Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter 3. Substitutionsmuligheder i udvalgte produktgrupper3.1 Trykfarver 3.2 Maling og lak 3.3 Lime 3.4 Fugemasser 3.6 Gummi 3.7 Støbemasser I det følgende gennemgås for de enkelte produktgrupper hvilke muligheder for substitution af phthalater, som denne undersøgelse har identificeret inden for hver enkelt produktgruppe. Alle tekniske konsekvenser af substitutionen kan naturligvis ikke forudsiges, idet der ikke er gennemført tekniske afprøvninger i fuldskala for alle phthalatfrie produkter. Under hver produktgruppe refereres til hvor stor en mængde phthalat, der ifølge (Hoffmann, 1996) blev anvendt inden for produktgruppen i 1992. Det skal betones, at forbruget inden for disse produktgrupper i dag vurderes at være reduceret betydeligt. Salget i Danmark af phthalater til blødgøring af PVC og produkttyperne i denne undersøgelse forventes af råvareleverandører at blive formindsket med 2-3% pr. år i de næste 10 år. I øjeblikket er det samlede salg stigende. (1 markedsaktør, 99/00). Forbruget i 1992 af phthalater til forskellige anvendelser er derfor i Tabel 3.1 transformeret til et forbrug i år 2000. Tabel 3.1
I det danske produktregister er der registreret ca. 180 stoffer, der fungerer som blødgørere i diverse produkter. Selv om disse stoffer er registreret som blødgørere, er det langt fra sikkert, at de kan erstatte phthalater. Det er muligt at de kan erstatte phthalater i én anvendelse, men ikke i andre. Disse stoffer vil være såkaldte eksterne blødgørere, som tilsættes produktet. Flere markedsaktører arbejder med et koncept om interne blødgørere, som indbygges og fikseres i produktets polymer, hvilket forhindrer migrationen af blødgøreren. Denne interne blødgøring er markant dyrere at anvende end den eksterne, hvor blødgøreren tilsættes den endelige formulering (1 markedsaktør, 99/00). Der foregår ingen produktion af polymerer i Danmark, hvorved arbejdet med intern blødgøring foregår mellem danske brugere af polymerer og udenlandske producenter (1 markedsaktør, 99/00). Der har igennem længere tid været arbejdet med udvikling af substitutionsmuligheder for phthalater i forskellige produkter, men udenlandske producenter af phthalater betoner, at de ikke arbejder med udvikling af alternativer til phthalater og ikke vil være i stand til umiddelbart at ændre deres produktion, idet syntesen af alternativerne vurderes at være markant anderledes end syntesen af phthalater (1 markedsaktør, 99/00). Produktionen af andre blødgørere end phthalater vil derfor sandsynligvis blive varetaget af andre aktører på markedet. Det skal i denne forbindelse betones, at der ikke produceres blødgøre i Danmark. Arbejdet med at identificere alternativer til phthalater har ført til en længere række forslag til stoffer, der kan substituere phthalater inden for begrænsede områder. Der er således ikke udviklet substitutter, der bredt set kan erstatte alle phthalater i alle anvendelser. Der arbejdes hos visse aktører med nye koncepter for blødgøring af visse produkttyper. Det er især inden for produktudvikling af elastiske fugemasser, hvor der bl.a. arbejdes med at kombinere egenskaber fra hovedtyperne polyurethan, silikonepolymere mv. En kemikalieleverandør vurderer, at forskellige adipater kan erstatte phthalater i flere forskellige produkttyper. Diisodecyladipat (CAS: 27178-16-1) og dioctyladipat (di-(2-ethylhexyl)adipat, CAS 103-23-1). I øjeblikket vurderes det, at især kombinationer af forskellige benzoater vil kunne erstatte phthalater i flest produkttyper, så som trykfarver og fugemasser. De svenske erfaringer tyder dog på, at den optimale substitution af phthalater med fx benzoater endnu ikke er gennemført. Det er således FDLF's vurdering, at den svenske substitution ikke er længere fremme end den danske. I forbindelse med substitution af blødgørende phthalater er det centralt at phthalaterne kan have andre funktioner i produktet end blødgøring. Det samme gør sig gældende for visse af de alternative blødgørere, hvor der fx kan være tale om flammehæmning, som enkelte af de identificerede alternativer, fx tricresylphosphat, kan udvise (Lassen, 1999). I forlængelse af ønsket om at substituere bromerede flammehæmmere kan arbejdet med at finde substitutionsmulighederne inden for blødgøring og flammehæmning således berige hinanden. 3.1 Trykfarver 3.1.1 Typeopdeling I forhold til forbrug af phthalater er det relevant at opdele trykfarverne på følgende måde:
