Udvikling med omtanke - fælles ansvar

14. Ressourcer og ressourceeffektivitet

Det er nødvendigt at anvende naturens ressourcer. De bruges som input i produktion og forbrug. Ressourcerne danner grundlag for øget velfærd. En bæredygtig udvikling indebærer, at øget velfærd tager hensyn til jordens økosystemer og beholdning af fornybare og ikke-fornybare naturressourcer.

Et langsigtet pejlemærke er at øge ressourceeffektiviteten markant inden for en generations tid. I Danmark er visionen, at forbruget af naturressourcer som er knappe, særligt følsomme eller særligt forurenende, når de udnyttes, på lang sigt skal begrænses til ca. 25% af det nuværende forbrug. På endnu længere sigt kan der være behov for at øge ressourceeffektiviteten yderligere. Det skal ses i lyset af de internationale diskussioner om faktor 4 og faktor 10 som mål for ressourceeffektivisering.

Forbrug af naturens ressourcer påvirker miljøet. Det er vigtigt, at ressourceforbrug og miljøbelastning ses i internationalt perspektiv. Det er væsentligt at have både det nationale og internationale ressourceforbrug samt den tilhørende miljøbelastning for øje. Prioritering og forsvarlig brug af naturens ressourcer er nødvendig. Forbruget skal i højere grad baseres på fornybare ressourcer og genanvendelige materialer. Men de fornybare ressourcer må ikke anvendes hurtigere, end de kan gendannes. Brug af ikke-forbybare ressourcer skal ske under hensyn til den samlede beholdning og muligheder for erstatte ressourcen med andre materialer.

Naturens ressourcer indgår i mange aktiviteter i samfundet. Energi anvendes i industrien og til opvarmning af bygninger. Råstoffer anvendes til at fremstille produkter. Jord er en naturressource, som anvendes til at bygge huse og veje på, dyrke afgrøder på og drive skovbrug. Vand er ligeledes en ressource, som anvendes til både mennesker og dyr enten som drikkevand, input i produktionen eller som levested for eksempelvis fisk, dyr og planter.

Danmark har allerede opnået mærkbare resultater gennem en målrettet indsats. For eksempel har det samlede danske energiforbrug været nogenlunde konstant i 90’erne til trods for økonomisk vækst. Mange virksomheder har indført miljøstyring, renere teknologi og arbejdet med renere produkter, som samlet har ført til lavere ressourceforbrug og miljøbelastning. Indsatsen på kemikalieområdet har betydet, at flere miljøbelastende stoffer fremover fjernes fra affaldet. Endelig er det lykkedes at nedbringe vandforbruget betydeligt gennem de sidste 10 år. Der kan nævnes mange initiativer. Men der er behov for at gå mere radikalt til værks, hvis naturressourcerne skal anvendes bæredygtigt.

Danmarks arealer er en sparsom ressource, som skal anvendes med omtanke. Intensivering af landbrug og hensyn til miljø og rekreative interesser vil skærpe konkurrencen om arealerne. De mest nødvendige behov skal derfor prioriteres. Og råstofferne skal udvindes skånsomt, så arealet bagefter kan anvendes til andre formål.

Ressourceforbruget i byggesektoren spiller en central rolle for samfundets samlede forbrug af ressourcer og miljøbelastning. Byggeriet tegner sig for halvdelen af samfundets energiforbrug. Hertil kommer et betydeligt materialeforbrug. Byggeri og anlæg producerer store affaldsmængder, men til gengæld bliver langt det meste genanvendt; genanvendelsen var i 1999 oppe på 90%.

Over en 10-årig periode er de samlede mængder affald i Danmark steget. Udviklingen i de samlede affaldsmængder tyder på en stabilisering sidst i perioden, hvilket i høj grad skyldes et fald i affaldsmængden fra energiproduktion. Affaldsmængderne fra en række sektorer er imidlertid fortsat stigende, og der bør ydes en aktiv indsats for nedbringe dem. Vi skal alle medvirke til, at der ikke produceres mere affald end højst nødvendigt. Men der er behov for at prioritere de enkelte materialestrømme. Ikke alle materialer er lige velkomne i affaldet, og indsatsen må i første omgang rettes mod de materialer, der indeholder de mest miljøbelastende stoffer.

Affald, som vi ikke kan undgå, skal så vidt muligt genanvendes. Danmark har en lang tradition for at genanvende en stor del af affaldet; i 1999 genanvendte vi 64% af de samlede affaldsmængder. Men det skal vi blive endnu bedre til. Dog er det vigtigt, at der ved valg af behandlingsform sker en afvejning af de miljø-, energi- og ressourcemæssige samt økonomiske forhold.

DEBATSPØRGSMÅL:

Hvad skal der til for, at man som forbruger i højere grad efterspørger miljøvenlige og mindre ressourcekrævende produkter og tjenesteydelser?

Hvordan bliver det mere attraktivt for virksomhederne at producere mere miljøvenlige og mindre ressourcekrævende produkter og tjenesteydelser?

Hvordan kan det offentlige gøre det mere attraktivt for borgere og virksomhederne at genanvende affald?

Hvordan sikres en fornuftig anvendelse af Danmarks arealer?

Mål og indsats 2001–2006:

Forbruget af ressourcer skal nedbringes. Dansk miljøpolitik sigter i dag i vid udstrækning på at fremme et forsvarligt brug af ressourcer. Den fremtidige indsats vil fokusere på at finde data og udvikle metoder til at vurdere produkters og materialers træk på ressourcerne og samlede miljøbelastning. Regeringen har udmeldt, at den vil fortsætte indsatsen for at minimere forbruget af emballager gennem øget anvendelse af blandt andet emballageafgifter. Hvis det ikke lykkes, kan det blandt andet blive nødvendigt at indføre råvare- og materialeafgifter.

Den produktorienterede miljøindsats er vigtig. Virksomhederne skal udvikle og markedsføre renere og miljøvenlige produkter, og forbrugerne skal i større grad vælge dem. Der skal udvikles et større marked for renere produkter, så de kan erstatte produkter med større ressourceforbrug eller større miljøbelastning. Ny teknologi vil uden tvivl komme til at spille en vigtig rolle i udvikling af renere produkter.

Det skal være nemt og attraktivt for forbrugerne at vælge miljørigtigt og ressourcebevidst. Forbrugere skal have tilstrækkelig og relevant oplysning om produkters og varers påvirkning af miljøet. Men den enkelte borger skal også forstå og engagere sig i miljøvenlige forbrugsmønstre og livsstil. Virkemidler vil blandt andet være miljø- og energimærker og miljøvaredeklarationer.

Alle aktører skal indgå i et forpligtende samarbejde om at forebygge affald. I 2001 vil regeringen fremlægge en strategi for, hvordan vi kan nedbringe affaldsmængderne. Produktion, markedsføring og forbrug af miljøvenlige og mindre ressourcekrævende produkter og tjenesteydelser vil være højt prioriteret i strategien.

Ved at genanvende affaldet sparer vi på jomfruelige ressourcer. I regeringens affaldsplan, Affald 21, er målet at genanvende 64% af affaldsmængderne i 2004 og at bringe mængden af affald til deponering ned til 12%. Planen sætter fokus på at sikre kvalitet i behandling af affald ved at udnytte affaldets ressourcer og ved at begrænse problemer med miljøbelastende stoffer.

En bæredygtig råstofanvendelse i Danmark skal realiseres ved at udvikle ny teknologi, øge koordinering af råstofindvinding og ved at øge viden om de samlede resterende råstofreserver. Genanvendelse og brug af erstatningsmaterialer for ikke-fornybare råstoffer skal fortsat prioriteres.

Ved produktion af olie og gas skal der tages mest mulig hensyn til sundhed, miljø samt dyre- og plantelivet. Det skal sikres ved målrettet styring af de stoffer, der udledes til havet. Det gælder både udledning lokalt til havmiljøet samt den grænseoverskridende forurening gennem luften eller via fødekæden. I indsatsen for at erstatte knappe ressourcer satser regeringen blandt andet på at udvikle vedvarende energikilder.

En øget konkurrence om det sparsomme danske areal stiller store krav til planlægningen. Forskellige hensyn skal kombineres for at mindske konflikterne mellem forskellige ønsker til at anvende det samme stykke jord. Uden for byerne skal flersidig anvendelse fremmes.