Kortlægning og vurdering af substitutionsmuligheder for phthalater i udvalgte produkter

5. Samlet vurdering

Der er stadigt er vist forbrug af phthalater i de undersøgte produktgrupper, men inden for en overskuelige tidshorisont vil det være muligt at substituere denne mængde.

I kapitel 3 forekommer der fordelt på de undersøgte produktgrupper 21 forskellige substitutionsmuligheder, hvoraf der kun er en, der er optaget på listen over farlige stoffer.

Som det fremgår af Tabel 5.1 er der identificeret substitutionsmuligheder i 6 ud af 7 produktgrupper. Den eneste gruppe uden substitutionsmuligheder er silikoneprodukter. Forbruget af phthalater i silikoneprodukter har været meget begrænset og slet ikke synlig i massestrømsanalysen (Hoffmann, 1996). Da markedsaktører betoner, at substitutionen her er gennemført, er der således ikke incitament til at identificere substitutionsmuligheder.

Det centrale skøn over de samlede substitutionsomkostninger i 2000 er ca. kr. 12 mio., mens det for hele perioden 2000 - 2005 er kr. 32 mio.

Hvis der yderligere tages højde for den usikkerhed der kan være ved andre variable som phthalatforbrug, substitutionsforhold etc., kan estimatet for de samlede substitutionsomkostninger for 2000 - 2005 variere helt op til kr. 180 mio.

Det vurderes, at langt de fleste omkostninger ved substitutionen i første led vil blive båret af de virksomheder, der producerer de betragtede produkter. Men i næste led kan forbrugerne komme til at bære en stor del af omkostningerne.

Virksomhedernes muligheder for at lade forbrugerne bære omkostningerne i form af højere salgspriser afhænger af, hvordan forbudet (eller en anden form for begrænsning) sammensættes. Hvis det ikke afholder udenlandske producenter og konkurrenter fra at eksportere til Danmark, vil konkurrencen kunne afholde de danske producenter fra at hæve produkternes priser. I modsat fald må man forvente, at forbrugerne vil komme til at bære den største del af omkostningsstigningen. Forbrugerne vil desuden blive udsat for eventuel levetidsforkortelse af produkterne.

Omkostningerne for det offentlige vurderes at blive overskuelige. Der er allerede nu kontrol- og administrationsomkostninger ved at opretholde forbudet mod phthalatholdigt plastlegetøj for små børn. De omkostninger forventes øget i et vist omfang ved et udvidet eller totalt phthalatforbud.

Et fælles EU-forbud mod phthalater såvel i EU-producerede som importerede varer vil umiddelbart ramme alle medlemslande lige hårdt og derfor hverken stille danske producenter bedre eller dårligere end producenter i andre medlemslande.

Hvis Danmark går enegang og indfører et forbud (eventuelt med en indledende afgift før forbudet træder i kraft), før det indføres på EU-niveau, vil det tvinge danske producenter ud i en substitution, der umiddelbart er forbundet med omkostninger, men som på længere sigt kan give et udviklingsmæssigt forspring i forhold til andre lande.

De europæiske producenter af phthalater er ikke forberedt på en udfasning af brug af phthalater og arbejder generelt ikke med udvikling af substitutionsmuligheder. De umiddelbart identificerede alternativer til phthalater kan ikke produceres på deres nuværende produktionsanlæg.

Levetiden for phthalatfrie produkter vil typisk være kortere end for produkter indeholdende phthalater, men dette er stærkt afhængig af hvordan substitutionen gennemføres. En forøgelse af levetiden kan ikke udelukkes.