| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vandmiljø-2000 

1. Politiske mål for vandkvaliteten og status for opfyldelse heraf

Regeringen har som et overordnet mål at sikre, at vandet i Danmark er rent. Kvaliteten og beskyttelsen af grundvand og vandmiljø - både nationalt og internationalt - er således fortsat prioritet højt i regeringens arbejde, som det fremgår af regeringsgrundlaget fra marts 1998.

Regeringens indsats for, at vi har rent vand i Danmark, kan læses i 'Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse' (Miljø- og Energiministeriet, 1999). Her fremgår det, at regeringen vil arbejde for:

	at de danske vandløb, søer og havområder er rene og af en tilfredsstillende miljømæssig og hygiejnisk kvalitet,
	at udnyttelsen af vandområderne og de tilknyttede ressourcer sker på et bæredygtigt grundlag,
	at fastholde en uforurenet grundvandsressource, og
	at sikre balance mellem grundvandsdannelse og vandindvinding.

Hertil kommer, at regeringen vil opfylde målene i relevante internationale aftaler; det vil sige de mål, der skal forebygge og fjerne forurening af vandmiljøet på sigt, herunder specielt de mål, der sigter mod en progressiv (vedvarende, red.) reduktion af udledninger og tab af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Regeringens målsætninger indebærer, at kun ubetydelige eller svage ændringer i vandmiljøets tilstand på grund af menneskelig aktivitet kan accepteres. Nogle vandområder har desværre en miljøtilstand i øjeblikket, der ikke lever op til målene. I specielle situationer og i særligt udsatte områder må man flere steder acceptere, at der er en ringe eller direkte dårlig miljøtilstand.

Regeringens arbejde med sikring af et renere vandmiljø er i stort omfang baseret på tematiske eller sektorspecifikke handlingsplaner og strategier. Sektor- og temahandlingsplaner er centrale i udviklingen af politikker og strategier for beskyttelse af vandmiljøet. Det er her, de miljømæssige mål konkretiseres, og her der indgås politiske aftaler om den fremtidige miljøindsats. De opstillede miljømæssige mål og effektiviteten af de besluttede tiltag vurderes løbende, bl.a. i de årlige vandmiljøredegørelser og i de natur- og miljøpolitiske redegørelser, der udkommer hvert 4. år. Vurderingerne baseres på amternes tilsyn, resultaterne af NOVA-2003, det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003, samt andre tilsyns- og overvågningsaktiviteter.

Som udgangspunkt skal natur- og miljøproblemerne på vandområdet ses i sammenhæng, hvor formulering af mål og strategier er en rullende proces (der benævnes strategisk miljø-planlægning) med følgende led:

	Politisk fastlæggelse af mål, strategier og midler.
	Løbende tilsyn og overvågning samt opbygning af viden.
	Periodiske vurderinger og evt. justering af mål, strategier og midler.

De konkrete planer skal være baseret på tilgængelig viden om i) samspillet mellem miljø og samfund, ii) de miljømæssige og økonomiske effekter af mulige tiltag samt iii) virkemidlernes effektivitet, således at forvaltning af det danske vandmiljøet er vidensbaseret.

1.1 Søer og vandløb

Tidligere var ferskvandsområderne vigtige elementer i landskabet og udgjorde levestederne for en lang række dyre- og plantearter tilknyttet ferskvandsmiljøet. Opstemninger, dræning og vandindvinding har gjort landskabet mere tørt, og uddybning og udretning af vandløb og fjernelse af vandløbets planter med henblik på at fremme vandafledningen fra de dyrkede arealer har gjort, at antallet af levesteder i vandområderne er formindsket betydeligt. I den forbindelse er der sket en forarmning af dyre- og plantelivet. Næsten 25 % af danske truede dyr og planter tilhører ferskvandsmiljøet.

Regeringens overordnede mål for danske ferskvandsområder er, jf. Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse (Miljø- og Energiministeriet, 1999):

	at forureningen af vandløb og søer med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer nedbringes,
	at indsatsen for at skabe bedre fysiske forhold i vandløbene forstærkes,
	at indsatsen for restaurering fastholdes, og
	at udviklingen i miljøtilstanden i vandløb og søer bliver overvåget med henblik på at kunne iværksætte eventuelle nødvendige supplerende initiativer.

