| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

13. Miljø og sundhed – kemikalier, miljøforurening, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima

Danmark skal være et land, hvor befolkningens livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, fødevarer, arbejdsmiljø og indeklima. Skader på dyr og planter fra forurening bør også begrænses. Beskyttelsesniveauet skal tage højde for særligt følsomme mennesker – børn og gravide, allergikere og kronisk syge – og for særligt sårbare økosystemer.

Danskernes middellevetid er i dag blandt de laveste i EU, og er de seneste tredive år kun steget med to år. Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008 skal medvirke til at vende denne kedelige tendens og forbedre folkesundheden. Den primære årsag til den lave levealder er vores livsstil, men også miljøets kvalitet har en betydning for levealderen. Kemikalier og mikroorganismer kan have skadelige virkninger på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet. Miljøkvaliteten er i sig selv vigtig i et bæredygtigt samfund.

Mål og indsats 2001-2006

Vi må mindske de skadelige påvirkninger på menneskets sundhed og på miljøet mest muligt, uanset hvad kilden er. Regeringen vil lave en samlet strategi for sammenhængen mellem miljø og sundhed, som belyser og prioriterer indsatsen overfor skadelige påvirkninger på sundheden fra blandt andet miljøfaktorer, kemikalier i produkter og varer, fødevarer, arbejdsmiljø, indeklima og trafikken.

Kemikalier, der anvendes i samfundet, må ikke give uønskede virkninger som kræft, mindsket forplantningsevne, ændret arvemasse eller påvirke sårbare økosystemer. I 2020 er der ikke produkter (eller varer) på markedet, som indeholder kemikalier med stærkt problematiske sundheds- eller miljøeffekter.

Kemikalier giver mange fordele i vores moderne samfund men også en række ulemper. For de fleste kemikalier er der i dag ikke nok viden om virkninger på sundhed og miljø. Samtidig med, at vi skal have mere viden, skal vi leve op til målet om at udføre færre test på dyr. Computermodeller eller andre alternative testmetoder kan tilgodese begge hensyn.

International, aktiv og fremsynet indsats på kemikalieområdet er nødvendig fordi kemikalierne spredes på tværs af landegrænser – primært via den udbredte handel med varer, men også via miljøet. Danmark skal fortsat være meget aktiv i EU-arbejdet og andre regionale fora, men skal også være med til at sikre, at der gennem bindende internationale aftaler og konventioner tages hånd om de store globale miljøproblemer.

Forsigtighedsprincippet er et vigtigt politisk instrument, og regeringen vil arbejde for, at princippet er med til at sikre et tilstrækkeligt og højt beskyttelsesniveau ved godkendelse af bekæmpelsesmidler og i forbindelse med brugen af andre kemiske stoffer. Godkendelse af pesticider sker på grundlag en risikovurdering. Pesticider, hvor anvendelsen giver uacceptable effekter for miljøet og menneskets sundhed, skal forbydes.

Et andet vigtigt instrument for at beskytte mennesker og miljø mod skadelige virkninger fra kemikalier er substitutionsprincippet. Substitution indebærer, at et skadeligt stof, produkt eller proces erstattes med andre mindre skadelige stoffer, produkter eller processer med samme funktion. Substitution skal foretages med de mindst miljø- og sundhedsbelastende stoffer og produkter.

Der skal være særligt fokus på følsomme og udsatte grupper, især børn og gravide. Der er særlig opmærksomhed på de stoffer, som har en hormonforstyrrende effekt.

Mål og indsats 2001-2006

Både producenter, importører og myndigheder skal medvirke til at sikre, at kemikalier, pesticider og biocider kan bruges forsvarligt for mennesker og miljø.

I de første år skal fokus være på de mest skadelige kemikalier. Regeringen vil i EU arbejde for at gennemføre EU’s kemikaliestrategi. Topprioriteter er, at der skal være bedre viden om alle kemikaliers virkning – som minimum et sæt basisdata. Brugen skal begrænses, og hvor det er relevant, skal kemikalier, som har stærkt uønskede effekter på menneskers og dyrs sundhed og på naturen, forbydes. Samtidig skal kemikalieproducenterne have ansvaret for at undersøge alle kemikalier inden de markedsføres og for at give letforståelig information om, hvordan produkterne håndteres uden risiko for brugerens sundhed og miljøet.

