|
Økonomiske styringsmidler i dansk miljøpolitik 8. Returpantordningen
8.
Returpantordningen
8.1. Returpantordningen for beholdere8.1.1. IntroduktionSalget af øl og sodavand er kun tilladt i Danmark, hvis de er i genanvendelige beholdere, som enten kan genfyldes eller genbruges. Beholdere produceret i Danmark skal være genfyldelige, og beholderen skal godkendes af Miljøstyrelsen. Endvidere skal alle udenlandske beholdere omfattes af en returpantordning, mens alle indenlandsk producerede emner omfattes af et returneringssystem. Salget af øl og sodavand på dåse er ikke tilladt. Europakommission hævder, at ovennævnte er i strid med bestemmelserne i det europæiske emballagedirektiv. Kommissionen mener, at metalbeholdere, glasbeholdere og plastikbeholdere alle er i overensstemmelse med Emballagedirektivet. Det er den danske stats holdning, at direktivet ikke indtil videre indeholder tilstrækkeligt omfattende harmonisering på det pågældende område. Tværtimod hævdes det, at de danske regler kan ses som en forlængelse af de miljømæssige intentioner i direktivet. Hvis ikke der kommer en løsning på sagen, kan Europakommissionen indbringe sagen for EU-domstolen. Systemet har eksisteret siden 1981. Ét af hovedelementerne er returpantordningen, som indebærer, at der betales pant ved køb af øl og sodavand. Dette pant tilbagebetales ved indlevering af den pågældende beholder. Ud over øl og sodavand omfattes andre drikkevarer i genfyldelige beholdere i nogle tilfælde også af returpantordningen. Beholderes, som er omfattet af returpantordningen, indsamles typisk af detailsalgssteder. Andre beholdere indsamles hovedsageligt gennem specielle kommunale indsamlingsordninger. I byer med mere end 2.000 indbyggere, skal kommunen tilbyde en indsamlingsordning til indsamling af al glasaffald, herunder glasbeholdere. 8.1.2. FormålFormålet med systemet er at maksimere genbrugen af drikkebeholdere. I gennemsnit kan en glasflaske genbruges 35-40 gange. 8.1.3. Baggrund for beregningDer er pant på hver enkelte beholder, og dette gælder ligeledes for glasbeholdere og PET-beholdere (plastikbeholdere, der er polyetylenterefalat) Den nuværende pant på små beholdere (<50 CL) er 1,25 kr./beholder og for store beholdere er den mellem 2,5 og 4 kr./beholder. 8.1.4. OpkrævningPantens størrelse fastlægges i en aftale med bryggerierne og detailhandlerne. Niveauet afspejler en balance mellem at sikre et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at returnere beholdere og at sikre, at producenten, som bruger flaskerne er motiveret til faktisk at genbruge de returnerede flasker i stedet for at anskaffe nye. I 1991 ændredes ordningen. Ændringen bestod i indførelsen af en behandlingsafgift på beholdere, der blev modtaget af et detailsalgssted, som ikke sælger produkter i lignende beholdere, og som modtager flere beholdere end detailhandleren sælger. Denne behandlingsafgift skal betales af de detailhandlere, som håndterer systemet i forhold til forbrugerne. Resultatet af denne behandlingsafgift er, at pant og refusion er større på detailhandler/producentniveau end på detailhandler/forbrugerniveau, hvorved der er et økonomisk incitament for detailhandlerne til at støtte systemet fuldt ud. 8.1.5. VurderingDen danske returpantordning har været anvendt med succes i mange år. Returprocenten skønnes at være hele 99% på øl- og sodavandsflasker. Returprocenten er næsten 90% for vin- og spiritusbeholdere, som er omfattet af den frivillige returpant-ordning. For alle andre glasvarer, der indsamles på anden vis, navnlig de kommunale indsamlingsordninger, skønnes det, at returprocenten er næsten 65%. Brugen af genfyldelige vinflasker indebærer, at omkring 60.000 tons affald undgås hvert år. Endvidere indebærer genbrugen af beholderne en reduktion i behovet for at producere nye beholdere og en deraf følgende reduktion i brugen af energi og råstoffer. Omkring 2,8 mia. øl- og sodavandsflasker genfyldes hvert år. Som følge deraf skønnes det, at man undgår at skulle bortskaffe omkring 390.000 tons affald. Dette svarer til omkring 20% af det kommunale affald indsamlet fra husholdningerne.[1] Livscyklusvurderinger viser, at de genfyldelige flasker belaster miljøet mindre end engangsflasker og stålbeholdere. Livscyklusvurderingerne viser også, at aluminiumsbeholdere ikke er nær så gode som genfyldelige beholdere, hvis produktionen er baseret på fossilbrændsler. Dog når man frem til det modsatte resultat, hvis produktionen af aluminiumsbeholdere er baseret på kernekraft. Noter
|