| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

16. Den regionale og globale dimension, herunder Danmarks internationale indsats

Danmark vil gå foran ved at sætte handling bag ordene. Både gennem den danske udenrigspoltik og miljøpolitik vil der blive arbejdet aktivt for at fremme den internationale indsats. Den internationale bistand vil blive udbygget som aftalt. Sammenhængen mellem udviklings-, miljø- og handelspolitikken vil blive sikret.

Bestræbelserne på at fremme en national bæredygtig udvikling er tæt knyttet til de globale udfordringer for global bæredygtig udvikling - og omvendt. Stigende handel og internationale kapitalstrømme og det øgede pres på naturressourcer, konflikter og flygtningeproblemer har gjort de enkelte landes velfærd stadig mere afhængig af omverdenen. Danmark har derfor også en selvstændig interesse i at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem en national indsats, gennem EU, OECD, FN og de internationale finansielle institutioner (inkl. Verdensbanken, IMF med flere).

Blandt en lang række af regionale og globale problemstillinger og udfordringer er, at halvdelen af jordens befolkning lever på eller under eksistensminimum. For eksempel er en femtedel af jordens befolkning uden adgang til rent vand og sanitet, og det går særligt ud over kvinder, børn, indfødte folk og andre særligt udsatte befolkningsgrupper. Kampen om knappe naturressourcer er i en række tilfælde årsag til voldelige konflikter, som særligt i udviklingslandene skaber store flygtningeproblemer. Klimaet bliver varmere som følge af menneskelig aktivitet og truer især de fattige lande og små østater. Den biologiske mangfoldighed er under stigende pres, og naturens ressourcer udnyttes ofte på et grundlag, der ikke er bæredygtigt. Brugen af farlige kemikalier udgør en stigende trussel mod menneskers sundhed samt dyre- og plantelivet. Problemerne forstærkes af, at der i den rige del af verden er begrænset villighed til at øge bistandsoverførsler og åbne markeder.

Der er i mange tilfælde tæt sammenhæng mellem fattigdom og miljømæssige problemstillinger. Det er ofte de fattigste, der bliver hårdest ramt af nedslidning på miljøet. Fattigdom reducerer mulighederne for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og begrænser de ressourcer, der er til rådighed for investeringer i beskyttelse af miljøet. F.eks. bidrager fattigdom til udpining af jord og ørkendannelse især i Afrika. Omvendt vil en ukontrolleret økonomisk vækst dog også føre til en øget brug af naturressourcer og belastning af miljøgrundlaget.

Regeringen lægger i sin samlede internationale indsats vægt på behovet for at integrere og balancere den økonomiske dimension (behovet for en fattigdomsbaseret vækst), den sociale dimension (behovet for ligelig fordeling internt i lande, mellem lande og mellem generationer) og den miljømæssige dimension (behovet for at beskytte miljøet).

Miljøpolitisk har Danmark gennem EU-samarbejdet medvirket aktivt til at forbedre den europæiske miljøbeskyttelse. EU’s miljøregulering har på en række punkter bragt Europa foran resten af verden på miljøområdet, og der er mange eksempler på, at EU-regler har medvirket til at styrke miljøbeskyttelsen i Danmark. Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten blev bæredygtig udvikling en overordnet målsætning for EU, og det blev en pligt at integrere miljøhensyn i EU’s sektorpolitikker. Der indgår endvidere i EU’s økonomisk-politiske retningslinjer særlige afsnit om bæredygtig udvikling.

Danmark har - først og fremmest gennem EU - arbejdet for bindende og effektiv regulering af internationale miljøproblemer gennem de regionale og globale miljøkonventioner. Det gælder blandt andet konventionerne om biologisk mangfoldighed, klima og ørkenbekæmpelse, og det gælder Basel-konventionen om grænseoverskridende transport af farligt affald og konventioner på kemikalieområdet, bl.a. POP-konventionen om udfasning af svært nedbrydelige organiske giftstoffer. Danmark har arbejdet for, at konventionerne skal koordineres og håndhæves effektivt, og for at forsigtighedsprincippet får en central rolle i reglerne.

Danmark har som et af de få lande været i front med hensyn til at stille øgede og additionelle ressourcer til rådighed for udviklingslandene og for østlandene. Det er sket både gennem en stigning i bistanden under u-landsrammen, der er øget til 1% af bruttonationalindkomsten (BNI) i løbet af 1990’erne, og en tværgående integration af hensynet til miljø i samtlige aktiviteter. Det er også sket gennem etablering af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen - som et direkte svar på Rio-konferencen i 1992 – hvor der i 2001 afsættes 0,18% af BNI (svarende til mere end 2 mia. kroner) til miljøindsatser i øst- og u-lande og Arktis, stigende til 0,25% af BNI i 2005. Under MIFRESTA-bistanden ydes også indsatser på flygtningeområdet og på konfliktforebyggelsesområdet.

Miljøbistanden formidles primært bilateralt, men også multilateralt gennem f.eks. Den Globale Miljøfacilitet (GEF) og Montreal-protokollens fond.

Den bilaterale miljøbistand fordeles via særskilte ordninger for Østeuropa (Dancee), Arktis (Dancea) og for henholdsvis de fattigste udviklingslande (Danida) og udvalgte udviklingslande, som kan karakteriseres som mellemindkomstlande (Danced).

I Østeuropa rettes miljøbistanden mod at løse akutte miljøproblemer og til at gennemføre EU's miljøregler i kandidatlandene. Siden murens fald er der gennemført en lang række konkrete miljøprojekter, som på flere måder forbedrer miljøtilstanden i Danmarks nærområder. I udviklingslandene søger bistanden i de fattigste lande at afhjælpe fattigdomsbetinget pres på miljø og natur. I de rigere udviklingslande med stigende økonomisk aktivitet sigter støtten på at hjælpe landene med miljø- og naturbeskyttelse, primært ved at styrke landenes egen kapacitet til at løse problemerne og ved at øge miljøbevidsthed. I Arktis overvåges den grænseoverskridende forurening som en indikator på regional og global forurening, i og med at polarområdet er meget miljøfølsomt. Og der gennemføres desuden en række miljøprojekter i Grønland.

Den del af det danske udviklingssamarbejde, der finansieres af u-landsrammen på årligt 1% af BNI (12,7 mia. kr. i 2001), har som overordnet formål at skabe varige forbedringer i levevilkårene for verdens fattigste befolkningsgrupper ved at bekæmpe fattigdom på en måde, så hverken naturressourcer eller samfundsmæssige ressourcer overudnyttes. Hensynet til miljø, kvinder, demokratisering, god åben offentlig forvaltning og respekt for menneskerettigheder er integreret i alle aspekter af bistanden. Det er senest slået fast i regeringens ny strategi for dansk udviklingspolitik, Partnerskab 2000, som Folketinget tilsluttede sig i oktober 2000. Dermed bidrager Danmarks udviklingspolitik til en global bæredygtig udvikling, og Danmark får topkarakter i OECD’s regelmæssige gennemgange af bistanden.

Danmark yder i et nært og forpligtende samarbejde med modtagerlandene betydelig støtte til områder af relevans for bæredygtig udvikling som omtalt i Agenda 21. Konkret gælder det bl.a. på vandområdet, hvor indsatsen medvirker til at sikre millionvis af fattige adgang til vand, beskytter vandkilder f.eks. ved træplantning og opbygger kapacitet til bæredygtig forvaltning. På energiområdet ydes støtte til vindmølleparker og til bæredygtig energiforsyning på landet, hvor f.eks. fattige kvinder støttes i plantning af brændetræ, der både giver indkomst og miljøbeskyttelse, og på naturressourceområdet arbejdes for at styrke bæredygtig forvaltning og produktion, så udpining af jord forebygges.

Desuden støtter Danmark gennem trust fond bidrag til Verdensbanken og den Asiatiske udviklingsbank fremme af anvendelse af bæredygtig energi. Gennem privatsektorsamarbejde mellem danske virksomheder og virksomheder i u-lande bidrages til at fremme miljøforbedringer i virksomhederne. Der ydes stor støtte til opbygning af en effektiv miljøforvaltning i en række modtagerlande.

Danmark yder en væsentlig støtte til internationale organisationer, ikke mindst FN-systemet, hvor alle lande i verden deltager på lige fod. Danmark har her arbejdet aktivt for en effektivisering og strømlining af FN, så arbejdsdelingen mellem organisationerne bliver bedre, og overlapning søges undgået. Specifikt på miljøområdet har Danmark bl.a. arbejdet aktivt for en finansiel og organisatorisk styrkelse af Den Globale Miljøfacilitet og yder en relativ høj støtte til FN’s Miljøprogram, UNEP. Danmark arbejder desuden for at styrke FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling.

Mål og indsats 2001-2006

Den overordnede målsætning om at støtte en global bæredygtig udvikling fremmes ved:

	at bryde båndet mellem økonomisk vækst og nedbrydning af naturgrundlaget,
	at integrere miljøhensyn i politikker og beslutninger,
	at få fortsat fremdrift i den globale miljødagsorden,
	at fremme økonomisk samarbejde og partnerskab for udvikling, herunder til bekæmpelse af den globale fattigdom og regulering af handel og investeringer,
	at bidrage til international fred og stabilitet og arbejde for at fremme demokrati og menneskerettigheder,
	at arbejde for en fortsat udvikling og demokratisering af det internationale samarbejde med vægt på åbenhed og deltagelse også af de svageste grupper.

Danmark vil i EU fortsat arbejde for at fremme integration af miljøhensyn i konkrete sektorpolitikker med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling, og Danmark vil arbejde for, at Det Europæiske Råd løbende vurderer resultater og opfølgning af EU´s strategier for miljøintegration med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling.

Miljø er et af det svenske EU-formandskabs tre topprioriteter under overskriften "Et fællesskab for bæredygtig udvikling". Miljøtemaet vil kulminere under Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001, hvor en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling, der integrerer miljø, økonomi og sociale forhold skal vedtages. En af hjørnestenene i strategien bliver arbejdet under EU’s 6. miljøhandlingsprogram med tværgående miljøstrategier for de forskellige politikområder. Det vil således være med til at etablere de nødvendige, bæredygtige koblinger mellem miljø, økonomi og sociale forhold, der udgør essensen i den strategi, som Det Europæiske Råd i Göteborg vil vedtage.

EU vil også fortsat stå centralt i Danmarks internationale miljøarbejde. Danmark ønsker at styrke miljøregulering i EU, også fordi vi kun via et samlet EU kan opnå tilfredsstillende resultater i forhandlinger med verdens andre regioner. EU-samarbejdet vil derfor fortsat være en integreret del af Danmarks regionale og globale indsats. Det danske EU-formandskab i efteråret 2002 giver os en særlig mulighed for at få højt prioriterede mål på dagsordenen – ikke bare i EU men også i de bredere internationale sammenhænge, hvor EU spiller en central rolle.

Det er et vigtigt mål for Danmark, at ansøgerlandene optages i EU uden lange overgangsperioder. Udover betydelige fremskridt for sundhed og miljø i ansøgerlandene vil en hurtig og fuld optagelse bidrage til økonomisk fremgang og politisk stabilitet i regionen. Ved at bringe ansøgerlandene på miljømæssigt niveau med de nuværende EU-lande styrker vi EU i internationale miljøforhandlinger.

Danmark vil gennem udviklingssamarbejdet bidrage til at bekæmpe fattigdom i verden gennem et langsigtet og forpligtende partnerskab med udvalgte udviklingslande. Partnerskabet skal styrke udviklingslandenes mulighed for at skabe en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udviklingsproces til gavn for de fattige. Udviklingsbistanden på 1% af BNI medvirker også til at fremme bl.a. den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling gennem at integrere miljøhensynet i alle dele af udviklingssamarbejdet; støtte udviklingslandenes bestræbelser på at tage hensyn til miljøet i udviklingsprocessen gennem opbygning af kapacitet hos myndighederne, i lokale organisationer i det civile samfund og i den private sektor. Der vil i arbejdet skulle tages hensyn til u-landenes situation, behov og prioriteringer, evne og kapacitet samt den økonomiske og sociale udvikling. Multilateralt vil man fortsat fremme internationale organisationers integration af hensynet til miljøet i deres udviklingssamarbejde. Endelig vil man sikre koordinering og effektiv udnyttelse af mulighederne for samspil mellem bilaterale og multilaterale indsatser og mellem den bistand, der ydes via ulandsrammen, og miljøstøtten til udviklingslande under MIFRESTA-rammen.

Midlerne til miljøbistand til ulande under MIFRESTA-rammen vil stige i de kommende år. Bistanden rettes konkret mod at sikre miljømæssig bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og naturbevarelse, forebygge og begrænse forurening af luft, vand og jord samt fremme af bæredygtig energianvendelse. Danmark har en fælles interesse med samarbejdslandene i at begrænse de globale miljøproblemer og i at støtte udviklingslandenes bestræbelser for at opnå øget velstand og velfærd samtidig med, at miljøet beskyttes. Med den styrkede miljøbistand vil Danmark også medvirke til at integrere miljøhensyn i sektorer og politikområder i modtagerlandene.

Som grundlag for at gennemføre miljøbistanden til Østeuropa de kommende år, foreligger der en ny strategi for miljøstøtten til Østeuropa 2001-2006. Indsatsen skal løse en række af de alvorlige miljøproblemer, som de østeuropæiske lande lider under, ikke mindst regionale og globale miljøbelastninger, samt begrænse truslen fra de usikre a-kraftværker. Tilpasning af de østeuropæiske kandidatlandes miljøregler og gennemførelsen heraf til EU’s niveau vil være hovedopgaven fremover.

Miljøbistanden til det arktiske område vil fortsætte med at overvåge miljøbelastningen af Arktis som dokumentation for udviklingen i den regionale og globale miljøbelastning, samt gennemføre en række konkrete løsninger på fortsat uløste problemer i Grønland.

Under både rammen for udviklingsbistand på 1% af BNI og miljøbistanden under MIFRESTA-rammen, som vil stige til 0,25% i år 2005, vil der bl.a. være fokus på områder, som fremmer bæredygtig udvikling. Det gælder f.eks. indførelse af renere teknologi i energiproduktionen samt anvendelse af landbrugsteknologi, der forbedrer udbyttet af landbrugsjorden, mindsker anvendelsen af pesticider og uhensigtsmæssig gødning og dermed mindsker behovet for landområder og beskytter sårbare økosystemers biologiske mangfoldighed. Bistanden vil også blive brugt til at styrke indsatsen for modtagerlandenes efterlevelse af de internationale miljøaftaler.

Danmark vil forsat yde en aktiv indsats for, at de regionale og globale miljøkonventioner kan sikre, at en lang række internationale miljøproblemer reguleres stadig mere effektivt. Danmark vil arbejde aktivt for, at der anvendes effektive mekanismer til at forhandle, håndhæve og finansiere internationale miljøaftaler, så udviklings- og østlande bliver bedre i stand til at efterleve aftalerne. De fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen er en vigtig del af bestræbelserne for at sikre en effektiv opnåelse af målene for bæredygtig udvikling. Det bliver en stor udfordring at udmønte Kyoto-protokollen i effektive bestemmelser og sikre, at den ratificeres og træder i kraft internationalt. En anden dansk mærkesag er at fremme den internationale proces til fordel for en bæredygtig produktion og anvendelse af kemikalier med et nyt initiativ om kviksølv og andre tungmetaller.

Det bør i de kommende WTO-forhandlinger sikres, at handel spiller en fuld og effektiv rolle til fremme af bæredygtig udvikling. I den forbindelse bør det sikres, at udviklingslande – især de mindst udviklede lande – bliver i stand til at drage fuld fordel af liberaliseringen af handelen, at international handelspolitik og international miljøpolitik gensidigt understøtter hinanden, og at den sociale dimension af bæredygtig udvikling tages i betragtning med henblik på at undgå de mulige, negative virkninger af globaliseringen.

Opprioriteringen af miljøhensynet i WTO bør ske under hensyntagen til den politiske målsætning om at fremme udviklingslandenes økonomiske og sociale udvikling. Med sigte herpå bør der lægges vægt på skridt, som styrker både miljøbeskyttelsen og de fattige landes integration i den internationale handel. Opprioriteringen af miljøhensyn bør blandt andet ske gennem en afklaring af forholdet mellem WTO-regelsættet og handelsregler i internationale miljøaftaler (MEAs) med det mål for øje at WTO-regelsættet efter klare regler respekterer anvendelsen af sådanne regler. Herudover bør WTO i sit regelsæt blandt andet indarbejde og anerkende internationalt anerkendte miljøprincipper, herunder forsigtighedsprincippet som grundlag for handelspolitiske foranstaltninger. Samtidig et det er krav, at skridt, som gavner både miljøet og udviklingslandene, respekterer det enkelte industrialiserede lands adgang til at udvikle en effektiv miljøpolitik, og herunder at fastsætte egne miljøstandarder.

Der bør sikres bedre adgang til de industrialiserede landes markeder for produkter, vedrørende hvilke udviklingslande er særligt konkurrencedygtige. Der bør indrømmes fri adgang for alle produkter fra mindst udviklede lande. EU's beslutning fra februar 2001 om at yde told- og kvotefri adgang til EU’s marked for alle produkter, bortset fra våben og ammunition, fra de mindst udviklede lande er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Der bør tages særlig højde for handelsrelaterede problemstillinger, der er fælles for folk/befolkninger, som er afhængige af bæredygtig udnyttelse af marine eller andre naturressourcer.

Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Sydafrika i 2002 vil være en ny mulighed for verdenssamfundet. Den danske regering vil arbejde for at etablere et nyt globalt partnerskab for bæredygtig udvikling. Et partnerskab, hvor der sikres en balance mellem behovet for vækst, behovet for en ligelig fordeling internt i lande, mellem lande og mellem generationer og behovet for miljøbeskyttelse. Et partnerskab, hvor de rige lande forpligter sig til øget bistand til bæredygtig udvikling. Det betyder også at Danmark konkret vil arbejde aktivt for en ny global aftale om miljø og udvikling, som kan skabe fornyet fremdrift i det globale miljøarbejde. Danmark vil få en central rolle og et stort ansvar i forbindelse med verdenstopmødet, der ventes at blive afholdt under det danske EU-formandskab i andet halvår af 2002. Det vil kræve en tæt koordination i Danmark, hvor regeringen vil give høj prioritet til aktiv inddragelse af civilsamfund og erhvervsliv. Opfølgningen på topmødet vil ligeledes blive prioriteret højt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |