Udvikling med omtanke - fælles ansvar
12. Biologisk mangfoldighed, naturbeskyttelse og adgang til naturen
En bæredygtig udvikling betyder, at vi af hensyn til fremtidige generationer sikrer naturens balance. Vigtige midler er styrket og målrettet beskyttelse af arter og af genetisk mangfoldighed, udvikling af et sammenhængende net af naturområder og naturgenopretning.
Der bør endvidere skabes forståelse for, at visse naturværdier i tilknytning til kultur- og naturlandskaber, naturtyper og variationen af arter og genpuljer er unikke og uerstattelige. Vi skal reducere udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, og vi må udnytte naturen på en måde, så fremtidige generationer har adgang til naturressourcer i samme omfang, som vi har det.
Friluftsliv og naturoplevelser har betydning for befolkningens velbefindende og livskvalitet. Det er vigtigt, at befolkningen bakker op om en bæredygtig natur- og miljøpolitik. Derfor skal befolkningen have bedre adgang til både egentlig natur, skove og det øvrige åbne land.
Siden Rio-konferencen i 1992 har Danmark forstærket indsatsen for at imødegå forringelser af naturen og styrke den biologiske mangfoldighed. Biodiversitetsstrategien fra 1995 var udgangspunktet for den forstærkede indsats.
Gennem Naturbeskyttelsesloven er sårbare naturtyper svarende til 9% af landets areal beskyttet, og 4,5% af landets areal er fredet. På ti år er mere end 14.000 ha nye arealer med natur, skov eller friluftsområder i landbrugslandskabet kommet til. Privat skovrejsning har skabt 13.000 ha ny skov. Der er udlagt 194 internationale naturbeskyttelsesområder som led i at gennemføre EF’s direktiv om at beskytte planter og dyr og deres levesteder (Habitatdirektivet). Siden 1994 er antallet af vildtreservater fordoblet, så de udgør 330.000 ha. Gennem denne indsats er nedgangen i størrelsen af Danmarks naturarealer bremset, og det går fremad for nogle arter, som Danmark har internationalt ansvar for at beskytte, for eksempel vandfugle.
Naturkvaliteten i landbrugslandet, i havet og i de naturbeskyttede områder er imidlertid løbende blevet forringet. Blandt de plante- og dyregrupper, som er behandlet i Rødliste 1997 over forsvundne, truede, sårbare og sjældne planter og dyr i Danmark, er ca. 30% "akut truede og sårbare". 1.500 arter er i så stor tilbagegang, at deres eksistensmuligheder i landet er truet. Der er også konstateret en negativ udvikling for en række mere almindelige arter og for en række af de naturtyper, som er prioriteret i EF’s habitatdirektiv.
Naturtyper og artsrigdom er udsat for skadelige påvirkninger fra for eksempel næringsstoffer og miljøfarlige stoffer eller fysiske påvirkninger. Én udfordring er at sikre, at disse påvirkninger mindskes betydeligt. Det vil kræve, at alle sektorer, der påvirker naturen - landbrug, skovbrug, fiskeri, husholdninger, transport og energisektoren - får ansvar for at gennemføre de naturpolitiske mål og integrerer naturhensyn i deres virksomhed. Der skal udvikles strategier og produktionsmetoder, der i højere grad tager hensyn til naturkvaliteterne, i særlig grad inden for jordbrug og fiskeri.
Der er også behov for at gendanne halvkulturarealer og fremme en række arter gennem naturgenopretning og øget beskyttelse blandt andet i sammenhængende netværk af naturområder, hvis vi vil undgå at miste flere arter eller naturtyper. En stigende udfordring er forekomsten af genmodificerede organismer og indførsel af fremmede arter både på landjorden, i søer og vandløb og i havet.
Desuden kan de menneskeskabte klimaændringer få stor betydning for plante- og dyrelivets udvikling i årene fremover.
DEBATSPØRGSMÅL:
|
Mål og indsats 2001-2006
Regeringen vil forstærke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter med store levedygtige bestande både på land og i de ferske og marine vandmiljøer. Indsatsen skal rumme områder, hvor naturen får lov til at udfolde sig på egne præmisser og uden væsentlig menneskelig påvirkning.
Regeringen har nedsat et bredt sammensat udvalg (Wilhjelmudvalget), som skal tilvejebringe det faglige grundlag for at prioritere indsats for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. På denne baggrund vil regeringen i 2001 udarbejde en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse for yderligere at følge op på Biodiversitetskonventionen.
Handlingsplanen vil skulle lægge rammen for de kommende års indsats, hvor formålet er at sikre, styrke og målrette indsatsen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Det skal blandt andet ske gennem sektorintegration, så aktiviteter i landbrug, skovbrug og fiskeri og andre sektorer foregår på et bæredygtigt grundlag, også under hensyn til naturen og den biologiske mangfoldighed. Handlingsplanen skal arbejde på forskellige muligheder for at gøre den nuværende indsats mere målrettet, herunder at udvikle et sammenhængende, grønt net af beskyttede naturområder samt fortsat beskytte arter og den genetiske mangfoldighed. Forskning og overvågning udbygges som grundlag for at kunne bevare og udnytte naturen. Endvidere styrkes dialog, information og undervisning om beskyttelse af naturen og den biologiske mangfoldighed, ligesom den forebyggende indsats mod indførsel af fremmede arter i naturen støttes.
Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet, naturoplevelser og større forståelse for natur og kulturmiljø. Regeringen finder, at det er vigtigt, at befolkningen har gode muligheder for at komme ud i naturen. Målet er at skabe reelle forbedringer for befolkningens muligheder for oplevelser i det åbne land og i skovene. Grundlag for denne politik skal udarbejdes af et bredt sammensat adgangsudvalg nedsat af miljø- og energiministeren. Arbejdet afsluttes i 2001.
Der vil blive arbejdet for at skabe sammenhængende stinet og for at etablere ny skov nær gamle købstæder og større byer. Naturvejledere og naturskoler eller lignende skal øge børns naturviden. Formidling via naturnet.dk skal omfatte lettilgængelige oplysninger om mulighed for friluftsliv.