Amterne fastsætter på baggrund af bestemmelser i planloven målsætninger for kvaliteten, anvendelsen og beskyttelsen af vandområderne og definerer kvalitetskrav hertil i regionplanerne. I Danmark er amtsrådene gennem en række bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser m.v. forpligtet til at følge udviklingen i miljøkvaliteten i søer og vandløb, herunder vurdere i hvilket omfang målsætningerne er opfyldt.

1.1.1 Vandløb

I de amtslige regionplaner er der fastsat målsætninger for ca. 24.000 km vandløb. Ved vandløbstilsynet i 1999 blev der ud af ca. 12.000 målsatte stationer ført tilsyn med ca. 4.800. Resultaterne fra 1999 viser, at den fastsatte målsætning er opfyldt på ca. 43 % af vandløbene. Dette svarer stort set til niveauet fra tidligere år (figur 2.1).

Figur 1.1
Udviklingen i vandløbenes målsætningsopfyldelse i perioden 1990-1999.

Selv om der på landsplan ikke er sket en udvikling i målsætningsopfyldelsen, rapporterer flere amter om en forbedret tilstand i de større vandløb, mens der i de mindre vandløb ikke spores den samme forbedring.

Skov- og Naturstyrelsens vurderer på baggrund af amternes indberetninger, at årsagerne til manglende målopfyldelse ofte skyldes dårlige fysiske forhold på grund af hårdhændet vedligeholdelse og regulering af vandløbene, samt i nogle tilfælde reduceret vandføring som følge af vandindvinding (Miljøstyrelsen, 2000a).

Desuden kan spildevandsudledning fra enkeltliggende ejendomme og okkerforurening lokalt være en medvirkende årsag til, at målsætningen ikke er opfyldt. De skadelige effekter af spildevandstilførsel til vandløb beror primært på tilførslen af iltforbrugende stoffer, der er ødelæggende for livsgrundlaget for en række arter. De mindste vandløb er de mest sårbare over for spildevandstilførsel og påvirkes derfor mest af spildevandstilførsel fra enkeltliggende ejendomme på landet.

1.1.2 Søer

I naturbeskyttelsesloven er en sø beskyttet, hvis den er over 100 m2. I Danmark findes ca. 120.000 søer over 100 m2. Langt de fleste af disse er damme og småsøer, og kun godt 2 % (2.762) er større end 1 hektar (10.000 m2). I Danmark er der ca. 700 målsatte søer, hvoraf der i 1999 blev ført tilsyn med ca. 230 søer (Miljøstyrelsen, 2000a). Tilsynet viste, at ca. 30 % af de undersøgte søer opfyldte den fastsatte målsætning, hvilket er uforandret i forhold til tidligere år (figur 2.2).

Figur 1.2
Udviklingen i søernes målsætningsopfyldelse i perioden 1990-1999.

Skov- og Naturstyrelsen vurderer på baggrund af indberetninger fra amterne, at årsagerne til manglende målopfyldelse er udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealerne samt tilførsel af dårligt renset spildevand fra de ejendomme, der ligger spredt i oplandene til søerne. Denne vurdering understøttes af Danmarks Miljøundersøgelser, der i rapporteringen af NOVA-2003, det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003, for 1999 viser, at 73 % af fosfortilførslen og 78 % af kvælstoftilførslen til søerne stammede fra det åbne land, mens punktkilderne (herunder den spredte bebyggelse) bidrog med henholdsvis 20 % af fosfor- og 6 % af kvælstoftilførslerne (Jensen m.fl., 2000).

Mange danske søer er i dag så næringsrige, at de er skiftet fra en klarvandet til en uklar tilstand. Næringsrigdommen har en række negative effekter på søernes miljøkvalitet. Som hovedregel er der i takt med den stigende næringsrigdom sket en forarmning i retning af færre plante- og dyrearter. To vigtige eksempler er undervandsplanterne, der ofte er forsvundet eller reduceret kraftigt i det uklare vand, og fiskebestanden, der bliver domineret af få, men talrigt forekommende arter af fredfisk (skaller og brasen).

For at rette op på disse uønskede forhold er der gennem mange år arbejdet på at reducere tilførslerne af næringsstoffer til søerne. Imidlertid er der typisk en høj grad af træghed i søerne. Selv om tilførslerne af næringsstoffer reduceres, vil ophobede næringsstoffer på bunden frigives til vandet og i en lang årrække fastholde søen i en uklar tilstand. Ligeledes kan en fiskebestand uden tilstrækkeligt mange rovfisk medvirke til at fastholde den uønskede tilstand.

En grundlæggende forudsætning for at opnå en bedre vandkvalitet er imidlertid, at den eksterne næringsstoftilførsel er reduceret tilstrækkelig. Det vil i de lavvandede søer sige helst ned under en ligevægtskoncentration under 0,05-0,10 mg fosfor pr. liter og i dybe søer helst ned under 0,02-0,05 mg fosfor pr. liter. Dette kan kun ske ved at reducere stoftilførslerne, specielt fra dyrkede arealer og spredt bebyggelse. I de søer, hvor den eksterne næringstoftilførsel er nedbragt tilstrækkeligt, kan en forbedring i miljøtilstanden i nogle tilfælde fremskyndes ved at gennemføre en sørestaurering.

1.2 Marine områder

Ud over de nationale initiativer i Vandmiljøplan I og II til opnåelse af de overordnede mål for miljøtilstanden i de danske havområder udgør den danske deltagelse i bl.a. EU-arbejdet samt arbejdet i de internationale havkonventioner et væsentligt element. Det gælder arbejdet i 'Helsingforskonventionen fra 1992 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet' og 'OSPAR-konventionen fra 1992 til beskyttelse af havmiljøet i det nord-øst-atlantiske område'. Endvidere er 'Esbjerg-deklarationen' fra den 4. Nordsøministerkonference i 1995 (Danish EPA, 1995) af væsentlig betydning for arbejdet med beskyttelse af havmiljøet og med nedbringelse af udledningerne mv. til de marine områder.

De overordnede mål for vandmiljøet betyder med hensyn til de danske farvande:

	at dyre- og plantelivet skal være ubetydeligt eller kun svagt påvirket af menneskeskabt forurening og menneskelige aktiviteter,
	at indholdet af næringsstoffer skal være på et naturligt niveau, herunder at vandets sigt-barhed er naturlig, at der ikke forekommer unaturlige masseopblomstringer af giftige planktonalger eller forureningsbetingede makroalger,
	at iltsvind alene forekommer i naturlige iltsvindsområder, og
	at indholdet af miljøskadelige stoffer for naturligt forekommende stoffer skal være på baggrundsniveau og nær nul for miljøfremmede stoffer.

Den erhvervsmæssige udnyttelse til fiskeri, sejlads, offshore-industri, råstof-indvinding, klapning osv. og de rekreative aktiviteter (fritidssejlads, fiskeri og badning) og anden udnyttelse af havet skal finde sted i respekt for de miljø- og naturmæssige værdier.

I de kystnære havområder er det amtsrådene, der gennem regionplaner fastsætter målene for miljøkvaliteten. De fleste af kystområderne har en generel målsætning. Det betyder, at der kun kan accepteres en svag menneskelig påvirkning af miljøet, og at vandområdet skal have en god hygiejnisk kvalitet.

I de fleste farvande er det tilførsel af næringsstoffer og organisk stof, som har betydning for områdets tilstand. Områder, der har en stor tilførsel af næringsstoffer, vil ofte være karakteriseret ved, at trådalger eller eutrofieringsbetingede makroalger (étårige grønalger) favoriseres på bekostning af andre vegetationstyper. En forøget forekomst af sådanne organismer er derfor ofte et tegn på en uacceptabel tilstand. En forhøjet mængde eller produktion af planktonalger er ligeledes et velkendt tegn på næringsstoftilførsel. Også dybdeudbredelsen af vegetationen, der især afhænger af vandets klarhed, er en indikator for et områdes påvirkning af næringsstoffer. Sammensætningen og mængden af bundfaunaen bruges også som indikator, da faunaen opsummerer miljøtilstanden over en længere periode. Det er især faunaens afhængighed af gode iltforhold og rigelig føde, der betinger tilstanden. Forekomsten af iltsvind skyldes et stort iltforbrug ved nedbrydningen af organisk stof og opstår i perioder med stille vejr. Det organiske stof er overvejende skabt af en stor produktion i havet, som følge af en stor næringsstoftilførsel (Hansen m.fl., 2000).

