Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse 4. Begreber i risikoanalysen4.1 Indledning 4.1 IndledningI dette kapitel vil alle begreber, som benyttes i forbindelse med risikoanalysen blive defineret og forklaret. For at øge forståelsen af begreberne er der ligeledes angivet konkrete eksempler på, hvordan begreberne skal benyttes. Eksemplerne er hentet fra regnvandsanlæg. Følgende eksempler er indbygget i teksten:
Der skal dog bemærkes, at Miljøstyrelsen har vedtaget, at tapventiler på regnvandsanlæg ikke er lovlige, da det er besluttet at fortolke det som en direkte fare/risiko. Dette er et eksempel på, hvordan risikoterminologien benyttes. Risikoanalysen identificerer risici i forbindelse med tapventiler. Risikovurderingen vurderede, at tapventilen på et regnvandsanlæg udgør en for stor risiko, og risikohåndteringen besluttede, at tapventiler ikke er lovlige på regnvandsanlæg. 4.2 Opdeling af fejlOpdeling af fejl I Skema 4.1 er mulige fejl ved projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse af et regnvandsanlæg listet på en systematisk måde. Fejlene kan opdeles i to grupper:
Komponentfejl Som det fremgår, kan komponentfejl opdeles i primær fejl og sekundær fejl, hvor primær fejl beskriver en fejl på en komponent i normalt belastet tilstand, mens en sekundær fejl beskriver en fejl på en komponent i overbelastet tilstand. Komponentfejl - primærfejl En primær fejl kan forårsages af slid, tilstopning, korrosion eller komponenten kan blive defekt. Måden at forebygge/behandle en primær fejl på er ved præventiv vedligeholdelse eller ved reparation. Komponentfejl - sekundærfejl En sekundær fejl kan opstå ved, at en nabokomponent fejler eller ved at omgivelser påvirker komponenten f.eks. ved en elafbrydelse eller ved Figur 4.1: Fejlene opdelt i projekteringsfejl/udførelsesfejl samt komponentfejl. Se her! fejlbetjening af anlægget, eller at komponenten generelt er overbelastet set i forhold til komponentens design belastning. Projekteringsfejl/konstruktionsfejl Selvom der udarbejdes et regelsæt for bygning af et regnvandsanlæg, er der ingen garantier for, at denne anvisning overholdes, og derfor er det ligeledes nødvendigt at betragte projekteringsfejl og udførelsesfejl, da der altid vil være nogen, som mener, at de selv kan bygge anlægget, også selvom det er i strid mod krav om, at arbejdet skal udføres af autoriserede fagfolk. Repressalier Under risikohåndteringen skal der udarbejdes repressalier, som vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor anvisningen ikke bliver overholdt, men derfor vil det ikke udelukke, at situationer opstår, hvor anvisningen ikke er overholdt. 4.3 Definition af begreberOpdeling af risikoanalysen Risikoanalyse er et begreb, som defineres på mange forskellige måder. Derfor er det vigtigt at præcisere, hvordan opbygningen af risikoanalysen i forbindelse med et regnvandsanlæg/gråvandsanlæg fortolkes i denne rapport. Følgende begreber vil blive benyttet til beskrivelsen af risikoanalysen:
Disse begreber er forklaret i de følgende afsnit. 4.3.1 Fejlsekvens 1, 2, 3, 4 … Definition af fejlsekvens Beskriver antal af fejl samt rækkefølgen af fejl, der kan ske i et anlæg før en given uønsket konsekvens indtræffer. Ved fejlsekvens 1 forstås, at der sker èn fejl, f.eks. kan filteret bliver tilstoppet eller der sker opstuvning fra kloakken. Ved fejlsekvens 2 forstås, at der sker to fejl, som indbyrdes hænger sammen. F.eks. kan den første begivenhed være, at der sker opstuvning fra kloakken. Den anden begivenhed er så, at sikringen ikke virker, hvilket dermed medfører, at spildevandet kan komme ind i regnvandstanken. Det vil sige, at her er der to fejl som tilsammen medfører, at spildevandet ledes ind i regnvandssystemet, men hver for sig har fejlene ikke nogen alvorlig betydning, da opstuvning af spildevand ingen effekt har, hvis sikringen virker og hvis der ikke er opstuvning af spildevand, har sikringen ingen funktion. Ved fejlsekvens 3 forstås, at der skal ske tre begivenheder som forudsætning for, at en given konsekvens indtræffer. Benyttes samme eksempel som beskrevet under fejlsekvens 2, hvor begivenhed ét er, at der sker opstuvning af spildevand fra kloakken, begivenhed to er, at sikringen mod tilbagestuvning ikke virker. Den tredje begivenhed kan så være, at der er sket en fejltilslutning ved luftgabet f.eks. ved rensning af tanken. Der er tilkoblet en slange til det offentlige vandforsyningsnet, som er ført ned i tanken for at spule den. Hermed er forbindelsen mellem vandværksvand og regnvandet etableret. Ved fejlsekvens 4 forstås, at der skal ske fire begivenheder, som forudsætning for at en given konsekvens indtræffer. De tre første begivenheder kan være dem, der er beskrevet under fejlsekvens 3, mens den fjerde begivenhed kan være, at den eksisterende magnetventil på vandværksledningen ikke fungerer. Foruden de fire første fejl, skal der ligeledes være en defekt rørafbryder, to defekte kontraventil samt at skal trykket går af det offentlige vandforsyningsnet. Dette eksempel illustrerer, at der først ved fejlsekvens 8, ledes spildevand ind i det offentlige vandforsyningsnet. Tapventil på et regnvandsanlæg kunne være et andet eksempel: Fejlsekvens 1: En tapventil placeres på regnvandsanlægget. Fejlsekvens 2: Tapventil er placeret på regnvandsanlægget samtidig med, at der mangler mærkning af ledninger og tapventil ("ikke drikkevand"). Dette er et eksempel på, at der allerede efter fejlsekvens 1 er mulighed for at drikke regnvand. Fejlsekvens 2 består i, at advarslen mangler – eller overses (f.eks. af børn). Eksemplet kan selvfølgelig udbygges med to ekstra begivenheder, således at der er risiko for at drikke spildevand, hvis der f.eks. sker en opstuvning af spildevand i kloakken og, at sikringen ikke virker. 4.3.2 Sandsynlighedsniveau Definition på sandsynlighedsniveau Sandsynlighedsniveauet beskriver sandsynligheden for, at en fejl opstår. Bestemmelse af sandsynligheder For at angive en sandsynlighed for, at en given fejl opstår, er det en nødvendighed, at man har adgang til data for de indgående komponenter. Det vil sige oplysninger om hyppigheden af svigt og længden af reparationstiden efter et svigt. Det er ønskeligt med statistik omhandlende de enkelte komponenters fejltendenser. Det er muligt at finde de statistiske data for de enkelte komponenter, dette er dog en stor og kompleks opgave, som ikke er indeholdt i denne rapport. Erfaringer fra andre anlæg Disse data kan skaffes på forskellig vis. I det tilfælde, hvor det er et allerede eksisterende anlæg, anvendes erfaringer fra anlægget om, hvor ofte en given komponent har været defekt eller af anden grund ikke har opfyldt sin funktion. For det tilfælde, at der er tale om et anlæg, der endnu ikke har været i drift, må der samles erfaringer fra andre tilsvarende anlæg eller fra generel viden om de enkelte komponenters effektivitet fra fagbøger m.v.. I sådanne situationer, er det vigtigt at benytte data med et vist forbehold, da komponenten måske ikke er blevet benyttet i et anlæg af samme størrelse eller under samme forhold. Der vil altid knytte sig en stor usikkerhed til disse tal, derfor er det klart at foretrække at benytte tal fra tidligere erfaringer fra samme type anlæg som det undersøgte. I mangel af detaljeret erfaring er det valgt at beskrive sandsynlighederne for de enkelte komponenter mere eller mindre kvalitativt. Til beskrivelsen af systemet er valgt fire sandsynligheder:
Ingen kvantificering af sandsynlighederne Det vil selvfølgelig altid være en skønssag at vurdere, hvilket sandsynlighedsniveau hver enkelt begivenhed/fejl skal have. Vurderingen bør tage udgangspunkt i erfaringer og kvalificerede skøn. Det anses ikke for muligt på det foreliggende grundlag at kvantificere sandsynligheden. Sandsynlighedsniveauet vurderes F.eks. er det sandsynligt, at filteret engang imellem bliver tilstoppet, afhængig af hyppigheden for vedligeholdelsen. Det er også sandsynligt, at der sker en elafbrydelse, således at det automatiske styresystem lukkes ned. Sandsynlighedsniveauet for, at sikringen mod tilbagestuvning fra kloakken ikke virker, er sandsynlig. Således kan alle fejl angives ved et sandsynlighedsniveau. 4.3.3 Sikkerhedsniveau Definition af sikkerhedsniveau Sikkerhedsniveauet beskriver produktet af sandsynlighederne for en fejlsekvens. Afhængig af antallet af begivenheder/fejl i fejlsekvensen og hvilket sandsynlighedsniveau fejlene har, opnås et sikkerhedsniveau. Sikkerhedsniveau for spildevand i off. net Sikkerhedsniveauet for, at spildevand fra kloakken ikke ledes ind i det offentlige vandforsyningsnet, er rimelig stort. Der skal fem begivenheder til, før spildevandet er i det offentlige vandforsyningsnet.
Sandsynlighedsniveauerne for de fem fejl kunne f.eks. sættes til følgende:
Hver begivenhed har sit sandsynlighedsniveau, som tilsammen bekræfter, at sikkerhedsniveauet for konsekvensen "spildevand i off. vandforsyningsnet" er særdeles høj. Der er et sandsynlighedsniveau af "meget sjældent" og et af "sjældent". Et andet eksempel kan være tilstopning af filteret. Der skal kun en begivenhed til, for at filteret tilstoppes: Dårlig vedligeholdelse/manglende rensning Sandsynlighedsniveauet er "sandsynlig" for at vedligeholdelsen er dårlig. Så hvis filteret ikke renses, så er der stor sandsynlighed for, at det vil blive tilstoppet. 4.3.4 Konsekvens Definition af konsekvens Konsekvensen af en fejlsekvens kan opdeles i fire grupper:
Katastrofalt Det er selvfølgelig igen en vurdering, i hvilken gruppe de enkelte konsekvenser skal placeres. Der er ingen tvivl om, at spildevand i det offentlige vandforsyningsnet er katastrofalt dels fordi, det er velkendt, at det kan føre til øjeblikkelige og omfattende sygdom i forsyningsområdet og dels fordi, det kan føre til registrering af dårlig hygiejnisk kvalitet og påbud om kogning af vand i forsyningsområdet (evt. langvarigt, da kilderne kan være svære at identificere, hvis der er mange potentielle kilder). Det må derfor "ikke ske". Spredningsområdet er desuden meget stort, og det vil genere mange indbyggere. Alvorlig Spildevand i hustandens/ejendommens eget vandforsyningsnet er ikke katastrofalt, da det er en begrænset spredning. Derfor betegnes denne konsekvens alvorlig. Kritisk Regnvand i det offentlige vandforsyningsnet er kritisk, da spredningsområdet igen er meget stort, og det vil genere mange indbyggere. Desuden vil den forøgede bakteriekoncentration igen betyde påbud om kogning af vand i forsyningsområdet evt. langvarigt, da det kan være svært at identificere kilden til forureningen. Marginal Hvis f.eks. filteret bliver tilstoppet, er konsekvensen marginal, da filteret bare skal renses. Placering af en tapventil på regnvandsanlægget, hvor der er mulighed for at drikke regnvand, er dette en alvorlig konsekvens eller er den marginal? Selvfølgelig kan den ligeledes være katastrofal, hvis der er kommet spildevand i regnvandstanken via tilbagestuvning fra kloakken og en ikke virkende sikring. Det er igen en vurderingssag for beslutningstagere. 4.3.5 Risiko Definition af risiko Risiko er her defineret som følger:
For at angive risikoen er det nødvendigt at kende sandsynlighedsniveauet for hver enkelt fejl samt konsekvensen af denne/disse fejl. I de tilfælde, hvor konsekvensen af en fejlsekvens er katastrofal, er det vigtigt, at sandsynlighedsniveauerne er "sjældne" eller "meget sjældne". I modsætning til den omvendte situation, hvor konsekvensen af en fejlsekvens er marginal, er det ikke vigtigt, at sandsynlighedsniveauerne er "sjældne" eller "meget sjældne". Betragtes eksemplet med opstuvning af spildevand i kloakken, sikring virker ikke, fejltilslutning ved luftgabet, ikke fungerende magnetventil, samt at trykket går af vandforsyningsnettet, er der tidligere i dette afsnit blevet knyttet nogle sandsynlighedsniveauer til disse fejl. Konsekvensen af denne fejlsekvens er katastrofal, så derfor er det vigtigt, at nogle af sandsynlighedsniveauerne er enten "sjældne" eller "meget sjældne", således at der opnås et stort sikkerhedsniveau for, at dette ikke sker og derved, at risikoen for hændelsen er lille. Kriterier for de forskellige konsekvenser Udfra ovenstående fremgår det, at det er vigtigt at opbygge visse kriterier for hvordan sandsynlighedsniveauerne/sikkerhedsniveauerne skal være afhængig af konsekvensen. F.eks. kan følgende kriterier opstilles:
Ved marginal konsekvens er det ikke nødvendigt med et kriterium, da konsekvensen ved en sådan fejlsekvens kun er omkostningerne ved reparation og tab af driftsfordele. Til gengæld kan følgende kriterium opstilles:
|
|||