Udvikling med omtanke - fælles ansvar
Tværgående indsatser
11. Klimaændringer
På lang sigt skal atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. De klimaændringer, der synes uundgåelige, skal ske så langsomt, at økosystemerne kan tilpasse sig uden, at fødevareproduktionen trues. Samtidig skal den økonomiske udvikling fortsætte på et bæredygtigt grundlag.
Danmark har internationalt set et højt udslip af CO2 pr. indbygger, hvilket giver os en særlig forpligtelse. Med aftalen om at reducere udslippet af seks drivhusgasser med 21 procent fra 1990 til 2008-12 vil Danmark derfor også yde et væsentligt bidrag til Kyoto-protokollen og dermed til at imødegå de globale klimaændringer. På grund af problemets omfang er der et markant behov for at mindske udledningerne yderligere efter 2012. Derfor er regeringens pejlemærke, at Danmarks udledning af CO2 skal halveres inden 2030.
De seneste analyser fra FN’s klimapanel understreger, at klimaproblemet anses som det største globale miljøproblem og måske den største globale udfordring i dette århundrede. CO2-koncentrationen i atmosfæren er i dag ca. 30% højere, end den var før industrialiseringen. En fordobling i forhold til det før-industrielle niveau kan forventes inden for få årtier. Den globale middeltemperatur er i samme periode steget 0,6oC ledsaget af ændringer i sne- og isdække, kraftige nedbørsforekomster og andre klimaforhold, der tilsammen viser, at klimaændringer med stor sandsynlighed allerede er en realitet.
Ved klimaforhandlingerne i Haag i december 2000 konkluderede klimapanelets formand, at vi kan forvente yderligere stigninger i den globale temperatur på mellem 1,5oC og 6oC i løbet af de næste 100 år. Følgerne vil være klimaændringer, yderligere stigning af havet på mellem 15 og 95 cm. og ændrede nedbørsforhold samt formodentlig øget forekomst af ekstreme vejrforhold. De største negative virkninger af klimaændringerne forventes i udviklingslandene - ikke mindst i lyset af trusler om oversvømmelser og forringede muligheder for fødevareproduktion. I Danmark kan klimaændringen på lang sigt resultere i varmere vintre, øget nedbør og flere storme. Det kan have konsekvenser for den biologiske mangfoldighed og for blandt andet jord- og skovbrug samt fiskerierhvervene. Og lavtliggende områder kan blive oversvømmet som følge af vandstandsstigningerne.
Siden 1990 har Danmarks nationale målsætning om at mindske CO2-udledningen med 20% i 2005 i forhold til 1988 været grundlaget for den danske politik. Handlingsplanen Energi 21 fra 1996 har styrket Danmarks rolle som frontløber på energiområdet. Også inden for andre sektorer, herunder transport, landbrug, skovbrug og affald, har de vedtagne strategier og/eller handlingsplaner stor betydning for at begrænse udledningen af drivhusgasser.
Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen i 1997 blev det aftalt, at industrilandenes samlede udledning af drivhusgasser skal begrænses med mindst 5% i 2008-2012 i forhold til 1990. Sammenlignet med en situation hvor Kyoto-protokollen ikke gennemføres, svarer det til en reduktion på 20-30%. Kyoto-protokollen er det første vigtige skridt mod virkeliggørelsen af FN’s klimakonvention fra 1992. Flere spørgsmål i forhold til virkemidlerne i Kyoto-protokollen skal dog afklares, før aftalen kan forventes at træde i kraft.
På baggrund af konklusionerne fra FN’s klimapanel har EU’s miljøministre anbefalet, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau svarende til under knap en fordobling af de koncentrationer, der var, før industrialiseringen satte ind. Og den globale temperaturstigning bør ikke overskride 2 oC i forhold til det før-industrielle niveau. Skal denne anbefaling efterkommes, må industrilandenes udledning af drivhusgasser inden næste århundredeskifte komme ned på et niveau, der svarer til 10-15% af udledningen i dag. Det betyder, at der er behov for betragtelige begrænsninger i udledningen af drivhusgasser - mellem 2 og 2½ % årligt.
Det stiller krav om en drastisk reduktion af ressourceforbruget. Det skal dels ske ved betydelige teknologiske fremskridt, men det er også nødvendigt at ændre forbrugs- og produktionsmønstre i industrilandene. Samtidig er det klart, at der på længere sigt også må ske væsentlige begrænsninger i udviklingslandene, som kan forvente en fortsat befolkningstilvækst og væsentlig økonomisk udvikling.