Det fremgår af Vandmiljø-99 (Miljøstyrelsen, 1999) samt af amternes regionale rapportering, at miljøtilstanden de fleste kystområder er dårligere end ønsket, og at en indsats mod den landbrugsbaserede næringsstoftilførsel er nødvendig for, at opfylde den ønskede målsætning for miljøtilstanden. Tabel 2.1 indeholder en sammenfatning af amternes vurdering af den aktuelle tilstand (1999) i forhold til målsætningen. Tabellen behandler hele vandområder. Der kan derfor godt være lokale forhold, som ikke afspejles fuldt ud.

Målsætningen fra Nordsøministermødet i 1995 om, at udledningen af miljøskadelige stoffer for naturligt forekommende stoffer skal være på baggrundsniveau og nær nul for miljø-fremmede stoffer, skal være opfyldt i år 2020. En langsigtet strategi på dette område er der-for nødvendig (se afsnit 2.2). Fremdriften i dette arbejde vil første gang blive vurderet ved Nordsøministerkonferencen i 2002.

Et af de mest udbredte miljøskadelige stoffer i de danske farvande er TBT, der tilføres havet gennem anvendelse på skibe som antibegroningsmiddel. Det forventes at FNs internationale søfartsorganisation vedtager et forbud mod påførsel af TBT på skibe fra 2003, og at der fra 2008 ikke længere må være påført TBT på skibene.

1.2.1 Fjorde og kystnære områder

I forhold til 1998 er der ikke sket de store ændringer i fjordenes og de kystnære områders miljøtilstand. De fleste fjorde og kystområder lever fortsat ikke op til de fastsatte mål for den ønskede vandkvalitet.

Tabel 2.1 indeholder en sammenfatning af miljøtilstanden i de danske fjorde og kystområder for året 1999. I kolonnen 'Status' angiver '-', at målsætningen ikke vurderes at være opfyldt og '+' at målsætningen vurderes at være opfyldt. Kolonnen 'Kriterier' indeholder en listning af de parametre, der er inddraget ved vurderingen af tilstanden. Kriterierne for vurdering af målsætningsopfyldelse er: NS - næringssaltkoncentrationer; MO - masseopblomstring af planktonalger; G - forekomst af giftige alger, I - iltsvind, O - olieforurening; EM - masseforekomst af eutrofieringsbetingede makroalger; BB - biomasse af bunddyr; SD - sigtdybde; FP - fysisk påvirkning; UB - udbredelse af bundvegetation; MFS - mil-jøfremmede stoffer; IS - Imposex/Intersex; SA - skibsaffald; A - andet. Kolonnen 'Årsager' beskriver de kildetyper, som ud fra amternes vurderinger vurderes at have størst betydning for hhv. opfyldelse eller manglende opfyldelse af miljømålsætningen.

Til forskel fra sidste år er målsætningen for det kystnære Sydlige Bælthav mellem Sjælland og Lolland ikke længere opfyldt, foruden områderne Sejrø Bugt, Vejle Fjord og Køge Bugt nu klart ikke lever op til målsætningerne. Det skyldes bl.a., at indsatsen mod den landbrugsbaserede næringsstoftilførsel endnu ikke har resulteret i nævneværdige forbedringer med hensyn til målsætningsopfyldelse i de marine områder. Det skal nævnes, at der i forhold til sidste år er taget nye områder med i tabellen: Bredningen, Nærå Strand, Aborgminde Nor og Præstø Fjord.

I hovedparten af de undersøgte områder giver de relative lave tungmetalkoncentrationer i fisk og muslinger ikke anledning til manglende målsætningsopfyldelse. Der findes dog områder med forhøjede koncentrationer, hvilket indikerer lokale kilder. Koncentrationen af PAHer var i nogle områder (f.eks. Roskilde Fjord, Horsens Fjord og Odense Fjord) på et niveau, hvor effekter ikke kan udelukkes, men hovedparten af områderne var ikke særligt forurenet med PAH. Koncentrationen af PCBer var i hovedparten af de undersøgte områder generelt så høje, at effekter ikke kan udelukkes.

Generelt var TBT-koncentrationen i muslinger i 1999 lavere end i 1998, samtidigt med at koncentrationen af nedbrydningsprodukterne DBT og MBT på de fleste lokaliteter var på det samme niveau eller højere end i 1998. Det kunne tyde på, at TBT så småt er ved at blive omsat i miljøet og dermed et første tegn på, at indsatsen for at fjerne TBT-kilderne nu begynder at have virkning.

TBT-koncentrationerne overskrider på alle stationer, hvor det er målt i blåmuslinger, de vejledende økotoksikologiske vurderingskriterier for TBT. Det betyder, at der er en stor sandsynlighed for, at der vil forekomme effekter på grund af de forhøjede koncentrationer.

Den udbredte forekomst af kønspåvirkning af TBT på de undersøgte havsnegle viser også, at effekter af TBT er udbredt overalt i vore farvande, såvel i de kystnære som i de mere åbne farvande. Undersøgelserne af de forskellige sneglearter viste tydelige gradienter væk fra større havneområder, hvilket understreger, at havnene er betydelige lokale kilder til TBT (Hansen m.fl., 2000).

Da de miljøfremmede stoffer kun har indgået i overvågningsprogrammet i to år, kan den tidslige udvikling ikke vurderes med sikkerhed.

1.2.2 Åbne farvande

En sammenfatning af miljøtilstanden i de åbne farvande for året 1999 (tabel 2.1) viser at ingen områder lever op til målsætningerne. Med hensyn til eutrofiering er der i forhold til 1998 sket en ændring, idet miljøtilstanden i Kattegat i 1999 ikke lever op til en generel målsætning for den ønskede vandkvalitet. (Hansen m.fl., 2000). For de miljøfremmede stoffer vurderes det med hensyn til TBT, at en generel målsætning ikke er opfyldt på grund af de konstaterede biologiske effekter på konk-snegle selv i de åbne havområder (Hansen m.fl., 2000).

I de indre åbne danske farvande er hovedårsagen til, at de fastsatte målsætninger ikke er opfyldt generelt set, at de landbaserede tilførsler af næringsstoffer samt udslippene til atmosfæren endnu ikke er reduceret som forudsat og dermed ikke har ført til forbedrede forhold med hensyn til målsætningsopfyldelse. I den sydlige del af Nordsøen skyldes det hovedsageligt den store tilførsel af næringsstoffer fra store floder syd for Danmark.

Tabel 1.1
Vurdering af målsætningsopfyldelse i de danske fjorde og kystnære områder, baseret på OSPAR (2000), amternes og det marine fagdatacenters rapportering (se forklaring til forkortelser i teksten).

1.3 Grundvand

Med hensyn til grundvandet i Danmark er målene bl.a.:

	at grundvand skal udgøre en sikker og varig kilde til forsyning af drikkevand,
	at drikkevandskvaliteten og -ressourcen ikke må forringes på grund af forurening og vandindvinding, og
	at udsivende grundvand skal være af en kvalitet, der bidrager til en god miljøtilstand i vandløb og søer.

Det danske grundvand skal som minimum være af den kvalitet, der kræves i vandrammedirektivet. Desuden skal de danske vådområder beskyttes, hvad deres vandbehov angår.

Desuden skal erhvervsmæssig og andre typer udnyttelse af grundvandet ske i respekt for de miljø- og naturmæssige værdier og på et bæredygtigt grundlag. De nærmere detaljer kan læses i 'Danmarks grundvand og drikkevand' (Miljø-styrelsen, 1994) og 'Natur- og Miljø-politisk Redegørelse'.

For grundvandet er der i modsætning til de ferske og marine vande ikke fastsat direkte målsætninger for tilstanden udtrykt ved grundvandets indhold af opløste stoffer eller lignende. Målsætningerne for grundvandet er indirekte i og med, at de er fastsat via kravene til drikkevandet i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Vandbehandlingen på langt de fleste vandværker i Danmark er simpel og består generelt i en mekanisk filtrering og efterfølgende iltning af vandet. Dette forhold betyder, at de krav, som gælder for drikkevandet, kan overføres til også at gælde for grundvandet for en række parametre (f.eks. pesticider). Andre stoffer (f.eks. jern) fjernes dog delvist ved denne vandbehandling, hvorfor kravene til indholdet i drikkevandet af disse stoffer ikke kan overføres direkte til at gælde i grundvandet.

Ud over overvågningen af grundvandet i NOVA-programmet undersøges kvaliteten af det grundvand, som indvindes af vandværkerne, i den obligatoriske boringskontrol. Resultaterne af NOVA-programmet og boringskontrollen viser, at kvaliteten af det danske grundvand generelt set er god, og at grundvandet dermed er velegnet til produktion af drikkevand.

Status med hensyn til nitrat for 1999 er, at omkring 60 % af grundvandsovervågningsboringerne og omkring 68 % af vandværksboringerne er nitratfri. Den vejledende grænseværdi for nitrat i drikkevand på 25 mg pr. liter er overskredet i 25 % af grundvandsovervågningsboringerne og i 8 % af vandværksboringerne. Den geografiske fordeling af nitratfund over 25 mg pr. liter fremgår af figur 2.3.

Den dybdemæssige fordeling af pesticidfundene i grundvandsovervågningen i 1999 fremgar af figur 2.4. I det øverste grundvand findes pesticider i omkring 35 % af de undersøgte prøver. De hyppigst fundne stoffer er triaziner (f.eks. atrazin) og BAM (nedbrydningsprodukt af bl.a. dichlobenil). Begge stofgrupper har været forbudt i en årrække i Danmark.

Det er generelt vanskeligt at pege på en tidslig udvikling i grundvandskvaliteten. Det skyldes i sær den tidsforskydning, der består i, at størstedelen af det grundvand, der måles på i NOVA-programmet, er gammelt. I grundvandsovervågningen er det f.eks. vist, at størstedelen af det grundvand som undersøges, er dannet før den første vandmiljøplan fra 1987.

Da man således ikke i NOVA-programmet sikkert kan vurdere effekten på grundvandet af tiltagene over for landbruget, er det også vanskeligt ud fra de eksisterende data at sige noget sikkert om, hvorvidt de politiske mål på grundvandsområdet er nået. Og det gælder altså for både nitrat og pesticider, som er de stoffer, som hyppigst fører til forureningslukning af vandværksboringer.

Figur 1.3
Nitratkoncentration i vandværkernes boringskontrol for perioden 1990-99. Kun boringer med koncentrationer over 25 mg NO3- pr. liter er medtaget. (Fra GEUS, 2000).

Figur 1.4
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i forskellige dybdeintervaller målt i meter under terræn i 1999, opgjort som filtre med fund under og filtre med fund over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg pr. liter. Det yngste vand findes fortrinsvis i intervallet 0-10 meter under terræn. Der forekommer også enkelte fund af pesticider og nedbrydningsprodukter under 80 meters dybde, men da der kun er undersøgt få filtre, er de angivet ved en enkelt bjælke.

Det er ligeledes vanskeligt at sige noget generelt om forureningssituationen og målsætningsopfyldelsen på baggrund af vandværkernes boringskontrol. Det skyldes ud over tidsforskydningen, at resultaterne af boringskontrollen i sagens natur afspejler vandværkernes opmærksomhed på forureningskilder i oplandet og opmærksomheden i f.eks. medierne om forekomsten af nye stoffer i grundvandet - snarere end generelle sikre tendenser for grundvandets forureningstilstand. Miljøstyrelsen er i samarbejde med GEUS i færd med at kvalitetssikre data fra vandværkernes boringskontrol for at styrke deres anvendelse ved bl.a. fremtidig vurdering af grundvandets forureningstilstand.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |