Udvikling med omtanke - fælles ansvar
15. Videngrundlag og virkemidler
En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan medvirke til at fremme konkurrenceevne og omstilling til videnøkonomien. Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Derfor skal de, der producerer, leverer, forbruger og til slut bortskaffer produkter, betale miljøomkostningerne. Der skal være et solidt videngrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og prioritere indsatsen for at opnå en bæredygtig udvikling.
Der er opbygget et bredt og velfungerende system af retsregler på natur- og miljøområdet. Regeringen ønsker at øge brugen af økonomiske virkemidler som grønne afgifter og tilskud, da de på en række områder har vist sig at være velegnede til at få producenter og forbrugere til at handle mere miljøvenligt.
Ved skattereformen i 1993, Energipakken 1995 og Pinsepakken i 1998 ønskede regeringen at begrænse miljøbelastning fra CO2 og andre luftforurenende stoffer, kemikalier, affald og spildevand. Samtidig blev indkomstskatten sat ned. Evalueringer viser, at afgifterne sikrer, at forureningen nedbringes, hvor det er billigst samtidig med, at der tages hensyn til erhvervslivets internationale konkurrenceevne.
Den indsats og omstilling, der skal til for at skabe et samfund i harmoni med naturgrundlaget, kræver indsigt, forståelse og færdigheder. For at træffe de rigtige beslutninger, prioritere indsatsen og vælge de rigtige virkemidler, skal der være et solidt videngrundlag. Prognoser og scenarier for den forventede udvikling i emissioner/miljøtilstand og samspillet med økonomien er en vigtig del af videngrundlaget, når der skal fastsættes mål og prioritering af indsatsen og træffes beslutninger om virkemidler.
Beslutninger på alle niveauer skal vurderes i forhold til miljøet. Regeringen lægger vægt på, at lovforslag og regeringsforslag, der forelægges for Folketinget, gennemgår en strategisk miljøvurdering, så konsekvenserne for miljøet er en del af beslutningsgrundlaget. Også større statslige anlægsprojekter skal vurderes for virkninger på miljøet. Kommuner og amter bør ligeledes sikre, at beslutninger på lokalt niveau vurderes for miljøkonsekvenser.
Ønsket har været - og er fortsat - at skabe forståelse for, at produktion og forbrug skal ske under hensyntagen til miljøet. Det offentlige ønsker at gå foran og har indført en grøn indkøbspolitik. Forbrugernes indkøb af miljø- og energimærkede varer er vokset, og der arbejdes bredt på at få endnu flere miljømærkede varer på markedet. Der er etableret samarbejde med relevante parter om at lave miljøvaredeklarationer til både forbrugere og producenter. Miljømærker og miljøvaredeklarationer betyder, at forbrugerne har bedre muligheder for at foretage reelle valg.
Teknologiske nybrud er en af nøglerne til øget ressourceeffektivitet, som kan medvirke til at bryde sammenhængen mellem miljøbelastning og den økonomiske vækst. Program for renere produkter har været med til at fremme udvikling af produkter, værktøjer og teknologier, der på én gang har kunnet medvirke til at inddrage miljøhensyn i produktionen og give danske virksomheder en konkurrencefordel på andre markeder. Det er en udfordring at udvikle rammer, hvor markedet selv belønner og stimulerer miljøindsatsen i virksomhederne. Ny viden og nye redskaber og metoder skal spredes til og forankres i virksomhederne og deres omgivelser.
Et stigende antal danske virksomheder påtager sig en aktiv rolle i den forebyggende miljøindsats ved at indføre miljøledelse, udvikle renere produkter og udarbejde grønne regnskaber. Denne positive udvikling skal fastholdes gennem øget information, vejledning og erfaringsudveksling.
Kommuner og amter har en stor og betydningsfuld rolle i den konkrete udmøntning af natur- og miljøpolitikken. Det er kommuner og amter, der forvalter store dele af den konkrete miljøindsats og den fysiske planlægning. Samtidig er det kommuner og amter, der bedst kan involvere borgere i aktiv dialog om at tilrettelægge lokale forhold. Den konstruktive dialog mellem myndigheder og borgerne er vigtig og bør styrkes for at opnå de bedste løsninger for såvel borgerne som miljøet.
DEBATSPØRGSMÅL: Hvilke styringsmidler skal der til for at sikre de nødvendige
adfærdsændringer hos virksomheder og forbrugere? Hvilke barrierer er der for at skabe adfærdsændringer? Er økonomiske styringsmidler, for eksempel grønne afgifter, en
rigtig måde til at motivere forbrugere og producenter til at tage miljøhensyn? |
Mål og indsats 2001-2006
Regeringen vil holde fast i de grønne afgifter og overveje muligheden for at indføre nye. Skatteministeriet ser i øjeblikket i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet nærmere på kemikalieområdet og undersøger mulighederne for at omlægge afgiften på bekæmpelsesmidler. Det undersøges også, om der er bedre måder at indrette transportafgifterne på, for eksempel med differentierede satser i forhold til miljøbelastning, som det er tilfældet med benzin- og dieselafgiften. Et udvalg undersøger, om registreringsafgiften kan gøres "grønnere".
Brugen af økonomiske styringsinstrumenter bør samordnes internationalt. Der kan opnås større miljøgevinster, hvis for eksempel afgiftsniveauer er af nogenlunde samme størrelsesorden i de forskellige lande, så det ikke er nødvendigt at tage særlige hensyn til virksomhedernes internationale konkurrenceevne ved udformning af afgifterne. På det internationale område vil regeringen arbejde for at udvikle af fælles instrumenter for at nå CO2-målsætningen. En mulighed er at indføre internationale afgifter på flytransport, for eksempel en afgift på flybrændstof. I EU vil regeringen arbejde for at harmonisere grønne afgifter med minimumsatser.
I OECD-landene er der eksempler på, at subsidieordninger, herunder afgiftsfritagelser i sektorerne, kan påvirke adfærden, så det har negative konsekvenser for miljøet. Det gælder for eksempel landbrug, industri og transport. Der er behov for at se på, om de eksisterende subsidieordninger skal ændres eller justeres, så de ikke skader miljøet.
Udvikling og anvendelse af virkemidler skal afstemmes med virksomhedernes vilje og evne til innovation og selvforvaltning. Der vil fortsat være behov for direkte regulering i form af lovgivning og regler, i takt med at markedet og teknologien udvikler sig. Miljøregulering skal udgøre det nødvendige minimumsgrundlag for miljøadfærd og skabe rammebetingelser, der kan motivere virksomhederne til at satse mere på at udvikle og sælge miljøvenlige produkter og til andre frivillige miljøinitiativer.
Virksomhederne skal have mulighed for at samarbejde med videninstitutioner, der kan understøtte miljøarbejdet gennem for eksempel at rådgive om miljøvenlige teknologier, strategisk miljøledelse, kommunikation om miljøforhold og kompetenceudvikling af medarbejdere.
Ressourceeffektiviteten skal forbedres, så ressourcer, natur og miljø påvirkes mindst muligt pr. produceret enhed eller ydelse - i hele produktionskæden fra udvinding over forbrug til bortskaffelse. Forskning og udvikling af ressourceeffektive produkter og ydelser bør styrkes over en bred front. Samspillet mellem den offentlige og den private sektor om at forske, udvikle og sprede grønne teknologier skal styrkes. Offentlig prioritering af forskning i miljøspørgsmål kan være med til at styrke erhvervsmæssige positioner og sikre markedsgennembrud af banebrydende teknologier, der inddrager miljøhensyn.
Et øget videngrundlag skal understøtte en bæredygtig udvikling. Et centralt element til understøtning af bæredygtig udvikling er at opbygge et tilstrækkeligt videngrundlag – herunder såvel grundlagsskabende, strategisk som anvendelsesorienteret forskning inden for alle sektorer. Grundlæggende forskning i årsagssammenhænge og i nye miljø- og samfundsmæssige problemer er af betydning for, at samfundet på et tidligt tidspunkt kan træffe de rigtige og forebyggende beslutninger for at opnå en bæredygtig udvikling.
Viden om sammenhænge mellem aktiviteter og miljøpåvirkning giver et bedre beslutningsgrundlag, derfor skal metoderne til strategisk miljøvurdering videreudvikles. Det samme gælder fremskrivningsmetoderne. Integration af miljø og økonomi i beslutningsprocesser kan fremmes ved at dokumentere effekten af miljøinitiativer ved hjælp af økonomiske opgørelser af fordele og ulemper. Til brug for disse analyser er der behov for at videreudvikle metoderne til at værdisætte miljø- og naturgoder, der berøres af de politiske initiativer.
Nationalt vil opmærksomheden i de kommende år blive rettet mod uddannelse og undervisning som medvirkende faktor til at udbrede viden om bæredygtig udvikling og dermed til at påvirke af holdninger og adfærd. Med underskrivelsen af Haga-deklarationen i marts 2000 er økologisk, økonomisk, kulturel og social udvikling på dagsordenen i uddannelsessamarbejdet mellem Danmark og landene rundt om Østersøen.