenfor hver af de tre vægtede miljøbelastningsområder er følgende:
Figur 4.4: Vægtede miljøeffektpotentialer for farveprocesser. Den væsentligste potentielle vægtede miljøeffekt er humantoxicitet. Årsagen hertil er tilsyneladende forbruget af farvestoffer ved løsuldsfarvningen. Farvestofforbruget svarer til ca. 0,06% af den udledning af stoffer, der giver anledning til giftvirkninger hos mennesker, som er målsat for én person i år 2000 i Danmark. Ved sammenligning af de to farveprocesser er den anvendte farvestofmængde ca. 10 gange højere end ved primært at stykfarve deres tekstiler. Figur 4.5: Vægtede potentielle ressourceforbrug for farveprocesser.
Det væsentligste potentielle vægtede ressourceforbrug er naturgas. Kilden hertil er tilsyneladende forbruget af varme i forbindelse med farvningen. Forbruget giver anledning til et potentielt ressourceforbrug på 0,037 mPRw90. Dette svarer til 0,0037% af den mængde naturgas, der i 1990 var kendt at være tilbage til én person og alle dennes efterkommere i al fremtid. Til trods for at forbruget er lille, bør Gabriel være opmærksom på det. Baggrunden for det er, at naturgas ikke genskabes og at det anvendes mange steder i vores hverdag. Den væsentligste potentielle vægtede arbejdsmiljøeffekt er ulykker. Den højeste frekvens af ulykker sker tilsyneladende i forbindelse med stykfarvningsprocessen. Antallet af ulykker svarer til 0,0014 m AASDK 90, dvs. 0,0001% af den mængde anmeldte arbejdsskader, som var i DK i årene omkring 1990. Arbejdsulykker er et område, som Gabriel allerede har fokus på, men et særligt fokus bør på basis af dette rettes mod stykfarvningsprocessen. På baggrund af ovenstående er der således en indikation af, at stykfarvning skal anvendes frem for løsuldsfarvning. 4.1.3 Brugsfasen Som baggrund for nedenstående sammenligning er anvendt en enkelt gennemførelse af henholdsvis perchlorrensning, håndrensning og støvsugning. I følsomhedsanalysen er denne direkte sammenligning vurderet. Såfremt de vægtede potentielle miljøeffekter for de tre brugsscenarier håndrens, perchlorrensning og støvsugning sammenlignes kan det konstateres, at det mest markante enkeltstående vægtede miljøeffektpotentiale er persistent toxicitet - tilsyneladende forårsaget af emissionen af perchlor ved perchlorrensning. Mængden, som emitteres giver anledning til 0,6mPEM DK90. Dette svarer til 0,06% af den udledning af stoffer, der kan forårsage giftvirkninger hos mennesker og økosystemer, som er målsat for én person i år 2000 i Danmark. I forhold til emissionen af stoffer ved produktionen af uld/nylon-tekstilet synes ovenstående mængde lille. Forbruget af kemikalier indgår dog, som tidligere nævnt, mange steder i vores hverdag. Derfor bør anvendelsen af perchlor i forbindelse med perchlorensning også være et område, som vi forbrugere bør begrænse forbruget af.
Figur 4.7: Vægtede miljøeffektpotentialer for brugsscenariere
Figur 4.8: Vægtet potentielt ressourceforbrug for brugsscenarier Ved sammenligning af de tre brugsscenarier konstateres igen i forhold til forbruget af ressourcer, at perchlorrensning markerer sig mest - i dette tilfælde ved forbruget af råolie. Dette skyldes tilsyneladende forbruget af let fuelolie, som anvendes til produktion af varme til perchlorrensningsprocessen. Forbruget svarer til 0,008 mPRw90, hvilket svarer til 0,0008% af den mængde råolie der i 1990 var kendt at være tilbage til én person og alle dennes efterkommere i al fremtid. Dette er så lille et forbrug, at det ikke umiddelbart behøver at være centrum for miljømæssige tiltag. Hvad angår det potentielle arbejdsmiljøeffektpotentiale er ulykker knyttet til elforbruget i forbindelse med perchlorrensning tilsyneladende den proces, hvor frekvensen af arbejdsulykker er højest. Antallet svarer til 8,4*10-9AASDK90, hvilket svarer til meget få % af den mængde anmeldte arbejdsskader, som var i DK i årene omkring 1990. Et større fokus end området har via lovgivningen, behøver det derfor ikke at få. Perchlorrensning bør således være et miljømæssigt fokusområde for Gabriels kunder, når de overvejer vedligeholdelsesmetode for deres polstermøbler. 4.1.4 Bortskaffelsesfasen I bortskaffelsesfasen er slagge og aske den væsentligste potentielle miljøeffekt, det væsentligste potentielle ressourceforbrug er naturgas, og den væsentligste potentielle arbejdsmiljøeffekt er arbejdsulykker. For alle de væsentligste effekter markerer "uld-tektilet" sig mest ved afbrænding af de tre tekstiler. At netop "uld-tekstilet" markerer sig skyldes, at "uld-tekstilet" har en større massefylde end de to øvrige tekstiler. Det vil sige, at ved afbrænding af 1mē uld-tekstilet, afbrændes der mere tekstil - dvs. emissioner og dermed også miljøbelastningen bliver således større end ved de to andre bortskaffelsesscenarier.
Figur 4.10: Vægtede miljøeffektpotentialer for bortskaffelsesscenarier. Den potentielle produktion af slagge og aske på 0,034 mPEMDK 2000 svarer til 0,0034% af det bidrag for slagge og aske, som er målsat for én person i år 2000 i DK. Forbruget af naturgas på 2,8*10-5 mPRw90 svarer til meget få % af den mængde ressourcer, der i 1990 var kendt at være tilbage til én person og alle dennes efterkommere i al fremtid. Og endelig antallet af ulykker (0,56 m AAS DK90) svarer 0,056 % af antallet af anmeldte arbejdsskader i DK i årene omkring 1990.
Figur 4.11: Vægtede ressourceforbrug for bortskaffelsesscenarie Som det kan ses, er bidragene til potentielle effekter og forbrug for afbrænding af uld-tekstilet - dvs. tekstilet med den største miljøbelastning i forhold til affaldsforbrænding - meget små. Afbrænding af tekstilet er således ikke den fase i tekstilet livscyklus, som Gabriels kunder behøver at have størst fokus på. Størrelsen på bidraget til arbejdsmiljøskader er dog på et almindeligt niveau, men da arbejdsskadeområdet generelt har fokus, vurderes det, at Gabriels kunder heller ikke her behøver at have et markant fokus. Denne konklusion gælder imidlertid kun for afbrænding af de "rene" tekstilfibre. Såfremt tekstilfibrene er behandlet med tungmetalholdigt farvestof eller et kemikalie, der medfører udledning af miljøskadelige stoffer, vil konklusionen være en helt anden. 4.2 Følsomhedsanalyse og usikkerhederTidligere i rapporten er det beskrevet, hvilke væsentlige usikkerheder, mangler og antagelser, der er i forbindelse med opgørelsen af miljøbelastningen for de enkelte tekstiler, processer og scenarier. Konsekvenserne heraf analyseres i det efterfølgende, for at se hvor holdbare de ovenstående konklusioner er. 4.2.1 Konsekvenser af generelle datamangler og usikkerheder Konsekvensen af de generelle mangler på data for farvestoffer, kemikalier og arbejdsmiljø- og effektfaktorer i UMIP knyttet til disse stoffer er, at det potentielle effektniveau for de tre tekstiler evt. på de enkelte effektpotentialer (spec. human- og økotoxicitet) kan ligge en faktor 10-100 under det reelle effektniveau. Datamanglen ses specielt i forhold til ressourceforbrug og emissioner, knyttet til kemikaliernes fremstilling, men også på emissioner knyttet til Gabriels anvendelse af disse kemikalier. Hvad angår potentielle arbejdsmiljøeffekter, er situationen vedrørende det potentielle effektniveau den samme. Som tidligere nævnt har kun konkrete arbejdsmiljødata for processer på Gabriel været tilgængelige. Resten er knyttet til opgørelser, som findes i UMIP-databasen. Den generelle usikkerhed som følge af de mange skøn og generaliseringer, der er foretaget, anslås at være 10-25% /1/. Denne usikkerhed vedrører dog alle anvendte data. Konsekvensen af datausikkerheden og datamanglen for konklusionerne vil derfor ikke være mærkbar, da usikkerheden i potentialerne for miljøeffekter og ressourceforbrug og manglen på dem vil være lige stor i alle scenarier. Det vil dog have konsekvenser for de størrelsesordner på effektpotentialerne, som fremstilles i konklusionerne 4.2.2 Uld-, uld/nylon- og polyester-tekstilet I forbindelse med sammenligningen af de tre tekstiler har de forskellige farver og derfor farvemængder haft afgørende betydning for de tre tekstilers miljøprofiler. Sort-farvning er den farve, der giver de mest markante bidrag til speciel øko- og - humantoksicitet. Uld/nylon tekstilet er sortfarvet hvis dette i stedet var farvet blåt som f.eks. uldtekstilet ville dette betyde, at miljøefffektpotentielet- specielt for øko- og humantoksicitet nærme sig de to andre tekstiltyper. I denne betragtning er der dog ikke taget højde for, at sortfarvning af et tekstil ofte er et alternativ til kassation, hvis indfarvningen af tekstilet er mislykkedes. Det vil sige, at en sortfarvning kan forlænge et tekstils levetid fra 0 (kassation) til evt. 10 -15 år. Et andet forhold som var forventet at have betydning for miljøprofilen for specielt polyester tekstilet og dermed for sammenligningen af de tre tekstiler, var den manglende inddragelse af data for de tre overfladeaktive stoffer, som er medtaget i opgørelserne for uld og uld/nylon-tekstilerne. Hvis det antages, at Gabriels leverandør af polyestergarn anvender samme typer af overfladeaktive stoffer som Gabriel, viser det sig dog, at den manglende inddragelse af deres miljøeffekter ikke har nævneværdig indflydelse på profilen. Det skyldes primært, at de kun anvendes i forbindelse med farveprocesserne og dette resulterer tilsyneladende i, at deres bidrag indenfor de enkelte effekttyper udgør meget små procentdele. En anden og måske mere drastisk konsekvens for resultatet af sammenligningen af de tre tekstiler vil være inddragelsen af methanafgivelsen fra får. Emissionen af methan fra får er opgivet til 8 kg/får/år. Hvis denne værdi medtages i opgørelsen fås følgende normaliserede og vægtede værdier for uldtekstilet. Normalisering.
Vægtning
Som følge af inddragelsen af emissionen af methan i beregningerne, bliver uld-tekstilet - i stedet for uld/nylon-tekstilet - det tekstil, der har det mest markante miljøeffektpotentiale - drivhuseffekten. Emissionen af methan svarer til 0,2% af det bidrag af stoffer, som giver anledning til drivhuseffekten, der er målsat for én person i år 2000 i verden. Dette er en stor andel. I den forbindelse skal det dog tages ind i betragtningen, at det stadig diskuteres, hvorvidt bidraget skal medregnes eller ej. Konklusionen er derfor, at såfremt det vurderes, at emissionen af methan fra får skal medtages i opgørelsen, vil uld-tekstilet være dét af de tre tekstiler, der har det mest markante enkeltstående bidrag i forhold til potentielle miljøeffekter. Uld/nylon-tekstilet vil være dét af de tre tekstiler, som har det største enkeltstående bidrag til potentielle ressourceforbrug, mens polyester-tekstilet vil være dét af tekstilerne, der har det største enkeltstående bidrag i forhold til potentielle arbejdsmiljøeffekter. Hvis det derimod vurderes, at methan ikke skal medtages, må den hidtidige konklusion bevares – nemlig at tekstilet uld/nylon-tekstilet skal have Gabriels miljømæssige fokus grundet dets markante enkeltstående bidrag i forhold til potentielle miljøeffekter og ressourceforbrug, som primært skyldes farvestofforbruget. 4.2.3 Brugsscenarier En parameter, som kan have konsekvenser for udfaldet af opgørelserne i forbindelse med brugsscenarierne, er inddragelse af levetidsaspektet. Hvis f.eks. et polstertekstil på et møbel i et gennemsnitligt dansk hjem betragtes, kan det have en levetid på ca. 15 år, og det typiske rengøringsscenarie består i støvsugning af tekstilet. Kun når tekstilet til tider trænger til en "opfriskning", fordi det er "nusset" eller decideret har pletter, bliver det håndrenset. Endelig hvis tekstilet har pletter, som er umulige selv at fjerne, kan møblet blive sendt til perchlorrensning, men sandsynligvis vil det i stedet blive ompolstret eller smidt ud. Et sådant scenarie vil skabe ændringer i den ovenstående konklusion vedrørende brugsscenarier. Det skyldes, at til trods for at perchlorrensning er en faktor 100-1000 større indenfor de forskellige vægtede potentielle effekter, vil denne forskel reduceres kraftigt - måske endda blive udlignet, hvis man tager i betragtning, at perchlorrensningen måske sker max. 1-3 gange i tekstilets levetid, mens støvsugning af tekstilet måske foregår ca. 1000 gange i tekstilets levetid. Hvis polstertekstilet i stedet er anvendt på sæderne i DSB-tog eller et offentligt hospital, kan levetiden for dette eksempelvis være ca. 5-10 år. Tekstilerne støvsuges måske i samme omfang som polstertekstiler i private hjem. Men da møblet står i et miljø, hvor det i langt højere grad udsættes for slid og snavs, må tekstilet dog i langt større omfang perchlorrenses end tekstilet i et privat hjem. I denne forbindelse vil konklusionen være, at perchlorrensning har det største bidrag til tekstilets miljøbelastning i dets brugsfase. På baggrund af disse to levetidsscenarier kan det konstateres, at konklusionen fra afsnit 4.6.3 ikke umiddelbart holder, men er meget afhængig af det livsforløb i brugsfasen, som tekstilet udsættes for. Kvalificerede gæt på de samlede rengøringsprocesser i brugsfasen skal altså inddrages, når det vurderes, hvilken miljøbelastning tekstilet har i brugsfasen. 4.2.4 Bortskaffelsesscenarier Et aspekt, som kan have indflydelse på konklusionerne vedrørende afbrændingen af de tre tekstiltyper er, at forbrændingsprofilerne ikke stemmer overens med den faktiske sammensætning af de tre tekstiler. Et andet forhold, som har en stor indvirkning på konklusionerne vedrørende affaldsforbrænding af de tre tekstiltyper, er tekstilernes forskellige densitet pr. 1 mē . Derfor er der beregnet affaldsforbrændingsscenarier for de tre tekstiler, hvor de alle har samme densitet – 0,507 kg/mē. Resultatet er, at miljøbelastningen for afbrændingen af de tre tekstiler er identiske. Årsagerne til, at scenarierne er identiske, når der tages udgangspunkt i samme massefylde for tekstiler, er, at korrektionerne for de forskellige brandværdier ikke har haft stor indflydelse på resultatet samt at det i UMIP-databasen er antaget, at afbrændingsscenariet for polyester og polyamid i store træk er ens. 4.2.5 Konsekvenser af en helhedsorienteret fortolkning Konklusionerne fra de foregående afsnit vil i nogle tilfælde blive ændret, hvis analysen er foretaget helhedsorienteret. Det vil sige, hvis fortolkningerne er baseret på at finde dét tekstil, dén farveproces, dét brugs- og bortskaffelsesscenarie, som indenfor alle effektfaktorer og ressourceforbrug, giver de største bidrag. I forbindelse med sammenligningen af de tre tekstiler vil en helhedsorienteret tilgang imidlertid ikke ændre på konklusionen. Uld/nylon-tekstilet vil stadig profilere sig. Ved sammenligning af de tre tekstiler har uld/nylon-tekstilet de største bidrag for miljøeffektpotentialer i 9 ud af 12 tilfælde. Uld/nylon-tekstilet står for de største bidrag i 2 ud af 12 tilfælde og polyester-tekstilet for 1 bidrag ud af 12. I forbindelse med potentielle arbejdsmiljøeffekter har polyester-tekstilet det største bidrag indenfor 5 ud af 6 registrerede effekter. Hvad angår det potentielle ressourceforbrug har uld/nylon-tekstilet det største bidrag i 10 ud af 13 registrerede forbrug. Konsekvensen af en mere helhedsorienteret tilgang i forbindelse med farveprocesser vil heller ikke ændre væsentligt på den nuværende konklusion. Det skyldes, at resultatet af optællingen af de effekttyper og forbrug, hvor de to processer har de største bidrag blev følgende: Indenfor miljøeffektpotentialer havde løsuldsfarvningen det største bidrag indenfor alle 12 registrerede effekttyper. Den samme tendens gjorde sig gældende indenfor arbejdsmiljøeffekter og ressourceforbrug. Her stod løsuldsfarvningprocessen for alle de største bidrag inden for alle de 6 registrerede arbejdsmiljøeffekter og for 11 ud af 12 af de største ressourceforbrug. Konsekvensen af en mere helhedsorienteret tilgang i forbindelse med brugsscenarierne bevirker ikke nogle ændringer. Uden inddragelse af levetidsbetragtninger markerer perchlorrensning sig også som det scenarie, der i flest tilfælde har de mest markante potentielle ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøeffekter. Som ved brugsscenarierne vil en helhedsorienteret tilgang i forbindelse med bortskaffelsesscenarierne ikke ændre på resultatet. Afbrænding af 1 mē uld-tekstil vil igen markere sig. Det skyldes, at uld-tekstilet i flest tilfælde vil have de største bidrag til potentielle ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøeffekter. Ved en opgørelse af afbrænding pr kg vil de tre scenarier have lige store bidrag i forbindelse med potentielle miljø- og arbejdsmiljøeffekter samt ressourceforbrug kan det konstateres. 4.3 SammenfatningI dette kapitel er det vurderet, hvilke af tekstilerne uld-tekstilet, polyester-tekstilet, uld/nylon-tekstilet, farveprocesserne samt brugs- og bortskaffelsesscanarierne, som har de største enkeltstående bidrag indenfor hhv. potentielle ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøeffekter. Derudover er det indikeret, hvad årsagerne til de potentielle miljøbelastninger er, og endelig er præmisserne for beregningerne af potentialerne anført. Det er i første omgang konkluderet, at følgende tekstil, farveproces samt brugs- og bortskaffelsesscenarie har de største enkeltstående bidrag indenfor potentielle ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøeffekter: Tekstil
Da årsagerne til uld/nylontekstilets bidrag kan findes i Gabriel produktion, bør dette tekstil primært have Gabriels miljømæssige fokus. Farveproces Løsuldsfarvning (potentielle ressourceforbrug og miljøeffekter -
Da arbejdsmiljø allerede har et stort fokus på Gabriel, vil det primært være løsuldsfarvningen som skal have Gabriels miljømæssige fokus. Brugsscenarie
Dette er således en indikation af, at denne proces bør have det miljømæssige fokus hos Gabriels kunder. Bortskaffelsesscenarie
Det skal indskydes at bidragene til potentielle effekter og forbrug er så små og af en sådan art, at afbrænding af tekstilet ikke er den fase i tekstilet livscyklus, som Gabriels kunder behøver at have størst fokus på. Det skal dog indskydes, at såfremt tekstilfibrene er behandlet med tungmetalholdigt farvestof eller et kemikalie, der medfører udledning af miljøskadelige stoffer, vil konklusionen være en helt anden. Disse resultaters gyldighed blev dog til dels anfægtet i følsomhedsanalysen. Dette har fået følgende konsekvenser for ovenstående resultater:
Det skal sluttelig understreges, at disse "konklusioner" og opgørelserne, de baserer sig på, IKKE må betragtes og anvendes som endelige videnskabelige resultater. Derudover skal det pointeres, at de endelige resultater af livscyklusvurderingerne ikke er egnede til ekstern markedsføringsmateriale. 4.4 Rapportering og kvalitetssikringCritical review Efter følsomhedsvurderingen var livscyklusvurderingen reelt færdig, men for at opfylde ISO 14040-standarden, skal resultaterne afrapporteres og kvalitetssikres. Formålet med en kvalitetsikring eller en "critical review" efter ISO 14040 er at vurdere om:
ISO 14040 stiller endvidere krav om, at en ikke involveret person skal forestå kvalitetssikringen /revisionen, for at få en upartisk bedømmelse af livscyklus-vurderingen med dens afgrænsninger og resultater. Ninkie Bendtsen, som har speciale i livscyklusvurdering og er ansat som kemiingeniør hos COWI, Lyngby var critical reviewer af dette projekts livscyklusvurdering og rapport. I følge Ninkie Bendtsen opfyldte den udarbejdede rapport og LCA-arbejdet, der ligger bag, normerne i ISO 14040.
|
|||||||||||||||||||||||||||
