Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse

9. Fejltræ – Gråvandsanlæg

9.1 Beskrivelse af et "typisk" gråvandsanlæg
9.2 Beskrivelse af fejltræer for et "typisk" gråvandsanlæg
9.2.1 Forudsætninger for opbygning af fejltræ for et "typisk" gråvandsanlæg
9.2.2 Beskrivelse af fejltræ 5 – spildevand i off. vandforsyningsnet
9.2.3 Beskrivelse af fejltræ 6 – gråt spildevand i off. vandforsyningsnet
9.2.4 Beskrivelse af fejltræ 7 – spildevand i cisternerne
9.2.5 Beskrivelse af fejltræ 8 – dårligt renset gråt spildevand i cisternerne
9.3 Beskrivelse af projekteringsfejl/udførelsesfejl
9.4 Resultater fra risikoanalysen af gråvandsanlæg

I dette kapitel beskrives først et "typisk" gråvandsanlæg, som er udgangspunkt for risikoanalysen samt de enkelte fejltræer opbygget for det "typiske" gråvandsanlæg.

På Figur 9.1 ses en principskitse af et "typisk" gråvandsanlæg /3/.

Sikkerhedsforanstaltninger overført fra regnvandsanlæg

Det skal bemærkes, at de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som blev fundet nødvendige og fordelagtige under risikoanalysen af regnvandsanlæg, er direkte overført til gråvandsanlæg. Selvom der ikke forefindes en anvisning for gråvandsanlæg, er det vigtigt, at anlæggene bliver så sikre som muligt. Dette er ligeledes ensbetydende med, at gråvandsanlægget er blevet lidt ændret set i forhold til tegningen angivet i /3/.

Generelt om gråvandsanlæg

Princippet i gråvandsanlæg er mere kompliceret end i regnvandsanlæg, da vandkvaliteten er forskellig. Det grå spildevand er det spildevand, der genereres fra bad og håndvask, bortset fra håndvasken i køkkenet, da dette spildevand indeholder for meget fedtstof. Det grå spildevand er primært forurenet med sæberester og små koncentrationer af organiske stoffer, bakterier m.v.. Når dette spildevand er renset, kan det anvendes til wc-skyl i stedet for rent vandværksvand, og i enkelte tilfælde, hvor rensningen er god, kan det rensede grå spildevand ligeledes anvendes til tøjvask.

Gråtvand jævnt fordelt over året

I modsætning til regnvand som principielt anvendes til det samme, er det grå spildevand fordelt jævnt over hele året. Derfor vil forbruget af vandværksvand næsten helt kunne spares. Set samfundsmæssigt vil den samlede hydrauliske belastning på rensningsanlæggene blive mindre, mens den samlede næringsstofmængde totalt set vil være den samme.

Forskellige rensningsteknikker

Et anlæg til håndtering af gråt spildevand kan konstrueres efter forskellige principper. I Danmark er den mest anvendte metode et recirkulationsanlæg, som består af nogle filtre, minirensningsanlæg og separate rørsystemer. Rensningsprocesserne kan være fældning, biologisk rensning, filtre og UV-desinfektion. De fleste anlæg benytter en kombination af disse metoder.

Fra bad og håndvask til forbrugsstederne

På Figur 9.1 er vist et "typisk" gråvandsanlæg, hvor spildevand fra bad og håndvask først ledes gennem et grovfilter (1) i separate ledninger og dernæst til en biologisk tank (2). Den biologiske tank er et dykket biofilter, hvor sæberester og ammoniak bliver fjernet. Luftningen i filteret udføres af en luftpumpe (15). Efter den biologiske tank ledes det grå spildevand over i et opbevaringstank (3), hvorfra det pumpes (4) igennem et finfilter (9) og et UV-anlæg (10) til forbrugsstederne. Efter UV-anlægget er der placeret en vandmåler (11), således at det samlede forbrug af vand-

Skitse af anlæg til håndtering af gråt spildevand. Principskitsen er taget fra /3/.
vand og gråt spildevand kan registreres. Før vandmåleren er der placeret en kontraventil (12).
Overløb fra tank
I opbevaringstanken er der et overløb (20), hvis vandstanden i tanken skulle stige over en vis højde. Overløbet er koblet til kloak via et luftgab.

