Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier
3. Handlingsplaner
En vigtig forudsætning for at opnå gode resultater ved indførelse af renere teknologifor-anstaltninger er systematiske handlingsplaner.
Handlingsplaner indeholder konkrete anvisninger på, hvorledes resultater kan opnås.
I de efterfølgende afsnit er angivet handlingsplaner for:
 | nedbringelse af vandforbrug |
| nedbringelse af elforbrug |
| nedbringelse af forurening |
3.1 Handlingsplan for nedbringelse af vandforbrug
| mål vandforbruget og følg forbruget pr. produceret mængde |
| find og fjern de unødvendige vandforbrug |
| juster vandforbrug til det nødvendige forbrug |
3.1.1 Mål vandforbruget og følg forbruget pr. produceret mængde
a. Opgørelse af vandforbrug og placering af vandmålere
Vandforbruget bør som minimum registreres som:
| totalt forbrug |
| varmvandsforbrug for respektive temperaturområder |
| isvand |
Det er hensigtsmæssigt at arbejde hen imod, at vandforbruget opgøres for hvert produktionssted i slagteriet (og ikke kun for de veterinært krævede processer indvendig/udvendig vask og chiller):
| modtagelse |
| slagtning |
| eviscerering |
| nedkøling |
| partering |
| pakning |
| forædling |
b. Aflæsningsintervaller for vandmålere
For mindre slagterier med et begrænset antal målere kan disse aflæses visuelt, og forbrug opgøres manuelt. Ved større anlæg med mange målere vil det være en fordel at anvende fjernaflæsning via datasystemer, som samtidig beregner enhedsforbrug.
Forbruget opgøres mest hensigtsmæssigt i tre perioder:
| produktion |
| rengøring |
| nat/weekend (stilleperioder uden produktion) |
c. Beregning af enhedsforbrug og opfølgning
De målte vandforbrug for produktion beregnes som enhedsforbrug pr. produceret mængde. Som udgangspunkt anbefales levende vægt som enhed (eventuelt med omregning fra grydeklar vægt, grillvægt etc.) for at have sammenlignelige data. Alternativt kan vælges pr. fjerkræ, hvis produktionsmønstret er relativt ensartet og den levende vægt ikke varierer nævneværdigt.
Enhedsforbrug opgøres for en passende periode som for eksempel uge, måned og år.
Forbrug til rengøring og i stilleperioder kan opgøres som totale mængder, da disse forbrug ikke i særlig grad er afhængige af den slagtede mængde.
Ud fra en række opgørelser kan der fastsættes et normforbrug, som periodens forbrug kan sammenholdes med. Det anbefales at udarbejde grafer over forbrug, således at tiltag i vandbesparelser kan følges. Opgørelser over forbrug og forbrugsudvikling bør distribueres til mellemledere og operatører for her igennem at motivere til fortsatte besparelser. Hvis forbruget afviger fra normtallet, bør årsagen findes og passende tiltag iværksættes.
3.1.2 Find og fjern de unødvendige vandforbrug
Der skal kun bruges vand, når det har et formål. Slagteriet skal lokalisere alle unødvendige vandforbrug og fjerne dem. Unødvendige vandforbrug kan være:
| dryppende/løbende slanger/haner |
| overløb ved fyldning af kar |
| vand som tilføres, når der ikke produceres (i pauser, under stop) |
| dyser og brusere, som ikke rammer produktet |
| dyser og brusere, som rammer mellem produkter |
3.1.3 Juster vandforbrug i alle processer til det nødvendige forbrug
Når alle overflødige vandforbrug er fjernet, skal forbruget justeres ned til, hvad der er nødvendigt. Dette kan ske ved, at man over en periode gradvist nedsætter forbruget, indtil man når det punkt, hvor produktkvaliteten/hygiejnen ikke er tilfredsstillende. Herefter justeres forbruget op, til der er tilstrækkelig sikkerhed for overholdelse af kvalitet og hygiejne. For at kunne fastholde de ønskede indstillinger, er det vigtigt, at der anvendes særskilte ventiler til justering.
3.2 Handlingsplan for nedbringelse af elforbrug
| mål elforbruget og følg forbruget pr. produceret mængde |
| find og fjern de unødvendige elforbrug |
3.2.1 Mål elforbruget og følg forbruget pr. produceret mængde
a. Opgørelse af elforbrug og placering af elmålere
Elforbruget bør som minimum registreres som:
| totalt elforbrug i slagteriet |
| elforbrug til køling |
| elforbrug til indfrysning |
| elforbrug til fryselagring |
For slagterier, der har forædlingsaktiviteter, bør elforbrug her registreres separat.
Det er hensigtsmæssigt at arbejde hen mod, at elforbruget for hver eltavle i slagteriet kan registreres med henblik på at kunne følge, om maskiner kører i tomgang/lukkes ned efter endt produktion, om ventilationsanlæg kører unødigt, om der er lækager i trykluftssystemer etc.
Hvis forbruget opgøres i tre perioder: Produktion, rengøring og nat/weekend kan de unødige elforbrug lettere afsløres. Under rengøring bør kun den maskine, der rengøres, sættes i gang.
b. Beregning af enhedsforbrug og opfølgning
Enhedsforbrug opgøres for en passende periode som for eksempel uge, måned og år (pr. slagtet vægt, produceret mængde, indfrosset mængde). Som udgangspunkt anbefales levende vægt som enhed (eventuelt med omregning fra grydeklar vægt, grillvægt etc.) for at have sammenlignelige data. Alternativt kan vælges pr. fjerkræ, hvis produktions-mønstret er relativt ensartet og den levende vægt ikke varierer nævneværdigt.
Ud fra en række opgørelser kan der fastsættes et normforbrug, som periodens forbrug kan sammenholdes med. Det anbefales at udarbejde grafer over forbrug, således at tiltag i elbesparelser kan følges. Opgørelser over forbrug og forbrugsudvikling bør distribueres til mellemledere og operatører for her igennem at motivere til fortsatte besparelser. Hvis forbruget afviger fra normtallet, bør årsagen findes og passende tiltag iværksættes.
3.2.2 Find og fjern de unødvendige elforbrug
Unødvendige elforbrug kan være:
| maskiner, der ikke lukkes ned i pauser eller efter endt produktion |
| lækager i trykluftssystemer |
| dårligt justerede køleanlæg |
| store trykluftkompressorer, som køre i perioder med begrænset forbrug |
| cirkulations- og trykluftforøgningspumper, som kører uden for produktionstiden |
| elvarmelegemer i sterilisatorer ,som ikke afbrydes efter endt produktion |
| dårlig isolering af køle- og fryserum |
| manglende afskærmning ved indgange til køle- og fryserum |
3.3 Handlingsplan for nedbringelse af varmeenergiforbrug
| mål varmeenergiforbruget og følg forbruget pr. produceret mængde |
| find og fjern de unødvendige varmeenergiforbrug |
| indfør fornuftige varmegenvindinger |
3.3.1 Mål varmeenergiforbruget og følg forbruget pr. produceret mængde
a. Opgørelse af varmeenergiforbrug
Varmeenergiforbruget registreres som minimum som totalt varmeenergiforbrug (varmtvandsproduktion og rumopvarmning).
For slagterier, der har forædlingsaktiviteter, bør varmeenergiforbruget registreres/beregnes separat.
Enhedsforbrug opgøres for en passende periode som for eksempel uge, måned og år (pr. slagtet vægt, produceret mængde, indfrosset mængde). Som udgangspunkt anbefales levende vægt som enhed (eventuelt med omregning fra grydeklar vægt, grillvægt etc.) for at have sammenlignelige data. Alternativt kan vælges pr. fjerkræ, hvis produktionsmønstret er relativt ensartet og den levende vægt ikke varierer nævneværdigt.
Ud fra en række opgørelser kan der fastsættes et normforbrug, som periodens forbrug kan sammenholdes med. Det anbefales at udarbejde grafer over forbrug, således at tiltag i varmeenergibesparelser kan følges. Opgørelser over forbrug og forbrugsudvikling bør distribueres til mellemledere og operatører for her igennem at motivere til fortsatte
besparelser. Hvis forbruget afviger fra normtallet, bør årsagen findes og passende tiltag iværksættes.
3.3.2 Find og fjern de unødvendige varmeenergiforbrug
Unødvendige varmeenergiforbrug kan være:
| løbende varmt vand |
| utilstrækkelig isolering af rør, skoldekar etc. |
| ingen opdeling af varmt vand i temperaturområder (40oC, 60oC og 82oC) afhængig af forbrugsbehov |
| manglende sænkning af rumtemperatur uden for produktions- og rengøringsperioden |
| manglende omkobling til recirkulering af ventilationsluft uden for produktions- og rengøringsperioderne |
3.3.3 Indfør fornuftige varmegenindvindinger
Større slagterier har gode muligheder for genindvinding af varme fra køleanlæg og tryklufts-kompressorer.
Genindvundet varme bruges normalt bruges til forvarmning af brugsvand til varmtvandsproduktion. Afhængigt af genindvindingsanlægget kan et slagteri typisk forvarme vand til varmtvandsproduktion fra koldt vand (ca. 10 oC) til ca. 25 til 35 oC.
3.4 Handlingsplan for nedbringelse af forurening
| opsamling af spild |
| forrensning af spildevand |
| følg sammensætningen af spildevand |
3.4.1 Opsamling af spild
Ved hensigtsmæssige bygningsindretninger, forlængelse af blodbakker frem til skoldekar og opsamlingsbakker under maskiner og arbejdspladser kan spild opsamles og fjernes inden sammenblanding med vand.
Grovrensning med skovl og skraber i arbejdstiden og før rengøring er vigtig for at begrænse udledninger af organisk materiale med spildevand. Især blod er vigtigt at opsamle, da blod har et højt BOD-indhold.
3.4.2 Forrensning af spildevand
Det er vigtigt, at urenheder skilles fra vandet så hurtigt som muligt. Ved pumpning findeles og opslemmes materialet, så det lettere passerer gennem sigter og dermed forøger forureningen.
Spildevand, der indeholder gødningsrester, bør holdes adskilt fra spildevand fra slagtegangen, indtil en forrensning har fundet sted.
3.4.3 Følg sammensætningen af spildevand
Foretag regelmæssige analyser af spildevandets indhold af:
| Organisk materiale (BOD/BI5) |
| total kvælstof (N) |
| total fosfor (P) |
| fedt |
og reager på stigninger i analysedata.