| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøforhold ved vedligehold renovering og
nybyggeri i hotel- restaurant- og turistvirksomheder

10. Resultater fra testvirksomheder

10.1 Processen om inddragelse af miljøforhold i projekterne

Dette kapitel handler om processen, der er anvendt til at inddrage miljøforhold i projekterne.

Som grundlag for inddragelse af miljøforhold i dette projekt, tages der udgangspunkt i den metode, der er udarbejdet og beskrevet i Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation 121.

Ledelsen på Hotel Prindsen og på Ishøj Hotel og Kursuscenter har besvaret de test- og evalueringsskemaer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med test af alle emnehæfter i HORESTA´s miljøstyringsprojekt. På Hotel Prindsen blev testskemaerne gennemgået af både ledelsen, ingeniøren og arkitekten på opgaven.

Alle rettelser til emnehæfterne er efterfølgende blevet indarbejdet i de endelige udgaver. Begge steder fandtes emnehæfterne særdeles brugbare. Særligt kan bygherre, arkitekter og ingeniører anvende disse lister som miljøchecklister ved større eller mindre projekteringsopgaver.

Ishøj Hotel og Kursuscenter

På Ishøj Hotel og Kursuscenter er der jævnligt i projektforløbet afholdt møder, hvor de vedligeholdelsesopgaver, der har været mest aktuelle, er blevet gennemgået i forhold til at implementere miljørigtige løsninger.

For Ishøj Hotel og Kursuscenter blev der ikke opstillet egentlige miljømålsætninger eller en miljøhandlingsplan. Årsagen til dette var, at ledelsen ikke fandt det relevant, da opgaverne på Ishøj Hotel og Kursuscenter ikke var én sammenhængende opgave men flere små opgaver. Der blev derfor iværksat isolerede miljøundersøgelser i forhold til den konkrete opgave.

RAMBØLL har med baggrund i møderne udarbejdet en liste over, hvilke mulige virkemidler og løsninger, der kan tages i anvendelse for at opnå størst reduktion i miljøpåvirkninger. Disse lister indgår i emnehæfterne i HORESTA´s værktøjskasse Miljø 2100 og fremgår af bilag A til denne rapport. Herudover er der i afsnit 10.4. kort beskrevet konkrete undersøgelser, der er foretaget på Ishøj Hotel og Kursuscenter. Ledelsen på Ishøj Hotel og Kursuscenter har efter møderne gennemgået disse og taget stilling til hvilke løsninger, der skulle tages i anvendelse.

Ved projektets afslutning har ledelsen ved Direktør Birgit Rasmussen på Ishøj Hotel og Kursuscenter besluttet:

	løbende ved udskiftning af minibarer at udskifte disse med Elektrolux, der er de mest energibesparende på markedet
	at udskifte alle toiletter med 2-skylstoiletter
	at udskifte alle blandingsbatterier på badeværelser med termostatstyrede étgrebsbatterier
	at undersøge økonomien i ændring af ventilationssystem, så det kan slukkes i perioder, hvor hotellet har lav belægning
	at inddrage miljømæssige overvejelser beskrevet i virkemiddellisten om tekstiler særligt ved de kommende indkøb af sengelinned og gardiner
	at inddrage miljømæssige overvejelser beskrevet i virkemiddellisten om møbler ved den kommende udskiftning af inventar (møbler)
	at inddrage miljømæssige overvejelser beskrevet i virkemiddellisten om overflader ved valg af type maling til vægge, lofter, karme på værelser og i fællesarealer

Hotel Prindsen

På Hotel Prindsen er projektet i løbet af projekteringen blevet forsinket mange gange og har i perioder været sat i stå på grund af uoverensstemmelser mht. økonomien i projektet. Dette har betydet, at det ikke har været muligt at se det endelige resultat af projekteringen, da byggeriet ikke er tilendebragt ved udarbejdelsen af denne rapport. Det har dog været muligt at gennemføre hele projekteringen og implementere miljøløsninger og virkemidler hele vejen igennem denne.

Der er særligt to elementer, der gennem hele projekteringen har sat en klar begrænsning for muligheden for at implementere miljøtiltag i projektet:

	Tid
	Økonomi

Ad 1. Tid

På baggrund af tidsnød og den kendsgerning, at projektet har været sat i stå flere gange under projekteringen, har ledelsen på Hotel Prindsen været tvunget til at vælge løsninger, ikke ud fra miljømæssige forhold men ene og alene ud fra, hvad der kan leveres hurtigt og til den rette pris.

Ad 2. Økonomi

Økonomien har gennem hele projektforløbet været en parameter, der har sat begrænsning i forhold til valg af miljøtiltag. Generelt kan det beskrives således, at der ikke er blevet valgt miljøtiltag uden, at disse har kunnet medføre bedre driftsøkonomi eller øget komfort for medarbejdere og gæster.

Projektet på Hotel Prindsen startede med en interessetilkendegivelse fra ledelsens side om at deltage i dette projekt. Herefter er der ved projektets start afholdt møder med ledelsen og RAMBØLL, hvor mulige miljømålsætninger for projektet er blevet drøftet. I afsnit 10.2 er overvejelserne omkring valg af miljømålsætninger på Hotel Prindsen gennemgået.

10.2 Miljømålsætninger Prindsen

I det nedenstående er opstillet liste over forslag til miljømålsætninger for udvidelse og renovering af Hotel Prindsen, som er blevet gennemgået med ledelsen på hotellet.

Valget af miljømålsætninger tager udgangspunkt i:

	bygherrens ønsker til valg af miljømålsætninger
	forudsætninger for valg af miljømålsætninger
	særligt væsentlige miljøpåvirkninger fra renovering- og nybyggeri i hotel- og restauranterhvervet

Bygherrens ønsker

Bygherren har klart defineret, at de miljømæssige målsætninger skal hænge økonomisk sammen. Dette skal forstås således, at hvis der skal investeres i miljømæssige forbedringer udover den "almindelige" anlægsudgift til byggeriet, skal investeringen afspejle en "tilsvarende" driftbesparelse.

Bygherren har ligeledes ønsket, at miljømålsætningerne for projektet gerne må være synlige for såvel ansatte som gæster.

Forudsætninger for valg af miljømålsætninger

Følgende forudsætninger skal inddrages i valg af miljømålsætninger:

	dele af ejendommen er fredet, hvilket stiller store krav i forbindelse med ændringer af facader, indretning mv.
	der findes eksisterende varme- og varmtvandssystem, der ikke har kapacitet til at dække nybyggeri og som forventes at skulle gennemgå en større renovering/udskiftning
	der findes etableret elforsyning
	der findes ventilationsanlæg, der ikke forventes at kunne dække nybyggeri og som forventes at skulle gennemgå en kraftig renovering
	placeringen af nybyggeri er fastlagt
	størrelsen af nybyggeri er fastlagt
	forsyning med fjernvarme er fastlagt
	der skal være arkitektonisk sammenhæng mellem gammelt og nyt byggeri
	ombygning og renovering er partiel

Særligt væsentlige miljøpåvirkninger

I vedlagte skema er de væsentligste miljøpåvirkninger ved renovering og nybyggeri i hotel-, restaurant- og turisterhvervet opstillet (se bilag D).

Miljømålsætninger

Med baggrund i de ovenstående forudsætninger for valg af miljømålsætninger er der i det nedenstående opstillet de forslag til miljømålsætninger for renovering og nybyggeriet på Hotel Prindsen, som blev gennemgået med ledelsen på hotellet.