Det er vigtigt at fastholde et højt beskyttelsesniveau, når pesticiders og biociders sundheds- og miljømæssige virkninger skal vurderes. Forbruget af biocider skal reduceres mest muligt, eller substitueres med mindre skadelige stoffer. Regeringen vil arbejde for, at substitutionsprincippet vinder indpas vurderingen af pesticider. Overforbruget af pesticider skal fjernes, på lang sigt skal forbruget af pesticider udfases i størst muligt omfang. Stoffer, der ved anvendelse giver problematisk virkning på sundhed eller miljø, skal forbydes.

Regeringen arbejder nationalt og internationalt for, at børn og gravide og andre følsomme grupper ikke udsættes for hormonforstyrrende stoffer i skadelige mængder. Dioxin mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. Regeringen vil minimere udslippet af dioxin fra kendte kilder, og vil samtidig gøre en indsats for, at der kommer mere viden om de hidtil ukendte kilder.

Miljøet skal have en høj kvalitet i Danmark, så forurening ikke påvirker menneskers sundhed eller dyr og planter. Inden 2020 er forurenet jord i boligområder og forurening, som truer drikkevandsforsyningen ryddet op. I 2020 påvirkes mennesker og miljø ikke af luftkvaliteten eller kendte sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Kvaliteten af det danske miljø er blevet bedre gennem de sidste to årtier. Men der er fortsat en række områder, hvor miljøet er så forurenet, at det kan påvirke menneskets sundhed eller have negative konsekvenser for naturen og dyrene.

Forurening af luften stammer blandt andet fra små partikler fra eksempelvis dieselkøretøjer og medfører øget sygdom og tidligere død for mennesker, som lider af astma og andre luftvejssygdomme. Hvis vi kan sænke partikelkoncentrationen i de danske byer med ca. 30% vurderer forskere, at 2.000 mennesker om året vil få forlænget levetiden. Meget kan nås ved renere teknologi, krav til diesel og benzinkvalitet, filtre på dieseldrevne køretøjer og dieseltog og krav om at rense røg fra forbrændingsanlæg.

Ozon ved jordoverfladen kan give luftvejsproblemer og skader på træer eller afgrøder. Det skønnes, at udbyttetabet på grund af ozon er ca. 10%. Langt den største del af ozonen i luften over Danmark skyldes ozon, der transporteres hertil sydfra. Ozon ved jordoverfladen skal begrænses ved at mindske NOx- og VOC-udledninger i landene syd for os.

Ozonlaget højt oppe i atmosfæren skal bevares. Det beskytter jorden mod de skadelige ultraviolette stråler fra solen, der i for høje doser øger risikoen for hudkræft hos mennesker og hæmmer plantevækst. Drivhuseffekten forstærker nedbrydning af ozonlaget. I de kommende år vil skaderne stige på grund af det tynde ozonlag.

Spild og affald fra virksomheder og luftforurening har ført til jordforurening - særligt i ældre byområder. Bly og tjærestoffer i jorden er et sundhedsproblem især for de børn, der bor eller leger i områderne. Andre stoffer giver problemer, fordi de spredes til grundvandet. Pesticidrester, klorerede opløsningsmidler, benzintilsætningsstoffet MTBE og olie og benzin kan true det rene grundvand.

Danmark er et af de få lande i Europa, der får næsten alt drikkevand fra grundvand, som kræver meget lidt behandling på vandværkerne. Rent drikkevand har altid haft høj prioritet, da der er tale om en livsnødvendig vare, hvis kvalitet har stor betydning for befolkningens sundhed og for erhvervslivet. Overvågning af grundvand og drikkevand har imidlertid vist, at grundvandets kvalitet i visse områder er truet. I landområderne er grundvandet truet som følge af landbrugets anvendelse af pesticider, ligesom landbrugets kvælstofhåndtering i dele af landet udgør et væsentligt problem. I byområderne udgør forurenet jord og grundvand en trussel som følge af tidligere tiders uhensigtsmæssige håndtering af kemikalier, ligesom anvendelse af pesticider i byområderne også medfører forurening af grundvandet.

Udledning af metaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet kan påvirke dyr og planter både på kort og lang sigt. Mange af stofferne ophobes i fødekæderne og videreføres dermed til mennesker med den føde, vi fanger i havet.