Efterfyldning af vandværksvand

I tilfælde af, at der ikke er nok gråt spildevand til at dække behovet, er der mulighed for at lede vandværksvand ned i tanken, som derefter pumpes ud til forbrugsstederne. Vandværksvandet tilledes via et luftgab (5) og aktiveres via en magnetventil (6), en niveaukontakt og den automatiske styreenhed (13). Når vandstanden i tanken når et vis minimumsniveau aktiveres magnetventilen (6), således at der kan tilledes vandværksvand. På vandværksledningen er der placeret en vandmåler (7), således at forbruget af vandværksvand kan registreres samt en kontraventil (8), således at risikoen for tilbagestuvning til det offentlige vandforsyningsnet reduceres.

Inde i kælderen er der ligeledes placeret en tapventil (16), og da lovgivningen i forbindelse med en tapventil, ligeledes kræver et gulvafløb (21), er dette ligeledes anført på tegningen.

Betragtes nu stikledningen til vandforsyningen, er der anbragt en rørafbryder (17) og en vandmåler (18) med en kontraventil (19). Rørafbryderen er for at øge sikkerheden mod tilbageløb fra gråvandsanlægget.

9.2 Beskrivelse af fejltræer for et "typisk" gråvandsanlæg

Definition af fejltræ for gråvandsanlæg

I dette underafsnit beskrives de fejltræer, som er opstillet for et "typisk" gråvandsanlæg. Beskrivelse er opdelt i fire afsnit:

• Beskrivelse af fejltræ 5 – spildevand i off. vandforsyningsnet
• Beskrivelse af fejltræ 6 – gråt spildevand i off. vandforsyningsnet
• Beskrivelse af fejltræ 7 – spildevand i cisterner
• Beskrivelse af fejltræ 8 – urenset gråt spildevand i cisterner

Inden de fire fejltræer beskrives, fremlægges kort forudsætningerne for beskrivelsen og for principskitsen, som er udgangspunktet for fejltræerne.

Udgangspunktet for fejltræerne

Principskitsen på Figur 9.1 viser et typisk gråvandsanlæg. Enkelte komponenter kan variere fra anlæg til anlæg afhængig af hvilken rensningsmetoder, der vælges. Selve placeringen af tanke varierer ikke lige så meget, som tilfældet var for et regnvandsanlæg, da et gråvandsanlæg kræver meget tilsyn. Processerne i et gråvandsanlæg er mere følsomme for ydre påvirkninger og for ikke at simulere bakterievæksten i tanken, er det nødvendigt, at tanken er placeret i et koldt rum. Nedgravning er ikke optimalt, da anlægget kræver meget tilsyn.

Tilsluttet fælleskloak

Det er desuden antaget, at kloakken, hvor overløbet fra tanken er tilsluttet, er fælleskloakeret og ikke separat, og at der ikke foregår nogen anden form for lokal rensning med efterfølgende nedsivning.

Hovedkonsekvensen for fejltræ 5

Udgangspunktet for dette fejltræ er, at der ikke må komme spildevand i det offentlige vandforsyningsnet, da dette ville have en katastrofal konsekvens. Situationen er den samme som under beskrivelse af regnvandsanlæg, at decentrale alternative installationer, som et gråvandsanlæg, vil være meget svære at spore ved bakteriel forurening i distributionssystemet, fordi distribuerede, evt. lejlighedsvise kilder er vanskelige at identificere.

Dette fejltræ dækker alle tænkelige måder, hvorpå spildevand fra et gråvandsanlæg, opbygget efter principskitsen på Figur 9.1, kan komme i forbindelse med det offentlige vandforsyningsnet. Det skal igen bemærkes, at nogle af de beskrevne fejlmuligheder forudsætter, at der er foretaget ulovlige eller fejlagtige kortslutninger (sekundær betjeningsfejl).

På Figur 9.2 ses i lille skala fejltræet og i Bilag E findes fejltræet i stor skala.

I det følgende beskrives fejltræet. Tekst i citationstegn henviser til de enkelte komponentfejl angivet i fejltræet. Beskrivelsen starter øverst i fejltræet.