3.1.2 Forbrug og koncentrationer af phthalater i udvalgte trykfarver Ifølge branchen har alle af de ovennævnte typer trykfaver tidligere indeholdt phthalater. Ifølge Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) kan visse farver til tryk på papir og plast indeholde op til 2,5% dibutylphthalat. Plastisolfarver kan ligeledes ifølge GA indeholde op til 50% phthalater. DEHP anvendes normalt som blødgører i trykfarver. Adskillige trykfarver til trykning i arkoffset er ifølge GA godkendt til svanemærkede tryksager, der ikke må indeholde trykfarver med phthalater. Det samlede forbrug af phthalater i trykfarver var i 1992 90-270 tons (Hoffmann, 1996). Det nuværende forbrug af phthalater anslås i dette projekts økonomiske beregninger til 50 tons pr. år. Det baseres på, at aktører i branchen oplyser, at de siden 1992 har reduceret deres forbrug af phthalater med ca. 80% (2 markedsaktører, 99/00). På baggrund af (Hoffmann, 1996) vurderes, at et centralt skøn for trykfarvers phthalatindhold i 1992 som gennemsnit var 4%. Det vurderes i dag at være tæt på 0. I afsnit 4.5 under den økonomiske vurdering estimeres indholdet af phthalater i trykfarver blødgjort med phthalater konservativt til 1%. 3.1.3 Substitutionsforslag Udviklingsarbejdet inden for dette felt er især baseret på sebacater, hvor dioctylsebacat (CAS 122-62-3) og dibutylsebacat (CAS 109-43-3) tillægges det største potentiale (1 markedsaktør, 99/00) . En råvareleverandør peger på følgende substitutionsmuligheder:
I forbindelse med tekstiltryk er det muligt at anvende den såkaldte transferteknik, hvor farven først trykkes på papir. Ofte indeholder farverne til denne teknik phthalater, men der er kendskab til én farve, der kan anvendes i denne teknik, og som ikke indeholder phthalater. I Tabel 3.2 er listet udvalgte CAS nr., der i Produktregistret er registreret som ikke phthalatbaserede blødgørere i trykfarver. Tabel 3.2
I Tabel 3.3 er 9 identificerede substitutionsmuligheder i trykfarver listet samlet. Tabel 3.3
3.1.4 Barriere for substitution Tidligere var en stor del af udviklingsarbejdet her baseret på forskellige glycoler, der viste sig at være for fedtede til trykfarver (1 markedsaktør, 99/00) . De nuværende alternative blødgørere til trykfarver er for en stor dels vedkommende udviklet med baggrund i bl.a. FDA's krav til emballager, der kommer i kontakt med fødevarer (1 markedsaktør, 99/00). Levetid og funktionskrav Aktører udtrykker at substitutionen er lykkedes til de fleste anvendelser og at de stillede funktionskrav dermed er opfyldt (2 markedsaktører, 99/00). Levetiden vurderes at være lidt kortere for produkter med trykfarver uden phthalater (1 markedsaktør, 99/00), men udviklingen inden for især emballageområdet går i retning af levering just in time. Disse produkter opholder sig således i kortere og kortere tid på lager og har dermed en stadig kortere levetid. Forkortelsen af levetiden for produkterne på grund af substitutionen er således på længere sigt ikke synlig i forhold til forkortelsen foranlediget af den hurtigere levering (1 markedsaktør, 99/00). I afsnit 4.4.3 under den økonomiske vurdering er der regnet med at levetiden af produkter med trykfarver reduceres med ca. 5% på grund af substitutionen. 3.2 Maling og lak 3.2.1 Typeopdeling Området er meget bredt, men typer med relevans for dette projekt er epoxy- og acrylatbaserede produkter samt nitrocelluloselak. 3.2.2 Forbrug og koncentrationer af phthalater i udvalgte maling-/ lakprodukter Problemet med ikke 100% kendskab til råvarernes indhold af phthalater er som i andre kemiske produkter kendt i forbindelse med maling-/lakprodukter. Brugen af blødgøreren DEHP udgjorde i 1994 ca. 5 tons og er nu ifølge brancheorganisationen FDLF faset ud. En betydende leverandør af phthalater betoner, at diisodecylphthalat (CAS 26761-40-0) har en betydende andel af afsætningen af phthalater til maling- og lakindustrien. Bygningsmalinger indeholder generelt ikke phthalater, hverken til privat eller erhvervsmæssig brug. Nitrocelluloselak har erfaringsmæssigt indeholdt 1-5% blødgørere (Hoffmann, 1996). Indholdet i råvarer udgjorde i 1994 en betydelig mængde. Malingstyperne epoxy og PVA indeholder ofte phthalater i varierende mængder . Epoxymalinger indeholder normalt ca. 3% phthalat, primært DBP. Selve hærderne til epoxy-produkter kan indeholde 15-35% phthalater. Den årlige, samlede anvendelse af phthalater i maling og lak i 1994 er blevet vurderet til at udgøre 45-225 tons (Hoffmann, 1996). Det nuværende forbrug af phthalater anslås i dette projekts økonomiske beregninger til 70 tons pr. år. Dette estimat er baseret på oplysninger fra aktører i branchen om, at forbruget er reduceret med ca. 70 % siden 1992 og at den direkte tilsætning af phthalater hos danske producenter var ca. 130 tons i 1994 . På baggrund af (Hoffmann, 1996) vurderes det, at et centralt skøn for phthalatindholdet i 1992 var ca. 3%. Indholdet af phthalater i de phthalatholdige malinger vurderes således at være reduceret til ca. 1% i dag. I den økonomiske vurdering i afsnit 4.5 regnes derfor med et indhold på 1%. 3.2.3 Substitutionsforslag Substitutionen af DEHP er gennemført ved brug af andre phthalater eller blandinger af tricresylphosphat uden indhold af orto-isomerer (CAS nr. 78-32-0) (1 markedsaktør, 99/00). Det skal betones, at den orto-frie tricresyl-phophat er klassificeret Xn (sundhedsskadelig). Triphenylphosphat (TPP, CAS nr. 115-86-6) er en alternativ blødgører, der er mest anvendelig i lakprodukter og produkter baseret på nitrocellulose samt celluloseacetat (HSDB, 1999). 2 råvareleverandører peger på følgende substitutionsmuligheder:
I Tabel 3.4 er listet udvalgte CAS nr., der i Produktregistret er registreret som ikke-phthalatbaserede blødgørere i malingprodukter - alle farvenuancer er medtaget. Tabel 3.4
I Tabel 3.5 er 10 identificerede substitutionsmuligheder i maling og lak listet samlet. Tabel 3.5
3.2.4 Barriere for substitution Levetid og funktionskrav De svenske erfaringer viser, at substitutionen kan gennemføres i malinger til privat brug, så funktionskravene er opfyldt, men ofte kan substitutionen ikke gennemføres som en udskiftning af phthalaterne med et andet stof. Ofte skal hele recepten udformes med helt nye ingredienser, især med hensyn til bindemidler. I forhold til bygningsmalinger til både privat og erhvervsmæssig brug er disse phthalatfrie. Tiden mellem to nymalinger af en overflade vurderes af enkelte markedsaktører at være lidt kortere for maling og lak uden phthalater, idet der er nogen erfaringer med at overflader malet uden phthalater falmer hurtigere end overflader malet med phthalatholdige malinger. Enkelte aktører betoner dog i denne forbindelse at substitution af hurtigt migrerende blødgørere med langsomt migrerende blødgørere kan forøge tiden mellem to nymalinger. I afsnit 4.4.3 under den økonomiske vurdering er der meget konservativt regnet med, at denne "levetid" af en malet overflade reduceres med ca. 5%. 3.3 Lime 3.3.1 Typeinddeling Lime inddeles her i tre grupper:
En særlig type lim er de såkaldte smeltelime, der normalt er EVA- eller lime baseret på polyethylenterephthalat (PET) og indeholder ikke phthalater. 3.3.2 Forbrug og koncentrationer af phthalater i udvalgte limprodukter Tidligere har phthalater været anvendt i alle typer limprodukter på det danske marked med hovedvægt på industrilime. I dag ligger 90% af forbruget af phthalater stadig inden for industrilime (1 markedsaktør, 99/00). I lime til privat brug er phthalaterne stort set udfaset (1 markedsaktør, 99/00). Størsteparten af forbruget af phthalater er lokaliseret til ganske få producenter (mindre end ti) og primært til dispersionslime. En betydende råvareleverandør betoner, at afsætningen af phthalater til produktion af lim domineres af phthalaten dibutylphthalat (CAS 84-74-2). Ifølge (Hoffmann, 1996) var det maksimale forbrug i 1992 af phthalater i lim 220 tons pr. år. Polyvinylacetatlim (PVAc) til limning af træ mod træ har et lavt indhold af phthalater, 2-3%. PVAc-lime til folielaminering af træfiberplader indeholder typisk 6-8% phthalater. PVAc-lime til emballageindustrien har typisk haft et indhold på op til 20-30%. I dag er substitutionen af phthalater gennemført i mange PVAc-lime til både træ og emballager, bl.a. på grund af skift til ethylenvinylacetat (EVA) som polymerdispersion. I forbindelse med tildeling af svanemærke til tryksager betoner branchen, at 10-15 dispersionslime på grund af phthalatindholdet har bevirket, at den samlede tryksag ikke kan opnå Svanemærke. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at ingen såkaldte smeltelime har blokeret for tildeling af Svanemærke til tryksager. Det nuværende forbrug af phthalater anslås i dette projekts økonomiske beregninger til 220 tons pr. år, hvilket svarer til en reduktion på 33% af branchens opgørelse af phthalatforbruget i 1994. På baggrund af oplysninger i (Hoffmann, 1996) vurderes, at ca. 4% er et skøn for phthalatindholdet i lime i 1992. Ifølge brancheorganisationen er det i dag tonnagemæssigt højst 25% af limene, der indeholder phthalater. Ud fra dette skønnes det gennemsnitlige indhold af phthalater i lim i dag at være 4% for de phthalatholdige lime (og 1% for alle lime samlet). 3.3.3 Substitutionsforslag En råvareleverandør foreslår til både lime og fugemasser følgende substitutter.
Markedsaktører har desuden peget på 2,2,4-Trimethyl-1,3-pentandioldiisobutyrat (CAS 6846-50-0) som et alternativ til phthalater i lime. Dispersionslime til gulve og vægge samt træ indeholder i dag generelt set ikke phthalater. Der er i forbindelse med disse limtyper erfaringer med at blødgøre dem med et indhold af butyldiglycolacetat på mindre end 5%. Dispersionslim baseret på polyvinylacetat kan blødgøres med derivater af glycoler og benzoater, som fx dipropylenglycoldibenzoat (Krogh, 1999). To råvareleverandører peger på følgende substitutionsmuligheder:
De såkaldte smeltelime indeholder ikke - og har ikke indeholdt - phthalater ifølge markedsaktører. De kan blødgøres med triphenylphosphat (TPP, CAS 115-86-6) (HSDB, 1999). En substitution af processer, således at der kan anvendes smeltelime, repræsenterer således et supplement til den direkte kemiske substitution af phthalater. I Tabel 3.6 er listet udvalgte CAS nr., der i Produktregistret er registreret som blødgørere i lime. Tabel 3.6
I Tabel 3.7 er 12 identificerede substitutionsmuligheder i lime listet samlet. Tabel 3.7
3.3.4 Barriere for substitution Levetid og funktionskrav I lime til privat brug er substitutionen stort set gennemført, og funktionskravene dermed opfyldt. Med hensyn til industrilime er det afgørende funktionskrav det tidsrum, der dækker den tid man har til at fæstne emner til hinanden, og den tid man skal bruge til tørring. Dette Tidsrum er længere for de phthalatfrie lime end for lime med phthalater. I Sverige og hos flere danske producenter er denne barriere overskredet, så substitutionen vurderes af Kemkalieinspektionen stort set at være gennemført i Sverige. Den tid (=levetid) hvor limen opfylder det tekniske behov afhænger af en række faktorer, såsom blødgørerens blandbarhed med polymeren, dens flygtighed mv. Det er således den almindelige opfattelse i branchen, at substitutionen af phthalater kan føre til både kortere og længere levetid. Levetiden af det limede produkt vurderes i gennemsnit at være lidt kortere ved brug af lime uden phthalater. I afsnit 4.4.3 under den økonomiske vurdering er der konservativt regnet med, at levetiden reduceres med ca. 5%. 3.4 Fugemasser 3.4.1 Typeopdeling Denne produktgruppe kan opdeles på flere måder. En typeopdeling er illustreret i Tabel 3.8. Tabel 3.8
Visse af disse fugemasser er baseret på emulsioner, og det er især disse, der indeholder blødgørere, såsom visse phthalater (Miljøministeriet, 1993). 3.4.2 Forbrug og koncentration af phthalater i udvalgte fugemasser Ifølge (Hoffmann, 1996) er det maksimale forbrug af phthalater i fugemasser (udfyldningsmidler) 400 tons/år. Der anvendes 6-8.000 tons fugemasser pr. år, hvoraf silikonefugemasser udgør størstedelen, men der anvendes også væsentlige mængder af PUR-, MS- og acrylfugemasser (Krogh, 1999). Rene silikonefugemasser indeholder ikke phthalater. Blødgøringen kan her fortages med silikoneolier. Acryl-fugemasserne kan indeholde 5-10% diisodecylphthalat og MS-polymererne 10-30% af samme stof (Krogh, 1999). Acrylfugemasser til udvendig brug har tidligere været blødgjort med op til 10% diisononylphthalat, men er i dag stort set phthalatfrie. Polysulfid fugemasser, hvoraf en del importeres, kan være blødgjort med butylbenzylphthalat. Denne type fugemasse anvendes ved fremstilling af termoruder. Til denne anvendelse er alternativet polyurethan-fugemasser, der normalt er blødgjort med phthalater. Fugemasser på basis af MS-polymer indeholdt tidligere generelt store mængder phthalater (10-30%), men i produktudviklingen arbejdes mod at fjerne phthalaterne. Rene bitumenfugemasser og fugemasser baseret på tørrende olier indeholder normalt ikke phthalater . Det nuværende forbrug af phthalater til produktion af fugemasser anslås af branchen til 100 tons pr. år. På baggrund af oplysninger i (Hoffmann, 1996) vurderedes 15-20% at være et centralt skøn for phthalatindholdet i fugemasser i 1992. Branchen anser dette skøn for at være for højt og vurderer, at det gennemsnitlige indhold for hele produktgruppen i dag maksimalt er 1%. Dette skøn bruges i afsnit 4.5 under den økonomiske vurdering. 3.4.3 Substitutionsforslag Enkelte markedsaktører har i løbet af de sidste 10 år substitueret op til 70% af phthalaterne i fugemasser. En råvareleverandør forslår til både lime og fugemasser følgende substitutter:
Markedsaktører har desuden peget på 2,2,4-trimethyl-1,3-pentandiol-diisobutyrat (CAS 6846-50-0) som et alternativ til phthalater i fugemasser. Acryl-fugemasser kan blødgøres med mindre end 2% butyldiglycolacetat (CAS 124-17-4) (Krogh, 1999), hvilket bekræftes af de svenske erfaringer. Det er ligeledes her praktiske erfaringer med at gennemføre en 1:1-substitution af phthalater ved simpelthen at erstatte 1 kg phthalat med 1 kg af et produkt, der er sammensat af tre forskellige benzoater (dipropylenglycoldibenzoat [CAS 27138-31-4], diethylenglycoldibenzoat [CAS 120-55-8] og trietylenglycoldibenzoat [CAS 120-56-9]). Silikoneolier (CAS 63148-62-9), der anvendes i silikonefugemasser, vurderes af visse markedsaktører ved en speciel teknik at kunne anvendes til blødgøring af polyureathan-fugemasser. I fald teknikken kan verificeres er der tale om et helt nyt og anderledes princip, der foreløbig ikke er dokumenteret. Enkelte råvareleverandører peger på følgende substitutionsmuligheder:
I Tabel 3.9 er listet udvalgte CAS nr., der i Produktregistret er registreret som blødgørere i fugemasser. Tabel 3.9
I Tabel 3.10 er 12 identificerede substitutionsmuligheder i fugemasser listet samlet. Tabel 3.10
3.4.4 Barriere for substitution De danske og svenske myndigheders fokus på phthalater har mindsket størrelsen af barriererne for substitution. Der er her tale om en meget kompliceret og meget sammensat produktgruppe, der dækker stort set alle grupper af bindemiddelsystemer. Hvert system kan være opdelt i 1- eller 2-komponent og i vand- eller opløsningsmiddelholdige systemer. Det er således forbundet med mange forskellige vanskeligheder at substituere phthalater med en og kun en alternativ komponent - ofte kræver en substitution en total omformulering af produktet og dermed reklassificering i forhold til miljø, sundhed og teknik (ISO 11600). Baggrunden for behovet for omformulering er bl.a. at udover blødgøring har phthalater ofte andre teknisk set positive funktioner i produktet. Disse sekundære funktioner kan ofte ikke varetages af alternative blødgørere. Branchen vurderer, at indbygningen af blødgørere i polymeren kræver yderligere omfattende undersøgelser. Levetid og funktionskrav En central barriere er den tid, der går inden fugemassen skal udskiftes. Generelt vil denne levetid for fugemassen være kortere for fugemasser uden phthalater. Det vurderes, at levetiden i værste fald reduceres med ca. 20%, men da levetiden for nuværende phthalatholdige fugemasser er lang, findes der naturligvis ikke fuldskala-erfaringer med phthalatfrie fugemassers levetid. Reduktionen på 20% er således visse markedsaktørers estimat af den værst tænkelige situation. Generelt tilsættes blødgørerne til især de emulsionbaserede fugemasser for at gøre den anvendte polymer mere elastisk og dermed mere slidstærk (Miljøministeriet, 1993). De svenske erfaringer viser, at tekniske vanskeligheder kan overskrides i byggebranchen, som i Sverige er meget optaget af at undgå phthalater på grund af det fokus, som myndighederne har sat på dem. I forhold til brugen af benzoater er de svenske erfaringer ikke entydigt gode, idet benzoater ikke er anvendelige i klare/transparente fugemasser og i PUR-fugemasser. I forhold til de klare/transparente er dette sandsynligvis et mindre problem, idet 99% af disse er silikonefugemasser, der ikke indeholder phthalater eller benzoater. Forbruget af MS-polymerer er stigende i Sverige og især i Danmark, hvor produktudviklingen er langt fremme med hensyn til at substituere phthalaterne. 3.5 Silikoneprodukter Silikone indgår i en række produkttyper. Det vurderes, at de væsentligste områder er fugemasser og medicinsk udstyr. Silikonefugemasser er medtaget under fugemasser i afsnit 3.4. Som nævnt i afsnit 3.4.2 indeholder silikonefugemasser ikke phthalater. Udover fugemasser optræder silikoneprodukter i begrænsede mængder på det medicinske område. Arbejdet med substitution af phthalater i medicinsk udstyr er gennemført for de fleste produkter. Det er således den almindelige vurdering hos de to dominerende markedsaktører, at der på det danske marked ikke findes nogen betydelig mængde silikoneprodukter med phthalater. Forbruget af phthalater er derfor i den økonomiske beregning meget konservativt sat til 50 tons pr. år. Baggrunden for dette er, at massestrømsanalysen dækkende 1992 opererer med et forbrug på ikke over 50 tons af phthalater i en restgruppe af anvendelse dækkende over bl.a. isoleringsmaterialer (Hoffmann, 1996). Anvendelsen af phthalater i silikoneprodukter er i (Hoffmann, 1996) ikke opgjort eksplicit, men vurderes til den økonomiske vurdering i dette projekt ikke at udgøre mere end forbruget i restgruppen. Med hensyn til substitutionsmuligheder er der ikke i dette projekt identificeret brugbare forslag. 3.6 Gummi 3.6.1 Typeinddeling Denne produktgruppe er meget bred med hensyn til typer dækkende alt fra produkter, der kan komme i kontakt med fødevarer, til produkter til industrien hvor største volumen hos danske producenter er i automobilindustrien i Sverige og Tyskland. Enkelte produkter kan være blødgjort med op til 50% chlorparaffiner, der samtidig fungerer som flammehæmmere. Det skal i denne forbindelse betones, at langt størstedelen af denne stofgruppe er under udfasning. Det vurderes at dette er det maksimale indhold af blødgørere og dermed det maksimale indhold af phthalater. 3.6.2 Forbrug og koncentrationer af phthalater i udvalgte gummiprodukter Ud fra (Hoffmann, 1996) vurderes forbruget af phthalater i denne produktgruppe at være begrænset til mindre end 50 tons pr. år, der ud fra en konservativ betragtning anvendes til dette projekts økonomiske beregninger. En del af denne mængde kan udgøres af DOP. Mængden af gummi til produkter, der kan komme i kontakt med fødevarer, udgør ca. 10% af forbruget af gummi i Danmark. Afsætningen af gummiprodukter er således af mindre betydning for de danske producenter. De danske producenter fremstiller disse produkter til især Tyskland og USA har på grund af krav på disse markeder generelt valgt helt at undgå phthalater i gummiprodukter, der kan komme i kontakt med fødevarer. På denne måde lever de også op til de danske lovkrav. Ifølge (Hoffmann, 1996) kan indholdet i gummi variere mellem 0 og 50%. Et centralt konservativt skøn for indholdet i de typer gummi, som er blødgjort med phthalater, vurderes i dag at være 30%. Dette skøn bruges i afsnit 4.5 under den økonomiske vurdering. 3.6.3 Substitutionsforslag Olieindustrien arbejder med at udnytte olieprodukters blødgørende effekter , men det er branchens vurdering, at substitution af phthalater i olieprodukter er forbundet med store opløselighedsproblemer. De umiddelbare substitutionsmuligheder vurderes at være lige så problematiske som phthalater med hensyn til mulige påvirkninger af miljø og sundhed. I visse gummityper har der været en lang tradition for at anvende chlorparaffiners egenskaber som både flammehæmmere og blødgørere (Back, 1994). En råvareleverandør peger på følgende substitutionsmuligheder:
Af Tabel 3.11 fremgår det, at der umiddelbart i Produktregistret er registreret et CAS nr. som blødgører i gummiprodukter. Tabel 3.11
I Tabel 3.12 er 6 identificerede substitutionsmuligheder i gummiprodukter listet samlet. Tabel 3.12
3.6.4 Barriere for substitution Levetid og funktionskrav De tekniske vanskeligheder er helt centrale. Enkelte råvareleverandører har betonet at substitutionsmulighederne har alvorligere miljø- og sundhedsmæssige effekter. Markedet i sig selv mindsker størrelsen af barriererne, idet kundekrav fra fødevareindustrien og automobilindustrien tvinger producenter til at udfase brugen af phthalater. Det er således branchens vurdering, at funktionskravene kan opfyldes, således at substitutionen forløber af sig selv (2 markedsaktører, 99/00). Levetiden af de phthalatfrie gummiprodukter vurderes at blive mindsket lidt. Et skøn på ca. 5% er brugt i afsnit 4.4.3 under den økonomiske vurdering. 3.7 Støbemasser 3.7.1 Typeopdeling Der er her tale om en meget bred gruppe af produkter spændende fra forskellige gulvbelægningsmidler, betonoverflade-reparationsprodukter og elektronik- og modelstøbemasser. Fokus i denne undersøgelse har været på cementbaserede produkter til reparation af betonoverflader, idet det mest betydende forbrug af phthalater vurderes at være knyttet til disse støbemasser. Sammensætningen af disse støbemasser varierer meget fra rene cementprodukter til cementprodukter tilsat "plast", der ofte er PVAc. Det er denne plastdel, der kan være blødgjort med phthalater. De rene cementprodukter indeholder normalt ikke phthalater. Plastdelen kan også ifølge enkelte aktører i sjældne tilfælde være baseret på polymerer, primært acrylater, epoxy eller urethan . Det vurderes, at det er meget lidt sandsynligt, at plastdelen er baseret på PVC . Der hersker en del forvirring om terminologien, idet producenter af cementprodukter ikke taler om blødgøring men om overfladeaktive stoffer, der forbedrer flydeegenskaberne af cementen, når denne fx. skal ledes frem til forme . Producenter af disse cementprodukter betoner, at de ikke anvender phthalater. For at opnå maksimal vedhæftning af støbemassen til betonen ved reparation af cementoverflader tilsættes støbemassen en mindre mængde plastpolymer. Disse reparationsstøbemasser forefindes enten som 2-komponent-produkter, hvor plastpolymeren i en vandfase tilsættes cementen, eller som et enkomponent-produkt, hvor plastpolymeren som pulver forefindes blandet med den tørre cement, som ved brug tilsættes vand. 3.7.2 Forbrug og koncentration af phthalater i udvalgte støbemasser Ledende producenter betoner, at forbruget er reduceret markant ved at gå fra flydende produkter til pulverprodukter. Det samlede forbrug i denne produktgruppe vurderes således til at være mindre end 50 tons pr. år svarende til forbruget til andre områder i massestrømsanalysen (Hoffmann, 1996). Der eksisterer på markedet cementbaserede støbemasser og produkter til reparation af cementoverflader uden indhold af phthalater . Produkter med plastificeringsmidler kan indeholde phthalater, men ledende producenter af cementprodukter, der produceres i forme, betoner at disse ikke indeholder phthalater. Det nuværende forbrug af phthalater anslås i dette projekts økonomiske beregninger til 50 tons pr. år. Ifølge (Hoffmann, 1996) kan indholdet i støbemasser variere mellem 0 og 50%. Historisk har indholdet af phthalater varieret meget. Det er branchens vurdering, at det gennemsnitlige indhold er meget mindre end 1%. I den økonomiske beregning regnes derfor konservativt med 1%. 3.7.3 Substitutionsforslag I produktregistret er der registreret 5 CAS nr. som blødgørere i støbemasser. Disse er oplistet i Tabel 3.13. Tabel 3.13
3.7.4 Barriere for substitution Levetid og funktionskrav Der hersker usikkerhed om hvorvidt levetiden for støbemasser bliver kortere eller længere ved substitution af phathalater. Der er ud fra en konservativ betragtning i afsnit 4.4.3 under den økonomiske vurdering regnet med at levetiden reduceres med ca. 5%. Standardiseringsorganisationen CEN har udarbejdet standarder for støbemassernes egenskaber, hvilket gør arbejdet med substitution meget vanskeligt. 3.7.5 Sammenfattende substitutionsmatrice og vurdering i forhold til listen over farlige stoffer I Tabel 3.14 er illustreret et øjebliksbillede af, hvordan markedsaktører, primært råvareleverandører, forventer substitutionen af phthalater i de undersøgte produkter kan forventes at komme til at fremstå om fem år. Matricen er en kvantificering af kvalitative oplysninger. De eksakte tal kan derfor ikke anvendes direkte til at forudsige præcise mængder, men giver et indtryk af hvilke mængder med stor sandsynlighed bliver betydelige og hvilke der bliver ubetydelige. I Tabel 3.14 er for de enkelte produkttyper angivet hvor stor en andel af phthalater, der kan forventes at blive substitueret af de enkelte substitutionsforslag om fem år. Tabel 3.14 Se her! Som det fremgår af de tre følgende skemaer er kun én af de identificerede muligheder opført på Listen over farlige stoffer (LOFS). Det skal her betones, at blødgørere nævnt i ovenstående tabel ikke nødvendigvis kan anvendes i alle typer af produkter inden for de enkelte produktgrupper. Tabellen bør opfattes som et idékatalog over substitutionsmuligheder, der af markedsaktører tillægges vægt, men som naturligvis skal underkastes de nødvendige tekniske undersøgelser inden de vælges som substitutter for phthalater. Det er det generelle indtryk, at produkter hvor phthalater er substitueret med andre typer blødgørere vil have en kortere levetid. Dette er især gældende for fugemasser, hvor de phthalatfrie forventes at skulle udskiftes hurtigere end de phthalatholdige svarende til en levetid på ca. 80% af levetiden for phthalatholdige produkter. For de øvrige produkter, der betragtes i dette projekt, regnes konservativt med en reduktion af levetiden på 5%.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||