Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse

8. Fejltræ –regnvandsanlæg

8.1 Beskrivelse af "typisk" regnvandsanlæg
8.1.1 Sikring mod tilbagestuvning
8.2 Beskrivelse af fejltræmetoden
8.3 Beskrivelse af fejltræer for de anbefalede regnvandsanlæg
8.3.1 Forudsætninger for opbygning af fejltræerne for det anbefalede regnvandsanlæg
8.3.2 Beskrivelse af fejltræ 1, spildevand i lokalt net
8.3.3 Beskrivelse af fejltræ 2 – regnvand i off. vandforsyningsnet
8.3.4 Beskrivelse af fejltræ 3 – spildevand i off. vandforsyningsnet
8.4 Beskrivelse af projekteringsfejl/udførelsesfejl
8.5 Resultater fra risikoanalyse af regnvandsanlæg

I dette kapitel beskrives det anbefalede regnvandsanlæg, som er udgangspunkt for risikoanalysen. Desuden beskrives metoden til at opbygge et fejltræ samt de enkelte fejltræer opbygget for regnvandsanlægget.

8.1 Beskrivelse af "typisk" regnvandsanlæg

På Figur 8.1 ses en principskitse af et "typisk" regnvandsanlæg, som overholder anvisning fra Teknologisk Institut/1/.

Nedenfor gives en kort forklaring af principperne i et regnvandsanlæg. Tallene, der er angivet i parentes, henviser til de enkelte komponenter, angivet på principskitsen.

Princippet i et regnvandsanlæg

Princippet i et regnvandsanlæg er relativt simpelt: Regnvandet opsamles fra tagfladerne og ledes via nedløbsrøret gennem et filter (1) ind i tanken (3). Filterets funktion er at fjerne blade mv., som kan stoppe pumper og rør. Regnvandstanken (3) er både forsynet med et overløb (8) i tilfælde af ekstreme regnhændelser, hvor der ledes mere regnvand til tanken, end der forbruges i boligen og med en drikkevandstilledning (11) for perioder, hvor der ikke produceres nok regnvand til at dække behovet.

Tilledning af vandværksvand

Tilledningen af vandværksvand styres via en magnetventil (10) som aktiveres af den automatiske styreenhed (9), når vandstanden i regnvandstanken når en vis minimumsdybde. Tilledningen af vandværksvand skal ske enten via et luftgab (11) eller via en påfyldningscisterne. På vandværksledningen skal der desuden placeres en vandmåler (14), således at forbruget af vandværksvand kan registreres. I forbindelse med denne vandmåler installeres normalt ligeledes en kontraventil (16).

Kontraventil i forbindelse med vandværksledningen

Ved hver nybygget husstand skal der efter nuværende lovgivning installeres en kontraventil (19) ved stikledningen gående fra hovedledningen til den enkelte husstand, som ligeledes sidder i forbindelse med en vandmåler, således at den enkelte husstands samlede vandforbrug kan måles. Dette skal give en ekstra sikkerhed mod forurening af det offentlige vandforsyningsnet. Gamle husstande er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til installation af en kontraventil, men i forbindelse med installation af en vandmåler, skal der umiddelbart før eller i måleren placeres en kontraventil (16 & 19).

Rørafbryder

Som noget ganske nyt er det blevet et krav, at der i forbindelse med installation af et regnvandsanlæg også placeres en rørafbryder (17) på stikledningen, dette øger betydeligt sikkerheden mod forurening af vandværksvandet.

Overløb fra anlæg

Overløbet fra regnvandstanken (8) skal sikres mod tilbagestuvning fra enten kloakken eller fra det lokale nedsivningsanlæg. Typen af sikring (12) kan variere, og vil blive omtalt senere i dette kapitel. Vigtigheden af sikringen afhænger af, hvor regnvandet ledes hen – er det til et fælleskloakeret system, til et separat regnvandssystem eller til lokal nedsivning. Forureningsgraden ved tilbagestuvning er meget forskellig for de tre situ-

ationer. Der er desuden placeret et overløb i forbindelse med filteret (1), som ledes via en nedløbsbrønd (22) ud til kloakken eller til lokal nedsivning. Efter nedløbsbrønden er der atter en sikring (13) mod tilbagestuvning fra kloakken ind i regnvandsanlægget.

Placering af tank

Tanken (3) skal stå et frostfrit sted som kælderen eller opvarmet garage. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan tanken graves ned. I så fald skal den være forsynet med en velisoleret kappe.

Tilledning til tank

I lagertanken opbevares regnvandet i længere eller kortere tid afhængig af dels nedbøren i området og dels forbruget i husstanden. I tanken sker der hurtigt en udskilning i et flydelag øverst og et bundlag nederst. Fedtstof og lettere partikler ligger typisk i flydelaget, mens de tungere partikler sedimenterer. Tanken skal dimensioneres, således at flydelaget nogle gange om året ledes bort via overløbet fra regnvandstanken. Tilledningen af regnvand til tanken sker via et dykket udløb (2), således at der ikke forekommer turbulens i de øverste vandlag.

Fra tank til forbrugssted

Fra regnvandstanken pumpes (6) regnvandet via et dykket sugefilter (4) ud til forbrugsstederne i boligen via et separat fordelingsnet (5), som skal være sikret mod forveksling med drikkevandsledninger. I det lokale tryksystem skal der være placeret en kontraventil (7), således at tilbageløb fra toilet og vaskemaskine kan undgås. Desuden skal der placeres en vandmåler, således at det samlede brug af regnvand og vandværksvand kan bestemmes.

8.1.1 Sikring mod tilbagestuvning

Vigtigt emne: sikring mod tilbagestuvning

Sikring mod tilbagestuvning fra diverse overløb er beskrevet for sig selv i dette underafsnit, da det er et meget vigtigt emne ved bygning af regnvandsanlæg.

Farligste konsekvens: Spildevand i off. net

Den farligste konsekvens i forbindelse med et regnvandsanlæg er, hvis der på en eller anden måde kan trænge spildevand ud i det offentlige vandforsyningsnet. For at dette kan ske, er det en forudsætning, at kloaksystemet i det lokale område er fælleskloakeret, hvilket er ensbetydende med, at både spildevand og regnvand bliver transporteret i samme ledningssystem til rensningsanlægget, og at der skabes en forbindelse mellem det offentlige vandforsyningsnet og det alternative decentrale forsyningsnet som eksisterer i et regnvandsanlæg. Hvis kloaksystemet er separatkloakeret vil det være naturligt at koble overløbene på regnvandsledningen af kloaksystemet, og dermed er risikomomentet væk, hvad angår spildevand i det offentlige vandforsyningsnet, og reduceret væsentligt pga. separat regnvands lavere forureningsgrad.

Spildevand i regnvands-tank

En forudsætning for, at spildevand kan trænge ud i det offentlige vandforsyningsnet, er, at der er trængt spildevand ind i regnvandstanken. Dette kan ske enten via tilløbet fra filteret eller via overløbet fra tanken. Hvis det var muligt at sikre disse to veje, således at indtrængning af spildevand i tanken helt kunne udelukkes, ville de væsentligste risikomomenter ved regnvandsanlæg være ikke eksisterende.