DEBATSPØRGSMÅL:
|
Mål og indsats 2001 –2006:
I 2005 er det målet at begrænse det danske CO2-udslip fra energiforbrug med 20% i forhold til niveauet i 1988. I henhold til aftalerne i EU om fordelingen af EU’s udslipsreduktion under Kyoto-protokollen skal Danmark i 2008-12 mindske den samlede drivhusgasudledning med 21% i forhold til 1990-niveauet. Det er desuden regeringens pejlemærke, at industrilandenes drivhusgasudledninger skal halveres inden 2030. Hvis koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på længere sigt skal dæmpes yderligere, må der fastlægges internationale mål om langt større begrænsninger, efter Kyoto-protollen udløber i 2012.
Regeringen overvåger løbende målopfyldelsen, og om de anvendte midler giver så meget miljø for pengene som muligt. For at leve op til Kyoto-protokollens mål har regeringen taget en række nye initiativer og forstærket eksisterende initiativer inden for samtlige sektorer. Det gælder blandt andet energiproduktion, transport, landbrug, skovbrug, industri og husholdninger.
På energiproduktionssiden vil et grønt elmarked og nye CO2-kvoter på elproduktion lede til en fortsat større anvendelse af vedvarende energi og naturgas.
Inden for transport vil en videre udvikling af mere energi-effektive transportteknologier understøttet af økonomiske virkemidler, adfærdspåvirkninger og bedre fysisk planlægning kunne bidrage til, at transportsektoren kan give sit rimelige og realistiske bidrag til, at målsætningerne på klimaområdet kan nås.
Også landbruget vil bidrage ganske betydeligt til at reducere udledningen af klimagasser, blandt andet metan og lattergas. Regeringen har netop fremlagt en handlingsplan for ammoniak, der vil bidrage til at nedbringe landbrugets udslip af klimagasser. Men også et initiativ som udbygning biogasanlæg kan være med til at begrænse udslippet.
På skovbrugsområdet vil forøgelsen af skovarealet medføre et optag af CO2 under opvæksten af de nye skove og større muligheder for at anvende biomasse. Blandt andet derfor vil regeringen fordoble skovarealet inden for en trægeneration (80-100 år).
Det er nødvendigt at reducere udledningerne af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC’er, PFC’er og SF6. Derfor er der vedtaget afgifter på disse gasser.
Energispareloven fra 2000 lægger op til en styrket planlægning, koordinering og prioritering af den samlede indsats for energibesparelser.
På det internationale plan arbejder Danmark for, at Klimakonventionen og Kyoto-protokollen bliver effektive redskaber i kampen mod klimaændringer. Dansk bistand under u-landsrammen og MIFRESTA-rammen bidrager til at hjælpe udviklingslande og østlande til at efterleve Klimakonventionen, blandt andet med teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, og bistanden bidrager derfor til at virkeliggøre konventionens forpligtelser om støtte af udviklingslande og østlande. Aktiviteterne er og skal være i overensstemmelse med landenes prioriterede behov, som det også nærmere er præciseret i konventionen.
Danmark støtter blandt andet Den Globale Miljøfacilitet (GEF), der siden 1991 har givet mere en 1,2 mia. USD i gavebistand på klimaområdet i østlande og udviklingslande. Danmark støtter FN´s Miljøprograms (UNEP) samarbejdscenter om klima og energi i Risø. Miljøbistanden kan også understøtte brugen af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen ved at iværksætte konkrete demonstrationsprojekter i samarbejdslandene. Danmark deltager i et forsøgsprogram med det såkaldte Joint Implementation i Østersøområdet.
Danmark foretager periodiske indberetninger til Klimakonventionen, der omhandler såvel forebyggelse af klimaændringer, forventede effekter af klimaændringerne, tilpasningsforanstaltninger, indsats med hensyn til forskning og overvågning samt Danmarks indsats med hensyn til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning i udviklingslandene. Den tredje indberetning vil foreligge november 2001.
I lyset af Klimapanelets seneste udredning vil regeringen også gennemføre en analyse af mulige klimaeffekter i Danmark og beskrive mulige scenarier for udviklingen, så der etableres et grundlag for eventuelle beredskabsforanstaltninger.