Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse

2. Praktiske eksempler

2.1 Uggeløse
2.2 Andre eksempler på forurening af vandforsyningen
2.2.1 Bellahøj
2.2.2 Silkeborg
2.2.3 Afsluttende kommentarer omhandlende forurening af vandværksvand
2.3 Erfaringer med risikoanalyse af regnvandsanlæg og gråvandsanlæg

I dette kapitel vil enkelte praktiske eksempler blive gennemgået, som viser, at der stort set dagligt sker fejl i tekniske anlæg, som medfører mere eller mindre alvorlige konsekvenser. Der vil blive omtalt eksempler, som har medført forurening af vandværksvand. Kapitlet skal dokumentere, at der er risici i forbindelse med tekniske anlæg, at det ofte skyldes banale konstruktionsfejl og eller driftsfejl, samt at det er vigtigt at analysere disse, således at uønskede konsekvenser kan minimeres.

Forurening af Uggeløse Vandværk

Uggeløse er en by nordvest for København. I byen ligger Uggeløse vandværk, som forsyner byen med grundvand via to boringer. Det oppumpede grundvand ledes gennem luftning og filtrering, inden det distribueres til forbrugerne.

Ved siden af boring 2 ligger en gammel vandværksbygning, og 8 meter syd for boringen løber en spildevandsledning. Se overbliksskitse på Figur 2.1.

Oversvømmelse i forbindelse med kraftigt regnvejr

Den 9.januar 1992 blev der i forbindelse med et kraftigt regnskyl om natten registreret oversvømmelse i den gamle vandværksbygning samt i tørbrøden ved boring 2. Personalet på vandværket skønnede i første omgang, at der ikke var sket en forurening af boring 2, da pakningen ved boringen ansås for at være tæt.

1600 coliforme bakterier i 100 ml. vandværksvand

Den 10.januar blev der alligevel foretaget en analyse af en vandprøve, som viste et meget højt antal af coliforme bakterier (1600 coliforme pr. 100 ml., hvoraf 920 var termotolerante). Dette var en klar indikation, at der var sket en spildevandsforurening.

Påbud om kogning af vandet

Den 13.januar blev Embedslægeinstitutionen orienteret om forureningen af boring 2 ved Uggeløse Vandværk. Kogepåbud blev straks udstedt. Boringen blev lukket, og kloring af vandet og ledningsnettet blev påbegyndt.

Spørgeskemaer

Efterfølgende blev der sendt spørgeskemaer rundt til beboerne i Uggeløse, og af disse fremgik det, at der kunne spores forurening tilbage til december 1991. Et meget stort antal af maveinfektioner var registreret, og der var klar sammenhæng mellem antallet af maveinfektioner og intensiteten af regnvejr.

Årsagen til forureningen

Spildevandsforureningen af boring 2 skete pga. af, at der i afløbsledningen ved siden af boring 2 opstod tilstopning pga. rødder i systemet, hvilket resulterede i tilbagestuvning af spildevand til den gamle vandværksbygning. Spildevandet i vandværksbygningen bevirkede, at den elektriske pumpe kortsluttede, og dermed kunne der ske opstuvning i drænledningen, som førte over til tørbrønden i forbindelse med boring 2. I boring 2 var der en utæt pakning og spildevandet kunne trænge ind i boringen.

Både myndighederne og vandværket var klar over drænledningens eksistens, og myndighederne havde allerede i 1990 igangsat en undersøgelse af risikoen ved tilbagestuvning, men undersøgelsen blev aldrig færdiggjort.

Udgiften i forbindelse med forureningen

Udgiften i forbindelse med forureningen blev opgjort til ca. 600.000 kr., hvilket indeholder rensning af filtre og ledninger samt fjernelse af drænledningen. Udover disse omkostninger skal det overvejes, om det ikke ville være rimeligt at medtage udgiften ved tabt arbejdsfortjeneste, som i denne forbindelse blev opgjort til 1.600.000 kr., samt en vurdering af andre ulemper og ubehag. /2/.

Duer i vandbeholder på Bellahøj

I Brønshøj blev der i juni 1998 observeret forurenet vand i vandforsyningsledningerne. Forureningen blev sporet tilbage til vandtårnet i Bellahøj, hvor nogle duer var trængt ind gennem et hul i taget. Dette medførte, at antallet af termotolerante coliforme bakterier steg. Dette er den største vandforurening, der er observeret i Danmark indtil nu, set udfra det synspunkt, at 90.000 mennesker var i risikozonen for bakteriel forurening. Alle indbyggere i forsyningsområdet blev i 2 uger opfordret til at koge vandet, hvorefter ledninger og tank var blevet renset. Udgiften blev estimeret til ca. 250.000 kr..

Der blev ikke i forbindelse med forureningen observeret sygdomstilfælde, som kunne relateres til forureningen /2/.

Coliforme bakterier i vandforsyning i Silkeborg

I juli måned 1997 blev der ved en rutinekontrol fundet tre coliforme bakterier pr. 100 ml. i vandværksvandet. Vandforsyningen distribuerede vand til omkring 2500 mennesker samt et hospital. Efter konstatering af forøget bakteriekoncentration i vandet, blev alle beboere beordret til at koge vandet.

Efterfølgende vandprøver viste varierende koncentrationer af bakterier uden geografisk afhængighed. I løbet af de næste par måneder, blev det forsøgt at lokalisere forureningskilden men uden held.

Omkostningen ved forureningen

Efter en måned blev det estimeret, at forureningen havde kostet 1 million kr.. Der blev i forbindelse med forureningen observeret nogle enkelte tilfælde af sygdom forårsaget af forureningen /2/.

2.2.3 Afsluttende kommentarer omhandlende forurening af vandværksvand

Opsamling af forureningstilfælde

I perioden 1.januar 1992 til 30.juni 1997 er der registreret over 50 tilfælde af mikrobiologisk forurening af vandværksvand i Danmark alene /2/. Det er kun de tilfælde, som er registreret. Foruden disse er der alle dem, som aldrig bliver opdaget og dermed ikke registreret.

Fejl, som forårsager forureningen

Forureningen kan i nogle tilfælde spores, hvorved kilden til forurening kan lokaliseres. Årsagen til forureningen er almindeligvis følgende:

• Fejl i afløbssystemet (f.eks. tilstopning eller brud af ledning) og i drænledninger
• Tekniske fejl på vandværket eller ved decentrale installationer (f.eks. defekt kontraventil)
• Dyr i vandforsyningen (f.eks. fugle i vandbeholder)

Sporing af forureningskilden

Det skal dog bemærkes, at sporingen af kilden til forureningen i mange tilfælde ikke lykkes, da lejlighedsvise decentrale forureningskilder er svære at spore.

Bedre viden om systemerne i form af risikoanalyse

Betragtes de føromtalte eksempler kan det ses, at uheldene har medført mange gener for forbrugerne, og at den samlede udgift i forbindelse med lokalisering og rensning efter forureningen er betydelig. Derfor er det vigtigt at reducere muligheden for sådanne uheld ved at kende de enkelte systemers svage punkter bedre. Dette kan opnås ved at gennemføre en risikoanalyse af de tekniske systemer, således at mulige risici er lokaliseret på forhånd, og de største er forebygget, således at sandsynligheden for, at uheld indtræffer er minimeret.

Detaljeringsniveau

Vigtigt i anvendelse af metoden er at vælge detaljeringsniveau. Metoderne er beregnet til at skabe overblik over den aktuelle problemstilling, som derpå analyseres ved detaljering. Der kan altid analyseres videre ned i fejltræet. Der kan også analyseres på et højere niveau, helt op til overblik over det samlede vandsystem i en by.

