Udvikling med omtanke - fælles ansvar
17. Offentlighedens deltagelse og
Lokal Agenda 21
Et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed og på, at befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund må arbejde engageret med, hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Det forudsætter, at befolkningen har let adgang til information, mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne og adgang til at klage – på miljøområdet og på andre områder.
Principperne fra Århuskonventionen bør også gælde i andre lande, hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Danmark vil arbejde for, at disse principper indgår i en international aftale. Danmark understøtter også principperne i miljø- og udviklingsbistandsprojekter. Det lokale Agenda 21 arbejde er også vigtigt for at føre en bæredygtig udvikling ud i livet.
Brundtland-rapporten fra 1988 og Rio-deklarationen fra 1992 gav det klare budskab, at aktiv offentlig deltagelse er en forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og løse verdens miljøproblemer. Der er i Danmark en lang tradition for at inddrage offentligheden i miljøarbejdet – en tradition, der er blevet udvidet og styrket med den såkaldte Århuskonvention.
Århuskonventionen fra 1998 er en international aftale om borgernes miljørettigheder. Den indebærer, at borgere og miljøorganisationer skal have adgang til informationer og til at deltage i beslutninger på miljøområdet - nye regler, handlingsplaner eller anden planlægning. Desuden er der adgang til at klage og til at rejse sager ved domstolene. Danmark har i september 2000 ratificeret Århuskonventionen som det første vestlige land. Det har blandt andet betydet, at miljøorganisationer har fået øget klageadgang i en række væsentlige miljølove, og at det generelle princip om at inddrage borgerne i planlægningen er blevet udvidet.
Mange af de problemer der skal findes løsninger på for at bevæge samfundet i en bæredygtig retning, har deres udgangspunkt i lokale aktiviteter. Det lokale Agenda 21-arbejde omfatter dels aktiviteter i kommunalt og amtsligt regi, dels aktiviteter i lokalområder drevet af virksomheder, organisationer og borgere. Aktiviteterne vedrører for eksempel ressourceforbrug, affaldshåndtering og miljøvenlig adfærd i forbindelse med drift af blandt andet kommunens service, virksomheders produktion og borgernes hverdag.
Lokal Agenda 21-aktiviteter finder sted i større eller mindre omfang i de fleste af landets kommuner og amter. I 2000 ændrede Folketinget planloven, og gav amter og kommuner pligt til at redegøre for deres strategi på lokal Agenda 21-området mindst hvert fjerde år.
Det lokale Agenda 21-arbejde skal fortsat medvirke til at opbygge en forståelse for, at bæredygtig udvikling må ses i et globalt og langsigtet perspektiv samtidig med, at der skal handles lokalt. Jo flere lokalt aktive borgere desto flere vil i dagligdagen handle for en mere bæredygtig udvikling.
Det folkelige engagement bliver også støttet med vejledning og viden om bæredygtige løsninger, formidlet af blandt andet grønne guider, naturvejledere og miljø- og energikontorer rundt om i landet.
Erfaringer fra blandt andet helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft viser, at det er muligt at engagere mange mennesker i lokale spørgsmål og opgaver. Forudsætningerne for vellykket borgerdeltagelse er, at der er klare relationer i samarbejdet, at der opnås synlige resultater, og at det er spændende at deltage. I et videre perspektiv er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan alles deltagelse sikres.
En række ikke-statslige organisationer (NGO’er) har allerede nu bidraget aktivt med indspil omkring bæredygtig udvikling og Agenda 21 i Danmark.
DEBATSPØRGSMÅL: Hvad skal der til for, at du vil engagere dig i debatter og
beslutninger om bæredygtig udvikling? Hvad kan gøres for at sikre, at alle samfundsgrupper inddrages i
beslutningsprocesserne? Hvilke lokale aktiviteter kan engagere dig selv og andre til at
handle bæredygtigt i hverdagen? Hvordan kan virksomhederne have dialog med offentligheden om
bæredygtighed i produktion og produkter? |
Mål og indsats 2001-2006
Danmark vil internationalt arbejde for, at principperne i Århuskonventionen bliver mere udbredt. Såvel de øvrige EU-lande som EU arbejder på at gennemføre konventionen. Danmark arbejder for, at EU’s institutioner og procedurer bliver forpligtet til samme åbenhed og til at inddrage borgerne i viden og beslutninger på miljøområdet. Danmark vil også arbejde aktivt for, at Århuskonventionens principper gælder i globale og internationale forhandlinger, og afspejles i globale og internationale konventioner og retsakter. Rio+10 vil være en betydelig lejlighed til at undersøge, om Århuskonventionen kan blive en model i global sammenhæng for at udmønte om Rio-deklarationens princip 10 om borgernes adgang til deltage i miljøspørgsmål.
Danmark vil aktivt støtte lande i Øst- og Centraleuropa med at ratificere og gennemføre Århuskonventionen og støtte NGO-aktiviteter i disse lande. Endelig inddrager Danmark principperne fra Århuskonventionen, i den miljøbistand Danmark yder til udviklingslandene.
Regeringen vil arbejde for, at Århuskonventionens principper skal gælde generelt, det vil sige også uden for miljøområdet. Det gælder både for den statslige forvaltning og for forvaltningsområder i amter og kommuner.
Regeringen vil arbejde for, at borgerne kan deltage aktivt i arbejdet med bæredygtig udvikling og at der gives adgang til let forståelig information og baggrundsviden. I forlængelse af denne strategi vil der blive fastlagt et sæt af nationale indikatorer for bæredygtig udvikling.
Regeringen vil understøtte initiativer og metoder til at forbedre borgernes muligheder for at deltage i beslutningsprocesser. Et konkret område kan være i forbindelse med beslutninger om at udsætte genetisk modificerede organismer. Det er også vigtigt, at borgerne kender deres muligheder for at påvirke beslutningsprocesserne. Miljø- og Energiministeriet vil derfor i løbet af 2001 gennemføre en kampagne om borgernes miljørettigheder.
Det er vigtigt, at alle bidrager til at informere om aktiviteters betydning for miljøet. Derfor bør virksomheder informere om deres miljøarbejde, så borgerne i nærheden af virksomheden kan få viden om, hvordan virksomheden påvirker miljø og sundhed eller bruger ressourcer. Det kan være i form af grønne regnskaber og oplysninger fra deres miljøledelsessystemer.
Lokal Agenda 21-aktiviteter bør yderligere fremmes. Det kan blandt andet ske ved at der i det lokale Agenda 21-arbejde opstilles lokale indikatorer for bæredygtig udvikling. Lokale indikatorer kan medvirke til at belyse resultater af det lokale Agenda 21-arbejde i et område eller en kommune, og give mulighed for at sammenligne med tilsvarende aktiviteter i andre områder, kommuner eller amter. Staten vil løbende vejlede, inspirere og formidle erfaringer om lokal Agenda 21-strategier og aktiviteter.