Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse 1. Indledning1.1 Problemstilling Indledning Denne rapport omhandler risikoproblematikken i forbindelse med udnyttelse af urent vand i huse. Urent vand defineres på følgende måde - vand der ikke opfylder drikkevandskriteriet. Der fokuseres på risikoanalyse af henholdsvis et regnvandsanlæg og et gråvandsanlæg. Der er taget udgangspunkt i nogle "typiske" principskitser af disse to typer anlæg og en analyse er foretaget med det udgangspunkt at identificere, lokalisere og strukturere mulige fejl i forbindelse med projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse af disse typer anlæg. Udgangspunkt for risikoanalysen Selve den benyttede teori omkring risikoanalyse tager udgangspunkt i den allerede eksisterende teori, som benyttes indenfor atomindustrien og den kemiske industri. Teorien er i dette projekt blevet videreudviklet til at kunne anvendes på udnyttelse af urent vand i huse. Enkelte nye begreber er indført, så beskrivelse af risikoanalysen for regnvandsanlæg og gråvandsanlæg kan foregå på en logisk og sammenhængende måde. 1.1 ProblemstillingGrundvandsressourcen I den seneste årrække er der opstået stigende bekymring for grundvandsressourcens kvalitet og kvantitet i Danmark. Kvalitetsmæssigt bl.a. pga. forurening med pesticider og nitrat fra landbruget, og kvantitetsmæssigt pga. lukning af kildepladser forårsaget af forurening. Alternative vandressourcer Dette har bevirket en stor folkelig og politisk interesse for at kunne udnytte de alternative vandressourcer bl.a. regnvand opsamlet fra tage og gråt spildevand fra interne cirkulationsanlæg i de enkelte husstande/virksomheder. Denne udnyttelse medfører imidlertid risiko for at forringe den lokale og den almindelige vandforsynings hygiejniske standard. Bekendtgørelse nr. 515 På nuværende tidspunkt skal Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 515 af 29.august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg overholdes. Lempelse af krav til vandkvalitet Miljøstyrelsen har ikke villet bryde med det hidtidige princip om kun at tillade vand af drikkevandskvalitet at blive ledt ind i husholdningerne, men nye undersøgelser har ændret denne holdning /Albrechtsen, 1998/. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 515 vil i denne forbindelse blive lempet, således at der bliver åbnet mulighed for at benytte regnvand, opsamlet fra tage, til f.eks. wc-skyl. Der er på forsøgsbasis opbygget gråvandsanlæg, hvor renset gråtvand benyttes til f.eks. wc-skyl, men der er ikke generelt blevet åbnet mulighed for benyttelse af gråtvand til wc-skyl. Bakterier i vandforsyningsnettet Dette vil betyde, at der vil blive bygget en del regnvandsanlæg rundt omkring i landet, hvilket i det enkelte forsyningssystem kan give anledning til forurening af store mængder af vandværksvand og spredning af bakterier i tilfælde af dårlig projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse. Decentrale, alternative installationer kan få konsekvenser for sporing af bakteriel forurening i distributionssystemer, fordi distribuerede evt. lejlighedsvise kilder bliver vanskelige at identificere. Samspil mellem Teknologisk Institut og PH-Consult Når et regnvandsanlæg og et gråvandsanlæg skal bygges, er det vigtigt at have visse retningslinier at følge, således at evt. fejl i anlæg kan spores på et tidlig stadium. I den forbindelse har Miljøstyrelsen valgt at få udarbejdet en anvisning og en rapport "Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger" /1/ og "Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse". Anvisningen og rapporten er udarbejdet sideløbende af henholdsvis Teknologisk Institut – rørcentret og PH-Consult ApS. Anvisningen udarbejdet af Teknologisk Institut er en anvisning omkring konstruktion af og valg af materialer til bygning af et regnvandsanlæg. PH-Consult’s rapport er en risikoanalyse af de anbefalede regnvandsanlæg fra Teknologisk Institut’s anvisning samt en risikoanalyse af et "typisk" gråvandsanlæg. Hvad angår regnvandsanlæggets del af PH-Consult’s rapport har der været et samspil mellem Teknologisk Institut og PH-Consult, således at Teknologisk Institut’s anlæg er blevet ændret sideløbende med, at PH-Consult’s fejltræer er ændret, og omvendt. Dette samarbejde har ført til en anbefalet anlægsudformning baseret på grundig analyse og diskussion af mulige projekteringsfejl og konstruktionsfejl, medens andre opståede fejl i forbindelse med drift og vedligeholdelse af et anlæg kan spores via risikoanalysens fejltræer. 1.2 RisikoanalyseDefinition af risikoanalyse Risikoanalysen er første trin i hele risikoterminologien, som senere i rapporten vil blive forklaret i detaljer. Risikoanalysen er en systematisk gennemgang af et anlæg f.eks. regnvandsanlæg eller gråvandsanlæg med henblik på at identificere uønskede hændelser og disses mulige årsager og konsekvenser. Risikoanalysen har til formål, dels at give en beskrivelse af risici i forbindelse med projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse af et anlæg, dels at danne baggrund for at kunne foreslå ændringer i projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse, der kan begrænse risici. Denne begrænsning kan foregå på to måder – enten ved at begrænse konsekvensen af en given uønsket hændelse eller ved at minimere hyppigheden, hvormed hændelsen kan indtræffe. Rammerne for risikoanalyse Detaljeringsgraden af en risikoanalyse kan være meget forskellig, men det er et vigtigt punkt for at få et brugbart resultat. I nogle tilfælde vil en simpel overordnet gennemgang af risici i forbindelse med et anlæg være tilstrækkelig til at estimere sandsynlighederne for de uønskede hændelser, og måske konkludere, at der ikke kan forekomme større uheld. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigt med yderligere analyser. I andre tilfælde vil det være nødvendigt med en omfattende og detaljeret analyse, således at en fyldestgørende dokumentation af risici kan fremlægges på en struktureret måde. Desuden er det vigtigt at sætte rammerne for indholdet af risikoanalysen. I forbindelse med risikoanalysen i denne rapport, er det kun risici forbundet med hygiejniske konsekvenser, der inddrages og ikke generelle defekter på anlægget, såfremt de ikke genererer hygiejniske problemer. Opbygning af risikoanalyse I alle tilfælde vil en struktureret risikoanalyse indeholde følgende punkter:
Ingen kvantificering af sandsynlighederne Til sidst i risikoanalyse kan der sættes sandsynligheder og konsekvenser på de uønskede hændelser. Dette kan gøres mere eller mindre kvantitativt, men det har ikke i dette projekt været muligt at foretage en egentlig kvantificering. I stedet er der foretaget en skønsmæssig opdeling i niveauer. Opdelingen af niveauer for sandsynlighed og konsekvens er mere detaljeret forklaret senere i rapporten, hvor alle begreber, der benyttes i forbindelse med risikoanalysen vil blive beskrevet. 1.3 MålsætningMålsætningen for rapporten er følgende:
Sammenfatning af erfaringer fra såvel indland som udland omhandlende risikoanalyse i forbindelse med anlæg til håndtering af urent vand i huse.
|
|||