2.3 Erfaringer med risikoanalyse af regnvandsanlæg og gråvandsanlæg

Ikke kun Danmark

Det er ikke kun i Danmark, der er politisk tilskyndelse til lokal anvendelse af regnvand, gråvand eller anden form for urent vand i den enkelte husstand eller i ejendomskomplekser.

Hovedrisikoen

Hovedrisikoen med disse anlæg er, at der tillades et dobbelt ledningssystem: et som fører drikkevand og et som fører urent vand (dvs. vand, som ikke er egnet til drikkevand), hvad enten dette gælder hele byer, bydele, ejendomskomplekser eller blot den enkelte husstand.

Erfaringer fra udlandet

Tekniske anlæg med dobbelt ledningssystem har faktisk eksisteret i mange byer i lang tid, f.eks. Hong Kong, Tokyo, Paris. De steder, hvor denne udvikling er ny men aktiv er i: Sverige, Tyskland og Holland.

Gennem den internationale litteratur, men især gennem personlige kontakter tegner der sig følgende billede:

Det er ikke lykkedes at finde nogen reference til nogen risikoanalyse af karakter som gennemført i denne rapport på problemstillinger vedr. urent vand i huse. Der er en righoldig, ofte utroværdigt polariseret litteratur om smittefaren ved kontakt med regnvand og gråvand; men der foreligger ikke nogen litteratur eller nedfældet erfaring om risici, som formuleret i denne rapport, dvs. risikoen for at der utilsigtet sker en kontamination af vandforsyningen ved forbindelse mellem rørsystemet med det urene vand og rørsystemet med det rene vand.

Der er fundet følgende generelle eksempler af relevans for risikoen for krydsforbindelser:

Hong Kong

I Hong Kong har man haft et dobbelt rørsystem siden 1950'erne. Det skyldes, at Hong Kong blev isoleret fra fastlandets vandressourcer og derfor havde utilstrækkelige vandressourcer inden for sit begrænsede område. I 1950'erne var vandforsyning begrænset til få timer om dagen! Det førte til udvikling af et rørsystem med havvand til alle former for vandanvendelse, som ikke hindres af saltindholdet og andre urenheder. Dette system eksisterer endnu og er en fast bestanddel af Hong Kong's vandleverance til 5 mill. indbyggere, hvoraf flest bor i (meget høje) højhuse. De to vandtyper leveres til disse huse ved terræn, hvorfra huset selv står for oppumpning til alle niveauer i højhuset. I en samtale har vicevandværksdirektøren oplyst, at vandforsyningen er bekendt med ca. to tilfælde om året af utilsigtet krydsforbindelse mellem de to rørsystemer, som berører den offentlige vandforsyning; men at der forekommer et meget større antal i husene, som vandforsyningen ikke har tal på. Krydsforbindelser opdages relativt let, fordi vandet smager af salt. Imidlertid vil en fortynding hurtigt fjerne saltsmagen, men en sådan fortynding er ikke nok til at fjerne sundhedsfaren. Af denne grund desinficeres saltvandet.

Paris

I Paris benyttes vand fra Seine leveret fra et specielt rørsystem i gaderne til at skylle gaderne rene. Det er blevet oplyst, at der forekommer lejlighedsvise krydsforbindelser; men at det ikke anses for et alvorligt problem, fordi rørsystemet med det urene vand alene håndteres af kommunens eget personale. Imidlertid har man i Passy distriktet for mange år siden haft dobbelt vandforsyning i husene fra dette rørsystem; men dette blev nedlagt for lang tid siden på grund af for mange problemer (specifikation mangler).

Der er ikke fundet andre informationer om erfaringer for risici forbundet med dobbelte rørforbindelser. Det vil i øvrigt også være svært at overføre konkrete erfaringer til danske forhold, fordi traditioner, nationale regler, fagfolks uddannelse og befolkningens holdning, kan være meget forskellig. Pointen er, at faren for utilsigtede krydsforbindelser ikke kan negligeres som fantasifuld risikoforskrækkelse. Det er faktisk noget som sker! – om end sjældent, men hvor sjældent?