Retningslinier fra Teknologisk Institut

For at sikre mod tilbagestuvning fra kloakken er der i Teknologisk Institut’s anvisning /1/ angivet visse retningslinier for etablering af overløb. Følgende gælder:

1. På ledningen, der fører "ikke filtreret regnvand" fra filterenheden, skal der være indbygget en nedløbsbrønd. Ved "ikke filtreret regnvand" forstås regnvand, der ikke passerer filteret i filterenheden. Vandet kan føres til hovedkloak, eller vandet kan nedsives.
2. Såfremt afløbsledningen med "ikke filtreret regnvand" fra filterenheden eller overløbsledningen fra tanken tilsluttes en kloakledning, skal der sikres mod lugt, opstemning og rotter. I forbindelse med sikring mod opstemning må dette ikke ske ved at anbringe et højvandsslukke. Såfremt det ikke er muligt at tilslutte afløbet fra overløbet over højeste opstemningskote, skal der etableres en pumpebrønd.
3. Hvis overløbet fra tanken ledes til et nedsivningsanlæg, skal nedsivningsanlægget udføres i overensstemmelse med DS 440 "Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning".

Ud fra ovenstående fremgår det, at et vigtigt punkt til sikring mod tilbagestuvning er den højeste opstuvningskote. Det er vigtigt, at alle anlægsdele anbringes over den højeste opstuvningskote. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er det nødvendigt at sikre mod tilbagestuvning. Dette kan selvfølgelig gøres på forskellige måder.

Højeste opstuvningskote

Hele problematikken omkring den højeste opstuvningskote er forbundet med placeringen af anlægsdelene. Hvis regnvandstanken f.eks. er placeret på loftet, er der sandsynligvis ikke store muligheder for tilbagestuvning til tanken. Hvis tanken placeres i kælderen eller i jorden, øges mulighederne kraftigt. Derfor er det en kompleks sag at beslutte, hvilken type sikring mod tilbagestuvning, der skal vælges i den enkelte situation, og det kan ikke udelukkes, at retningslinierne fra Teknologisk Institut ikke altid vil blive overholdt. Der vil ofte indgå skøn og vurderinger fra den autoriserede mester, som skal installere regnvandsanlægget i den enkelte bolig. Selv ved valg af den sikreste sikring – en pumpebrønd – kan dette i ekstreme tilfælde medføre tilbagestuvning. Sandsynligheden er ikke stor, men den eksisterer. Desuden vil økonomien spille ind for den enkelte borger, når et regnvandsanlæg skal installeres. En pumpebrønd er en af de dyreste former for sikring mod tilbagestuvning.

Spildevand i tank medtages som en almindelig fejl

Ud fra ovenstående er det valgt at betragte spildevand i regnvandstanken som en risiko, der skal behandles under de almindelige fejl og ikke under projekteringsfejl, da hele problematikken er meget kompleks og fastsættelsen af den højeste opstuvningskote noget usikker.

Generalisering af sikring

Under beskrivelse af fejltræerne for et regnvandsanlæg, er det valgt at kalde sikringen mod tilbagestuvning for "sikring", og ikke specificere denne yderligere. Var denne sikring en pumpebrønd ville fejltræet blive udvidet, da der i forbindelse med en pumpebrønd selvfølgelig er en pumpe, men også en kontraventil eller en sløjfe over terræn. I dette tilfælde skulle begge dele fejle for, at spildevandet kunne trænge ind i tanken. Hvis der til gengæld kun er tale om en nedløbsbrønd, skal stuvningskoten blot blive høj nok før tilbagestuvning er en realitet.

8.2 Beskrivelse af fejltræmetoden

To metoder ved opbygning af fejltræer

Der kan benyttes to forskellige fremgangsmåder ved opbygning af et fejltræ /4/ og /5/:

1. Den konvergerende (induktiv) fremgangsmåde
2. Den divergerende (deduktiv) fremgangsmåde

Den konvergerede fremgangsmåde

Den konvergerende fremgangsmåde/analyse starter forneden af træet med et sæt af komponentfejl og fortsætter op gennem træet ved at identificere mulige konsekvenser. Metoden kan kaldes "hvad sker, hvis…-metoden".

Den divergerede fremgangsmåde

Den divergerende fremgangsmåde/analyse kan kaldes "hvad kan forårsage dette…-metoden". Fejltræet startes i toppen med en uønsket konsekvens og forgrener sig nedad visende årsagerne til denne konsekvens. På denne måde bliver begivenheder på et niveau i fejltræet hele tiden uddybet i underbegivenheder, der befinder sig et eller flere niveauer lavere.

Der er her valgt at benytte den divergerende fremgangsmåde til beskrivelse af fejltræer opbygget udfra en principskitse af det anbefalede regnvandsanlæg. Det skal dog bemærkes, at inden et fejltræ kan opbygges, er det nødvendigt at beskrive og vælge rammerne for fejltræet (og dermed for risikoanalysen) således, at det ønskede mål opnås. Det er vigtigt, at analysen hverken dækker for bredt eller for smalt.

Rammerne for risikoanalysen af regnvandsanlæg

Rammerne for dette projekt er defineret på følgende måde:

Det er formålet at lokalisere alle hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse.

Dette medfører, at rammerne er følgende:

At dække alle hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse, men ikke alle tekniske problemer ved regnvandsanlæg, som ikke forårsager hygiejniske problemer.

Fejltræets byggeelementer

For at bygge et fejltræ benyttes nogle standardiserede byggeelementer. Der er to slags:

• Forbindelsesled ("gates")
• Begivenheder ("events")

Forbindelsesled gør det muligt at starte i bunden af fejltræet og følge fejllogikken op gennem fejltræet og vise sammenhængen mellem de enkelte begivenheder, som benyttes til at beskrive den uønskede konsekvens. Selve opdelingen af elementerne følger inddelingen i skema 4.1 i kapitel 4 "Begreber i risikoanalysen".

Begivenhedselementerne er opdelt efter følgende princip:

• Primære fejl
• Sekundære fejl

• Nabokomponent
• Omgivelser
• Betjening

Foruden disse er der indført to elementer, som beskriver en konsekvens og en tilstand.

Primær fejl

Primære fejl er symboliseret som vist på Figur 8.2.

Primær fejl symboliseret ved en cirkel. Beskrivelsen af fejlen står i cirklen, mens det lille nummer nederst i cirklen henviser til et nummer, hvor fejlen er yderligere uddybet.

Som det fremgår er en primær fejl symboliseret ved en cirkel, hvor fejlen er angivet inde i cirklen ("defekt magnetventil"). Nummeret, som står skrevet i cirklen, henviser til, at det er en primær fejl ("P" for primær), og at det er fejl nummer 1 indenfor kategorien primære fejl. Nummeret skal benyttes som henvisning til en mere detaljeret beskrivelse af fejlen.

Sekundær fejl

Sekundære fejl er underopdelt i tre grupper – nabokomponenter, omgivelser og betjening. På henholdsvis Figur 8.3, 8.4 og 8.5 ses det element, der symboliserer nabokomponent, omgivelser og betjening.

Sekundær fejl af typen nabokomponent. Beskrivelsen af fejlen står i elementet, mens det lille nummer nederst i cirklen henviser til et nummer, hvor fejlen er yderligere uddybet.