Beskrivelse af fejltræet

Øverst i fejltræet er placeret hovedkonsekvensen "spildevand i off. vandforsyningsnet". Dernæst er "defekt kontraventil", "defekt rørafbryder" og igen "defekt kontraventil" angivet. Den første kontraventil er den på stikledningen. Rørafbryderen er ligeledes placeret på stikledningen. Den næste kontraventil er enten den, der sidder i forbindelse med vandmåleren, der måler vandforbruget til efterfyldning i tanken, eller den kontraventil, der er placeret før tapventilen. Derefter følger "tryk går af offentligt vandforsyningsnet".

Fejltræet opdeles derefter i tre grene "manglende magnetventil funktion", "slange fra tapventil til tank" og "slange fra tapventil til gulv".

Manglende magnetventil funktion

Forfølges først grenen "manglende magnetventil funktion", kan denne opdeles i "defekt magnetventil" og "styringsfejl ved magnetventil". Under "styringsfejl opdeles træet igen i to grene, hvor den ene er "defekt styreenhed" og den anden er "defekt niveaukontakt". Enten kan niveaukontakten være defekt og sender dermed et forkert signal til den automatiske styreenhed, hvormed magnetventilen aktiveres forkert. Eller også kan den automatiske styreenhed være defekt og dermed sender et forkert signal til magnetventilen. Fejltræet under henholdsvis "defekt magnetventil", "defekt styreenhed" og "defekt niveaukontakt" er identiske. Derfor gennemgås kun den ene, hvilket er symboliseret med bogstavet "A".

Fejltræet opdeles igen

For at hovedkonsekvensen skal opstå er det nødvendigt, at der enten sker en kortslutning til luftgab – enten ved "slange fra luftgab til gulv" eller ved "slange fra luftgab til tank" eller, at der sker "opstuvning i kælder højere end placering af luftgab". Forfølges først den sidste gren henvises til bogstavet "G".

Figur 9.2 Se her!

Forfølges dernæst "slange fra luftgab til tank" er det nødvendigt, at der er trængt spildevand ind i tanken.

Spildevand i tank

"Spildevand i tank" kan ske ved, at der sker opstuvning fra kloakken. Opstuvningen skal dog være helt ekstrem.

Forfølges til sidst "slange fra luftgab til gulv" er det en forudsætning, at der er spildevand i kælderen.

Spildevand i kælder

"Spildevand i kælder" forårsages af opstuvning fra kloakken.

Vendes tilbage til "slange fra tapventil til tank" og "slange fra tapventil til gulv" henvises henholdsvis med bogstavet "H" og "G" til et andet sted i fejltræet.

Forstiller man sig, at man har tilkoblet en slange til tapventilen, da tanken f.eks. skal renses, og man ved et tilfælde glemmer denne i tanken eller, at slangen ligge løs i kælderen, så opstår der mulighed for kortslutning mellem spildevand og vandværksvandet, såfremt de ovenomtalte fejl ligeledes er indtruffet.

Hovedkonsekvens for fejltræ 6

Udgangspunktet for dette fejltræ er, at der ikke må komme gråt spildevand ud i det offentlige vandforsyningsnet, da dette ville være kritisk. Denne konsekvens er sat lavere end, hvis spildevand trængte ud i det offentlige vandforsyningsnet, da bakteriekoncentrationerne er forskellige. Spildevand er klart det farligste tilfælde. Det kan her diskuteres, om det ikke var fordelagtigt at indføre en ekstra konsekvens, der var beliggende mellem katastrofal og kritisk. Bakteriekoncentrationen er højere i gråt spildevand end i regnvand, og er derved farligere at få ud i det offentlige vandforsyningsnet.

Fejltræet ses på Figur 9.3 i lille skala og findes i Bilag E i stor skala. For at følge opbygningen af fejltræet henvises til Figur 9.1, hvor principskitsen af et gråvandsanlæg er angivet.