Mikroorganismer findes overalt. Nogle er livsnødvendige, andre kan være sygdomsfremkaldende. Vi kender nogle mikroorganismer i for eksempel badevandet, men riskoen kan også stamme fra affald, slam og spildevand.

Mål og indsats 2001-2006

Indholdet af fine partikler i luften skal være så lavt, at det ikke har negative effekter for den danske befolknings livskvalitet og sundhed eller for miljøkvaliteten. Indsatsen skal i første omgang koncentreres om at skaffe et præcist overblik over problemets omfang i Danmark og til at fremskaffe et grundlag, som vi kan basere den fremtidige regulering på.

Danmark skal begrænse forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. Første prioritet er, at internationale regler om udledning af SO₂, NO_x, VOC og NH₃ i 2010 bliver effektivt gennemført i Danmark. På længere sigt vil det være nødvendigt med nye mål og initiativer for at sikre, at de disse miljøproblemer løses fuldstændigt.

Nedbrydning af ozonlaget må standses, så der bliver færre tilfælde af hudkræft hos mennesker og bedre vækstbetingelser for planter. Regeringen vil fortsat påvirke arbejdet med at udfase stoffer, som nedbryder ozonlaget.

Det er vigtigt at fastholde indsatsen overfor jordforurening. Regering og amter vil senest i 2006 have skabt et fuldstændigt overblik over jordforureningens art og placering. Oprydning af jordforurening i boligområder, og hvor forureningen kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, skal være afsluttet inden 2020.

Rent drikkevand vil fortsat have høj prioritet. Grundvandstruende pesticider skal fortsat forbydes. Den ramme, der er fastlagt for kortlægning af grundvandet og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, skal nu gennemføres af amter, kommuner og vandværker for at medvirke til at sikre det rene grundvand på lang sigt. Der skal fortsat arbejdes for, at minimere den trussel mod grundvandet som anvendelsen af MTBE i benzin indebærer, helst gennem en varig udfasning af stoffet. Grundvandet skal fortsat overvåges for at vurdere, om den iværksatte indsats for at beskytte grundvandet bærer frugt og for at opspore nye problemer Der skal laves standarder for at godkende materialer, der bruges til at distribuere drikkevand. Endeligt skal drikkevandsdirektivet og vandrammedirektivet gennemføres i dansk lovgivning.

Det er vigtig at begrænse udledning til vandmiljøet af metaller og miljøfremmede stoffer, som ophobes i fødekæden. I 2020 skal udledningerne af miljøfarlige stoffer være ophørt (generationsmålet). Spildevandsrensningen i det åbne land skal forbedres. Derved vil badevandskvaliteten også blive endnu bedre. Endelig skal risikoen ved kendte sygdomsfremkaldende mikroorganismer vurderes. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal ikke spredes i miljøet i et omfang, som er skadeligt.

Forbrugerne skal kunne få sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet. Fødevaresikkerheden skal være ubetinget høj og tilstedeværelsen af kemiske forureninger begrænset til et minimum. Vi skal være i stand til at vurdere omfanget af risici og have en effektiv kontrol med forekomsten af sundhedsskadelige stoffer.

Udbudet af fødevarer er vokset og forandret over de seneste årtier blandt andet på grund af handel og udvikling i fødevareteknologien. Der er i stigende grad fokus på fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Miljøets påvirkning af fødevarernes omfatter især utilsigtet forekomst af skadelige stoffer. I de seneste år er der øget fokus på forureninger i fødevarer som dioxiner, farlige metalforbindelser, TBT (tributyltin), reststoffer fra emballager og pesticider.

Forbrugernes tillid til fødevarerne er afgørende for afsætning af produkterne og derved for fødevareproduktionen. Der må ikke være uønskede pesticid- og medicinrester i fødevarerne. Myndighederne skal understøtte forbrugernes tillid til fødevarerne ved at sikre en stor gennemsigtighed om reglerne og den udførte kontrol, men det er alene producenterne, der er ansvarlige for fødevarerne.

For at sikre befolkningen mod et uacceptabelt restindhold i fødevarer fastsætter myndighederne regler på området og gennemfører overvågningsprogrammer.

Restindholdet af pesticider i fødevarer skal være så lavt som muligt. Med henblik på at mindske forbruget er der indført afgifter på pesticider, og i marts 2000 fremlagde regeringen Pesticidhandlingsplan II til reduktion af miljø- og sundhedsbelastningen ved anvendelsen af pesticider i den danske landbrugsproduktion.