Sekundær fejl af typen omgivelser. Beskrivelsen af fejlen står i elementet, mens det lille nummer nederst i cirklen henviser til et nummer, hvor fejlen er yderligere uddybet.

Sekundær fejl af typen betjening. Beskrivelsen af fejlen står i elementet, mens det lille nummer nederst i cirklen henviser til et nummer, hvor fejlen er yderligere uddybet.

I de enkelte elementer er der angivet den specifikke fejl. Det røde nummer er opbygget således, at "S" står for sekundær, mens a, b og c står for henholdsvis nabokomponent, omgivelser og betjening. Det sidste nummer er nødvendigt, da der forefindes flere fejl end en enkelt i de forskellige undergrupper.

Konsekvens-elementet

Den næstsidste elementtype, som skal beskrives, er konsekvenselementet. Alle de før omtalte fejl fører til en eller anden konsekvens. Derfor er det nødvendigt at indføre et konsekvenselement. Dette er angivet i Figur 8.6.

Konsekvenselement. Konsekvensen står beskrevet i elementet, mens den røde skrift henviser til et nummer, hvor konsekvensen er yderligere uddybet.

Som det fremgår er konsekvenselementet symboliseret ved et rektangel, hvor konsekvensen ("spildevand i kælder") er angivet inde i elementet. Nummeret, som står skrevet inde i elementet, henviser til, at det er en konsekvens ("K" for konsekvens), og at det er konsekvens nummer 4.

Den sidste elementtype, som benyttes til opbygning af fejltræer, er tilstandselementet. Dette element beskriver en tilstand i anlægget som f.eks. at der er regnvand i regnvandstanken. Det er jo ikke overraskende, at denne situation opstår, men for at bevare logikken i fejltræerne, er det vigtigt, at denne er angivet. Et tilstandselement er angivet på Figur 8.7.

Tilstandselement. Tilstanden står skrevet i elementet, mens den røde skrift henviser til et nummer, hvor tilstanden er yderligere uddybet.

Forbindelses-elementet

I denne beskrivelse af fejltræ benyttes kun forbindelseselementet, der er vist på Figur 8.8.

Forbindelseselement "eller".

Og-/eller-elementet

Forbindelseselementet benyttes i de tilfælde, hvor fejltræet deler sig i to eller flere grene. Der kan både benyttes et "eller"-element, som er vist på Figur 8.6 eller et "og"-element. I beskrivelsen af fejltræ til det anbefalede regnvandsanlæg benyttes kun "eller"-elementet. Der er ikke benyttet elementet "og", fordi dette er formuleret som en sekvens af begivenheder. Dette kunne også være fremstillet med et "og", fordi "sekvens" ikke skal opfattes som sekvens i tid, men som en vægtning af et sæt af hændelser. F.eks. kan de to fremstillinger angivet på Figur 8.9 opfattes som udtryk for det samme:

To fremstillinger, der symboliserer det samme. Forskellen er, at der i den ene fremstilling er benyttet elementet "og", mens dette ikke er benyttet i den anden fremstilling.

Betragtes Figur 8.9 er pointen, at begge begivenheder skal ske samtidig, for at en given konsekvens optræder. Hvis der opstår en defekt ved sikringen ved hovedkloakken og der ikke samtidig sker opstuvning i hovedkloakken, betyder det intet, at sikringen ikke virker. At begge begivenheder skal indtræffe samtidig, kan beskrives på begge de i Figur 8.9 viste måder.

Fejltræer for regnvandsanlæg

Dette er grundelementerne til opbygning af et fejltræ. Inden de enkelte fejltræer for det anbefalede regnvandsanlæg gennemgås i detaljer, vendes kort tilbage til begreberne, der benyttes til at beskrive risikoanalysen (Kapitel 4).

Bestemmelse af sandsynligheden for hovedkonsekvensen

Specifikt vendes tilbage til sikkerhedsniveauet, som tidligere blev defineret som produktet af sandsynlighederne for en fejlsekvens, hvilket er korrekt, når der kun betragtes en fejlsekvens. Når der er tale om hele fejltræet og sandsynligheden for at hovedkonsekvensen indtræffer, må man tage højde for alle de fejlsekvenser, som fører til hovedkonsekvensen. Derfor er man nødt til i beregningerne at tage hensyn til de to forbindelsesled, der benyttes i konstruktionen af et fejltræ. Efter en gennemgang af byggeelementerne benyttet til opbygning af et fejltræ, fremgår det, at der er to forskellige forbindelsesled. Disse to led skal behandles forskelligt, når sandsynligheden for hovedkonsekvensen skal bestemmes /4/ og /5/.

Fremgangsmåde ved ELLER-forbindelsesled

Ved et ELLER-forbindelsesled skal sandsynlighederne for de indgående komponenter adderes.

Fremgangsmåde ved OG-forbindelseled

Ved et OG-forbindelsesled multipliceres sandsynlighederne.

Uafhængighed fejlene indbyrdes

Dette er under forudsætning af, at de indtrufne fejl og hændelser er uafhængige. I virkeligheden vil det ikke altid være sådan, da fejlene kan påvirke hinanden og dermed forøge sandsynligheden for, at fejl nummer 2 i fejlsekvensen sker oftere.

I denne rapport er den samlede addition og multiplikation af sandsynligheder for de enkelte komponenter ikke gennemført, da det er valgt at vægte hændelserne indbyrdes frem for at angive sandsynligheder. Inden for projektets rammer, findes der ikke tilstrækkelige ressourcer til at fastlægge sandsynligheder kvantitativt.

8.3 Beskrivelse af fejltræer for de anbefalede regnvandsanlæg

I dette underafsnit beskrives de tre fejltræer, som er opstillet for de anbefalede regnvandsanlæg fra Teknologisk Institut. Beskrivelse er opdelt i tre afsnit:

• Beskrivelse af fejltræ 1 - spildevand i det lokale net
• Beskrivelse af fejltræ 2 - regnvand i det offentlige vandforsyningsnet

• Beskrivelse af fejltræ 3 - spildevand i det offentlige vandforsyningsnet

Inden de tre fejltræer beskrives, fremlægges forudsætningerne for beskrivelsen og for principskitsen, som er udgangspunktet for fejltræerne.

Placering af tank

Principskitsen på Figur 8.1 er tegnet med det udgangspunkt, at regnvands tanken er placeret i jorden. Der kan være en stor forskel på, om regnvandstanken er placeret i kælderen eller i jorden. Først og fremmest bliver den kritiske stuvningskote forskellig og er mest kritisk for tanken placeret i jorden, da de fleste anlægsdele er placeret lavere end i det tilfælde, hvor tanken er placeret i kælderen. Dette er hovedårsagen til, at risikoanalysen koncentrerer sig om tilfældet, hvor tanken er placeret i jorden og ikke i kælderen. Desuden er der andre faktorer, der vil blive beskrevet forskelligt i de to tilfælde. Beskrivelsen af fejltræerne kan gælde for begge situationer, enkelte steder er sandsynligheden for visse typer fejl dog større ved det ene anlæg end ved det andet. I Bilag C ses en principskitse af et regnvandsanlæg, hvor regnvandstanken er placeret i kælderen. Som det fremgår af tegningen er der enkelte forskelle sammenlignet med principskitsen angivet på Figur 8.1.

