Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber
1. Indledning
1.1 Baggrund
Gennem de senere år har flere kommuner og affaldsselskaber ansat erhvervsaffaldskonsulenter som et redskab til at øge deres indsats overfor virksomheders affald. Erhvervsaffaldskonsulenternes overordnede opgave er at gøre virksomhederne mere opmærksomme på deres affaldsproduktion f.eks. ved at øge informationen om de kommunale affaldsregulativer. I forlængelse heraf er det også erhvervsaffaldskonsulenternes opgave at vejlede virksomhederne i en mere hensigtsmæssig affaldshåndtering og herved bl.a. få flyttet affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse og få udsorteret miljøbelastende fraktioner.
Kommunernes og affaldsselskabernes ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter er forholdsvis nye, og der har ikke hidtil været et samlet overblik over ordningernes udbredelse og indhold. Dermed har der heller ikke været foretaget en samlet evaluering af de erfaringer, der er gjort med erhvervsaffaldskonsulentordningerne. I "Affald 21 - Regeringens affaldsplan 1998 – 2004" blev det besluttet, at der skulle foretages en sådan evaluering. Dette er baggrunden for "Projekt om erhvervsaffaldskonsulenter", som afrapporteres i denne rapport med titlen "Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber".
1.2 Formål
"Projekt om erhvervsaffaldskonsulenter" har til formål:
 | at kortlægge eksisterende og planlagte erhvervsaffaldskonsultordninger i kommuner og affaldsselskaber, |
| at evaluere erfaringer med eksisterende erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber, og |
| at tilvejebringe viden, som kan anvendes af kommuner, affaldsselskaber og Miljøstyrelsen til at forbedre eksisterende ordninger samt tilrettelægge kommende ordninger. |
Kortlægningen skal bl.a. give et overblik over erhvervsaffaldskonsulentordningernes udbredelse, indhold og varighed. Evalueringen vil bl.a. kunne bruges til at udpege områder, hvor der er er behov for yderligere initiativer i de kommende år. Dette kan f.eks. være at forbedre erhvervsaffaldskonsulenternes arbejdsvilkår og sikre, at ordningerne fungerer hensigtsmæssigt i forhold til gennemførelsen af initiativerne i "Affald 21".
1.3 Metode og datagrundlag
I projektet foretages en kortlægning og en evaluering af eksisterende og planlagte erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber. Til dataindsamlingen er anvendt såvel kvantitative som kvalitative metoder.
1.3.1 Data til kortlægning af erhvervsaffaldskonsulentordninger
Data til kortlægningen er indhentet ved telefoninterview med erhvervsaffaldskonsulenter eller andre medarbejdere fra 269 kommuner og 32 affaldsselskaber. Telefoninterviewene er gennemført ud fra to spørgeguides (én rettet mod kommuner og én rettet mod affaldsselskaber) opbygget omkring såvel åbne som lukkede spørgsmål (bilag A og B). Spørgsmålene har drejet sig om årsager til at have/ikke have erhvervsaffaldskonsulentordninger samt om eksisterende og planlagte ordningers formål, finansiering, aktiviteter m.m. Besvarelserne er samlet i to Access-databaser for henholdsvis kommuner og affaldsselskaber.
Først gennemførtes telefoninterviewene med kommunerne og dernæst med affaldsselskaberne. I løbet af gennemførelsen af interviewene med kommunerne blev der konstateret en uhensigtsmæssighed i opbygningen af spørgeguiden. Det viste sig, at en del af de interviewede syntes, det var vanskeligt at give en præcis vurdering af fokus for de enkelte aktivitetstyper, de udfører. Spørgeguiden blev derfor justeret i forhold til dette, inden interviewene med affaldsselskaberne blev påbegyndt. Dette vanskeliggør en direkte sammenligning mellem kommunernes og affaldsselskabernes besvarelser af enkelte spørgsmål.
1.3.2 Data til evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger
Data til evalueringen er indhentet på tre måder: Dels via telefoninterviewene med kommuner og affaldsselskabers erhvervsaffaldskonsulenter (som beskrevet ovenfor), dels via telefoninterview med virksomheder, der har modtaget rådgivning fra erhvervsaffaldskonsulenter og dels via et fokusgruppeinterview med erhvervsaffaldskonsulenter.
Kommuners og affaldsselskabers erhvervsaffaldskonsulenter er i telefoninterviewene bl.a. blevet bedt om at vurdere effekter af ordningerne og beskrive forhold, der kan lette deres hverdag. Besvarelserne af disse spørgsmål indgår i evalueringen af ordningerne.
Erhvervsaffaldskonsulenterne er hver blevet bedt om at oplyse de sidste tre virksomheder, de har besøgt. Der er i alt afgivet oplysninger om 86 virksomheder, herunder kontaktpersoner på virksomhederne. Der er gennemført telefoninterview med 45 af de 86 kontaktpersoner. Telefoninterviewene er gennemført ud fra en spørgeguide opbygget omkring såvel åbne som lukkede spørgsmål (bilag C). Besvarelserne er samlet i en Access-database.
Kontaktpersonerne fra virksomhederne er blevet stillet en række spørgsmål, bl.a. omkring deres affaldshåndtering, besøget fra erhvervsaffaldskonsulenten, effekten af besøget samt deres mening om erhvervsaffaldskonsulentens rådgivning.
Slutteligt er der foretaget et fokusgruppeinterview med otte erhvervsaffaldskonsulenter (tre ansat i kommuner og fem ansat i affaldsselskaber). Denne kvalitative tilgang har givet mulighed for at komme i dybden med de enkelte erhvervsaffaldskonsulenters oplevelser og fremdrage nuancerede reaktioner på ordningerne i modsætning til de mere standardiserede svar, som er indhentet via de kvantitative telefoninterview. Erhvervsaffaldskonsulenterne diskuterede ved fokusgruppeinterviewet nogle af de resultater, som er fremkommet via den øvrige dataindsamling samt indsatsområder for fremtidige erhvervsaffaldskonsulentordninger.
1.3.3 Casebeskrivelser
En stor mængde af de data, der er fremkommet ved telefoninterviewene med kommuner, affaldsselskaber og virksomheder, er mulige at kvantificere og kan dermed sige noget om typiske træk ved erhvervsaffaldskonsulentordningerne. De kvantificerbare data er blevet suppleret med nogle mere kvalitative data i form af otte casebeskrivelser. Dette er valgt, fordi det indebærer mulighed for at angive flere detaljer dels omkring enkelte erhvervsaffaldskonsulentordninger og dels omkring nogle virksomheders udbytte af samspillet med erhvervsaffaldskonsulenterne.
Fire erhvervsaffaldskonsulenter (én ansat i en kommune og tre ansat i affaldsselskaber) har ud fra en fastlagt disposition beskrevet forhold omkring deres ordningers formål og typiske arbejdsopgaver i deres hverdag.
Fire kontaktpersoner fra virksomheder har fået tilsendt en tekst, som er skrevet på baggrund af de gennemførte interview samt et brev, hvori de bl.a. blev spurgt om samtykke til at lade beskrivelsen af deres besøg fra erhvervsaffaldskonsulenten indgå i rapporten. Teksten blev gennemgået og færdiggjort sammen med kontaktpersonerne.
1.4 Definition af en erhvervsaffaldskonsulent
Der findes ikke en officiel eller fast definition af betegnelsen "erhvervsaffaldskonsulent". Der er derfor til brug for dette projekt udarbejdet følgende definition i samarbejde med projektets følgegruppe:
Boks 1. Definition
| I projektet opfattes en erhvervsaffaldskonsulent som en
person, hvis hovedopgave er at sætte fokus på erhvervsaffald. Dette projekt beskæftiger sig udelukkende med erhvervsaffaldskonsulenter, som er ansat i kommuner og affaldsselskaber. Erhvervsaffaldskonsulenterne kan enten være fuldtidsansatte eller have en anden jobfunktion ved siden af erhvervsaffaldskonsulentfunktionen. I projektet opfattes en erhvervsaffaldskonsulent ikke som en tilsynsmedarbejder, der er ansat i en kommune til primært at varetage tilsyn med virksomheder, og som en del af tilsynet rådgiver virksomhederne om affaldsspørgsmål. At sætte fokus på erhvervsaffaldet er ikke en afgrænset opgave hvilket betyder, at erhvervsaffaldskonsulenterne kan have meget forskellige arbejdsbeskrivelser. Fælles for mange af erhvervsaffaldskonsulenterne er dog, at de udfører en eller flere af følgende aktiviteter:
|
Definitionen åbner op for fortolkning, idet der vil være en gråzone af personer, som
ikke opfatter sig selv som erhvervsaffaldskonsulenter, men som reelt har arbejdsopgaver,
som gør, at de falder inden for definitionen. Modsat findes der også personer, som har
arbejdsopgaver, som ikke er dækket af definitionen, men som selv opfatter sig som
erhvervsaffaldskonsulenter.
Ved gennemførelsen af telefoninterviewene er der – i de få tilfælde, hvor interviewpersonen syntes at være i tvivl om, hvorvidt vedkommende var erhvervsaffaldskonsulent eller om kommunen havde en ordning - læst en kort version af ovenstående definition op for interviewpersonen. I affaldsselskaberne, hvor erhvervsaffaldskonsulentordningerne er mere udbredte end i kommunerne, var der ingen tvivl om, hvad stillingsbetegnelsen omfatter.
Kortlægningen af erhvervsaffaldskonsulentordninger søger at sætte fokus på den kerne af personer, som på ovenstående baggrund opfatter sig selv som eller har stillingsbetegnelsen erhvervsaffaldskonsulent. Kortlægningen og rapportens data omhandler dermed ikke samtlige medarbejdere, som er engagerede i håndteringen af erhvervsaffald eller samtlige de aktiviteter, som hænger sammen med kommunernes og affaldsselskabernes håndtering af erhvervsaffald.
Der skelnes i rapporten mellem en erhvervsaffaldskonsulentordning og en erhvervsaffaldskonsulent. En kommune/et affaldsselskab kan have en erhvervsaffaldskonsulentordning, hvorunder der er ansat en eller flere erhvervsaffaldskonsulenter.
1.5 Rapportopbygning
Rapporten er opdelt i ni kapitler.
Kapitel 2 er en fælles introduktion til kapitlerne 3 og 4.
I kapitel 3 foretages en kortlægning af eksisterende og planlagte erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner. Kortlægningen sker på baggrund af telefoninterview med 269 kommuner. I kapitlet indgår en casebeskrivelse af en erhvervsaffaldskonsulentordning i kommunalt regi.
I kapitel 4 foretages en kortlægning af eksisterende og planlagte erhvervsaffaldskonsulentordninger i affaldsselskaber. Kortlægningen sker på baggrund af telefoninterview med 32 affaldsselskaber. I kapitlet indgår tre casebeskrivelser af erhvervsaffaldskonsulentordninger i fælleskommunalt regi.
I kapitel 5 foretages en samlet kortlægning af eksisterende og planlagte erhvervsaffaldskonsulentordninger på landsplan på baggrund af oplysningerne i kapitel 3 og 4.
I kapitel 6 afrapporteres telefoninterview med 45 virksomheder, der har modtaget rådgivning fra erhvervsaffaldskonsulenter ansat i kommuner og affaldsselskaber. I kapitlet indgår fire casebeskrivelser, der nærmere skildrer besøgene på fire af disse virksomheder.
I kapitel 7 afrapporteres fokusgruppeinterview, som er gennemført med otte erhvervsaffaldskonsulenter fra kommuner og affaldsselskaber.
I kapitel 8 foretages en samlet evaluering af eksisterende erhvervsaffaldskonsulentordninger på landsplan på baggrund af oplysningerne i kapitel 6 og 7, samt nogle delspørgsmål fra interviewene med kommuner og affaldsselskaber.
Kapitel 9 er en samling af gode råd i forhold til oprettelse af nye ordninger i kommuner og affaldsselskaber. Desuden indgår gode råd til forbedring af de eksisterende erhvervsaffaldskonsulentordninger. Målgrupperne for rådene er kommuner, affaldsselskaber og disses politiske baglande, nuværende og kommende erhvervsaffaldskonsulenter samt Miljøstyrelsen.