[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

"Kom i gang"-værktøj

3. Resultat og evaluering

3.1 Deltagere
3.2 Resultat
3.3 Virksomhedernes evaluering

3.1 Deltagere

40 grafiske virksomheder blev kontaktet, og heraf ønskede 26 at deltage i projektet.

De deltagende virksomheders fordeling på delbranche og størrelse målt i antal ansatte ses i nedenstående tabel.

Delbranche

Virksomheder med under 10 ansatte

Virksomheder med 10-50

ansatte

Virksomheder med over 50

ansatte

I alt

Arkoffset 2 13 2 17
Rotationsoffset     3 3
Serigrafi 1   1 2
Flexo/etiket 1     1
Bogbinderi   1 1 2
Repro   1   1
I alt 4 15 7 26

3.2 Resultat

Resultatet af "Kom i gang"-værktøjet blev evalueret i forhold til følgende succeskriterier:

  1. Mindst 75% af virksomhederne skulle udforme en strategi for at gå i gang med miljøledelse
  2. Virksomhederne skulle melde positivt tilbage om værktøjet.

Projektet medførte, at 23 ud af 26, svarende til 88%, af virksomhederne meldte tilbage, at de havde udformet en strategi for at gå i gang med miljøledelse. 3 virksomheder ønskede ikke at gå i gang. To af disse var dagblade, som ikke mærker ikke nogen interesse fra kunderne, men dog alligevel har foretaget investeringer i miljøforbedringer.

For de 23 virksomheder, der gik i gang, fordelte valget af miljøledelse sig således:

  • 6 valgte at opbygge et miljøledelsessystem efter ISO 14001 eller EMAS
  • 10 valgte at ansøge om det nordiske miljømærke Svanen
  • 7 valgte miljøledelse med politik, mål og handlingsplan for miljøforbedringer, som skulle tilpasses virksomheden.

Næste tabel viser fordelingen på de 6 delbrancher:

Delbranche

EMAS

ISO 14001

Svanemærke

Miljøledelse

I alt

Arkoffset   4 10 3 17
Rotations-offset 1        1
Serigrafi   1 *   1
Flexo/etiket     * 1 1
Bogbinderi       2 2
Repro       1 1
I alt 1 5 10 7 23

* Delbranchen kunne på daværende tidspunkt ikke få Svanemærket.

Strategi kontra virksomhedsstørrelse

Der kunne ikke udledes en direkte sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og den valgte miljøstrategi. Dog har ingen af de deltagende virksomheder med under 10 ansatte valgt at opbygge et miljøledelsessystem efter EMAS eller ISO 14001.

Virksomhedens valg var i de fleste tilfælde en strategi, som var direkte kundeorienteret.

Ledelsens engagement

Ledelsens motivation og generelle holdning var meget afgørende for valget af strategi. Nogle vidste meget og var entusiastiske, mens andre følte det som en nødvendighed at indføre miljøledelse for ikke at miste kunder. En enkelt virksomhedsejer var negativ over for miljøtiltag og ønskede ikke at indføre miljøledelse, selv om han risikerede at miste ordrer.

EMAS og ISO 14001

6 virksomheder igangsatte inden for projektets tidsramme opbygning af et miljøledelsessystem, der skulle registreres under EMAS-forordningen eller certificeres efter ISO 14001, eller tog beslutning om at igangsætte opbygningen.

Af de 5 virksomheder, der havde en certificering efter ISO 14001 som mål, har 4 i forvejen et certificeret kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001, og én virksomhed havde et internt kvalitetsstyringssystem. Disse virksomheder var således bekendt med opbygningen af et ledelsessystem og havde i nogle tilfælde en kvalitetschef, som kunne varetage opbygningen af miljøledelsessystemet.

Den virksomhed, som valgte at opbygge miljøledelsessystemet efter EMAS, havde ikke et kvalitetsstyringssystem. Én af de virksomheder, der valgte ISO 14001, overvejede efterfølgende at lade sig EMAS-registrere.

Svanemærket

Mens det krævede en del overvejelser før beslutningen om at igangsætte miljøledelse blev truffet, traf flere virksomheder med det samme afgørelse om at søge licens til at anvende Svanemærket.

Den primære grund til, at 10 ud af 17 offsettrykkerier valgte Svanemærket, var den tydelige sammenhæng mellem miljø og marked.

Denne sammenhæng kan skyldes, at det grafiske produkt giver "image" i kundernes markedsføring af egne produkter. Det betyder, at hvis kunderne stiller krav til

tryksagens miljømæssige belastning, er det ofte for at kunne bruge oplysningerne til information og markedsføring over for egne kunder.

I den forbindelse er et miljømærke - sat på tryksagen - et meget synligt signal om miljøbevidsthed over for kunder eller borgere, og mange private virksomheder og offentlige instanser har gennem længere tid ønsket Svanemærket trykt på salgs- eller informationsmateriale.

Ingen af de 3 rotatationstrykkerier havde som strategi at søge licens til at anvende Svanemærket, hvilket kan skyldes, at deres produkter ikke direkte på dette tidspunkt blev anvendt som led i kundernes markedsføring.1

De deltagende bogbinderier og reproanstalter søgte ikke om licens til Svanemærket, men har som underleverandører til trykkerier, der har licens, dokumenteret, at kravene overholdes.

Miljøledelse efter eget valg

De virksomheder, som alene valgte miljøledelse med miljøpolitik samt mål og handlingsplan for miljøforbedringer, havde ikke mødt direkte kundekrav om et miljøledelsessystem efter ISO 14001, EMAS eller Svanemærket og havde ikke ambitioner om at anvende miljø i aktiv markedsføring.

Virksomhederne mødte dog af og til forespørgsler fra kunder om miljøpolitik og ressourceforbrug og kunne have stor fordel af at samle de miljøforbedringer, der allerede var foretaget, i en mere målrettet indsats.

Miljøforbedringerne var oftest ressourcebesparelser, substitution af produkter med høj flygtighed, investering i renere teknologier samt opfyldelse af lovkrav, blandt andet at fremskaffe opdaterede datablade og igangsætte arbejdspladsvurdering. 

3.3 Virksomhedernes evaluering

Evalueringen bygger dels på virksomhedens kommentarer under informationsmødet og dels på en skriftlig evaluering af mødet og rapporten.

Godt halvdelen af de deltagende virksomheder returnerede et udleveret evalueringsskema og meldte tilbage, at "Kom i gang"-værktøjet havde givet et tilfredsstillende udbytte, da dialogen ved mødet dækkede virksomhedens interesser, og strategirapporten blev vurderet at kunne anvendes i det fremtidige miljøarbejde.

To af de virksomheder, som ønskede at deltage i projektet, må betegnes som negative over for miljøtiltag og skulle derfor have meget gode argumenter for frivilligt at gå i gang med miljøarbejde. På trods af denne holdning meldte den ene virksomhed tilbage, at værktøjet havde betydet, at man var gået i gang.

Alle virksomheder havde udfyldt dataindsamlingen, men nogle udtrykte, at det var et stort arbejde, fordi mængderne ikke kan indhentes fra virksomhedens bogholderi.

Man skal derfor indhente oplysninger hos leverandører eller eventuelt sammentælle fakturaer.

Mange virksomheder var dog glade for at have lavet opgørelsen, fordi man nu havde et materiale at udlevere til kunder, der stillede spørgsmål til virksomhedens ressourceforbrug.

En del virksomheder fortalte, at den overraskelse over størrelsen af forbrug og spild, man fik ved dataindsamlingen, var direkte medvirkende til at vælge en strategi for miljøledelse.

Skønt nøgletallene var simple, satte de gang i diskussionen, og virksomhederne var meget interesserede i videreudvikling af talstørrelser, der kan anvendes til at måle miljøindsatsen.

Flere virksomheder udtrykte tilfredshed over, at mødet gjorde det muligt at få information om forskellige begreber om miljø, og hvad der foregår på området i branchen.

Oplysninger om lovkrav, der ikke var opfyldt, blev modtaget positivt. På en af virksomhederne blev konsulenten takket for at have gjort opmærksom på, at opbevaringen af affald ikke levede helt op til lovgivningens krav.

Flere virksomheder nævnte den branchespecifikke viden om f.eks. mulige substitutionsprodukter som en af årsagerne til at anvende GA i stedet for andre rådgivere.

_________________________________________

1 Flere rotationstrykkerier har dog senere søgt og fået licens til svanemærkning af deres tryksager.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]