Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier
4. Organisk affald
| 4.1 | Affaldstyper |
| 4.2 | Blod |
| 4.3 | Kødrester, fedt og tarme (blødt affald) |
| 4.4 | Gødning fra biler og transportkasser |
| 4.5 | Materiale fra sigtning og fedtudskillelse |
4.1 Affaldstyper
Organisk affald fra et fjerkræslagteri omfatter:
 | ikke spiselige biprodukter (blod, kødrester, fedt og tarme) |
| gødning fra biler og transportkasser |
| materiale fra sigtning og fedtudskillelse |
4.2 Blod
Blod forurener meget. 1l blod svarer til 0,1 til 0,2 kg BOD (måleenhed for organisk materiale, se pkt. 1.5.2). Derfor bør så meget blod som muligt opsamles.
4.2.1 Afløb fra afblødningsområdet
Afblødningsområdet skal udformes således, at skyllevand fra tilstødende områder ikke kan fortynde blodet.
Gulv/blodslisker skal have fald, som gør det muligt at vådsuge eller skrabe blod og blodkager til afløb for blodtank. Opsuget blod ledes til blodtank.
Principskitse af vådsugningsanlæg
Under slagtningen holdes afløb til kloak lukket. Under rengøring holdes afløb til blodtank lukket.
4.2.2 Forlængelse af afblødningsområdet
En sliske i rustfrit stål kan forlænge afdrypningsområdet helt frem til skoldekar, således at blod kan opsamles ved vådsugning eller skrabes til afløb for blodtank.
4.2.3 Køling af blod
Blod, der skal opbevares i længere tid før oparbejdning til blodmel, bør køles ned til en temperatur under 10 oC umiddelbart efter opsamlingen. Kølingen forsinker nedbrydning og udvikling af ilde lugt.
4.3 Kødrester, fedt og tarme (blødt affald)
Opsamling af spild skal ske alle de steder, hvor det finder sted. Det er hensigtsmæssigt at placere bakker i områder, hvor gulvspildet er størst (eksempelvis ved dyrlægeplatform og organudtagningsmaskine).
Opsamling af gulvspild kan ske med gummiskraber og skovl eller med vådsuger (jævnfør afsnit 4.2.1).
Det opsamlede materiale indgår i de råvarer, som leveres til fremstilling af kødfoder eller som anvendes til minkfoder.
For at undgå udvaskning af organisk materiale til spildevand foretages hyppige opsamlinger og under alle omstændigheder før rengøring med vand.
4.3.1 Transport af blødt affald
Ud fra en ressource- og forureningsmæssig betragtning bør man ikke bruge vand til transport af
blødt affald. Vakuum- og trykluftstransportsystemer skal overvejes; dog under hensyntagen til, at støjniveauet ikke forøges i arbejdslokalerne.
4.3.2 Opbevaring af blødt affald
For at bevare friskheden og for at reducere lugtgener bør blødt affald opbevares under køl. Opbevaringen skal ske i tætte containere for at undgå afdræning.
4.4 Gødning fra biler og transportkasser
Gødning fra biler og transportkasser opsamles i gødningscontainere eller på opsamlingsplads, som bør tømmes regelmæssigt af hensyn til lugtgener.
Spildevand fra vognvask og vask af transportkasser ledes gennem sandfang før tilledning til fælles kloaksystem.
Gødning bortskaffes mest hensigtsmæssigt til biogasanlæg.
4.4.1 Indretning af vaskeplads for transportbiler
Vaskepladsen bør indrettes med særligt område for tør opsamling af gødning. Dette kan ske ved opstilling af container, hvortil bilerne bakkes tæt til under tørskrabningen eller med gødningstransportør fra særlig rende på vaskepladsen.
4.4.2 Tørskrabning
Gødning skrabes sammen til container/opsamlingsplads, inden vognen rengøres med vand. Tørskrabning inden vask sikrer, at både vandforbrug og indhold af let opløselige stoffer (gødning) i spildevandet bliver reduceret ganske væsentligt. Tidsforbruget bliver stort set det samme, som hvis der kun vaskes.
4.4.3 Rengøring med vand
Efter tørskrabning rengøres med vand. Det anbefales at anvende spulepistol og trykforøgning (18 – 25 bar). Sprøjtepistolen skal kunne lukke for vandet, når aftrækkeren slippes. Ved trinløs justering af vandtrykket og rækkevidde er det muligt at fjerne skidt såvel på flader som i hjørner.
Kølevand fra kølemaskiner og vakuumpumper kan efter veterinærgodkendelse anvendes til vognvask.
4.4.4 Kassevask
Ved indgangen til vaskeanlæg tømmes kasserne for gødningsrester. Gødningen skrabes sammen og må ikke spules i kloak.
Sigter i vaskeanlæg skal tømmes regelmæssigt for at hindre overløb (og dermed udskylning af gødning til kloak og unødigt vandforbrug).
Bundgruber skal have tilpas størrelse til at hindre overløb.
Vand fra slutskylning bør efter veterinærgodkendelse kunne anvendes til grovskylning af kasser.
Kølevand fra kølemaskiner og vakuumpumper bør også overvejes.
4.5 Materiale fra sigtning og fedtudskillelse
For at udskille faste partikler og suspenderet stof skal vandet sigtes eller filtreres. Suspenderet stof er meget små partikler, der svæver i vandet (ikke opløste stoffer). Jo finere sigten er, desto flere partikler bliver tilbageholdt, men til gengæld bliver sien hurtigere tilstoppet. Det er vigtigt, at urenheder skilles fra vandet så hurtigt som muligt.
Ved pumpning findeles og opslemmes materialet, så det lettere passerer gennem sigter og dermed forøger forureningen.
Udskillelse af fedt kan ske i fedtudskillere. Hvis fedtet er kraftigt emulgeret kan udskillelse være vanskelig, og det kan være nødvendigt at anvende kemisk fældning og flotation i den videre behandling af det fælles spildvand før udledning til kommunalt rensningsanlæg.
Sigtegods og fedt oparbejdes til kødfoder eller bortskaffes til biogasanlæg.