Miljøspecifikationer for elektroniske tele- og dataprodukter
3. Miljøspecifikationsmetode
3.1 En metode til grønt indkøb
Det var oprindeligt projektets plan at udarbejde en livscyklusbaseret kvantitativ miljøspecifikationsmetode, idet det var antagelsen, at produkternes individuelle funktionsenheder/komponenter kunne forbindes med en fastsat miljøbelastning, og at man ved at se et nyt produkt som et antal funktionsenheder/komponenter kunne beregne et overslag over dette produkts miljøbelastning. Det viste sig imidlertid at resultaterne fra miljøvurderingerne i kapitel 2 ikke kunne passes ind i et sådant modulsystem, og ideen om den kvantitative miljøspecifikationsmetode måtte opgives.
I stedet blev det valgt at udvikle en spørgeskemabaseret metode til miljøspecifikation, som fokuserer på de væsentligste direkte og indirekte parametre, som miljøvurderingerne udpegede som de miljømæssigt væsentligste.
Disse falder ikke overraskende i fire overordnede kategorier:
 | Energi- og effektforbrug i brugsfasen. |
| Indholdet af farlige stoffer. |
| Sikringen af en optimal bortskaffelse. |
| Forbruget af knappe ressourcer. |
Herudover blev det set som ønskeligt at indhente oplysninger om en producents egen miljømæssige præstation (miljøledelsessystem eller elementer heraf), om produktet er tildelt miljø- og/eller energimærker, samt om de overvejelser, som producenten gør sig om det fremtidige design af produktet.
Udover at afdække produktets og producentens miljømæssige opførsel på en objektiv måde, skal metoden være operationel, og den skal gælde generelt for de typiske teleprodukter, som Tele Danmark eller en lignende virksomhed indkøber. Disse overvejelser førte til udformningen af et livscyklusbaseret spørgeskema og et tilhørende semi-kvantitativt scoresystem. Disse resultater er diskuteret nedenfor.
3.2 Spørgeskema
Spørgeskemaet findes i en dansk og en engelsk udgave, som på nær sproget er identiske. Begge kan sammen med vejledninger i udfyldelse findes i bilag A.
Spørgeskemaet indeholder syv delskemaer:
Delskema 1: Oplysninger om producent og produkt.
Delskema 2: Producentens miljøopførsel.
Delskema 3: Miljø- og energimærker.
Delskema 4: Energi- og effektforbrug.
Delskema 5: Stoffer og materialer i produktet.
Delskema 6: Produktets bortskaffelsesvenlighed.
Delskema 7: Designforhold.
3.2.1 Oplysninger om producent og produkt
Producentens navn og produktets varebetegnelse skal angives, og fungerer som nøgledata, så det bliver let, at holde styr på mange produkter i den elektroniske håndbog eller ved brug af systemet i øvrigt.
3.2.2 Producentens miljøopførsel
Producentens miljøopførsel søges afdækket som en eksponent for miljøbevidstheden i virksomheden. Der spørges specifikt til om hele virksomheden, dvs. alle forretningsenheder, er ISO 14001 certificeret og/eller EMAS registreret. Hvis dette er tilfældet, kan resten af delskemaet springes over.
Resten af delskemaet handler om de individuelle handlinger i tilfælde af, at ingen certificering eller registrering er tilstede. En virksomhed kan godt have flere eller alle af elementerne i et miljøledelsessystem, uden formel certificering eller registrering. Dette kan f.eks. være tilfældet hvis virksomheden arbejder frem imod certificering/registrering, eller hvis virksomheden simpelthen har besluttet at have en god miljøpraksis, men uden at være certificeret/registreret.
3.2.3 Miljø- og energimærker
Hvis produktet er tildelt et miljømærke eller et energimærke, er det en eksponent for hhv. en god livscyklusmæssig miljøopførsel og et lavt energiforbrug.
Derfor spørges specifikt til de to officielle miljømærker i Danmark, det nordiske Svanen og EU’s Blomsten. Det er dog også muligt at fremføre andre anerkendte miljømærker. Hvis produktet er tildelt et andet anerkendt miljømærke end Svanen og Blomsten, vil dette tælle i vurderingen af produktet. Med ordet "anerkendt" menes et miljømærke, som opfylder standarden ISO 14024. Hvis et andet anerkendt miljømærke ønskes fremført, skal besvarelsen af spørgeskemaet følges af en beskrivelse af kriterierne i det pågældende miljømærke, samt af dokumentation for tildeling af mærket.
Det er dog meget muligt, at der simpelthen ikke findes miljømærkeordninger, som omfatter den pågældende produkttype. I skrivende stund (oktober 2000) omfattes kun telefax-maskiner af gængse ordninger. Dette kan dog ændre sig i fremtiden.
For energimærker gælder, ganske tilsvarende miljømærkerne, at de to mest kendte specifikt kan fremføres, nemlig EnergyStar og det svejtsiske Energie 2000, men at også andre anerkendte energimærker kan fremføres. Igen er teleprodukter i dag ikke særligt velrepræsenterede i gængse energimærkeordninger.
3.2.4 Energi- og effektforbrug
Elektricitetsforbruget i brugsfasen er en meget vigtig miljøparameter for elektronikprodukter, og således også for teleprodukter.
Det faktiske elektricitetsforbrug afhænger af brugerens specifikke brugsmønster, og for at gøre en sammenligning mulig, er der for teleprodukterne fastsat et såkaldt standard brugsmønster, som er defineret som følger:
| Fastnet telefon: | Tilslutning til telefonnet i 24 timer, taletid 1 time/døgn. |
| Mobiltelefon: | Tilkobling til mobilnettet 24 timer, taletid 1 time/døgn, oplader tilsluttet stikkontakt i 24 timer, uanset om den lader eller ej. |
| Trådløs telefon: | Basen er tilsluttet telefonnettet og elektricitetsforsyning i 24 timer, taletid 1 time/døgn, håndsættet placeret i basen i 18 timer/døgn. |
| Telefax: | Faxen er koblet til telefonnettet og elektricitetsforsyning 24 timer, sender 10 sider/døgn og modtager 10 sider/døgn. |
Disse standard brugsmønstre er fastsat som omtrentlige gennemsnit udfra Tele Danmark’s erfaringer, idet en simpel definition er tilstræbt. Ved hjælp af disse brugsmønstre kan producenten beregne forbruget af elektricitet til drift i et døgn.
Udover driftsforbruget af elektricitet spørges til eventuelle stand-by og sleep-mode effektforbrug. Produktet er i stand-by tilstand, når det kører på reduceret effekt, men er umiddelbart parat til brug, mens sleep-mode er karakteriseret ved et ofte endnu lavere effektforbrug, men at produktet før brug skal "vækkes" fra en dvaletilstand, hvilket medfører lidt ventetid.
Der spørges også til om det står på produktet, at opladeren ikke bør være tilsluttet en tændt stikkontakt, når den ikke bruges. Hvis opladeren er permanent tilsluttet en tændt stikkontakt, vil den nemlig ofte trække strøm, også når produktets batterier ikke oplader.
3.2.5 Stoffer og materialer i produktet
Dette delskema dækker to problematikker, nemlig produkternes indhold af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer og dets indhold af knappe ressourcer.
Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og det generelle kendskab til elektronikprodukters indhold af stoffer, er følgende 13 stoffer eller stofgrupper udvalgt til specifik forespørgsel:
| Arsen og –forbindelser |
| Berylliumoxid – BeO |
| Bly og –forbindelser |
| Bromerede flammehæmmere |
| Cadmium og –forbindelser |
| Hexavalente chromforbindelser |
| Litiumforbindelser |
| Kobber og –forbindelser |
| Kviksølv og –forbindelser |
| Nikkel |
| Polychlorerede biphenyler – PCB |
| Polyvinylchlorid - PVC |
| Selen |
I denne udgave af spørgeskemaet er forespørgslen rent kvalitativ, dvs. der spørges om stoffet eller stofgruppen er tilstede i produktet. I fremtidige udgaver kan spørgeskemaet gennemgå en udvikling på dette punkt, idet semi-kvantitative spørgsmål kan indføres, f.eks. ved at angive intervaller for tilstedeværelsen, og en fuldt kvantitativ materialesammensætning kan være det endelige mål. Det skønnes imidlertid, at på dette stade vil mange producenter ikke være istand til at fremføre kvantitativ eller semi-kvantitativ information.
Hvad angår produktets indhold af knappe ressourcer ønskes oplysning om tilstedeværelsen af 9 knappe ressourcer:
| Bly |
| Kobber |
| Nikkel |
| Guld |
| Palladium |
| Platin |
| Sølv |
| Tin |
| Zink |
Der spørges imidlertid under punktet "knappe ressourcer" kun om de seks sidste materialer, idet de tre første er dækket under punktet "miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer".
Produktets emballage og manual er ofte en vægtmæssigt stor del af den pakke, som kunden køber i butikken. Derfor er her medtaget nogle spørgsmål om emballage og manual. Specifikt spørges efter brugen af genbrugsmaterialer til emballage og manual, om brugen af miljømærket papir til manualen, samt dens vægt.
3.2.6 Produktets bortskaffelsesvenlighed
Miljøvurderingerne i kapitel 2 viste bl.a., at ved adskillelsesbaseret bortskaffelse i henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter, er bortskaffelsen forholdsvist miljøneutral. Det gælder derfor i Danmark om, at sikre en adskillelsesbaseret bortskaffelse. I forhold til miljøspecifikationsmetoden gælder det derfor om, at afdække om produktet kan adskilles let og ubesværet i sine komponenter og bestanddele.
Teleprodukter indeholder bl.a. følgende 17 komponenter og bestanddele, som har det til fælles, at de enten er særligt miljøfarlige eller har en vis materialeværdi:
| Ledning m/u stik. |
| Strømforsyning |
| Elektronisk display |
| Printkort |
| Flammehæmmet plastdel |
| Kabinet |
| Tastatur |
| Mikrofon |
| Højttaler |
| Selentromle |
| Kviksølvkontakt |
| Nikkel-cadmium batteri |
| Nikkel-metalhydrid batteri |
| Litium batteri |
| Kviksølv tørcellebatteri |
| Bunstensbatteri |
| Farve- og tonerpatron. |
Der spørges specifikt til, om disse komponenttyper eller bestanddele kan adskilles fra produktet let og non-destruktivt. Definitionsmæssigt kan en komponent adskilles let, hvis den kan adskilles med almindeligt værktøj, såsom skruetrækker, uden at gå i stykker. Måske er komponenttypen ikke tilstede i produktet – dette svar er det også muligt at give.
Endelig spørges om producenten tager produktet tilbage. Hvis dette er tilfældet, påtager producenten sig ansvaret for bortskaffelsen, og det er i princippet et ligeværdigt alternativ til f.eks. kommunal indsamling, som det ofte forekommer i Danmark.
3.2.7 Designforhold
Fremtidige forbedringer af produkter vil primært ske gennem et ændret design, dvs. nye komponenter, teknologier og materialer. Det er derfor vigtigt at producenten overvejer mulighederne for fremtidige designændringer, og denne langvarige dialog er også af interesse for køberen af produktet.
Designforhold ligger selvfølgelig lige i hjertet af den produktorienterede miljøproblematik. Derfor spørges her indledende til forholdene vedr. miniaturisering og eliminering, samt reparationsvenlighed og opgraderbarhed.
Emnerne miniaturisering og elminering er navnlig interessante for de særligt miljøfarlige komponenter. Derfor spørges specifikt til mulighederne for eliminering og miniaturisering af de komponenttyper, som enten er omhandlet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse om affald af elektriske og elektroniske produkter eller af anden lignende bortskaffelseslovgivning.
Derimod er emnerne reparationsvenlighed og opgraderbarhed potentielt ligeligt relevant for alle komponenttyper, hvorfor der spørges til mulighederne for reparation og opgraderbarhed for alle komponenttyper.
De her omhandlede emner er langtfra en udtømmende liste over relevante designforhold, men der er tale om forhold, som forholdsvist let kan afdækkes. Eventuelle fremtidige udgaver af spørgeskemaet kan omfatte et udvidet fokus på designforhold.
3.3 Scoresystem
Et effektivt scoresystem for spørgeskemaet skal forholde sig til mangeartede svarmuligheder, både ja/nej svar og egentlige angivelser af mængder mv. Et godt scoresystem er yderligere fremtidssikret for en vis periode.
Den første tanke var at lave et simpelt, direkte pointsystem, modelleret over resultaterne fra livscyklusvurderingerne, dvs. at et givet spørgsmål blev tildelt et vist antal point, som stod i forhold til den miljøbelastning, som spørgsmålet "styrer", og at antallet af point maksimalt kunne være f.eks. 100. Produktets absolutte score (mellem 0 og 100 points) vil så afgøre produktets placering blandt produkter af samme type, f.eks. en mobiltelefons placering blandt alle mobiltelefoner.
Denne fremgangsmåde er simpel, men vil ikke være let at opstille og vedligeholde. Dels fordi spørgsmålene i spørgeskemaet er af forskellig karakter (nogle svar er kvalitative ja/nej svar og nogle er kvantitative angivelser af egentlige mængder), dels fordi man så skulle inddele svarmulighederne for kvantitative svar i grupper, f.eks. vil et givet energiforbrug i brugsfasen svare til så mange points etc. Specielt dette sidste vil kræve en hyppig opdatering af scoresystemet, da teleprodukter som produktgruppe udvikler sig meget hurtigt.
Derfor blev et mere kompliceret og relativt scoresystem valgt. Udgangspunktet for det valgte scoresystem er, at alle produkter matches mod alle andre produkter indenfor en produkttype. F.eks. "spiller" alle mobiltelefoner "turnering" mod hinanden. Antallet af vundne, uafgjorte og tabte "kampe" vil så afgøre den relative placering af et givet produkt i forhold til de andre produkter indenfor produkttypen. Hvis der er N produkter indenfor en produkttype, skal der spilles (N*N-N)/2 kampe. Hver vunden kamp giver 2 turneringspoint, hver uafgjort kamp giver 1 turneringspoint og hver tabt kamp giver 0 turneringspoint. Dette "turneringsprincip" er skitseret i figur 3.1.
Figur 3.1 Se her!
Turneringspricippet i scoresystemet.
En kamp afgøres ved en multikriteriesammenligning. I denne, indledende version af scoresystemet tildeles basispoint for produktets miljøopførsel indenfor de enkelte delskemaet i spørgeskemaet. Dog er delskema 1 og delskema 7 ikke med i scoringen, fordi delskema 1 bare indeholder oplysninger om producent og produktnavn, og fordi delskema 7 (designforhold) er tænkt som retningsgivende for fokus i fremtidige spørgeskemaer, og det er for tidligt at tildele dette delskema basis point.
For delskema 2 til og med delskema 6, sammenlignes besvarelserne delskema for delskema. Et produkt vil opnå et specifikt antal basispoint for hvert delskema, hvis det vinder sammenligningen på delskema niveau. Efter sammentælling af basispoint kan vinderen af kampen findes, eller kampen kan evt. ende uafgjort.
3.4 Afprøvningsresultater
Både spørgeskema og scoresystem har været afprøvet på virkelige situationer. Spørgeskemaet er blevet fremsendt til i alt 9 producenter af fastnettelefoner, trådløse telefoner, mobiltelefoner og fax-maskiner, som stort set alle har besvaret skemaet indenfor en rimelig tidsfrist. Generelt har det været gældende, at jo længere den geografiske afstand til producenten, jo længere var svartiden.
Afprøvningen af spørgeskemaet afslørede en smule usikkerhed omkring besvarelse af delskema 4 om energi og effektforbrug. Dette skyldtes bl.a. at visse producenter opgør energiforbruget på en lidt anderledes, men ikke væsensforskellig måde end der er lagt op til i spørgeskemaet. Det blev skønnet at dette problem kunne omgås ved en mere præcis og mere udførlig vejledning til besvarelsen af dette delskema.
Scoresystemet blev afprøvet på de indkomne besvarelser af spørgeskemaet, og dette afslørede ingen specifikke mangler eller problemer med brugen af scoresystemet. Scoringen blev udført manuelt, hvilket var overkommeligt med det relativt lille antal produkter indenfor hver produkttype. Imidlertid vil en manuel scoring af et virkeligt antal produkter være en tidskrævende opgave. Bl.a. derfor er scoringen indbygget som en automatisk del af den elektroniske indkøbshåndbog, som er beskrevet i næste kapitel.
Afprøvningen førte ikke til ændringer af konceptet eller væsentlige ændringer i udformningen af spørgeskema og scoresystem.