Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter 1. Indledning1.1 Baggrund 1.1 Baggrund Phthalater er en gruppe af kemiske stoffer, der har en bred anvendelse primært som blødgørere. Visse af disse er fundet skadelige for miljø og sundhed. Andre er under mistanke for at have skadelige effekter i miljøet og på sundhed. I 1996 udkom Massestrømsanalysen for phthalater (Hoffmann, 1996), hvor forbruget opgøres for en række anvendelser, herunder blød PVC, maling, lak og lime. Plastindustrien i Danmark har i 1996 udarbejdet en redegørelse om phthalater i blød plast. Denne redegørelse beskriver anvendelsen af phthalater i 28 forskellige typer blød PVC og peger på enkelte mulige alternativer til phthalater som blødgørere i PVC til visse anvendelser. Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i plastindustriens redegørelse udarbejdet en handlingsplan for at reducere anvendelsen af phthalater i blød plast, der i denne forbindelse afgrænses til PVC (Miljø- og Energiministeriet, 1999). Miljøstyrelsen har i denne forbindelse arbejdet med en prioritering, således de mest miljø- og/eller sundhedsproblematiske anvendelser. Det er gjort ved at kombinere den eksisterende viden om forbrug, spredning, risiko for udvaskning af phthalater til vandmiljøet og/eller eksponering af den menneskelige organisme. Lovgivningsmæssigt har Danmark fra 1. april 1999 forbudt phthalater i legetøj af blød plast til børn i alderen 0-3 år. 1.2 Projektets formål Projektets formål er at afklare i hvilket omfang phthalater i udvalgte typer kemiske produkter, såsom fx maling, trykfarver, lak, lime, fugemasser, gummi, støbemasser og silikoneprodukter kan erstattes med mere hensigtsmæssige stoffer. Projektets formål er tillige at vurdere de økonomiske konsekvenser af sådanne substitutioner. Projektet skal således være inspiration for de virksomheder, der producerer de udvalgte produkter, og klarlægge Miljøstyrelsens muligheder for yderligere initiativer på området. Da der er gennemført meget udviklingsarbejde i forbindelse med blød plast, vil fokus i dette projekt være på mulighederne for substitution af phthalater i andre produkter med inspiration fra arbejdet med substitution i blød plast. 1.3 Metode Metoden i første fase har været todelt som følger:
I produktregistret er indhentet data vedrørende registrerede forbrugsmængder og anvendelsesområder. Produktoplysninger i registret indsamles i forbindelse med lovhjemlede anmeldeordninger til Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen samt i forbindelse med forskellige kortlægningsundersøgelser og frivillige anmeldelser. For obligatorisk anmeldte produkter har anmelderen ifølge lovgivningen pligt til at meddele registret ændringer i de registrerede oplysninger. Registrets erfaringer viser dog, at ikke alle anmeldere overholder denne ajourføringspligt. Det skal bemærkes, at en stor del af de undersøgte produkter indeholdende phthalater ikke er registreret i Produktregistret, da de ikke er omfattet af krav om anmeldelse. Oplysningerne i produktregistret skal behandles fortroligt, således at de ikke kan føres tilbage til den enkelte anmelder. Det betyder, at oplysninger om stoffer, der indgår i et eller to produkt(er), kun må offentliggøres, hvis de fremgår af produktets datablad/brugsanvisning. I forbindelse med oplysningerne i produktregistret er det vigtigt at betone, at disse kun dækker de kemiske stoffer/produkter, der ud fra farebegreberne hos enten Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen er omfattet af krav om anmeldelse. En betydelig del af produkterne, især inden for lim og fugemasseområdet, er ikke omfattet af krav om registrering. Af hensyn til fortrolighedskravene omkring Produktregisteret er indhentning af oplysninger fra Produktregisteret sket i samarbejde mellem COWI og Miljøstyrelsen. Dette samarbejde er i praksis gennemføret ved, at COWI har udarbejdet søgeprofiler, mens selve søgningerne er foretaget af Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet, således at COWI kun har fået kendskab til det anonymiserede resultat af søgningen og dermed kun til information, der dækker mere end 3 produkter. I projektet er der således ikke kendskab til alle registrerede produkter inden for de betragtede områder. Til en start er der foretaget en vurdering af, hvilke alternative aktivstoffer henholdsvis metoder, der må anses for relevante til de forskellige anvendelser. De videre vurderinger tager udgangspunkt i de alternativer, der findes mest fordelagtige. Ved vurderingen af de tekniske konsekvenser er der fokuseret på mulige kvalitetsmæssige forskelle mellem de nuværende produkter indeholdende phthalater og mulige produkter hvor phthalater er substitueret med andre typer blødgørere. Det er i denne forbindelse vurderet om substitutionerne ud fra markedsaktørers nuværende viden giver forskelle i holdbarhed, udseende og brugbarhed af produkterne. Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser er der fokuseret på:
Ved vurderingen af disse forhold er der fokuseret på de absolutte meromkostninger såvel som på de relative meromkostninger (i %). De nødvendige oplysninger er tilvejebragt fra især brancheorganisationer, producenter, leverandører og brugere. 1.4 Følgegruppe I forbindelse med projektet har der været afholdt 3 møder. Den nedsatte følgegruppe består af: Anette Harbo, Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri (FDLF) Pernille Andersen, Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) Graca Gosk, Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet Walter Sebastian, Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd Mogens Kragh Hansen, MALER BST Erling Albrectsen, Forbrugerinformation Kim Petersen, Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen (LFH), formand, Miljøstyrelsen Sven Havelund (SVH), sekretær, COWI. Lili Bothmann fra CASCO A/S har repræsenteret Walter Sebastian på det andet møde i følgegruppen. Jørgen Knudsen, ligeledes fra CASCO A/S, har deltaget i det tredje møde i følgegruppen. 1.5 Læsevejledning 1.5.1 Referencerne I det følgende anvendes et referencesystem, der markeres med (.....,.....) og som er skrevet helt ud i referencelisten. Placeres (....,.) før et punktum, dækker referenceoplysningen den pågældende sætning. Er (.....) placeret efter et punktum, dækker den hele det foregående afsnit. En stor del af datagrundlaget er indhentet via personlige kontakter til markedsaktører, der ikke ønsker, at deres data kan relateres til deres virksomhed. Der er derfor til disse oplysninger benyttet et skjult referencesystem, der kan aktiveres med henblik på at verificere oplysninger. I referencelisten er der oprettet en reference til den personlige kommunikation. I selve teksten er markeret, hvor mange aktører, der har været kommunikeret med i forbindelse med en oplysning. 1.5.2 Beskrivelse af de enkelte kapitler De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. For at opnå et overordnet overblik kan kapitlerne med fordel læses sammenhængende. Kapitel 2 Her beskrives hvilke produktgrupper undersøgelsen omfatter, og hvilke phthalater (CAS nr.) der tages udgangspunkt i. Kapitel 3 I dette kapitel beskrives produktgrupperne hver for sig. Hver gruppe beskrives via tre afsnit. Under typeopdelingen afgrænses hvilke typiske anvendelser der er relevante for produktgruppen. I afsnittet om forbrug af phthalater refereres til de mængder, som fremgår af massestrømsanalysen for 1992 (Hoffmann, 1996). Er der tale om ny viden om de forbrugte mængder, angives de her. Afsnittet om substitutionsmuligheder indeholder resultaterne af kortlægningen i dette projekt. I det afsluttende afsnit er de identificerede muligheder inden for de enkelte produktgrupper oplistet og vurderet i forhold til listen over farlige stoffer. Kapitel 4 Med baggrund i de tidligere kapitler opstilles i dette kapitel et scenarium for, hvordan brugen af phthalater teknisk set kan substitueres 100%. Med udgangspunkt i dette scenarium gennemføres en økonomisk vurdering af konsekvenserne af en komplet substitution af phthalater i de betragtede produkter. Omkostningerne ved substitutionen er beregnet. Disse beregninger er samlet til en vurdering af de samlede omkostninger. Kapitel 5 Her vurderes de muligheder for handling, som denne undersøgelse peger på. Kapitel 6 På baggrund af de tidligere kapitler samles i kapitel 6 de konklusioner, som projektet giver anledning til. Kapitel 7 Listen over den litteratur, som dette projekt referer til, er samlet i kapitel 7. Kapitel 8 De myndigheder, organisationer og virksomheder, som er kontaktet i forbindelse med dette projekt, er listet her.
|
|||