Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter 2. Undersøgelsens udgangspunktOmdrejningspunktet for undersøgelsen er identifikation af forslag til hvordan phthalater i visse ikke-PVC-produkter kan substitueres. Undersøgelsen er således ikke en egentlig massestrømsanalyse, men tager udgangspunkt i massestrømsanalysen for situationen i 1992 (Hoffmann, 1996) og terminologien heri. Den miljø- og sundhedsmæssige vurdering er ikke en del af undersøgelsen. Miljøstyrelsen har igangsat et særskilt projekt omhandlende miljø- og sundhedsmæssig vurdering af 11 alternativer til phthalater. Oplistningen af identificerede alternativer til phthalater er foretaget ud fra stoffernes placering på udvalgte lister således, at der er set bort fra stoffer med åbenlyse negative effekter på miljø og sundhed. Det kan således ikke udelukkes, at visse af de oplistede alternativer kan være forbundet med omdiskuterede effekter, der endnu ikke er dokumenterede. Udgangspunktet for projektet er således phthalaterne i Tabel 2.1 med fokus på de sidste 10 rækker og følgende produkter udvalgt af Miljøstyrelsen:
Tabel 2.1
* I forbindelse med risikovurderingen af diisononylphthalat er forbindelsen blevet forbundet med tre CAS nr. og tre EINECS nr. 249-079-5, 237-954-4 og 271-090-9 Det totale forbrug af phthalater er for 1992 opgjort til 9.500-10.700 tons/år, hvor 90% anvendes i PVC og resten i ovennævnte produkter. Lægges hertil den mængde, som årligt deponeres i Danmark kan importen af phthalater til fremstilling af produkter i Danmark opgøres til i alt at andrage 11.500-14.000 tons/år. (Hoffmann, 1996). Ifølge enkelte betydende råvareleverandører er salget af phthalater i Danmark i øjeblikket stigende (1 markedsaktør, 99/00). Forbruget af phthalater i blød PVC er opgjort til 11.000 tons i 1995 (Miljø- og Energiministeriet, 1999). I det danske produktregister er der registreret ca. 180 stoffer, hvis funktion er registreret som blødgørere. Med hensyn til søgningerne i det danske produktregister skal følgende bemærkes:
Som det fremgår af Tabel 2.2 er der i det danske produktregister registreret ca. 2.000 produkter indeholdende phthalater. Antallet af produkter reduceres fra de ca. 2.000 til 1.200 for at tage højde for, at mange af de registrerede trykfarver og malinger kun adskiller sig fra hinanden via forskellige nuancer - ellers er produkternes formuleringer identiske. Det skal bemærkes, at der hersker usikkerhed om enkelte råvarers indhold af phthalater, idet ikke alle råvarer er omfattet af kravet om anmeldelse til Produktregistret. En stor del af de blødgjorte produkter på markedet er ligeledes ikke omfattet af krav om anmeldelse. Tabel 2.2
Ved vurderingen af substitutionsmulighederne er det centralt at betragte kvaliteten af produkterne med og uden phthalater. I denne undersøgelse opfattes kvaliteten af et produkt ved, hvor godt det udfylder sin funktion. Produktets kvalitet kan således udtrykkes ved den tid som dets funktion opfyldes i. Denne periode defineres her som produktets levetid. Der er for visse af de betragtede produkter (trykfarver, maling og lak) således tale om en oplevet kvalitet som fx. oplevelsen af, hvornår en malet overflade er falmet. For fuge- og støbemasserne er der tale om et mere konkret kvalitetsbegreb - nemlig den tid (levetid), som går, inden produktet skal udskiftes på grund af fx dannelse af revner. For de undersøgte produkter vil levetiden ifølge visse brugere af de phthalatfrie produkter generelt blive forkortet, men producenterne betoner, at det ikke kan udelukkes, at levetiden på længere sigt kan forøges. Da den nuværende levetid for de fleste af de undersøgte produkter er meget lang (op til 20-30 år) er det ikke i øjeblikket muligt at afgøre om brugerne eller producenterne får ret.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||