Hovedkonsekvensen

Øverst i fejltræet er hovedkonsekvensen "gråt spildevand i off. vandforsyningsnet" placeret. Dernæst er "defekt kontraventil", "defekt rørafbryder" og igen "defekt kontraventil" angivet. Den første kontraventil er den på stikledningen til den enkelte husstand. Rørafbryderen er ligeledes placeret på stikledningen. Den næste kontraventil er enten den, der sidder i forbindelse med vandmåleren, der måler vandforbruget til efterfyldningen i tanken, eller den kontraventil, der er placeret før tapventilen. Derefter følger "tryk går af offentligt vandforsyningsnet".

Fejltræet opdeles derefter i tre grene "manglende magnetventil funktion", "slange fra tapventil til tank" og "slange fra tapventil til gulv".

Forfølges først grenen med "manglende magnetventil funktion", kan denne opdeles i "defekt magnetventil" og "styringsfejl ved magnetventil". Under "styringsfejl ved magnetventil" opdeles træet igen i to grene, hvor den ene er "defekt styreenhed" og den anden er "defekt niveaukontakt". Enten kan niveaukontakten være defekt og sender dermed et forkert signal til den automatiske styreenhed, hvormed magnetventilen aktiveres forkert. Eller også kan den automatiske styreenhed være defekt og dermed sender et forkert signal til magnetventilen. Fejltræet under henholdsvis "defekt magnetventil", "defekt styreenhed" og "defekt niveaukontakt" er identiske. Derfor gennemgås kun den ene, hvilket er symboliseret med bogstavet "A". Fejltræet under disse to grene er identiske, derfor beskrives kun den ene del, symboliseret ved bogstavet "A".

For at hovedkonsekvensen skal opstå er det nødvendigt, at der enten sker en kortslutning til luftgab ("slange fra luftgab til gulv" eller "slange fra luftgab til tank") eller, at der sker "opstuvning i kælder højere end placering af luftgab". Ved den sidste gren henvises til bogstavet "C".

Kortslutning til luftgab

Forfølges grenen "slange fra luftgab til gulv" er det en forudsætning, at der sker opstuvning i kælder.

Opstuvning i kælder

For at "opstuvning i kælder" kan ske, er det nødvendigt, at der kommer gråt spildevand ud i kælderen. Det kan enten ske ved et ledningsbrud på det lokale system samtidig med, at gulvafløbet er defekt, eller der kan ske en opstuvning i tanken, hvorved gråt spildevand via overløbet fra tanken ledes til gulvafløbet samtidig med, at dette er defekt.

Forfølges grenen "slange fra luftgab til tank" er forbindelsen mellem vandværksvandet og det grå spildevand allerede skabt.

Vendes tilbage til henholdsvis "slange fra tapventil til tank" og "slange fra tapventil til gulv", er forbindelsen allerede skabt ved "slange fra tapventil til tank" og ved "slange fra tapventil til gulv" henvises via bogstavet "C" til et andet sted i fejltræet.

Forstiller man sig, at man har tilkoblet en slange til tapventilen, da tanken f.eks. skal renses, og man ved et tilfælde glemmer denne i tanken eller, at slangen ligge løs i kælderen, så opstår der mulighed for kortslutning mellem det grå spildevand og vandværksvandet, såfremt de ovenomtalte fejl ligeledes er indtruffet.

Hovedkonsekvensen for fejltræ 7

Udgangspunktet for fejltræ 7 er, at der ikke må forefindes spildevand i det lokale system og dermed spildevand i cisternerne. Denne konsekvens er sat til alvorlig, da der kun er tale om, at spildevandet kommer i cisterne i den enkelte husstand, og den eneste reelle forurening er i form af aerosoler.

På Figur 9.4 se i lille skala fejltræet, som dækker alle tænkelige måder, hvorpå spildevand kan komme i cisterne og dermed ind i det lokale tryksystem. I Bilag E ses fejltræet i stor skala.

Hovedkonsekvensen

Øverst er hovedkonsekvensen for dette fejltræ "spildevand i cisterner". For at dette kan ske, er det en forudsætning, at der er "manglende UV-anlæg funktion".

Manglende UV-anlæg funktion

"Manglende UV-anlæg funktion" kan ske på tre måder, hvor fejltræet er identiske under disse tre måder, defor beskrives kun den ene (symboliseret ved bogstavet "E"). De er måder er: "grumset vand gennem UV-anlæg", "defekt UV-anlæg" og "dårlig vedligeholdelse".

Figur 9.4 Se her!

Grumset vand gennem UV-anlæg

Den første måde referer til, at UV-anlægget er velfungerende, men andre komponenter bevirker, at UV-anlægget ikke kan rense vandet. Den manglende UV-anlæg funktion skyldes altså en nabokomponent. F.eks. kræves det, at vandet ikke indeholder for meget suspenderet stof, for at UV-anlægget er effektiv. Hvis et filter tidligere i rensningen er defekt, vil dette medføre grumset vand gennem UV-anlæg funktionen.

Defekt UV-anlæg

Den anden måde ("defekt UV-anlæg") angiver, at UV-anlægget er defekt. Om UV-anlægget består bl.a. af en lampe og en glasplade, hvis en af disse dele går i stykker, er UV-desinfektionen ikke eksisterende.

Dårlig vedligeholdelse

Den tredje måde angiver, at vedligeholdelsen af UV-anlægget ikke har været i orden. Lampen eller glaspladen renses ikke løbende og dermed nedsættes effektiviteten af UV-desinfektionen.

Manglende finfilter funktion

Forfølges "grumset vand gennem UV-anlæg" er den næste konsekvens "manglende finfilter funktion". Dette kan igen ske på tre måder – "store partikler gennem finfilter", "defekt finfilter" og "dårlig vedligeholdelse".

Store partikler i gennem finfilter

Forfølges "store partikler gennem finfilter" følger en konsekvens, der hedder "store partikler i tank", som stammer fra spildevandet i tank. Spildevand kan trænge ind tanken via overløbet i tanken samtidig med, at der er opstuvning fra kloakken. Risikoen for dette er dog meget lille.

De to andre muligheder har identisk samme fejltræ, som er symboliseret ved bogstavet "D".

9.2.5 Beskrivelse af fejltræ 8 – dårligt renset gråt spildevand i cisternerne

Hovedkonsekvens for fejltræ 8

Udgangspunktet for dette fejltræ er, at der ikke må komme dårligt renset gråt spildevand i cisternerne. For at dette giver nogen mening, er det nødvendigt at definere følgende:

Definition af renset gråvand

Så snart det grå spildevand har passeret UV-anlægget, definerer vi, at det grå spildevand er blevet renset og ikke før, da UV-desinfektionen er den vigtigste del af rensningen. Det vil sige efter UV-anlægget, hedder det grå spildevand "renset gråvand".

Konsekvensen, hvis der kommer urenset gråvand til cisternerne er defineret som alvorlig.

Dette fejltræ dækker alle tænkelige måder, hvorpå urenset gråvand kan komme i cisternerne i det lokale system. På Figur 9.5 ses fejltræet i lille skala, mens det er angivet i stor skala i Bilag E. For at følge med i beskrivelse af fejltræet henvises til Figur 9.1, som illustrerer opbygningen af et "typisk" gråvandsanlæg.

Hovedkonsekvens

Øverst i fejltræet er den uønskede hovedkonsekvens anført "dårligt renset gråt spildevand i cisterner".

Manglende UV-anlæg funktion

For at dette kan ske er det en forudsætning, at der er "manglende UV-anlæg funktion". Herunder opdeles fejltræet i tre grene – "grumset vand gennem UV-anlæg", "defekt UV-anlæg" og "dårlig vedligeholdelse".

Definition af UV-anlæg

Et UV-anlæg består af en lampe og en glasplade, som belyser det gennemstrømmende vand. Hvis lampen eller glaspladen ikke renses jævnligt, virker UV-anlægget ikke ("dårlig vedligeholdelse"). Hvis denne lampe eller glasplade er defekt, virker UV-anlægget ikke ("defekt UV-anlæg"). Den sidste mulighed er en nabokomponent fejl, som går på, at UV-anlægget er velfungerende, men der kommer for grumset vand gennem UV-anlægget, således at dette ikke fungerer optimalt. Fejltræet under disse tre muligheder er identiske symboliseret ved bogstavet "A".

Manglende finfilter funktion

Forfølges grenen "manglende finfilter funktion" opdeles denne ligeledes i tre grene – "store partikler i finfilter", "defekt finfilter" og "dårlig vedligeholdelse". Et finfilter skal jævnligt renses, således at det ikke stopper til, hvis dette ikke bliver gjort, er filteret ikke fungerende ("dårlig vedligeholdelse"). Finfilteret kan ligeledes være defekt, f.eks. kan der være kommet et hul i filteret ("defekt finfilter"). Den sidste mulighed er, at finfilteret er velfungerende, men der sker en nabokomponent fejl, således at finfilteret ikke har optimale betingelser at fungere under, hvorved filtreringen bliver dårlig. Fejltræet under disse tre grene er ligeledes identisk symboliseret med bogstavet "C".

Store partikler i finfilter

Forfølges grenen "store partikler i finfilter" er det en forudsætning, at der er store partikler i tanken. Dette kan ske på to måder – "manglende grovfilter funktion" og "manglende biofilter funktion".

Manglende grovfilter funktion

Forfølges først "manglende grovfilter funktion" opdeles denne atter i to grene, hvor den ene er "defekt grovfilter", mens den anden er "dårlig vedligeholdelse".

Fejltræ 7- urenset gråvand (gråt spildevand) i cisternerne. Fejltræet dækker alle tænkelige muligheder for, at urenset gråvand kan komme op i cisternerne i det lokale system. Fejltræet kan ligeledes ses i Bilag E.

Hvis grovfilteret ikke fungerer optimalt, og så det ikke fjerner de store partikler, kan dette påvirke andre processer senere i forløbet, som ikke er bygget til håndtering af store partikler.

Manglende biofilter funktion

Forfølges den anden gren "manglende biofilter funktion" opdeles denne i tre grene. Den ene gren henviser via bogstavet "B" til et ikke fungerende grovfilter. Den anden gren henviser til et "defekt biofilter", hvor processer er blevet ustabile. Den sidste gren "dårlig vedligeholdelse" beskriver situationen, hvor biofilteret ikke er blevet vedligeholdt ordentligt. Et biofilter er en meget følsom rensningsproces, som let kan forstyrres af påvirkninger fra omgivelserne f.eks. temperatur.

I forbindelse med projektering/konstruktion/drift/vedligeholdelse af et gråvandsanlæg findes der ikke etableret retningslinier, ligesom tilfældet var for regnvandsanlæg. Derfor vil projekteringsfejl/udførelsesfejl ikke blive gennemgået for gråvandsanlæg.

Selvfølgelig gælder nogle af de samme retningslinier og forhold, som blev beskrevet under regnvandsanlæg. F.eks. gælder de samme retningslinier i forbindelse med etablering af efterfyldning af vandværksvand.

Betragtningerne omkring en studs på det lokale system (systemet der transporterer gråvand til genbrugsstederne) er de samme for gråvandsanlæg som for regnvandsanlæg. Desuden er der betragtningerne omkring den faste kortslutning, som ligeledes direkte kan overføres til gråvandsanlæg.

Generelt må det siges, at der ikke er store erfaringer med gråvandsanlæg herhjemme. Der er dog bygget enkelte anlæg, som er mere eller mindre velfungerende og kun opført på forsøgsbasis.

9.4 Resultater fra risikoanalysen af gråvandsanlæg

Formålet med risikoanalyse

Formålet med risikoanalysen for gråvandsanlæg er ligesom under regnvandsanlæg dels at give en beskrivelse af risici i forbindelse med konstruktion/udførelse/drift/vedligeholdelse af et gråvandsanlæg, og dels at danne grundlag for at kunne foreslå ændringer i design, som vil kunne reducere de beskrevne risici.

Ved at gennemføre risikoanalysen for gråvandsanlæg efter disse to retningslinier, er det muligt at identificere de største risici i forbindelse med drift og vedligeholdelse af et gråvandsanlæg.

Det er valgt ligesom for regnvandsanlæg ikke at tillægge de enkelte fejl, der er lokaliseret i et gråvandsanlæg en kvantitativ sandsynlighed, da erfaringsmaterialet for gråvandsanlæg er meget beskedent. For at kvantificere sandsynlighederne er det nødvendigt at foretage en meget grundig undersøgelse vedr. oplysninger om de enkelte komponenter, således at et fejlmønster kan estimeres.

Vægtning

Samme princip som beskrevet under regnvandsanlæg benyttes i stedet, hvor hver enkel fejl tillægges en vægtning. Der benyttes igen de samme vægtninger, som beskrevet under regnvandsanlæg.

• Meget sandsynligt -2
• Sandsynligt -4
• Sjælden -6
• Meget sjælden -8

Ved enkelte komponenter er vægtningen angivet som et interval, da komponenttypen kan variere. For de komponenter, som indgår i regnvandsanlæg, kan det bedste komponentvalg findes i Teknologisk Institut’s anvisning /1/, det skal dog bemærkes, at komponenterne ikke udsættes for den samme belastning i de to typer anlæg. Derfor skal komponenterne vælges med omhu.

Fremhæve fejlsekvenser

Det er valgt at fremhæve nogle enkelte fejlsekvenser for de to fejltræ, som omfatter forureningsfare af det offentlige vandforsyningsnet, altså fejltræ 5 og fejltræ 6. Dette er gjort ud fra den tanke, at forureningsfaren er størst i disse tilfælde.

På Figur 9.6 ses to fejlsekvenser fra fejltræ 5 – spildevand i det offentlige vandforsyningsnet. Fejlsekvens 5A er en af de mest sikre fejlsekvenser i dette fejltræ, mens fejlsekvens 5B er fejlsekvensen med den største risiko.

På Figur 9.10 ses to fejlsekvenser fra fejltræ 6 – gråtspildevand i det offentlige vandforsyningsnet. Fejlsekvens 6A er igen en af de mest sikre fejlsekvenser i dette fejltræ, mens fejlsekvens 6B igen er fejlsekvensen med den største risiko.

–26 og -28.

To fejlsekvenser fra fejltræ 6 –gråt spildevand i det offentlige vandforsyningsnet. Den første fejlsekvens (fejlsekvens 6A) består af 8 fejl og har en samlede vægtning mellem –34 og –38. Den anden fejlsekvens (fejlsekvens 6B) består af 6 fejl og har en samlede vægtning på –22.

Lokalisering af farligste sted

Sammenholdes nu den fejlsekvens fra både fejltræ 5 og fejltræ 6, hvor den samlede vægtning har været lavest, fremgår det, at det mest kritiske sted på gråvandsanlægget er ved tapventilen. Det er det samme sted, som blev identificeret ved regnvandsanlægget. Det at rense tanken via en slange tilkoblet tapventilen, og så glemme denne i tanken samtidig med, at trykket går af det offentlige vandforsyningsnet, at to kontraventiler og en rørafbryder er defekte, er den fejlsekvens med størst risiko. For at få spildevand i den offentlige vandforsyning er det ligeledes en forudsætning, at der sker opstuvning til overløbskant af tanken.

Lille risici for spildevand i det offentlige vandforsyningsnet

Det skal dog bemærkes, at et gråvandsanlæg er rimeligt sikre mod forurening af det offentlige vandforsyningsnet med spildevand, da dette vil kræve opstuvning af spildevand til overløb af tank eller til luftgab. Og der vil dermed stå over en meter vandsøjle i kælderen.

Gråvandsanlæg rimelig sikre

Ud fra ovenstående må det fremhæves, at et gråvandsanlæg opbygget efter principskitsen på Figur 9.1 er et relativt sikkert anlæg, hvad angår risici for forurening af det offentlige vandforsyningsnet.

Vedligeholdelse er vigtig

Betragtes gråvandsanlæggets risici for at lede enten urenset gråt spildevand eller spildevand ind i det lokale systems wc cisterner, afhænger dette meget af vedligeholdelsen af anlægget. Hvilke ting, der kan gå galt fremgår af fejltræ 7 – spildevand i cisterner og fejltræ 8 – dårligt renset gråt spildevand i cisterner. Ud fra erfaringer fra allerede opførte gråvandsanlæg, er det en veldokumenteret viden, at gråvandsanlæg kræver meget tilsyn, og den biologiske del er meget følsom over for ydre påvirkninger. Det skal dog igen bemærkes, at risikoen for at få spildevand i cisternerne er meget lille, da dette vil kræve opstuvning til kant af overløb i tank.