Miljøforhold ved vedligehold renovering og
nybyggeri i hotel- restaurant- og turistvirksomheder

6. Særlige kendetegn for branchen

6.1 Levetid
6.2 Stort slid/tilsmudsning
6.3 Spidsbelastninger
6.4 Krav til udseende/image
6.5 Stor udskiftning af medarbejdere/gæster/kunder
6.6 Registrering af forbrug
  

Branchen er karakteriseret ved, at der ofte sker vedligehold, renovering og nybyggeri. Årsagen til den store aktivitet i branchen indenfor vedligehold, renovering og nybyggeri er kortlagt og gennemgået i det følgende.

På mange punkter er der ikke nogen forskel mellem bygninger til hoteller og restauranter og lign. og andre former for bygninger, som f.eks. boliger og kontorbyggeri. Bygningsdele som tag og facader er i vidt omfang uafhængige af hvilken type bygning, der er tale om.

Således skal bygherren og de projekterende langt hen af vejen gøre sig de samme miljømæssige overvejelser for de nævnte bygningstyper som for andre bygningstyper.

En miljømæssig optimering af vedligeholds-, renoverings-, og nybyggeriet i Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet må tage udgangspunkt i de særlige kendetegn, som følger med anvendelse af bygninger indenfor dette erhverv.

I det nedenstående er der derfor listet forskellige miljøforhold, der er vigtige at tage hensyn til i forhold til vedligeholds-, renoverings-, og nybyggeriopgaver i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

6.1 Levetid

Kravet til levetid af de forskellige bygningsdele (og af bygningen som helhed) er en meget central miljømæssig parameter. Udformningen af hoteller, restauranter, barer, cafeer og lign. ændrer sig hele tiden – derfor må levetiden af de enkelte bygningsdele nøje overvejes, således at der eksempelvis ikke introduceres miljøpåvirkninger eller anlægsudgifter som øger levetiden udover det nødvendige. Eksempelvis vil valg af miljøbelastende overfladebehandling for at øge levetiden eller valg af aluminium i forhold til ubehandlet træ give unødvendige miljøpåvirkninger, hvis bygningsdelen alligevel udskiftes af andre årsager, før levetiden er forløbet.

Levetiden for byggematerialer/produkter, bygningsdele og inventar i hotel- og restaurationsbranchen er generelt kortere end for eksempel ved bolig- og kontorbyggeri. Årsagen til dette er bl.a:
nødvendig udskiftning/reparation pga. hårdt slid
udskiftning pga. ny mode/nye krav til æstetik
udskiftning pga. nyindretning som følge af ny leder/ejer
nye myndighedskrav

I kapitel 9 findes et skema for "Vedligeholds- og udskiftningsfrekvens for udvalgte bygningsdele og inventar" i hoteller og restauranter; herunder en liste over inventar og bygningsdele, hvor der løbende en gang om året normalt sker eftersyn, service og vedligehold.

6.2 Stort slid/tilsmudsning

Et karakteristika for især restauranter, cafeer, barer, cafeterier og lign. er det meget store slid, som bygninger og inventar udsættes for. Uanset hvilke mål, der sættes for levetid, skal kompletteringen vælges så robust, at levetiden på trods af det store slid bliver som projekteret. Af bygningsdele og inventar hvor der er særligt stort slid og tilsmudsning kan følgende nævnes:
trapper og gulve i reception/indgangspartier/gangarealer i hoteller, restauranter, cafeer, barer mv. (servering af morgenmad er specielt belastende)
overflader på borde og bardiske i restauranter, cafeer mv.
stole i restauranter, cafeer mv.
vægge/lofter i barer/cafeer/cafeterier pga. meget tobaksrøg
vægge/lofter i køkkener pga. mados.
gulve i køkkener, bag bardisk, osv.
gulvtæpper på værelser, særligt ved indgangsdør

Hvis man eksempelvis vælger en slidstærk overflade på områder, som udsættes for stort slid, vil man kunne undgå gentagne overfladebehandlinger eller udskiftninger af gulvtæpper samt hvad dette afstedkommer af miljøpåvirkninger ved materialeforbrug, energiforbrug, indeklimaproblemer, støj, brug af farlige stoffer, arbejdsmiljøproblemer mv.

6.3 Spidsbelastninger

Branchen er karakteriseret ved at have særlige perioder/intervaller, hvor der er spidsbelastninger af forskellige forbrug, særligt hvad angår energi- og vandforbrug.

Spidsbelastninger ved energiforbrug

Der sker et pludseligt stort energiforbrug på følgende områder:
på hotellet, når alle gæster om morgenen tager et varmt bad
på hotellet, når eksempelvis dette pludseligt blive fuldt belagt, og alle rum skal opvarmes
i restauranten, når alle ved spisetid skal have mad (køkkenapparater i køkken, ventilationsanlæg kører for fuld kraft, lys i restaurant mv.)
i konferencelokaler, når disse pludselig fyldes af mange personer (ventilation)

Det er vigtigt i forhold til spidsbelastninger, at virkningsgraden ved normal drift ikke bliver dårlig, fordi der skal være kapacitet til at klare spidsbelastninger. Eksempelvis skal et stort varmtvandsforbrug til bad om morgenen ikke afstedkomme, at store mængder energi bruges til at holde et stort volumen vand varmt resten af dagen.

Spidsbelastninger ved vandforbrug
om morgenen, når alle skal have bad på overnatningssteder som hoteller, vandrerhjem mv.
i køkkenet, når der skal vaskes op/skylles af

6.4 Krav til udseende/image

Flere ting i branchen udskiftes pga. krav til udseendet. Det skyldes altså ikke, at tingene ikke fungerer eller er gået i stykker, men at de skal se ud som nye og følge moden med hensyn til farver osv. Her kan følgende ting nævnes:
stole
borde
sofaer
vægge (males pga. ny mode i farver)
gulvtæpper udskiftes pga. ny mode
gardiner skiftes pga. ny mode i farver/stoffer
service/porcelæn skiftes på grund af ny mode

6.5 Stor udskiftning af medarbejdere/gæster/kunder

Medarbejdere

Branchen er karakteriseret ved, at der indenfor de forskellige medarbejdergrupper er stor udskiftning. Udover den generelle store udskiftning af medarbejdere er en større del af virksomhederne i branchen sæsonvirksomheder, som netop er karakteriseret ved stor medarbejderudskiftning. Generelt er udskiftningen ikke så stor blandt lederne i virksomhederne som blandt følgende medarbejdergrupper:
rengøringspersonale
tjenere
køkkenassistenter
kokke
opvaskere
bartendere
receptionister

Den store udskiftning blandt medarbejderne betyder, at miljøtiltag der forudsætter en særlig adfærd (eksempelvis slukning af ventilationsanlæg, styring af CTS-anlæg, at huske at skrue ned for varmen på værelser, vandspareadfærd i køkkener, mv.) kræver, at nye medarbejdere informeres og instrueres grundigt heri. Da information meget let går tabt ved stor medarbejderudskiftning, er det vigtigt at være opmærksom på dette – særligt ved indførelse af tekniske tiltag, der kræver en bestemt form for adfærd for at virke optimalt. Kortlægningen har vist, at det generelt kan konkluderes, at jo mere automatisk og mindre manuelt styret miljøtiltagene er, jo større chance er der for, at de vil fungere optimalt.

Gæster/kunder

Brugerne i både hoteller og restauranter er, udover medarbejderne, gæster og kunder. Gæster og kunder kommer oftest på hotellet eller i restauranten i en meget kort periode, eksempelvis én overnatning eller ét måltid. Det er derfor meget vigtigt, at der ikke stilles krav til gæster og kunder om at sætte sig ind i indviklede systemer til eksempelvis styring af varme i hotelværelset eller til særlig vandbesparende adfærd ved toiletbesøg i restaurant.

Hvis der skal indføres miljøtiltag, hvor der stilles krav til brugernes adfærd, skal brugerne kunne handle umiddelbart logisk med meget begrænset information. Hvis der stilles større krav, vil miljøtiltaget ikke fungere optimalt, fordi mange brugere ikke vil udvise den korrekte adfærd.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at gæster og kunder normalt ikke kommer til hotel- og restaurationsbranchen for at skulle sætte sig ind i noget men for at slappe af og nyde.

6.6 Registrering af forbrug

Branchen er karakteriseret ved, at der generelt ikke bliver registreret forbrug af energi (el og varme) og forbrug af vand på enkeltområder. Dette betyder, at mange virksomheder indenfor branchen kun har ét eller meget få tal for forbruget af energi og vand. Det er således svært at se, i hvilke dele af virksomheden forbruget er størst og dermed, hvor der bør ydes en indsats for at reducere forbruget.

Et vigtig element i vedligeholds- renoverings- og nybyggeriopgaver er derfor opstilling af målere til registrering af forbrug i de enkelte relevante områder i virksomhederne. Med andre ord: Hvilke nøgletal har virksomhederne behov for, for at:
registrere fordeling af forbrug på relevante områder/processer
udpege områder/processer med størst forbrug
udpege områder/processer med mulighed for reduktion i forbrug
registrere ændringer i forbrug
registrere ændringer på grund af iværksatte tiltag

For yderligere information om indikatorer og nøgletal se kapitel 8.