Fejl i forbindelse med utilsigtet adgang til og forurening af tank er ikke medtaget.

Tilsluttet fælleskloakeret system

Den sidste forudsætning, der skal bemærkes, er, at det er antaget, at kloakken er fælleskloakeret og ikke separat, samt at der ikke foregår lokal nedsivning af regnvandet.

Foruden de tre ovenfor beskrevet fejltræer, eksisterer der ligeledes to andre, som beskriver regnvand eller spildevand i den lokale vandforsyning. Disse fejltræ er identiske med henholdsvis regnvand og spildevand i det offentlige vandforsyningsnet, når de sidste sikkerhedsforanstaltninger fjernes (kontraventil og rørafbryder). Disse fejltræer er derfor ikke medtaget.

Hovedkonsekvens for fejltræ 1

Udgangspunktet for dette fejltræ er, at der ikke må forefindes spildevand i det lokale net, som forsyner wc og vaskemaskine med regnvand. Hvis dette sker, er konsekvensen karakteriseret som alvorlig. Grunden til, at denne konsekvens kun er sat til alvorlig og ikke kritisk eller katastrofal, er, at hvis uheldet opstår, er det kun et begrænset antal af mennesker, der er i risikoområdet.

Dette fejltræ dækker alle måder, hvorpå spildevand fra et regnvandsanlæg, opbygget efter Teknologisk Institut’s anvisning /1/, kan komme i forbindelse med det lokale net. For at følge opbygningen af fejltræet henvises til Figur 8.1, som viser principskitsen af et regnvandsanlæg opbygget efter anvisningen. Fejltræet kan ses i lille skala på Figur 8.10 og findes i stor skala i Bilag B. I Bilag A forefindes en forklaring/beskrivelse af de enkelte elementer benyttet til opbygning af fejltræet.

Hovedkonsekvensen

Øverst i fejltræet er placeret hovedkonsekvensen "spildevand i lokalt net". For at dette kan ske er det en forudsætning, at der er spildevand i regnvandstanken.

Spildevand i tank

Dette kan ske to måder – enten kan sikringen ved hovedkloakken være defekt samtidig med, at der sker opstuvning i hovedkloakken, eller sikringen ved overløbet i regnvandstanken kan være defekt samtidig med, at der sker opstuvning fra kloakken tilsluttet overløbet. Hele problematikken omkring valg af sikring spiller nu en stor rolle. Afhængig af valget af sikring, vil sandsynligheden for, at spildevand kan trænge ind i regnvandstanken være større eller mindre. Den bedste sikring vil være en pumpebrønd.

8.3.3 Beskrivelse af fejltræ 2 – regnvand i offentligt vandforsyningsnet

Hovedkonsekvens for fejltræ 2

Udgangspunktet for dette fejltræ er, at der ikke må forefindes regnvand i det offentlige vandforsyningsnet, da dette vil være kritisk. Denne konsekvens er sat til kritisk og ikke katastrofal eller alvorlig, fordi, regnvand i det offentlige vandforsyningsnet anses for at være farligere end spildevand i det lokale system, da udbredelsen er meget større i denne situation. Bakteriekoncentrationen er selvfølgelig mindre end, hvis det var spildevand, og derfor er konsekvensen ikke sat til katastrofal.

Forudsætning: betjeningsfejl

Dette fejltræ dækker alle måder, hvorpå regnvand fra et regnvandsanlæg, opbygget principielt efter Teknologisk Institut’s anvisning /1/, kan komme i forbindelse med det offentlige vandforsyningsnet. Det skal bemærkes, at nogle af de beskrevne fejlmuligheder forudsætter, at der er foretaget ulovlige eller fejlagtige kortslutninger (også benævnt en sekundær betjeningsfejl). For at følge opbygningen af fejltræet henvises igen til Figur 8.1, som illustrerer et regnvandsanlæg opbygget efter anvisningen. Fejltræet kan ses i lille skala på Figur 8.11 og findes i stor skala i Bilag B. I Bilag A forefindes en forklaring/beskrivelse af de enkelte elementer benyttet til opbygningen af fejltræet. Under beskrivelsen af fejltræet, er der angivet nogle numre i forbindelse med de enkelte komponenter, som henviser til tegningen på Figur 8.1.

Hovedkonsekvens

Øverst i fejltræet er placeret hovedkonsekvensen "regnvand i offentligt vandforsyningsnet" forårsaget af et regnvandsanlæg. Dernæst er "defekt kontraventil" (19), "defekt rørafbryder" (17) og igen "defekt kontraventil" (20 eller 16) angivet. Den første kontraventil er den på stikledningen til den enkelte husstand. Rørafbryderen er ligeledes placeret på stikledningen. Den næste kontraventil er enten den, der sidder i forbindelse med vandmåleren, der måler vandforbruget til efterfyldningen i tanken, eller den kontraventil, der er placeret før tapventilen.

For at hovedkonsekvensen skal kunne indtræffe, skal trykket gå af det offentlige vandforsyningsnet.

Det er desuden en forudsætning for hovedkonsekvensen, at enten den eksisterende magnetventil (10) ikke fungerer, hvorved der er mulighed for, at regnvand kan suges ud i det offentlige vandforsyningsnet, eller at der sker en kortslutning til det offentlige vandforsyningsnet via tapventilen (20).

Manglende magnetventil funktion

Forfølges først grenen "manglende magnetventil funktion", kan denne opdeles i "defekt magnetventil" og "styringsfejl ved magnetventil". Under "styringsfejl ved magnetventil" opdeles træet igen i to grene, hvor den ene er "defekt styreenhed" og den anden er "defekt niveaukontakt". Enten kan niveaukontakten være defekt og sender dermed et forkert signal til den automatiske styreenhed, hvormed magnetventilen aktiveres forkert. Eller også kan den automatiske styreenhed være defekt og dermed sender et forkert signal til magnetventilen. Fejltræet under henholdsvis "defekt magnetventil", "defekt styreenhed" og "defekt niveaukontakt" er identiske. Derfor gennemgås kun den ene, hvilket er symboliseret med bogstavet "A".

Det skal her bemærkes, at under normale omstændigheder, vil en defekt magnetventil bevirke, at vandværksvandet strømmer direkte ud i kælderen eller ned i regnvandstanken. Kun i situationen, hvor trykket er gået af det offentlige vandforsyningsnet, ville en sådan fejl ikke kunne identificeres.

For at hovedkonsekvensen skal opstå er det nødvendigt, at der enten sker en kortslutning af luftgab ("slange fra luftgab til gulv eller tank") (11) eller, at der sker "opstuvning i kælder højere end placering af luftgab". Forfølges først kortslutning af luftgab. Der er to muligheder – enten kan der ske en kortslutning mellem luftgab og gulv eller mellem luftgab og tank. Hvis kortslutningen sker mellem luftgab og tank, er forbindelsen skabt.

Fejltræ 2 – regnvand i det offentlige vandforsyningsnet. Fejltræet beskriver alle tænkelige muligheder for, at regnvand kan trænge ind i det offentlige vandforsyningsnet i forbindelse med etablering og drift af det anbefalede regnvandsanlæg. Forklaringen af de enkelte elementer i fejltræet findes i Bilag B. Hvert enkelt element beskriver enten en primær eller sekundær fejl eller en konsekvens. Det lille nummer, der er placeret i hvert enkelt element, henviser til forklaringen af dette element i Bilag A.

Kortslutning af luftgab

Opstuvning i kælder

Forfølges den anden mulighed – kortslutning mellem luftgab og gulv, skal der ske "opstuvning i kælder". For at dette kan blive aktuelt skal der være et defekt gulvafløb (21), således at regnvand, der ledes ud i kælderen, ikke kan forsvinde via gulvafløbet (21).

Regnvand i kælder

"Regnvand i kælder" kan ske på tre måder: den første måde er ved et ledningsbrud på et af de rør, der fører regnvand i det lokale system. Den anden måde er ved opstuvning i tank (3). For at opstuvning i tank kan ske, er det nødvendigt, at sikringen (12) ved overløbet fra tanken ikke fungerer (f.eks. tilstoppet). Selve opstuvningen i tanken af regn skyldes et kraftig regnvejr. Den tredje måde er, at der sker opstuvning i rør førende fra luftgab til regnvandstank (fra 2 til 11). For at dette skal ske, er det nødvendigt, at der sker en tilstopning af indløbet til regnvandstanken (2). Denne tilstopning af indløbet kan skyldes et defekt filter (1) på nedløbsrøret, således at de store partikler i regnvandet ikke bliver frasorteret.

Forbindelses via tapventil

Betragtes nu kortslutningen, der hedder enten "slange fra tapventil til tank" eller "slange fra tapventil til gulv", er dette ligeledes en mulighed for at skabe forbindelsen mellem vandværksvand og regnvand. "Slange fra tapventil til gulv" (20) henvises med bogstavet "B" til en tidligere beskrivelse. "Slange fra tapventil til tank" – forbindelsen er allerede skabt.

Sker der en opstuvning af regnvand i kælder som når samme niveau, som den laveste kote i forbindelse med kortslutningen (gælder både luftgab (11) og tapventil (20), er der en direkte forbindelse mellem vandværksledningen og regnvandet, såfremt trykket går af det offentlige vandforsyningsnet, og at der er manglende magnetventil (10) funktion samt defekte kontraventiler (16, 19 og 20) og rørafbryder (17).

Rensning af tank med hjælp af slange

Det er også en mulighed, at der er påført en slange på enden af vandforsyningsledningen (11) eller ved tapventilen (20) f.eks. i forbindelse med rensning af tanken, som ikke er blevet afmonteret igen. Dette bevirker, at slangen enten hænger nede i tanken (3) eller hænger løst i kælderen. Sker der opstuvning til slange, er der igen en forbindelse.

8.3.4 Beskrivelse af fejltræ 3 – spildevand i offentlige vandforsyningsnet

Hovedkonsekvens for fejltræ 3

Udgangspunktet for dette fejltræ er, at der ikke må forefindes spildevand i det offentlige vandforsyningsnet, da dette vil være katastrofalt. Dette er den farligste konsekvens, der er defineret i forbindelse med konstruktion/drift/vedligeholdelse af et regnvandsanlæg. Denne definition skyldes, at bakteriekoncentrationen i spildevand er meget stor og en direkte sundhedsfare. Udbredelsen i tilfælde af uheld er ligeledes meget stor, så oprydningsarbejdet vil omfatte store områder og vil kræve mange ressourcer. Desuden vil decentrale, alternative installationer, som regnvandsanlæg, være meget svære at spore ved bakteriel forurening i distributionssystemet, fordi distribuerede evt. lejlighedsvise kilder er vanskelige at identificere.

Dette fejltræ dækker alle måder, hvorpå spildevand fra et regnvandsanlæg, opbygget principielt efter Teknologisk Institut’s anvisning /1/, kan komme i forbindelse med det offentlige vandforsyningsnet. Det skal bemærkes, at nogle af de beskrevne fejlmuligheder forudsætter, at der er foretaget ulovlige eller fejlagtige kortslutninger (også benævnt en sekundær betjeningsfejl). For at følge opbygningen af fejltræet henvises atter til Figur 8.1. Fejltræet kan ses i lille skala på Figur 8.12 og findes i stor skala i Bilag B. I Bilag A forefindes en forklaring/beskrivelse af de enkelte elementer benyttet til opbygningen af fejltræet.

Hovedkonsekvens

Øverst i fejltræet er placeret hovedkonsekvensen "spildevand i offentligt vandforsyningsnet" forårsaget af et regnvandsanlæg. Dernæst er "defekt kontraventil" (19), "defekt rørafbryder" (17) og igen "defekt kontraventil" (16 og 20) angivet. Den første kontraventil er den på stikledningen til den enkelte husstand. Rørafbryderen er ligeledes placeret på stiklednin-

Fejltræ 3 – spildevand i det offentlige vandforsyningsnet. Fejltræet beskriver alle tænkelige muligheder for, at spildevand kan trænge ind i det offentlige vandforsyningsnet i forbindelse med etablering og drift af det anbefalede regnvandsanlæg. Forklaringen af de enkelte elementer i fejltræet findes i Bilag B. Hvert enkelt element beskriver enten en primær eller sekundær fejl eller en konsekvens. Det lille nummer, der er placeret i hvert enkelt element, henviser til forklaringen af dette element i Bilag A.

gen. Den næste kontraventil er enten den, der sidder i forbindelse med vandmåleren, der måler vandforbruget til efterfyldningen i tanken, eller den kontraventil, der er placeret før tapventilen. Derefter følger "tryk gå af offentligt vandforsyningsnet".

Fejltræet opdeles derefter i tre grene "manglende magnetventil funktion", "slange fra tapventil til tank" og "slange fra tapventil til gulv".

Manglende magnetventil funktion

Forfølges først grenen "manglende magnetventil funktion", kan denne opdeles i "defekt magnetventil" og "styringsfejl ved magnetventil". Under "styringsfejl ved magnetventil" opdeles træet igen i to grene, hvor den ene er "defekt styreenhed" og den anden er "defekt niveaukontakt". Enten kan niveaukontakten være defekt og sender dermed et forkert signal til den automatiske styreenhed, hvormed magnetventilen aktiveres forkert. Eller også kan den automatiske styreenhed være defekt og dermed sender et forkert signal til magnetventilen. Fejltræet under henholdsvis "defekt magnetventil", "defekt styreenhed" og "defekt niveaukontakt" er identiske. Derfor gennemgås kun den ene, hvilket er symboliseret med bogstavet "A".

For at hovedkonsekvensen skal opstå er det nødvendigt, at der enten sker en kortslutning af luftgab enten via "slange fra luftgab til gulv" eller via "slange fra luftgab til tank" eller, at der sker "opstuvning i kælder højere end placering af luftgab".

Slange fra luftgab til gulv

Først forfølges "slange fra luftgab til gulv" (11). Fejltræet opdeles i to grene – "opstuvning i kælder" og "spildevand i kælder".

Opstuvning i kælder

Den første gren hedder "opstuvning i kælder". En forudsætning for dette er, at gulvafløbet (21) er defekt, og at der ledes spildevand ud i kælderen. Spildevand ud i kælderen kan ske på to måder: den første måde er ved et ledningsbrud på et af de rør, der burde føre regnvand i det lokale system. Hvis der er kommet spildevand i regnvandstanken, fører disse rør ligeledes spildevand (henvises til bogstavet D), den anden måde er, at der sker "opstuvning i rør førende til luftgab fra regnvandstank" (fra 2 til 11). For at dette skal ske, er det nødvendigt, at der sker en tilstopning af indløbet (2) til regnvandstanken (3). Denne tilstopning kan være forårsaget af spildevand eller af regnvand. For at denne tilstopning skal være forårsaget af spildevand, er det en forudsætning, at sikringen (13) ved hovedkloakken er defekt og, at der samtidig er opstuvning i kloakken. Forårsages tilstopningen af regnvand kan dette skyldes et defekt filter (1) på nedløbsrøret, således at de store partikler i regnvandet ikke bliver frasorteret. Bogstavet "B" henviser til, at der samtidig skal ske indtrængning af spildevand fra hovedkloakken.

Spildevand i kælder

Den anden gren hedder "spildevand i kælder" og forårsages af et defekt gulvafløb (21) og opstuvning i kloakken.

Forfølges nu "slange fra luftgab til tank", er det en forudsætning, at der er trængt spildevand ind i regnvandstanken symboliseret ved bogstavet "D". Dette kan enten ske ved, at der er en defekt sikring ved hovedkloakken eller en defekt sikring ved overløbet samtidig med, at der sker opstuvning i kloakken.

Opstuvning højere end placering af luftgab

Betragtes nu konsekvensen "opstuvning i kælder højere end placering af luftgab" henvises ved bogstavet "E" til forklaringen ovenover omhandlende "spildevand i kælder" og "opstuvning i kælder". Sker der en opstuvning af spildevand i kælder som når samme niveau, som placeringen af luftgabet (11), er der en direkte forbindelse mellem vandværksledningen og spildevandet, såfremt trykket går af det offentlige vandforsyningsnet, og der er manglende magnetventil funktion samt defekte kontraventiler og defekt rørafbryder. Det er også en mulighed, at der er påført en slange på enden af vandforsyningsledningen (ved luftgabet - 11) f.eks. i forbindelse med rensning af tanken, som ikke er blevet afmonteret igen. Dette bevirker, at slangen enten hænger nede i tanken (3) eller hænger løst i kælderen. Sker der opstuvning til slange, er der igen en forbindelse.

Kortslutning via tapventil

De sidste grene, der mangler at blive gennemgået, er "slange fra tapventil til tank" og "slange fra tapventil til gulv". Der henvises til henholdsvis bogstavet "D" og "E", som kan lokaliseres et andet sted i fejltræet. Derfor kommenteres denne ikke yderligere.

8.4 Beskrivelse af projekteringsfejl/udførelsesfejl

Efter at have koncentreret sig om de primære og sekundære fejl, og struktureret disse i fejltræer for de uønskede konsekvenser, mangler kun en beskrivelse af projekteringsfejl og udførelsesfejl. Disse to fejltyper behandles under ét.

Definition af projekterings-/udførelsesfejl

Projekteringsfejl/udførelsesfejl er fejl som opstår under projekteringen og konstruktionen af et regnvandsanlæg, og er fejl som opstår, fordi anvisningen fra Teknologisk Institut /1/ ikke bliver overholdt. I det følgende vil de største og mest åbenlyse projekteringsfejl og udførelsesfejl blive gennemgået.

I Skema 4.1 i Kapitel 4 er samtlige projekterings-/udførelsesfejl listet. De væsentligste er følgende:

• Fast kortslutning
• Manglende luftgab
• For lavt placeret luftgab
• Manglende filtrering
• Manglende sikring mod tilbagestuvning
• Manglende mærkning af ledninger
• Anvendelse af ikke godkendte tagflader
• Manglende godkendelse
• Ikke autoriseret håndværk
• Tankmateriale
• Indløb til regnvandstank
• Fejl ved overløb fra tank
• Studs på lokalt regnvandsnet

Incitament for at bygge regnvandsanlæg

Incitamentet til at bygge/etablere regnvandsanlæg er at spare på grundvandet og dermed passe på naturen og dens ressourcer. Dette incitament har en tendens til at blive mindre, når folk opdager, at etablering af regnvandsanlæg ikke er gratis, og at der måske ikke bliver givet nogen form for lempelse ved brug af regnvandsanlæg, f.eks. i form af fritagelse for afledningsafgift.

Ikke autoriseret arbejde

En del af de projekteringsfejl og udførelsesfejl, der er lokaliseret i forbindelse med regnvandsanlæg, skyldes, at folk ikke benytter autoriseret arbejdskraft, og dermed bliver anvisningen fra Teknologisk Institut ikke overholdt.

Repressalier

Det er vigtigt, at der i denne forbindelse bliver vedtaget visse repressalier, således at folk har et større incitament til at overholde anvisningen fra Teknologisk Institut. Repressalierne skal vedtages og godkendes under risikohåndteringen.

Fast kortslutning

Under beskrivelsen af de tre fejltræer for regnvandsanlæg blev midlertidig kortslutning behandlet, som værende en kortslutning mellem regnvandet og det offentlige vandforsyningsnet: F.eks. fastsættelse af en slange til tapventilen eller til luftgabet ved rensning af tanken. Foruden denne form for kortslutning findes ligeledes en fast kortslutning, som kan opstå ved udførelsen af anlægget eller ved reparation af anlægget. Der etableres en fast forbindelse mellem det lokale system (systemet der transportere regnvand til forbrugsstederne) og det offentlige vandforsyningsnet. F.eks. kunne man forestille sig, at der opstår problemer med regnvandsanlægget på grund af tilstopning. For at undgå flere problemer, foretages der en fast kortslutning fra vandværksnettet til det lokale system, som vil være et væsentligt risikomoment.

Forkert konstruktion af luftgab

Manglende luftgab eller for lavt placeret luftgab kan medføre store risici i forbindelse med drift af et regnvandsanlæg. Forbindelse mellem det offentlige vandforsyningsnet og det decentrale alternative forsyningsnet kan let etableres i sådanne tilfælde. På Figur 8.13 ses et eksempel på, hvordan et luftgab kan se ud og hvordan et luftgab bør se ud, for at reducere kortslutningsmulighederne.

På billedet til venstre er mulighederne store for at anbringe f.eks. en slange på enden af vandværksledningen, hvorimod konstruktionen på højre side, gør dette meget sværere. Til gengæld har konstruktionen på højre side en studs placeret højere oppe på ledningen, hvilket igen muliggør en kortslutning.

Til vestre ses luftgabet etableret på regnvandsanlægget i et kontorhus. Til højre ses et mere gennemtænkt luftgabet.

Manglende filterfunktion

Manglende filterfunktion kan medføre forstoppelse i det dykkede filter med indsugning til pumpen. Hvis dette sker er forbrugsstederne afskåret for at modtage både regnvand og vandværksvand, hermed bliver incitamentet for at finde alternative veje for at få vand i wc’et større, og flere kortslutninger kan finde sted med fare for forurening af store mængder vandværksvand. Betragtes Figur 8.14 ses et billede af et dykket indsugning med filter til pumpe. Som det fremgår af figuren, er netmaskerne meget fine i det dykkede filter, og hvis der ikke eksisterer en ordentlig filtrering inden regnvandet ledes til tanken, kan denne let stoppe til.

Som eksempel kan et regnvandsanlæg etableret i et kontorhus nævnes. Her er der ikke etableret filter, således at regnvandet ledes ufiltreret ned til tanken. Der er i denne forbindelse observeret hyppige forstoppelser i systemet.

Figur 8.14

Billede af et dykket indsugning med filter til pumpe.

Sikring mod tilbagestuvning

Manglende sikring mod tilbagestuvning kan medføre alvorlige og måske katastrofale konsekvenser, idet der opstår en mulighed for, at spildevand kan ledes ind i det lokale system. Hele problematikken omkring sikring mod tilbageløb er beskrevet detaljeret tidligere i rapporten, og der henvises til dette afsnit.

Manglende mærkning af ledninger

Manglende mærkning af ledninger kan ligeledes medføre problemer. Man kan forestille sig, at der bliver etableret et regnvandsanlæg i et hus, og familien så flytter nogle år senere. Den nye ejer skal have foretaget lidt VVS-arbejde og forbinder enkelte rørsystemer i den tro, at det er vandværksvand, der løber i begge. Hermed er fejlen gjort og konsekvensen kan være katastrofal. På Figur 8.15 er vist, hvorledes mærkningen kan se ud.

Mærkning af ledninger, således at det tydeligt fremgår, hvilke rør der fører vandværksvand, og hvilke der fører regnvand.

Ikke autoriserede håndværkere

For at spare penge, når regnvandsanlægget skal etableres, vælges der ikke autoriseret håndværker, hvilket bevirker, at der er fare for, at anlægget ikke bliver etableret korrekt med de rigtige komponenter.

Hjemmebyggeri

Et andet incitament er at spare penge. Nogle vil etablere regnvandsanlæg hjemme, og er i den overbevisning, at dette kan man da selv gøre. For det første benyttes tagflader, der ikke er acceptable til formålet, og arbejdet bliver ikke udført af autoriseret arbejdskraft. Valg af tank er ikke noget problem, da den gamle olietank stadig ikke er blevet smidt væk. Sikring mod tilbagestuvning tænkes der ikke på, så overløbet bliver koblet direkte på afløbsledningen. For at have mulighed for at benytte regnvandet til at vande blomster med, etableres der ligeledes en tapventil på regnvandstanken. Disse er det værst tænkelig eksempler på, hvor galt det kan gå.

På Figur 8.16 ses en installation af et styresystem, som er hjemmelavet. Styreenheden er installeret under køkkenvasken, hvor pumpe ligeledes er placeret. Problemer med denne slags installationer er, at der næsten altid vil opstå risikomomenter, da sikkerheden ikke er stor.

En styreenhed, der er installeret under køkkenvasken, af en ikke autoriseret VVS-installatør.

Studs på regnvandsnet

Som det sidste punkt under listet fejl i starten af afsnit 8.4, er studs på lokalt regnvandsnet medtaget. Det er ulovligt at anbringe en tapventil på det lokale regnvandsnet, men en studs er der ingen regler om, derfor er denne medtaget under projekterings/udførelsesfejl. Når der anbringes en studs på regnvandsledningen øger dette risici for kortslutning mellem det offentlige vandforsyningsnet og det lokale regnvandsnet. Denne studs vil i så fald være anbragt opstrøms pumpen. Hvis indsugningsfilteret stopper til i regnvandstanken, eller der opstår en eller anden fejl, som medfører, at der ikke kan komme vand til wc’et, så vil det være naturligt at finde en eller anden måde, hvorpå man atter kan få vand i wc’et. Derfor vil det være oplagt at foretage en kortslutning via denne studs på regnvandsnettet til enten tapventilen eller luftgabet på vandværksledningen. Hvis anvisningen fra Teknologisk Institut efterfølges, vil det ikke være muligt at få vand i wc’et, før den opstående fejl er udbedret.

Sammenligning af fejltræ med og uden studs

Foretages en sammenligning af fejltræet for spildevand i det offentlige vandforsyningsnet med og uden en studs på regnvandsnettet, er denne forskel betydelig. Sammenholdes dette med, at sandsynligheden er stor for at en sådan studs indbygges i anlæggene, er det en vigtig faktor at forholde sig til.

Figur 8.17: Se her!
Fejltræet for spildevand i det offentlige vandforsyningsnet (fejltræ 4). Fejltræet beskriver alle tænkelige muligheder for, at spildevand kan trænge ind i det offentlige vandforsyningsnet i forbindelse med etablering og drift af de anbefalede regnvandsanlæg med en studs på regnvandsnettet. I Bilag D ses fejltræet i større skala.

Betragtes fejltræet på Figur 8.17 ses det, at dette er blevet udvidet sammenlignet med fejltræet vist på Figur 8.12. Fejltræet vist på Figur 8.17 kan ses i større skala i Bilag D.

Ny gren tilføres fejltræet

Som det fremgår, er der kommet en helt ny gren, som hedder "tryk i lokalt system er større end tryk i offentligt vandforsyningsnet". Denne del er forårsaget af, at der nu er mulighed for en kortslutning mellem det offentlige vandforsyningsnet og det lokale tryksystem. Denne kortslutning kan enten ske via tapventilen på vandværksledningen og studsen på regnvandsnettet eller via enden af vandværksledningen (luftgabet) og studsen på regnvandsnettet. Det er forudsat, at der ikke er placeret andre studse på hverken vandværksledningen eller regnvandsnettet foruden den før omtalte. I et sådant tilfælde kan der opstå en situation, hvor trykket i det lokale net er større end trykket i det offentlige net, og hvis en række fejl indtræffer, kan det ske, at spildevandet ledes ud i vandværksledningerne.

For at udgå den forøgede risiko, der er i forbindelse med en studs på regnvandsledningen, kan det overvejes at indbygge en mulighed for at få vand i Wc’et, selvom der er et tilstoppet filter eller en anden fejl, der bevirker, at der ikke kan komme regnvand til Wc’et.

Figur 8.18: Se her!
Principskitse af regnvandsanlæg med den ændring, der gør det muligt at få vand til henholdsvis wc og vaskemaskine, selvom der er tilstopning/fejl i regnvandsanlægget.

Alternativ anlægsopbygning

Betragtes Figur 8.18 ses anlægget vist på Figur 8.1 med den ændring, at det nu er muligt at foretage en omkobling af et ledningsstykke, således at regnvandsanlægget kan afskæres fra wc’et og vaskemaskinen. Omkoblingen er vist med de fremhævede stiplede linier på figuren. Lovmæssigt foreligger der nogle regler, som skal følges, når en sådan omkobling skal gennemføres f.eks. er det ikke lovligt, at det er et slangestykke, som skal omkobles.

Ved at indføre systemet vist på Figur 8.18, vil incitamentet til at foretage kortslutninger blive reduceret meget. Når fejlen indtræffer, hvor der ikke kan komme vand i wc’et, er muligheden for at omkoble systemet tilstede. Dette bevirker, at man ikke selv begynder at lede efter alternative måde at gå uden om regnvandsanlægget på.

8.5 Resultater fra risikoanalyse af regnvandsanlæg

Formålet med risikoanalysen

Formålet med en risikoanalyse er dels at give en beskrivelse af risici i forbindelse med et anlæg, og dels at danne grundlag for at kunne foreslå ændringer i design, som vil kunne reducere de beskrevne risici.

Ved at gennemføre risikoanalysen efter disse to retningslinier, er det muligt at lokalisere de største risici i forbindelse med drift og vedligeholdelse af et teknisk anlæg. Ved lokalisering af de største risici er det vigtigt at huske, at det ikke nødvendigvis er den fejlsekvens med det mindste antal fejl, der er den farligste. Det afhænger af sandsynligheden for, at de enkelte fejl indtræffer og konsekvensen af disse fejl. Ved at betragte fejlsekvenser, der fører til den samme konsekvens, kan betragtningerne reduceres til kun at koncentrere sig om sandsynlighederne for de enkelte fejl.

Sandsynligheder for de enkelte komponenter

At fastlægge sandsynlighederne for fejl ved de enkelte komponenter er en kompliceret affære, og vil kræve en grundig undersøgelse af data fra tidligere anlæg, hvor komponenterne har været benyttet. På basis af disse oplysninger og erfaringer kan der måske dannes et billede af sandsynligheden for hver enkel komponentfejl. Dernæst står man med det problem, at enhederne for hver enkel komponent ikke er den samme. Nogle komponenter er afhængig af tiden, andre er afhængig af brugshyppigheden, hvilket igen komplicere problemstillingen. Det ligger ikke indenfor dette projekts rammer at fastsætte sandsynligheder for hver enkel komponentfejl.

Vægtning

Det ville dog være spændende at finde de fejlsekvenser med de største risici. Det er derfor valgt at vægte de kvalitative sandsynligheder introduceret i Kapitel 4. Disse var som følgende:

• Meget sandsynligt
• Sandsynligt
• Sjælden
• Meget sjælden

Disse fire kvalitative sandsynligheder har fået følgende vægte:

• -2
• -4
• -6
• -8

Hver enkel primær fejl, sekundær fejl af typen nabokomponentfejl, omgivelsesfejl og betjeningsfejl er blevet vægtet ved hjælp af ovenstående fire kvalitative vægte. Ved enkelte komponenter er vægtningen angivet ved et interval, da komponenttypen kan variere. F.eks. er der flere forskellige typer magnetventiler, hvor den ene type er mere sikker end den anden. For yderligere detaljer vedrørende komponentvalg henvises til Teknologisk Institut’s anvisning /1/.

På Figur 8.19 er der angivet to fejlsekvenser for fejltræ 2 – regnvand i det offentlige vandforsyningsnet - med de skønnede vægte for de forskellige typer fejl. Vægtningen skal fortolkes således, at jo større negativt tal, der er angivet, jo mindre er risikoen for at netop denne fejlsekvens opstår.

Den første fejlsekvens, der er angivet på Figur 8.19, har en vægtning, der befinder sig i intervallet [-32;-46], og er dermed den mindst sandsynlige fejlsekvens, der kan forefindes i fejltræ 2, når der tages udgangspunkt i de skønnede vægtninger.

Den anden fejlsekvens, der er angivet på Figur 8.19, er til gengæld den mest sandsynlige fejlsekvens, da den samlede vægtning er –22.

To fejlsekvenser fra fejltræ 2 – regnvand i det offentlige vandforsyningsnet. Den første fejlsekvens (fejlsekvens 2A) består af 9 fejl og har en samlet vægtning, der varierer mellem –32 og –46. Den anden fejlsekvens (fejlsekvens 2B) består af 6 fejl og har en samlede vægtning på –22.

To fejlsekvenser fra fejltræ 3 – spildevand i det offentlige vandforsyningsnet. Den første fejlsekvens (fejlsekvens 3A) består af 8 fejl og har en samlet vægtning, der varierer mellem – 30 og –42. Den anden fejlsekvens (fejlsekvens 3B) består af 7 fejl og har en samlet vægtning, der varierer mellem –28 og –36.

Betragtes nu Figur 8.20 ses to fejlsekvenser for fejltræ 3 – spildevand i det offentlige vandforsyningsnet. Princippet er det samme som forklaret under Figur 8.19.

Fejlsekvens 3B, der er angivet på Figur 8.20, er den mest sandsynlige fejlsekvens, der kan forefindes på fejltræ 3 tilknyttet regnvandsanlægget med hensyn til spildevand i det offentlige vandforsyningsnet.

Den fejlsekvens med den største risiko

Sammenholdes nu den fejlsekvens fra både fejltræ 2 og fejltræ 3, hvor den samlede vægtning har været lavest, fremgår det, at det mest kritiske sted på regnvandsanlægget er ved tapventilen. Det at rense regnvandstanken med en slange monteret på tapventilen, og så glemme denne nede i tanken samtidig med, at to kontraventiler, en rørafbryder er defekte, og at trykket går af det offentlige vandforsyningsnet, er den fejlsekvens med størst risiko tilknyttet regnvandsanlægget. I tilfældet med spildevand i det offentlige vandforsyningsnet skal der ligeledes ske en opstuvning af spildevand i tanken.

Studs på regnvandsnettet

Det skal dog bemærkes, at hvis der anbringes en studs på regnvandsnettet, vil fejlsekvensen for en kortslutning mellem studsen og tapventilen ligeledes blive en af de mest kritiske fejlsekvenser, derfor vil det være en fordel at indføre foranstaltningen vist på Figur 8.18 - en mulig omkobling ved fejl på regnvandsanlægget.

Tank placeret i kælder

Regnvandsanlæg, hvor tanken er placeret i kælderen, er mere sikre anlæg end anlæg, hvor tanken er placeret i jorden. Dette skyldes, at opstuvningskoten for, at spildevand kan trænge ind i tanken, skal være betydelig større, når tanken er placeret i kælderen.

Regnvandsanlæg er generelt sikre

Udfra ovenstående må det fremhæves, at et regnvandsanlæg opbygget efter Teknologisk Institut’s anvisning er et relativt sikret anlæg, og risici for forurening af vandværksvand er ikke stor. Det vil altid være risici i forbindelse med konstruktion/drift/vedligeholdelse af et teknisk anlæg, men sålænge risici er indenfor acceptable grænser, må dette accepteres.

Risiko almindelige anlæg

Det kan diskuteres, om nogle af disse sikkerhedsforanstaltninger kun burde gælde for husstande med regnvandsanlæg: F.eks. en rørafbryder, som skal forhindre forurenet vand i at trænge ud i den offentlige vandforsyning. Denne ville jo generelt nedsætte risicien for tilbagesug i det offentlige vandforsyningsnet, uanset om der er etableret et regnvandsanlæg i den enkelte husstand eller ej. I alle husstande , hvor der findes en tapventil og et kloaksystem, som er koblet på fællessystemet, er der risiko af tilsvarende størrelse for, at der kan etableres en kortslutning mellem disse to systemer. Et regnvandsanlæg forøger denne sandsynlighed lidt, fordi der opstår ekstra kortslutningsmulighed via luftgabet og via regnvands- tanken, som ikke eksisterer i andre husstande.