Dioxinhandlingsplanen fra 1999 skal blandt andet skabe et overblik over hvor meget befolkningen udsættes for dioxiner. Herefter vil behovet for indgreb blive vurderet.

For emnet fødevaresikkerhed henvises i øvrigt til afsnit 4.1.

Mål og indsats 2001-2006

Indsatsen for et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed fortsættes. Fødevarebårne sygdomme skal bekæmpes. Brugen af tilsætningsstoffer skal begrænses mest muligt, og der skal sættes grænseværdier for restkoncentrationer for uønskede reststoffer i fødevarerne.

Grænseværdier for miljøforureninger skal fastsættes under hensyn til forsigtighedsprincippet og så lavt som muligt. Der skal ske en løbende tilpasning af grænseværdier i takt med ny viden. Sikkerhedsvurdering, risikoanalyse og kontrol af kemiske forureninger og midler, som indgår i produktionen, vil blive videreført og styrket.

Regeringen finder, at arbejdet i EU med at fastsætte fælles grænseværdier for pesticider skal opprioriteres, da der stadig mangler fælles grænseværdier for flere hundrede stoffer. Regeringen vil i den forbindelse lægge afgørende vægt på en restriktiv regulering af kemisk bekæmpelse i landbrugsproduktionen.

Dioxinhandlingsplanen med kortlægning af dioxiner i miljøet, foderstoffer og fødevarer skal videreføres. Herefter kan det vurderes, hvor der bør sættes ind for at nedbringe belastning med dioxin og dioxinlignende stoffer.

Mærkning af fødevarer skal forbedres, og vildledende oplysninger skal undgås.

Arbejdspladserne skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige for de ansatte. I 2020 bliver ingen ansatte udsat for kemiske stoffer, organiske opløsningsmidler eller tungmetaller, som påvirker sundheden.

Kemiske stoffer på arbejdspladser anvendes ofte i høje koncentrationer og kan påvirke de ansattes sundhed. De ansatte har derfor en risiko for at få alvorlige sundhedsskader, for eksempel kræft, reproduktionsskader, hjerneskader eller udvikling af allergier. De skadelige stoffer kan også udvikles i arbejdsprocessen.

Mål og indsats 2001-2006

Forbruget af kemikalier på arbejdspladserne skal reduceres mest muligt. Arbejdsbetingede skader på grund af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og organiske opløsningsmidler eller tungmetaller skal undgås ved at bruge de mindst farlige stoffer eller materialer (substitutionsprincippet).

Arbejdspladsvurderinger skal kortlægge arbejdsmiljøbelastninger, og virksomheder skal udarbejde handlingsplaner for at mindske belastningerne.

Virksomhederne skal have letforståelige brugsanvisninger fra producenterne. Arbejdsmiljøforhold skal indgå allerede i planlægningsfasen. Leverandørerne skal motiveres til at udvikle arbejdsmiljøvenlige produkter. Arbejdsmarkedets parter skal bakke op bag initiativer om at udfase problematiske stoffer.

Indeklimaet i boliger må ikke give gener for beboerne. Bygge- og boligmaterialer skal have en kvalitet, så der ikke afgives eller udvikles skadelige stoffer.

Vi tilbringer en stor del af vores tid i vores boliger. Det stiller krav om, at bygningerne har gode dagslysforhold, temperaturniveau, luftkvalitet og lydforhold. Det stiller også krav om, at byggevarer og materialer er sunde og ikke afgiver stoffer eller dampe, som påvirker sundheden negativt. Effekterne for sundheden kan være hovedpine, åndedrætsbesvær og allergi.

De seneste år er der udviklet en indeklimaordning for byggevarer. Der er gjort en stor indsats i forhold til problemer med skimmelsvampe og det stigende antal husstøvmideallergikere. Indeklimakrav og krav til ventilation er blevet væsentligt strammet i bygningsreglementerne, og der er givet information om en hensigtsmæssig adfærd omkring fugt og ventilation i boligerne.

Mål og indsats 2001-2006

Accelerationsprogrammet for økologisk byggeri skal støtte en øget anvendelse af sunde byggematerialer, der kan forbedre indeklimaet i boligerne.

Der skal udvikles redskaber til at dokumentere byggevarers virkninger på miljø og indeklima.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |