Evaluering af carsharing i Danmark
3. Brugere af carsharingordninger
I 1998 udgav det Schweiziske Energie 2000 en evaluering af de hidtidige erfaringer med carsharing i Schweiz. I den forudgående undersøgelse havde man set på potentialet for carsharing, samt hvilke sociodemografiske træk en typisk bruger af carsharing har. Her fandt man, at man groft kan beskrive brugerne som: "Jüngere, gut ausgebildete Personen aus Kernstädten" (Muheim et al, 1998).
Undersøgelsen af carsharing i Danmark konkluderer, at den typiske bruger af carsharing er mellem 30 og 50 år, er samlevende, har hjemmeboende børn, har et højt uddannelsesniveau og har en indkomst svarende til mellemste eller højt indkomstniveau og erhyppigere ansat i den offentlige sektor.
En netop afsluttet rapport fra Vejdirektoratet kortlægger de sociodemografiske faktorer, der har indflydelse på bilrådigheden.
"Bilrådighed hænger især sammen med familiens indtægt. Det har i den forbindelse stor betydning, om der er tale om enlige eller par, idet par har en markant højere bilrådighed end enlige. Samtidig betyder flere enkelthusstande, at der er flere familier med mulig bilrådighed. Endvidere har familier med børn en større bilrådighed end familier uden børn. (Vejdirektoratet, 2000).
Der er således klare parallelle træk mellem brugere af carsharing og familier med høj bilrådighed.
Den typiske bruger af carsharing befinder sig i lighed med de familier, der har den højeste bilrådighed, i en livsfase, hvor de har stiftet familie – d.v.s. er samlevende og har hjemmeboende børn Brugerne af carsharing er således i en livsfase, hvor man vil forvente, at de med stor sandsynlighed har egen bil – og de har samtidig en husstandsindkomst, der giver dem økonomisk mulighed for at have egen bil.
3.1 Brugernes sociodemografiske profil
Undersøgelsen viser generelt, at brugere af carsharing på en række sociodemografiske variable adskiller sig signifikant fra såvel de interesserede som kontrolgruppen. De mest markante forskelle findes indenfor variablene alder, uddannelse, hjemmeboende børn og bopæl. Men også med hensyn til husstandsindkomst og ansættelsesforhold er der signifikante forskelle mellem brugere af carsharing og kontrolgruppen.
Der er en nær sammenhæng mellem uddannelsesniveau, husstandsindkomst og ansættelsesforhold. Højt uddannelsesniveau er således korreleret med høj indkomst og tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Brugerne af carsharing er netop kendetegnet af højt uddannelsesniveau, høj husstandsindkomst og en tæt tilkytning til arbejdsmarkedet. Tre faktorer, der indikerer berøring med mange sociale arenaer.
Tidligere undersøgelser peger på, de fleste får kendskab til nye initiativer, der kræver individuel handling, gennem de sociale sammenhænge og aktiviteter, som de i forvejen er en del af. Jo flere sociale arenaer, desto større kendskab til nye initiativer (Socialforskningsinstituttet, 1995).
Nærværende undersøgelse viser som nævnt, at brugere af carsharing er udpræget ressourcestærke personer med bred adgang til sociale arenaer. Og netop de sociale arenaer har formentlig stor betydning for kendskabet til carsharing, der ifølge administratorerne for de danske CSOer bedst spredes ved hjælp af mund-til-mund metoden.
Boligformen har betydning for, om carsharing er et hensigtsmæssigt alternativ til privatbilen. Carsharing forudsætter generelt, at der ikke er behov for bil til daglige fornødenheder som pendling, indkøb, transport til og fra skole og daginstitution m.m.
Lejligheder er generelt i højere grad end et-familiehuse lokaliseret med kort afstand til dagligdagens fornødenheder og til den kollektive trafik. Der er med andre ord ikke behov for at transportere sig langt for at handle ind, bringe børn i skole eller daginstitution, og der er ligeledes fritidsaktiviteter i lokalområdet, så man ikke skal hente og bringe børn til disse. Det er derfor naturligt, at der er en overrrepræsentation af lejere blandt brugere af carsharing.
Brugernes aldersfordeling og den relativt høje andel af husstande med hjemmeboende børn hænger snævert sammen. Korrigeret for aldersfordelingen viser det sig nemlig, at der ikke er signifikante forskelle mellem andelen af brugere, interesserede og kontrolgruppen med hjemmeboende børn. I aldersgruppen 31-50 år, hvor 2/3 af brugerne af carsharing befinder sig, er andelen af husstande med hjemmeboende børn således henholdsvis 69%, 65% og 67% for brugere, interesserede og kontrolgruppen.
En række faktorer betinger, at brugerne af carsharing er stærkt underrepræsenterede blandt de 18-30 årige og overrrepræsenterede blandt de 31-50 årige.
For det første skyldes de få 18-30 årige blandt brugere af carsharing, at der generelt er få bilejere i denne gruppe. Mens de 18-30 årige udgør 22% af kontrolgruppen, så udgør de 18-30 årige bilejere kun 15% af kontrolgruppens bilejere. Blandt brugere af carsharing udgør de 18-30 årige 11%.Dette understøtter at de relativt få 18-30 årige brugere af carsharing først og fremmest skyldes, at bilrådigheden i denne gruppe generelt er lav.
Carsharing er en transportform, der giver adgang til en bil efter behov, og som især for mindre kørselsbehov er økonomisk fordelagtigt i forhold til egen bil. Det er derfor naturligt at formode, at carsharing først og fremmest tiltrækker grupper med en lavere indkomst og et mindre kørselsbehov.
Undersøgelsen viser imidlertid klart, at dette ikke er tilfældet. Det ville f.eks. være naturligt at formode, at carsharing er en mulighed for billig bilrådighed for enlige, der alt andet lige har en lavere husstandsindkomst og et lavere transportbehov.
Undersøgelsen peger imidlertid på, at carsharing ikke er et singlefænomen, men at carsharing typisk fungerer som erstatning for en familiebil. 20% af brugerne af carsharing er således singler mod 22% af kontrolgruppen.
Carsharing kan heller ikke generelt betegnes som et lavindkomstfænomen, der sikrer en billig adgang til bilrådighed for de familier, der ikke har råd til egen bil.
Andelen af husstande med mindre end 250.000 kr. i årlig indkomst er således kun 12% blandt brugere af carsharing mod 20% af kontrolgruppens bilejere.
Sammenfattende kan man konkludere, at brugerne af carsharing er ressourcestærke personer med højt uddannelsesniveau, høj husstandsindkomst og tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. De er typisk mellem 30 og 50 år, er samlevende og har hjemmeboende børn.Man kan m.a.o. karakterisere brugere af carsharing som personer, der befinder sig i den livsfase, hvor bilrådigheden normalt er størst.
3.1.1 Aldersfordeling
Figur 2:
Aldersfordelingen fordelt på de tre grupper
Undersøgelsen viser, at der er en markant forskel i aldersfordelingerne mellem alle tre grupper: medlemmer af CSO’er, interesserede og kontrolgruppen.
Gennemsnitsalderen for de interviewede i medlemsgruppen er 42 år, mens det for de interesserede er 41 år og for kontrolgruppen er 45 år. Der er således en tendens til, at brugere af og interesserede i carsharing er smule yngre. De helt unge (d.v.s. gruppen op til 30 år) er dog markant underrepræsenterede blandt brugerne af carsharing og til dels også blandt de interesserede. Derimod er der langt flere 31-50 årige blandt brugerne end i kontrolgruppen. 68% af alle brugere af carsharing er i aldersklassen 31-50 år mod 41% i kontrolgruppen.
3.1.2 Køn
Undersøgelsen viser, at der blandt brugerne af carsharing er en lille overvægt af mænd (55%). Det samme billede ses hos de interesserede , hvor 54% af de interviewede er mænd.
Figur 3:
Kønsfordelingen fordelt på de tre grupper
I kontrolgruppen er der derimod en lille overvægt af kvinder, mens mændene kun udgør 48%. Kontrolgruppens kønsfordeling svarer nogenlunde til den danske befolkning som helhed, hvor der blandt personer over 18 år er 51% kvinder og 49% mænd.
Her er det dog vigtigt at tage det metodiske forbehold, at undersøgelsen kun omfatter de registrerede første medlemmer i en husstand. Yderligere medlemmer i den enkelte husstand er således ikke blevet interviewet. Det er her rimeligt at antage, at det traditionelle kønsrollemønster fortsat spiller ind på en sådan måde, at det i husstande, hvor begge ægtefæller er medlemmer, typisk er manden, der er registreret som det første medlem. Der er således ikke grund til at antage, at kønsfordelingen blandt brugere af carsharing adskiller sig signifikant fra kontrolgruppen.
3.1.3 Antal voksne pr. husstand
Undersøgelsen viser, at brugerne af carsharing i overvejende grad er samlevende. Men heller ikke her adskiller brugerne af carsharing sig markant fra de andre grupper i denne sammenhæng. 80% af respondenterne bor således i hustande med to eller flere voksne (voksne er her defineret som personer over 18 år). I gruppen af interesserede er det tilsvarende tal 74% og i kontrolgruppen 78%.
Figur 4:
Antal voksne per husstand fordelt på de tre grupper
3.1.4 Husstandsindkomst
Undersøgelsen viser, at der er signifikant forskel i husstandsindkomsten hos brugerne og hos de interesserede samt kontrolgruppen (mens der ikke er signifikant forskel i husstandsindkomsten mellem de to sidstnævnte grupper).
Figur 5:
Husstandens samlede bruttoindkomst fordelt på de tre grupper
Blandt brugerne af carsharing er der således markant færre husstande med en indkomst under 250.000 kr. 12% af brugerne af carsharing befinder sig i denne indkomstgruppe mod 21% af de interesserede og 28% af kontrolgruppen.
3.1.5 Uddannelse
Undersøgelsen viser, at brugere af og interesserede i carsharing har et markant højere uddannelsesniveau end kontrolgruppen. 34% af brugerne og 31% af de interesserede har en længerevarende uddannelse mod blot 15% af kontrolgruppen.
Uddannelsesmæssigt er der således ingen signifikant forskel mellem medlemmerne og de interesserede, mens der til gengæld er en signifikant forskel på uddannelsesniveauet i forhold til kontrolgruppen.
Figur 6:
Uddannelsesmæssige baggrund fordelt på de tre grupper
3.1.6 Ansættelsesforhold
Undersøgelsen viser, at der blandt brugerne er relativt mange funktionærer, samt at der er markant flere offentligt ansatte. Desuden viser evalueringen, at der er signifikant færre udenfor arbejdsmarkedet hos brugerne og de interesserede end i kontrolgruppen.
Figur 7:
Ansættelsesforhold fordelt på de tre grupper
3.1.7 Bopæl
Undersøgelsen viser, at der er signifikant forskel på de tre gruppers boligformer.
63% af kontrolgruppen bor i et-familiehuse, mens andelen hos brugerne og de interesserede er henholdsvis 51% og 37%.
Figur 8:
Typer af bopæle fordelt på de tre grupper
Tilsvarende bor kun 31% af kontrolgruppen i lejlighed mod 59% af de interesserede og 47% af brugerne.
Det er værd at bemærke, at alle tre grupper er hjemhørende i byer med over 20.000 indbyggere. For brugernes og de interesseredes vedkommende skyldes dette, at de eksisterende CSOer er placeret i større byer eller i umiddelbar nærhed heraf, mens det for kontrolgruppens vedkommende skyldes en valgt afgrænsning i populationen.
Dette valg er som nævnt begrundet i behovet for en vis befolkningskoncentration, der kan sikre umiddelbar nærhed til sociale og kulturelle faciliteter m.fl. samt en rimelig afstand fra den enkelte bruger til nærmeste standplads.
3.1.8 Hjemmeboende børn
Undersøgelsen viser, at der er blandt brugerne af og de interesserede i carsharing er signifikant flere, der har hjemmeboende børn end blandt kontrolgruppen
58% af brugerne har hjemmeboende børn mod 53% af de interesserede og blot 37% af kontrolgruppen.
Figur 9:
Hjemmeboende børn fordelt på de tre grupper
