| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøspecifikationer for elektroniske tele- og dataprodukter 

2. Miljøvurdering

Miljøvurderingens hovedformål er at udpege, hvilke væsentlige miljøbelastninger der er for de fire udvalgte teleprodukter, samt hvilke muligheder der er for forbedringer, der kan nedsætte miljøbelastningerne og hvilke relevante krav man med rimelighed kan stille til produkternes miljøbelastning.

Formålet med miljøvurderingen af de fire produkter er således:

at give et generelt overblik over teleprodukternes miljøbelastning på et screeningsniveau.

at påpege, hvor i teleprodukternes livsforløb de store miljøbelastninger opstår og hvor belastninger stammer fra.

at udføre miljøvurderingen på funktionsenhedsniveau, således at produkternes miljøbelastning kan relateres til den enkelte funktionsenhed.

at skabe grundlaget for at udvikle en generel metode til vurdering af andre teleprodukters miljøbelastning.

Miljøvurderingerne er gennemført på et screeningsniveau med anvendelse af UMIP miljøvurderingværktøjet.

Miljøvurderingerne er udførligt rapporteret i fortrolige arbejdsrapporter dækkende opgave 2.1 og 2.2 i nærværende projekt.

2.1 Funktionsenheder

Elektroniske produkter som teleprodukter er karakteristiske ved at være kommunikationsmidler med en række funktioner som tastatur, display mv., som er nødvendige for, at produktet kan kommunikere med operatøren.

Det var derfor nærliggende at undersøge i forbindelse med dette projekt, om disse grundlæggende funktioners miljøbelastning er på samme niveau, således at den totale miljøbelastning for et teleprodukt med tilnærmelse kan findes ved at sammensætte en række standardbelastninger for funktionsenheder.

De fire teleprodukter blev derfor inden miljøvurderingen opdelt i funktionsenheder som vist i nedenstående tabel. Produkterne har, som det fremgår af tabellen, et forskelligt antal funktionsenheder.

Grænsefladerne mellem funktionsenhederne i hvert enkelt produkt er trukket så godt som muligt, men det er svært at fordele de enkelte komponenter og dele ens i alle produkter. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af disse burde have været placeret i en anden funktionsenhed.

Miljøvurderingen er for hvert produkt foretaget for hver enkelt funktionsenhed for sig, således at det er muligt at sammenligne miljøbelastningen for de samme funktionsenheder produkterne imellem.

Tabel 2.1.1
Funktionsenheder i teleprodukter.

2.2 Afgrænsning af miljøvurdering

Kun det fysiske produkt er medtaget i miljøvurderingen. Ikke de systemer, som er nødvendige for at telefonsamtalerne eller kommunikationen med fax kan foregå. Mobilnettets sende-/modtagerstationer og -master, det faste telefonnet, telefoncentralerne etc. indgår således heller ikke i opgørelserne.

2.2.1 Generelle udeladelser

Det har generelt ikke været muligt at skaffe data for produktion af passive komponenter i projektet, hvorfor produktionen af disse er udeladt. En undtagelse herfra er produktionen af keramiske chipkondensatorer.

Manualer til produkterne samt den emballage, produkterne leveres i, er ikke medtaget i projektet.

Transport af materialer, komponenter mv. er kun medtaget i et meget begrænset omfang i modellerne. Distribution af produktet er kun medtaget for fastnettelefonen.

2.2.2 Generelle antagelser

Bortskaffelse af de fire produkter er antaget at følge Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter. Ifølge denne hører teleprodukter til de produkttyper, som skal indsamles særskilt fra senest 1. december 1999 (Miljø- og energiministeriet, 1998).

Ifølge bekendtgørelsen skal bestykkede printkort og elektroniske displays udtages af produkterne.

Printkort er generelt antaget at blive oparbejdet i kobberværker. Ifølge bekendtgørelsen skal metallerne kobber, nikkel, platin, palladium, bly, guld og sølv genanvendes med minimum 80%, mens andre metaller skal genanvendes i størst muligt omfang. I modellerne er det antaget, at kobber genvindes 99%, nikkel 85%, palladium 90%, bly 85%, guld 98%, sølv 90% og zink 85%.

Genvindingsprocenterne, som er anvendt i miljøvurderingerne, stammer fra Bolidens opgørelser. Andre værker genanvender også tin og cadmium, men det er ikke antaget her.

IC-kredse er antaget at have én størrelse og indpakning, som er brugt for alle IC-kredse i produkterne. Tilsvarende for transistorer.

På grund af manglende informationer om indholdet i elektroniske komponenter, er bestykkede printkort antaget at have en generel sammensætning, se nedenstående tabel. I de tilfælde, hvor printkortene er bestykket med IC-kredse og/eller transistorer, er materialeindholdet i en gennemsnits IC-kreds eller transistor fratrukket materialeindholdet i det bestykkede printkort.

Tabel 2.1.2
Den gennemsnitlige sammensætning af bestykkede printkort.

*Baseret på Pedersen, 1993
**Legarth, 1996

2.2.3 Datakilder

UMIP PC-værktøjets database til version 2.11 er brugt som datagrundlag for materialer og energi.

Anonyme producenter har leveret data for produktion af IC-kredse, transistorer, keramiske chip kondensatorer, spiralledning og højttaler til mobiltelefon.

Litteraturdata er benyttet for sammensætningen af bestykkede printkort (Pedersen, 1993), produktion af NiCd-batterier, NiMH-batteripakke, standard oplader samt rejseoplader (Jensen og Petersen, 1999).

2.3 Miljøvurdering af fastnettelefon

2.3.1 Funktionel enhed

Fastnettelefonens primære funktion er at muliggøre telefonisk samtale. Derudover har telefonen nogle væsentlige kvaliteter som at huske telefonnumre, vise de numre, som har ringet til telefonen, medhør, vise samtaletid, frakobling af mikrofon, regulering af lydstyrke etc.

Levetiden for telefonen er i miljøvurderingen efter diskussion med leverandøren ansat til 10 år.

Det vurderede produkt er en almindelig standard fastnettelefon. Telefonen bruger 30 styk AAA alkaliske batterier i sin 10 års levetid. Batterierne er medtaget i vurderingen.

2.3.2 Hvad er medtaget, antaget og udeladt i modellen

Funktionsenheden display indeholder ingen data for selve displayet, der er kun medtaget data for printkortet til displayet. Konsekvenserne er belyst i afsnit 2.3.4.

Det er antaget, at telefonen benyttes 15 minutter per dag i 10 år. Dette brugsmønster giver et elforbrug på 0,2 kWh/år svarende til 2 kWh på 10 år.

Desuden bruger telefonen 3 stk. AAA alkaliske batterier per år til nummervisningsfunktionen svarende til 30 batterier i telefonens levetid. I modellen er af datamæssige årsager antaget, at telefonen bruger alkaliske batterier med størrelsen AA i stedet for AAA.

Telefonen er antaget at indgå i det danske bortskaffelsessystem for elektroniske produkter, så displayet bliver brændt, og printkortene inklusiv komponenter oparbejdet i et kobberværk. De alkaliske batterier antages ligeledes at blive brændt.

2.3.3 Miljøvurderingen

De vægtede miljøeffektpotentialer er vist i figur 2.3.1 som totale bidrag gennem hele telefonens livsforløb og i figur 2.3.3 opdelt på faserne i livsforløbet samt for undgået produktion. Tilsvarende er de vægtede ressourceforbrug vist i figurerne 2.3.2 og 2.3.4. De vægtede ressourceforbrug af træ er ikke vist i figurerne, da de for det totale livsforløb er mindre end det vægtede forbrug af brunkul.

Bidragene til ozonlagsnedbrydning (figurerne 2.3.1 og 2.3.3) kommer alle fra fremstilling af epoxy til printkortet og komponenterne på dette. Det er i modellen antaget, at der benyttes CFC11 til produktionen, hvilket skal betragtes som værst mulige scenarium.

Da der generelt mangler data for emissioner, som bidrager til toksicitet, skal human toksicitet, økotoksicitet og persistent toksicitet ses som minimumsbidrag. Der emitteres en del toksiske stoffer fra materialefremstillingen og fra produktionsprocesserne, som det ikke har været muligt at få oplyst mængderne af. Disse bidrag indgår ikke i figurerne for de vægtede miljøeffekter.

Figur 2.3.1. Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer for telefonen.

Figur 2.3.2. Se her!
Vægtede ressourceforbrug for telefonen.

Figur 2.3.3. Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer for telefonen vist for faserne og for undgået produktion.

Figur 2.3.4. Se her!
Vægtede ressourceforbrug for telefonen vist for faserne og for undgået produktion.

2.3.4 Fortolkning af miljøvurderingen af fastnettelefonen

Figur 2.3.1 viser, at den væsentligste miljøpåvirkning fra hele telefonens livsforløb er drivhuseffekten. Det ses af figur 2.3.2, at de væsentligste ressourceforbrug er zink og tin efterfulgt af mangan og råolie.

Bidragene til miljøeffekterne kommer hovedsageligt fra produktionsfasen. Brugsfasen bidrager til især de energirelaterede effekter, mens materialefasen er enebidrager til ozonlagsnedbrydning.

Det er ikke muligt at afgøre om materialefasen eller produktionsfasen har størst betydning for de toksiske miljøeffekter, da der især mangler toksiske emissioner fra disse faser, se figurerne 2.3.1 og 2.3.3.

Forbruget af zink, mangan og råolie sker hovedsageligt i brugsfasen (figur 2.3.4), hvor forbruget af de to første skyldes brugen af batterier til at holde telefonens nummervisningsfunktion aktiv. Figur 2.3.4 viser, at materialefasens forbrug af guld og palladium til komponenterne er væsentligt, men da størstedelen bliver genvundet ved oparbejdning af printkortene, undgås produktion af primær guld og palladium. Derfor er betydningen af ressourceforbruget for disse to væsentligt mindre totalt set.

Reelt er forbruget af zink og mangan mindre end vist i figur 2.3.4, da batterierne i modellen er størrelse AA i stedet for AAA, som bruges i telefonen. Hvis forskellen mellem batteriernes materialeindhold antages at svare til forskellen i vægten af de to størrelser batterier, bliver brugsfasens forbrug af zink, mangan, kobber og bly ca. 50% mindre. De andre ressourceforbrug ændres meget lidt for brugsfasens vedkommende. Det resterende zinkforbrug er til elektronikkomponenter (materialefasen). En stor del af dette zink genvindes ved oparbejdning af printkort, og derved undgås produktion af primær zink. Hvis de alkaliske batterier blev oparbejdet i steder for at ende i affaldsforbrændingsanlæg, ville betydningen af mangan og zink blive mindre. Tinforbruget kommer fra komponenterne og printkortene, og det ville også være mindre betydningsfuldt, hvis tin blev udvundet i oparbejdningen af printkort.

Tabellerne 2.3.1 og 2.3.2 viser i procenter, hvilke funktionsenheder som bidrager mest til de vægtede miljøeffektpotentialer og de vægtede ressourceforbrug. Bemærk, at bidraget fra hver funktionsenhed er summen af materialefremstilling, produktion, bortskaffelse og eventuelt undgået produktion for den pågældende enhed, mens montage, distribution og brug ikke er fordelt på funktionsenheder.

En væsentlig del af belastningen fra funktionsenhederne kommer fra display og print (tabellerne 2.3.1 og 2.3.2). Miljøvurderingen af displayfunktionen bygger på et mangelfuldt datagrundlag, hvorfor vurderingen af displayfunktionen hovedsageligt dækker bidragene for displayets printkort. Hvis selve displayets materialefremstilling og produktion var inkluderet, ville bidragene til miljøeffekterne være større.

Generelt belaster en telefon miljøet mindre end mange andre teleprodukter, dels på grund af den lange levetid og dels på grund af et lavt energiforbrug ved brug.

Tabel 2.3.1 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til de vægtede miljøeffektpotentialer i procent. Desuden er bidragene fra montage, distribution og brug inkluderet i tabellen.

Tabel 2.3.2 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til ressourceforbrug i procent. Desuden er bidragene fra montage, distribution og brug inkluderet i tabellen.

2.3.5 Nye teknologiers betydning

Der er ikke fremkommet oplysninger om, at funktionsenhederne i almindelige fastnettelefoner i nærmeste fremtid vil blive fremstillet med helt anden teknologi. Miljøbelastningen fra de enkelte funktionsenheder vil derfor sandsynligvis ikke ændres drastisk på grund af teknologiændringer, men løbende reduceres i takt med de løbende forbedringer.

Det forventes, at den tekniske udvikling i nogen grad vil udviske forskellene mellem fastnet-, trådløs og mobiltelefon, men der er uenighed, om i hvilket omfang dette vil ske, hvor hurtigt det vil ske, og hvilke konsekvenser det vil få.

En del af den vurderede telefons miljøbelastning kan henføres til brugen af almindelige alkaliske batterier til forsyning af kredsløb og display ved nummervisningsfunktionen. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet, om denne funktion ikke kan etableres på anden og mindre miljøbelastende vis.

2.4 Trådløs telefon

2.4.1 Funktionel enhed

En trådløs telefons primære funktion er at muliggøre telefonisk samtale med bevægelsesfrihed i mindre omfang.

I miljøvurderingen er den funktionelle enhed een trådløs telefon i brug 15 minutter per døgn og i anvendelse borte fra basen i 6 timer per døgn. Basen er tilkoblet elforsyningen 24 timer per døgn.

Levetiden for telefonen er i miljøvurderingen efter diskussion med leverandøren ansat til 8 år.

Det vurderede produkt er en almindelig trådløs telefon inklusive håndsæt, base og transformer. I vurderingen indgår brug af 8 stk. NiCd AAA batterier i produktets levetid.

2.4.2 Hvad er medtaget, antaget og udeladt i modellen

Funktionsenheden display indeholder ingen data for selve displayet, der er kun medtaget data for displayets printkort. Funktionsenheden tastatur indeholder ingen data for silikonegummidelen, men data for printkortet til tastaturet er medtaget.

Elforbruget til montage af den trådløse telefon er skønnet meget lavt.

Den trådløse telefon er antaget at blive brugt 15 minutter per dag samt at den totalt set bæres rundt 6 timer per dag. De resterende 18 timer er håndsættet til opladning på basen. Det er antaget, at opladningen foregår alle 18 timer, håndsættet er koblet til basen.

Basens energiforbrug er ved samtale 2,7 W ellers 2,3 W. Håndsættets brug er 0,2 W ved samtale og 0,018 W ved standby. Under opladning forbruger hele den trådløse telefon 3,3 W. Transformeren (strømforsyningen) forbruger 0,8 W hele døgnet.

Da håndsættets energiforbrug er dækket af opladningen, bliver det totale elforbrug ca. 33,8 kWh/år svarende til 270 kWh i løbet af 8 år.

Desuden bruger den trådløse telefon 3 stk. AAA NiCd-batterier ad gangen. De er antaget at holde ca. 3 år. I løbet af 8 år bruges 8 celler. Der skal bruges 9 stk., men da de sidste 3 har ca. 1/3 brugstid tilbage og de antages at blive brugt til andre formål, er der her regnet med 8 stk.

Den trådløse telefon er antaget at indgå i det nye bortskaffelsessystem for elektroniske produkter, så displayet bliver forbrændt, og printkortene inklusiv komponenter bliver oparbejdet i et kobberværk. 80% af NiCd-batterierne antages at blive oparbejdet og 20% bliver forbrændt.

2.4.3 Miljøvurderingen af den trådløse telefon

Bidragene af de vægtede miljøeffektpotentialer for hele telefonens livsforløb er vist i figur 2.4.1. Figur 2.4.3 viser miljøeffektpotentialerne opdelt på faserne i hele livsforløbet samt for undgået produktion. Tilsvarende er de vægtede ressourceforbrug vist i figurerne 2.4.2 og 2.4.4.

Bidragene til ozonlagsnedbrydning (figurerne 2.4.1 og 2.4.3) kommer alle fra fremstilling af epoxy til printkortet og komponenterne på dette. Det er i modellen antaget, at der benyttes CFC11 til produktionen, hvilket skal betragtes som worst case.

Da der generelt mangler data for emissioner, som bidrager til toksicitet, skal human toksicitet, økotoksicitet og persistent toksicitet ses som minimumsbidrag. Der emitteres en del toksiske stoffer fra materialefremstillingen og fra produktionsprocesserne, som det ikke har været muligt at få oplyst mængderne af. Disse bidrag indgår ikke i figurerne for de vægtede miljøeffekter.

Bortskaffelse af NiCd batterierne samt undgået produktion af cadmium og nikkel på grund af genvinding er inkluderet i brugsfasen i figur 2.4.4.

Figur 2.4.1. Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer for den trådløse telefon.

Figur 2.4.2.  Se her!
Vægtede ressourceforbrug for den trådløse telefon.

Figur 2.4.3. Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer for den trådløse telefon vist for faserne og for undgået produktion.

Figur 2.4.4. Se her!
Vægtede ressourceforbrug for den trådløse telefon vist for livscyklusfaserne og for undgået produktion.

2.4.4 Fortolkning af miljøvurderingen af den trådløse telefon

Figur 2.4.1 viser et lidt andet billede end for den almindelige fastnettelefon. Drivhuseffekt er også her den væsentligste miljøeffekt, men forsuring, økotoksicitet, persistent toksicitet, volumenaffald samt slagge og aske er også synlige. De væsentligste ressourceforbrug i figur 2.4.2 er cadmium- og tinforbrugene.

Bidragene til miljøeffekterne stammer fra brugsfasen for den trådløse telefon, undtagen farligt affald, som især kommer fra produktionsfasen. Det er ikke muligt at afgøre, hvilken fase der har størst betydning for de toksiske miljøeffekter, da der mangler toksiske emissioner fra især materiale- og produktionsfasen, men også enkelte fra brugsfasen, se figurerne 2.4.1 og 2.4.3.

Ressourceforbruget kommer overvejende fra brugsfasen undtagen forbruget af tin, som bruges til komponenter og printkort, og guld, beryllium og palladium som også kommer fra komponenterne. Guld og palladium genvindes med ca. 90% ved oparbejdning af printkort, så produktion af tilsvarende mængde primær guld og palladium kan undgås, hvorfor det vægtede ressourceforbrug over hele livsforløbet ikke er så væsentligt for disse to. Hvis tin blev genvundet ved oparbejdning af printkort, kunne produktion af primær tin næsten undgås, idet genvindingsprocenten er høj, se forbruget i materialefasen (figur 2.4.4).

Den procentvise fordeling af bidragene mellem funktionsenhederne i tabellerne 2.4.1 og 2.4.2 viser igen et andet billede end for den almindelige fastnettelefon. De procentvis mest belastende funktionsenheder er de trådløse funktioner (audiofrekvens og radiofrekvens) og strømforsyningen til disse. For ressourcerne zink og kobber giver telefonledningen også en væsentlig belastning.

Tabel 2.4.1 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til de vægtede miljøeffektpotentialer i procent. Desuden er bidragene fra montage og brug inkluderet i tabellen.

Tabel 2.4.2 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til ressourceforbrug i procent. Desuden er bidragene fra montage og brug inkluderet i tabellen.

Miljøvurderingen af funktionsenhederne display og tastatur bygger på et mangelfuldt datagrundlag, hvor bidragene hovedsageligt stammer fra funktionsenhedernes printkort. Hvis selve displayets materialefremstilling og produktion var inkluderet, ville bidragene til miljøeffekterne være større, men sandsynligvis uden at gøre displayet til en af de mest belastende funktionsenheder. Derimod vil tastaturfunktionsenhedens miljøpåvirkning ikke ændres væsentligt ved at inkludere data for materialefremstilling, produktion og bortskaffelse af silikonegummimåtten.

Specielt brugsfasen træder klart frem, som den store bidragyder til både miljøeffekter og ressourceforbrug. Det er det daglige energiforbrug til drift af telefonen, som procentvis belaster mest. For metalressourcernes vedkommende er det NiCd-batterierne. Med den brugsprofil, som her er vurderet, går 21% af de 270 kWh til transformeren, 64% til opladningen, 14% til basen, når der ikke tales i telefonen og 1% til basen, mens der tales i telefonen.

Generelt belaster den trådløse telefon miljøet en del mere end den almindelige fastnettelefon på grund af det større energiforbrug. Nedsættelse af energiforbruget i drift er derfor en væsentlig forudsætning for at kunne reducere miljøbelastningerne.

2.4.5 Nye teknologiers betydning

Der er ikke fremkommet oplysninger om, at funktionsenhederne i trådløse telefoner i nærmeste fremtid vil blive fremstillet med helt anden teknologi. Miljøbelastningen fra de enkelte funktionsenheder vil derfor sandsynligvis ikke ændres drastisk på grund af teknologiændringer, men løbende reduceres i takt med de løbende forbedringer.

Det forventes, at den tekniske udvikling i nogen grad vil udviske forskellene mellem fastnet, trådløs og mobiltelefon, men der er uenighed om, i hvilket omfang dette vil ske, hvor hurtigt det vil ske og hvilke konsekvenser det vil få.

2.5 Mobiltelefon

2.5.1 Funktionel enhed

En mobiltelefons primære funktion er at muliggøre telefonisk samtale med meget stor bevægelsesfrihed. Derudover kan mobiltelefonen sende/modtage SMS-beskeder og udføre talrige andre funktioner.

Den funktionelle enhed er 1 styk mobiltelefon i brug 24 timer per døgn med 2 timers taletid og 22 timers standby tid per døgn. Det svarer til 250 fuldstændige opladninger per år, som er det energiforbrug, der er anvendt i denne miljøvurdering.¹

Levetiden for telefonen er i miljøvurderingen efter diskussion med leverandøren ansat til 3 år.

Produktet, som er vurderet her, er en typisk dual band GSM telefon inklusive elektronisk oplader og et forbrug på 2 batteripakker med 4 stk. NiMH-batterier i hver i løbet af levetiden.

2.5.2 Hvad er medtaget, antaget og udeladt i modellen

Funktionsenheden display indeholder kun data for glasset i selve displayet samt for displayets printkort. Funktionsenheden tastatur indeholder ingen data for silikonedelen af tastaturet, men data for printkortet til tastaturet og plastdelen af tastaturet er medtaget.

Det er antaget at mobiltelefonen oplades 250 gange om året, at hver gang tager 2 timer og kræver 2,31 W. Det giver et elforbrug i løbet af 3 år på 3,5 kWh. Antallet af opladninger er sat lidt højt svarende til en fuldstændig opladning hver 1,5 dag. Hvis opladeren efterlades tændt, når batteriet er fjernet fra den, bruges yderligere ca. 11,6 kWh i løbet af 3 år til denne standbyfunktion af opladeren.

Desuden bruger mobiltelefonen 2 batteripakker med 4 stk. NiMH-batterier i hver i løbet af 3 år. Ifølge Jensen og Petersen (1999) indeholder NiMH-celler cadmium, mens Rydberg (1999) oplyser, at nyere NiMH-celler ikke indeholder cadmium. Data fra Jensen og Petersen (1999) er benyttet i denne vurdering.

Mobiltelefonen inklusiv oplader er antaget at indgå i det nye bortskaffelsessystem for elektroniske produkter, så displayet bliver forbrændt, og printkortene inklusiv komponenter bliver oparbejdet i et kobberværk. 80% af batteripakkerne med NiMH-batterier er antaget at blive oparbejdet, og 20% er antaget at blive brændt.

2.5.3 Miljøvurderingen

De vægtede miljøeffektpotentialer er vist i figur 2.5.1, som totalbidrag over hele telefonens livsforløb og i figur 2.5.3 opdelt på faserne i livsforløbet samt for undgået produktion. Tilsvarende er de vægtede ressourceforbrug vist i figurerne 2.5.2 og 2.5.4.

Bidragene til ozonlagsnedbrydning (figurerne 2.5.1 og 2.5.3) kommer alle fra fremstilling af epoxy til printkortet og komponenterne på dette. Det er i modellen antaget, at der benyttes CFC11 til produktionen, hvilket skal betragtes som worst case.

Da der generelt mangler data for emissioner, som bidrager til toksicitet, skal human toksicitet, økotoksicitet og persistent toksicitet ses som minimumsbidrag. Der emitteres en del toksiske stoffer fra materialefremstillingen og fra produktionsprocesserne, som det ikke har været muligt at få oplyst mængderne af. Disse bidrag indgår ikke i figurerne for de vægtede miljøeffekter.

Bortskaffelse af NiMH batterierne samt undgået produktion af nikkel på grund af genvinding er inkluderet i brugsfasen i figur 2.5.4.

Tabellerne 2.5.1 og 2.5.2 viser i procenter, hvilke funktionsenheder som bidrager mest til de vægtede miljøeffektpotentialer og de vægtede ressourceforbrug. Desuden er montage og brug medtaget. Bidraget fra hver funktionsenhed er summen af materialefremstilling, produktion, bortskaffelse og eventuel undgået produktion for den pågældende enhed.

Figur 2.5.1 Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer for mobiltelefonen.

Figur 2.5.2 Se her!
Vægtede ressourceforbrug for mobiltelefonen.

Figur 2.5.3 Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer opdelt på faser for mobiltelefonen.

Figur 2.5.4 Se her!
Vægtede ressourceforbrug opdelt på faser for mobiltelefonen.

2.5.4 Fortolkning af miljøvurderingen

Figur 2.5.1 viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger fra hele mobiltelefonens livsforløb er drivhuseffekten, økotoksicitet og persistent toksicitet. De væsentligste ressourceforbrug, figur 2.5.2, er koncentreret om guld, beryllium, cadmium², kobolt, nikkel, palladium og tin.

I figur 2.5.3 skiftes materiale-, produktions- og brugsfasen til at være de største bidragydere til miljøeffekterne. Drivhusbelastningen sker ved materialefremstilling og energiforbrug i brugsfasen. Toksiciteten stammer især fra materialefremstilling og brugsfasen, men det er ikke muligt at afgøre, hvilken fase der har størst betydning, da der mangler toksiske emissioner fra især materiale- og produktionsfasen i figurerne 2.5.1 og 2.5.3.

Ressourceforbruget kommer overvejende fra forbruget af genopladelige NiMH batterier samt brugen af guld og palladium til komponenter og tin til komponenter og printkort. At det total tinforbrug bliver så betydningsfuldt, skyldes bl.a. manglende genvinding af tin ved oparbejdning af print.

Som for den trådløse telefon bidrager sende-/modtagerfunktionsenhederne (tabel 2.5.1 og 2.5.2) sammen med strømforsyningen til en væsentlig del af belastningen fra funktionsenhederne.

Tabel 2.5.1 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til de vægtede miljøeffektpotentialer i procent. Desuden er bidragene fra montage og brug inkluderet i tabellen.

Tabel 2.5.2 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til ressourceforbrugene i procent. Desuden er bidragene fra montage og brug inkluderet i tabellen.

Miljøvurderingen af funktionsenhederne display og tastatur bygger på et mangelfuldt datagrundlag, hvor bidragene hovedsageligt stammer fra funktionsenhedernes printkort. Hvis selve displayets materialefremstilling og produktion var inkluderet, ville bidragene til miljøeffekterne være større, men sandsynligvis uden at gøre displayet til en af de mest belastende funktionsenheder. Derimod vil tastaturfunktionsenhedens miljøpåvirkning ikke ændres væsentligt ved at inkludere data for materialefremstilling, produktion og bortskaffelse af silikonetasterne.

Energiforbruget i brugsfasen er delt i to dele: den rene brug af mobiltelefonen og den nyttesløse standbyfunktion af opladeren, som sidder i en tændt stikkontakt, medens telefonen er i brug. Derudover indeholder brugsfasen belastningen fra materialefremstilling, produktion og bortskaffelse af de genopladelige NiMH batterier.

Belastningen fra energiforbruget til drift af mobiltelefonen er lavt sammenlignet med den trådløse telefons belastning. Sammenligningen er dog ikke fair, idet den trådløse telefon indeholder både basestation og telefonrør. Mobiltelefonen er vurderet uden belastningen fra sender, som er en forudsætning for telefonens drift.

Energiforbruget er lavt for denne mobiltelefon, bl.a. fordi opladeren er af switching typen, som har et lavere standby forbrug end en traditionelt opbygget oplader. (Under opladning er energiforbruget det samme for de to typer opladere). Denne type oplader har desuden et væsentlig mindre materialeforbrug end en traditionelt opbygget oplader.

2.5.5 Nye teknologiers betydning

Mobiltelefoner er hidtil blevet fysisk mindre og mindre. Den fysiske grænse for miniaturisering er ved at være nået, hvis displayet skal kunne aflæses og tasterne betjenes. Udviklingen vil derfor næppe gå mod fysisk meget mindre fladedimensioner. Dog vil de blive tyndere. Noget materiale vil derfor forsat kunne spares med reduktion i belastning som konsekvens.

Det forventes ikke, at højttalere, mikrofoner, tastatur og display vil skifte teknologi eller materialer i nærmeste fremtid. Displayet vil sandsynligvis blive større for at kunne give mere information. Dette øger miljøbelastningen.

Kabinettet vil blive fremstillet i plast eller letmetaller. Miljøbelastningen vil ændres en smule afhængig af materialet, men ikke voldsomt. Begge materialetyper vil eksistere samtidig. Additiver til plastdele og printkort vil sandsynligvis ændre sig til mindre miljøbelastende typer.

De elektroniske komponenter vil blive stadig mere integrerede og komme til at indeholde mere og mere kapacitet. Samtidig vil komponenterne blive mindre. Totalt set vil de elektroniske komponenter derfor blive færre og fylde mindre. Materialeindholdet i komponenterne vil også ændres. Blandt andet forventes overfladebehandlingen af komponent-benene at blive palladium i stedet for tin/bly. Konsekvenserne for miljøbelastningen fra komponenterne er på nuværende tidspunkt helt uforudsigelige.

Bly vil forsvinde fra loddetin og blive erstattet af tin-kobber-sølv typer. Generelt burde miljøbelastningen derved blive mindre.

Energiforbruget vil falde yderligere til gunst for lavere miljøbelastning. Batteritypen vil sandsynligvis skifte fra NiCd/NiMH til Li-Ion eller Li-Polymer, idet disse har større energitæthed og dermed er fysisk mindre. Miljøbelastningen fra batterifunktionen vil ikke påvirkes nævneværdigt.

Umiddelbart forventer man ikke en væsentlig højere levetid for mobiltelefoner. Den vil stadig være ca. 3 år i gennemsnit. Den korte levetid skyldes ikke kun teknologisk forældelse, men også fysisk slid.

2.6 Fax

2.6.1 Funktionel enhed

Den primære funktion for en telefax er at overføre skriftlig information elektronisk. Derudover har faxen andre væsentlige funktioner, idet den desuden kan bruges som scanner og printer.

Den funktionelle enhed er et styk faxmaskine, der bruges til at sende og modtage 2500 sider per år.

Produktets levetid er i samråd med leverandøren antaget at være 5 år.

Produktet, som er vurderet, er en almindelig fax inklusive papirkassette.

2.6.2 Hvad er medtaget, antaget og udeladt i modellen

Funktionsenheden display indeholder kun data for glasset i selve displayet samt for displayets printkort. Dette printkort er antaget at være FR4 print i stedet for FR2 print som benyttet i faxen. Desuden er en del af produktionsprocesserne for dele i funktionsenhederne scanner samt pumpe- og papirføder udeladt.

Samlingen af faxen er ikke medtaget i modellen på grund af manglende data.

Det er antaget, at faxen bruges til at sende/modtage eller kopiere 2500 sider om året i 5 år. Når faxen ikke bruges, står den standby. Energiforbruget til at sende er 30 W, mens energiforbruget ved standby er 11 W. Det giver et elforbrug på 5,5 kWh til brug, 480 kWh til standby og et totalt elforbrug på 5 år på ca. 485 kWh.

Papirforbruget til faxen samt brugen af blæk til udskrifter er ikke inkluderet i miljøvurderingen af faxen.

Faxen antages at indgå i det nye bortskaffelsessystem for elektroniske produkter, så displayet bliver forbrændt, og printkortene inklusiv komponenter oparbejdet i et kobberværk. Spolen i strømforsyningen oparbejdes ligeledes i et kobberværk.

2.6.3 Miljøvurderingen

De vægtede miljøeffektpotentialer er vist i figur 2.6.1, som totale bidrag over hele faxens livsforløb, og i figur 2.6.3 opdelt på faserne i livsforløbet samt for undgået produktion. Tilsvarende er de vægtede ressourceforbrug vist i figurerne 2.6.2 og 2.6.4.

Bidragene til ozonlagsnedbrydning (figurerne 2.6.1 og 2.6.3) kommer alle fra fremstilling af epoxy til printkortet og komponenterne på dette. Det er i modellen antaget, at der benyttes CFC11 til produktionen, hvilket skal betragtes som worst case.

Da der generelt mangler data for emissioner, som bidrager til toksicitet, skal human toksicitet, økotoksicitet og persistent toksicitet ses som minimumsbidrag. Der emitteres en del toksiske stoffer fra materialefremstillingen og fra produktionsprocesserne, som det ikke har været muligt at få oplyst mængderne af. Disse bidrag indgår ikke i figurerne for de vægtede miljøeffekter.

Figur 2.6.1 Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer for faxen.

Figur 2.6.2 Se her!
Vægtede ressourceforbrug for faxen.

Figur 2.6.3 Se her!
Vægtede miljøeffektpotentialer for faxen vist for faserne og for undgået produktion.

Figur 2.6.4 Se her!
Vægtede ressourceforbrug for faxen vist for faserne og for undgået produktion.

2.6.4 Fortolkning af miljøvurderingen

Telefax hører til blandt de fysisk store teleprodukter. Den fysiske størrelse med tilhørende forbrug af råmaterialer giver i sig selv anledning til større miljøbelastning end en lille mobiltelefon.

Figur 2.6.1 viser, at drivhuseffekt er den væsentligste miljøeffekt, men forsuring, økotoksicitet, persistent toksicitet, volumenaffald, farligt affald samt slagge og aske er også synlige. Det væsentligste ressourceforbrug er koncentreret om tin efterfulgt af stenkul og kobber.

Brugsfasen er den dominerende bidragsyder til miljøeffekterne, og det skyldes energiforbruget. Det er ikke muligt at afgøre, hvilken fase der har størst betydning for de toksiske miljøeffekter, da der mangler toksiske emissioner fra især materiale- og produktionsfasen, se figurerne 2.6.1 og 2.6.3.

Forbruget af tin og kobber sker hovedsageligt i materialefasen. Tinforbruget stammer, som ved de andre teleprodukter, fra komponenter og printkort. Det totale tinforbrug bliver så betydningsfuldt, bl.a. fordi tin ikke genvindes i forbindelse med oparbejdning af printkort. Tilsvarende skyldes størrelsen af det totale kobberforbrug, at motorerne i faxens papirhåndtering ikke genvindes ved bortskaffelse. Forbruget af guld og palladium er de dominerende for materialefasen, men da de modsat tin genvindes ved oparbejdning af printkort, ender de totalt set med at være mindre væsentlige.

Bidrag fra funktionsenhederne i tabel 2.6.1 og 2.6.2 er fordelt lidt spredt på de forskellige enheder, dog skiller print og strømforsyning sig ud som større bidragydere. Miljøvurderingen af funktionsenheden display indeholder bidragene fra glasset i selve displayet samt fra displayets printkort, der her er antaget at være FR4 i stedet for FR2 som benyttet i faxen.

Tabel 2.6.1 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til de vægtede miljøeffektpotentialer i procent. Desuden er bidragene fra brug inkluderet i tabellen.

Tabel 2.6.2 Se her!
Funktionsenhedernes bidrag til ressourceforbrugene i procent. Desuden er bidragene fra brug inkluderet i tabellen.

Hvis den resterende materialefremstilling samt produktion af selve displayet var inkluderet, ville bidragene til miljøeffekterne være større, men sandsynligvis uden at gøre displayet til en af de mest belastende funktionsenheder. Brugen af data for FR4 print skønnes at give et resultat på den positive side i forhold til FR2, som måske bidrager mere til miljøeffekterne. Hvis alle produktionsprocesser for funktionsenhederne scanner samt pumpe- og papirføder var medtaget i miljøvurderingen, ville det øge bidragene til miljøeffekterne. De vil sandsynligvis ligge på linie med print og strømforsyning.

Energiforbruget i brugsfasen slår kraftigt igennem både på miljøeffekter og forbruget af energiressourcer, typisk med over 50% af belastningen for de forskellige effekter. Energiforbruget skyldes hovedsageligt et højt standbyforbrug på 11 watt.

2.6.5 Nye teknologiers betydning

Den fysiske størrelse af faxen vil næppe blive så meget mindre, idet den stadig skal håndtere papir i A4-format i en læse- og skrivefunktion. Kabinetmaterialet vil formentlig stadig være plast. De mekaniske systemer til papirtransport, læse- og skriveenhed vil næppe ændre sig dramatisk i teknologi for denne type fax. Der vil ske løbende forbedringer, som kan føre til en reduktion i miljøbelastningen ved reduktion af materialeforbrug. Elektronikken i faxen vil komme til at fylde mindre, hvilket kan reducere miljøbelastningen og komponenternes energiforbrug.

For display, tastatur og de øvrige mindre funktionsenheder vil der formentlig ikke ske de store ændringer i den nære fremtid, som kan ændre miljøbelastningerne væsentligt.

Strømforsyningen leverer energi til elektronik og den mekaniske papirhåndtering. Elektronikken vil i fremtiden blive lidt mindre energikrævende. De mekaniske funktioners behov for energi vil ikke ændres væsentligt for tilsvarende håndteringsfunktioner. En væsentlig reduktion af energiforbruget kan derfor kun opnås, hvis standbyforbruget nedsættes, hvilket kræver et væsentligt mindre tomgangstab i strømforsyningen. Et skift af teknologi til en strømforsyning af switchingtypen vil kunne reducere tomgangstabet væsentligt.

2.7 Referencer til kapitel 2.

Jensen M S og Petersen A (1999): Life cycle assessment of power supplies for mobile phones. Department of Manufacturing Engineering, The Technical University of Denmark

Legarth J B (1996): Recycling of electronic scrap. Department of Manufacturing Engineering. Process and production Engineering. The Technical University of Denmark.

Pedersen C S (1993): Elektronik affald – kvantitativ analyse og miljøforhold. Kemisk laboratorium A. Danmarks Tekniske Højskole

Rydberg A (1999): Ericsson Mobile Communication AB. Personlig kommunikation.

UMIP PC værktøjets database til version 2.11. Miljøstyrelsen.