Miljømålsætningerne er endvidere valgt i forhold til:

	hvilke miljømålsætninger, der giver mest miljø for pengene
	muligheden for at gøre noget ved miljøpåvirkningen ud fra dagens knowhow og teknologi

Der er udarbejdet en liste for hver enkelt miljømålsætning med angivelse af hvilke konkrete miljøtiltag (løsninger/virkemidler), der kan iværksættes for at opfylde målsætningen. Listen over løsninger og virkemidler fremgår af bilag B. Denne liste over mulige virkemidler/løsninger gjorde det muligt for ledelsen på Hotel Prindsen at få en idé om hvilke ressourcer, der umiddelbart skulle indgå i projektet ved at vælge en bestemt målsætning.

Følgende miljømålsætninger blev foreslået:

Miljømålsætning 1

Forbrug af energi til el i hele hotellet i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 2

Forbrug af energi til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) i nybyggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 3

Vandforbrug i det nye byggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 4

Levetid af inventar, byggedele og materialer i det nye byggeri optimeres i forhold til anvendelse i hotel og restaurant

Miljømålsætning 5

Indeklima i hotellets nye værelser skal være optimal

Miljømålsætning 6

Begrænsning af arbejdsmiljøbelastningen i det nye byggeri i driftfasen

Miljømålsætning 7

Begrænsning af affaldsmængde, størst mulig genanvendelse samt mindst mulig deponering i udførelsesfasen

Miljømålsætning 8

Stor genanvendelsesgrad og mindst mulig deponering samt mindst mulig miljøbelastning ved nedrivning og bortskaffelse af det nye byggeri

Ledelsen på Hotel Prindsen valgte at fokusere på miljømålsætninger, der kan give væsentlige besparelser på driftøkonomien og derigennem et lavere ressourceforbrug. Herudover blev der fokuseret på indeklimaet, da gæsternes oplevelse af hele hotellet har stor betydning for gæsternes valg af netop Hotel Prindsen frem for et andet hotel.

Med baggrund i ovenstående valgte ledelsen på Hotel Prindsen følgende målsætninger for projektet.

Miljømålsætning 1

Forbrug af energi til el i hele hotellet i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 2

Forbrug af energi til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) i nybyggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 3

Vandforbrug i det nye byggeri i driftfasen minimeres

Miljømålsætning 4

Indeklima i hotellets nye værelser skal være optimal

Herudover blev der valgt nogle få andre områder, hvor der blev sat fokus på miljøet.

10.3 Resultatskemaer/miljøhandlingsplan for Hotel Prindsen

Det videre arbejde med at få implementeret miljømålsætningerne for projektet på Hotel Prindsen er sket efter følgende metode.

Der er blevet udarbejdet et skema (se bilag B), hvor miljømålsætningerne for projektet er opstillet sammen med de mulige virkemidler/løsninger. Dette skema skal ses som en praktisk måde at udforme en miljøhandlingsplan på. Hvert virkemiddel er i projektforløbet gennemgået og undersøgt med henblik på muligheden for iværksættelse og relevans for projektet. Således fremgår det af skemaet hvilken undersøgelse, hvilken teknik og metode og hvilket resultat undersøgelsen gav anledning til. Det fremgår endvidere, hvem der er ansvarlig for udførelsen af opgaven.

Dette skema blev jævnligt i projekteringsforløbet gennemgået på møder, hvor ledelsen fra Hotel Prindsen (Hotelejer Martin Bank), ingeniøren (Per Willaume Andersen, Tegnestuen Bondetinget) og arkitekten (Mette Skovbjerg, Varmings Tegnestue) var tilstede. På nogle møder deltog endvidere entreprenører og leverandører til projektet, f.eks. elinstallatør, VVS installatør samt ventilationsfirma.

Mellem møderne har de ansvarlige for undersøgelsen undersøgt muligheden for at anvende det pågældende virkemiddel og har så på næste møde fremlagt resultatet af undersøgelsen. Med baggrund i undersøgelsen er der efterfølgende blevet taget stilling til, om virkemidlet skulle tages i anvendelse eller ej.

Resultat af alle virkemidler og løsninger, der er gennemgået i projektet fremgår af bilag C.

10.4 Miljøundersøgelser

Udover det skema der er nævnt i afsnit 10.3, er der i det nedenstående en kort beskrivelse af nogle af de miljøundersøgelser, der er blevet foretaget i projektforløbet. Undersøgelserne stammer både fra Hotel Prindsen og fra Ishøj Hotel og Kursuscenter. Undersøgelserne er udarbejdet i notatform og er blevet fremlagt for ledelsen de to steder. Netop disse undersøgelser er valgt, da disse kan give god inspiration til andre tilsvarende projekter i branchen.

10.4.1 CTS

I det nedenstående redegøres der dels for nogle generelle forhold vedr. anvendelsen af CTS-anlæg og dels for de særlige muligheder, som CTS-anlæg giver i hoteller.

(CTS = Central Tilstandskontrol og Styring)

Helt overordnet er ideen i et CTS-anlæg at sammenkæde de lokale styringsfunktioner, som de respektive tekniske anlæg indeholder. Sammenkædningen indebærer, at der udover lokale styringsfunktioner også bliver mulighed for at styre de enkelte anlæg (varme, ventilation, belysning mv.) centralt, og at der centralt kan opsamles informationer om anlæggenes drift.

Begge dele har stor betydning for anlæggenes – og dermed hele bygningens – energiforbrug.

F.eks. kan der ved sammenkædningen af anlæggene stilles vejrdata (oplysninger om temperatur, vindstyrke, solstråling osv.) til rådighed for alle de lokale styringer, der således kan optimeres i forhold til udeklimaet.

I CTS-anlægget kan indlægges alarmer for fejlfunktioner og for overskridelser af grænseværdier for temperaturer mv. Dette muliggør en hurtig indgriben og minimerer dermed komfortforringelser for gæsterne samt unødigt energiforbrug.

Anlæggene kan overvåges fra en PC’er placeret hos den driftsansvarlige, der således kun i mindre omfang behøver at inspicere hvert enkelt anlæg. Han har sågar mulighed for at betjene anlæggene fra sit hjem via en modem-tilslutning

Alle måledata for temperaturer, driftstider, forbrug mv. opsamles ét sted, hvor der ved brug af passende software kan fremstilles tabeller, kurver mv. til brug for energistyringen/det grønne regnskab. Disse måledatas kvalitet og anvendelighed er naturligvis meget afhængig af, hvor og hvordan der måles (jf. kapitel 8 om miljøindikatorer). Det er f.eks. vigtigt aht. udarbejdelse af nøgletal for forbrug, at forbrugsmålere er indbygget således, at forbruget entydigt kan henføres til specifikke anlæg eller til specifikke dele af bygningen. Derved kan det kontrolleres, at de tiltag, der iværksættes for at reducere forbruget, rent faktisk giver den forventede reduktion.

Ovenstående karakteristik af CTS-anlæg gælder helt generelt for branchens bygninger.

I hoteller rummer CTS-anlæg imidlertid nogle særlige muligheder.

Værelsesfløjene på hoteller er karakteriseret ved en uregelmæssig benyttelse. Dels er et værelse jo ikke altid udlejet, og selv om det er udlejet, er det ofte tomt en stor del af tiden. Det giver mulighed for besparelser på såvel el som varme i de ubenyttede perioder.

Udnyttelse af dette besparelsespotentiale forudsætter, at de respektive tekniske anlæg kan styres via et CTS-anlæg, men det forudsætter også, at informationen om, hvorvidt værelset er i brug eller ej er tilgængelig for CTS-anlægget.

Dette kan ske på to niveauer:

	via booking-systemet
	via nøglekort-systemet

På grundlag af informationer fra booking-systemet kan værelsestemperaturen holdes på et lavt niveau, og ventilationen kan være afbrudt, når værelset ikke er udlejet. Endvidere kan det sikres, at lys og andre elforbrugende maskiner i ikke er aktiveret.

En endnu bedre energioptimering fås, hvis CTS-anlægget kommunikerer med nøglekort-systemet således, at ovennævnte funktioner også fungerer, når værelset er udlejet men forladt.

Den energibesparelse, der kan opnås med disse tiltag, vil afhænge meget af udlejningsmønsteret og især af belægningsprocenten. Hvis belægningsprocenten er høj, kan rentabiliteten af tiltagene blive så dårlig, at projektet er uinteressant.

Endelig kan der i forbindelse med sænkning af rumtemperaturen opstå det problem, at det kan tage for lang tid at bringe den op på komfortniveau igen. Det gælder specielt i tunge (mursten eller beton) bygninger. Dette problem er større for hoteller end for de fleste andre bygningstyper, idet hotelgæster i almindelighed næppe vil være villige til at acceptere afvigelser fra den ønskede rumtemperatur.

10.4.2 Minibarer

Energibesparelser på minibarer

Nedenstående belyser mulighederne for elbesparelser på minibarerne på værelser på et hotel.

Iflg. kortlægningsrapporten "Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- & turisterhvervet" udarbejdet af HORESTA og RAMBØLL i 1998 kan elforbruget til minibaren udgøre fra 55% til 70% af værelsets samlede elforbrug. Det er derfor interessant at undersøge mulighederne for at reducere dette forbrug.

I den forbindelse er der principielt to typer virkemidler:

	valg af en energieffektiv minibar
	styring af driftstiden for minibaren

På Ishøj Hotel er minibarerne under løbende udskiftning til nye minibarer af fabrikat Electrolux med en kapacitet på ca. 40 liter.

Electrolux oplyser elforbruget til 0,8 kWh/døgn. Dette forbrug er sammenholdt med forbruget på øvrige minibarer af samme fabrikat og af andre fabrikater på det danske marked, og heraf kan konkluderes, at det oplyste elforbrug er det laveste blandt de undersøgte minibarer.

Der ligger således ikke umiddelbart en mulighed for ved et alternativt valg af minibar at nedbringe energiforbruget.

Tilbage er så styring af driftstiden.

Det er oplyst fra hotellet, at skabet ikke indeholder varer, der tager skade af alm. rumtemperatur. Følgeligt kunne man tænke sig, at strømforsyningen afbrydes i de perioder, hvor værelset er ubenyttet.

Dette er særligt relevant for Ishøj Hotel, idet en stor del af gæsterne er erhvervsfolk. Dette vil sige, at værelserne ikke benyttes i perioden fra fredag morgen til mandag aften – svarende til ca. halvdelen af ugen. Besparelsespotentialet er altså næsten halvdelen af det nuværende forbrug.

I princippet kan afbrydelse af strømmen naturligvis ske manuelt, hvilket er næsten omkostningsfrit. Ønskes en automatisk styring, kan den foregå ved en simpel urstyring på det pågældende eludtag på værelset. En prisbillig løsning er at anskaffe et løst uge-ur (pris ca. kr. 100,-), som kan sættes direkte i eludtaget. Det er dog ikke umiddelbart muligt med denne løsning at sikre sig mod tyveri af uret eller mod indgreb i styringen.

Hertil skal anvendes et ur, der indbygges i dåsen for det eksisterende eludtag. Prisen herfor skønnes til ca. kr. 750 inkl. installation.

Det skal bemærkes, at afbrydelsen af strømforsyningen kan give anledning til to problemer:

Hvis ikke lågen står åben, er der pga. den forhøjede temperatur en risiko for dårligt lugt i skabet. Der må derfor evt. indarbejdes en rutine hos personalet om at åbne/lukke lågerne.

Selv om den aktuelle type af minibar ikke indeholder en frostboks, kan der være risiko for, at små mængder smeltevand fra kølelegemet samler sig i bunden af skabet. Dette kan afklares ved et forsøg i praksis.

10.4.3 Ventilation

Ishøj Hotel og Kursuscenter benyttes fortrinsvis af erhvervsfolk, hvilket betyder, at de fleste værelser står tomme fra fredag morgen til mandag aften.

Det er derfor relevant at overveje, om ventilationsanlægget, der suger opvarmet luft ud fra badeværelserne, kan stoppes i denne periode. Det ville i givet fald kunne spare varme til opvarmning af erstatningsluften, som er udeluft, der tilføres gennem utætheder i huset og evt. gennem udeluftventilerne.

Endvidere kan der muligvis spares el til ventilatordrift.

Værelserne på hotellet er fordelt næsten ligeligt over to etager. Hotellet skal kunne fungere også i weekenden, hvorfor ventilationen kun kan afbrydes på den ene etage.

Der blev rekvireret tegninger af ventilationsanlæggets opbygning. Det fremgik heraf, at ventilationsanlægget kun betjener netop disse to etager. Indgreb i anlægget kan således foretages uden at andre lejere berøres heraf.

Endvidere fremgik det af tegningerne, at hver etage betjenes med en særskilt kanal. Det betyder, at det er muligt på simpel vis at afspærre én af etagerne.

Konkret kunne man tænke sig ændringen udført på den måde, at der på den valgte etage blev indbygget et motordrevet spjæld i kanalen ved afgreningen fra den lodrette installationsskakt. Spjældet kunne aktiveres via en trykknap, placeret på et hensigtsmæssigt sted.

På den anden etage må der formentlig indbygges en volustat (en enhed, der sørger for at holde luftstrømmen konstant) for at undgå, at den udsugede luftstrøm på denne etage stiger, når motorspjældet lukkes.

Det skal bemærkes, at tegningerne ikke indeholder oplysninger om den anvendte ventilatortype. Inden ændringen evt. udføres, bør denne oplysning fremskaffes, således at det kan checkes, hvorledes ventilatoren vil reagere på, at halvdelen af systemet afspærres.

Størrelsen af elbesparelsen vil også afhænge af ventilatortypen.

Det vurderes, at den beskrevne ændring kan udføres på en økonomisk overkommelig måde, og at der derfor vil være tale om en fornuftig miljømæssig og totaløkonomisk investering.

10.4.4 Gulvvarme

Dette notat skal belyse fordele og ulemper ved gulvvarmeanlæg set i relation til energi- og komfortmæssige forhold. Vi har i denne forbindelse fremskaffet nyere undersøgelser på området fra leverandører og højere læreanstalter.

Der er to interessante aspekter:

Undersøgelser af trægheden på gulvvarmeanlæg har vist, at disse anlæg er lige så hurtigt reagerende som traditionelle radiatoranlæg, hvis gulvvarmen indbygges i en let gulvkonstruktion (trægulve med gulvvarmeplader på beton). Disse forhold er gældende for gulve uden tæpper. Lægges der tæpper på gulvene vil gulvvarmeanlægget reagere ved at være længere tid om opvarmningen på grund af den isolerende effekt.

Forsøg har vist, at lufttemperaturen kan sænkes uden at komforttilstanden ændres, da luft- og middelstrålingstemperaturen bidrager med lige vægt til varmetabet fra en stillesiddende person. I praksis skønner vi, at lufttemperaturen kan sænkes med 1-2°C i forhold til situationen uden gulvvarme. Derved opnås en energibesparelse.

På basis af ovenstående kan det foreslås at etablere gulvvarme på parketgulve, hvis disse ikke eller kun i ringe grad dækkes af tæpper.

10.4.5 Gulve i hotelværelser

På Hotel Prindsen er der gennemført en gæsteundersøgelse, hvor 141 gæster er blevet spurgt om, hvilken type gulvbelægning (træ, klinker eller tæpper) de foretrak på hotelværelset og hvilken farve (lys, mørk, andet), som de ønsker på gulvet.

Resultatet af undersøgelsen blev følgende:

Med baggrund i ovenstående har ledelsen på Hotel Prindsen valgt trægulv i en lys farve produceret af nordisk træ i de nye værelser. Det var ikke, ved udarbejdelsen af denne rapport, endelig besluttet hvilken type træ, der vil blive valgt til gulvet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |