2. Status for ordningens gennemførelse, Miljøstyrelsen

Evaluering af Værditabsordningen

2. Status for ordningens gennemførelse

2.1	Tilgang af sager
2.2	Udviklingen i rådighedsbeløb og disponeringer
2.3	Den regionale fordeling af tilskud
2.4	Centrale tendenser i den statiske analyse

I dette afsnit vises et par af de vigtigste analyser foretaget på baggrund af bl.a. statistik fra Miljøstyrelsen og Finansstyrelsen om de sager, der er behandlet med hjemmel i Værditabsloven. Desuden skitseres kort de vigtigste udviklingstendenser i sagerne behandlet under VTO. Beskrivelsen er et uddrag af analyserne i arbejdsnotat 1 om "Status for ordningens gennemførelse".

2.1 Tilgang af sager

Tilgangen af sager under Værditabsordningen er bestemt af antallet af ansøgere samt midlerne afsat under Finansloven. En forudsætning for, at der kan disponeres midler til en ansøgning er, at der er afsat tilstrækkelige midler til ordningen under Finansloven.

Under Værditabsordningen prioriteres tilskud i den rækkefølge, som ansøgningerne indkommer i modsætning til under Affaldsdepotloven, hvor der sker en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af afværgeprojekterne. Det betyder at en ansøgning under Værditabsordningen om f.eks. oprensning af en forurenet ejendom, vil betyde en fremrykning af oprensningen i forhold til en oprydning under Affaldsdepotloven. Den årlige tilgang af sager fordelt på henholdsvis undersøgelser og oprydninger er vist i Tabel 1.

Tabel 1
Den årlige tilgang af sager under Værditabsordningen

Tilgang af sager pr. år
År	Undersøgelser	Oprydninger
1994	27	14
1995	37	21
1996	34	51
1997	45	68
1998	42	38
1999	40	52
Total	225	244

Kilde: Finansstyrelsen
Note: Tilgangen er defineret som sager der for første gang får disponeret midler (får tilsagn om et beløb) til undersøgelse/oprydning.
Der kan og er søgt om midler flere gang på de samme sager. Derfor afspejler tilgangen af sager ikke interessen for ordningen helt præcist, da tilgangen af sager i visse år kan være begrænset af nye disponeringer af midler til igangværende sager.

Tilgangen af sager til undersøgelse var forholdsvis stabil i hele perioden fra 1994-1999, dog toppede tilgangen i 1997. Omvendt steg tilgangen af sager til oprydning løbende frem til 1997, hvor antallet var på 68 sager. Siden er tilgangen i antallet af oprydningssager faldet, hvilket skal ses i lyset af, at ikke alle ansøgninger om midler blev imødekommet i disse år. Der har i alt i hele perioden fra 1994-1999 været en tilgang af sager på 225 og 244 til henholdsvis undersøgelse og oprydning.

Det totale antal tilgåede matrikler under Værditabsordningen udgør 378, hvilket omfatter sager udelukkende med undersøgelse, sager udelukkende med oprydning og sager med både undersøgelse og oprydning.

2.2 Udviklingen i rådighedsbeløb og disponeringer

Udviklingen i finanslovsbevillingerne samt udviklingen i det samlede beløb til rådighed til disponering under ordningen fremgår af Tabel 2.

Tabel 2
Udviklingen i finanslovsbevillingerne og det samlede beløb til rådighed til sponeringer under Værditabsordningen (i kr.)

	1994	1995	1996	1997	1998	1999

Finanslovs- bevilling	56.200.000	81.000.000	80.600.000	86.000.000	48.500.000	37.000.000
Overført fra forrige år	0	36.072.500	78.138.295	3.322.604	3.318.903	-348.529
Tilbageførte tilsagn	0	3.881.755	8.232.682	23.337.563	20.282.301	25.514.330
Uddelegering, båndlagt, lån mv.	0	-13.556.027	-118.861.720	1.251.515	-5.056.160	-815.353
I alt til rådighed	56.200.000	107.398.228	48.109.257	113.911.682	67.045.045	61.350.447

Kilde: Finansstyrelsen
Note: Under posten uddelegering, båndlagt, lån, mv. indgår også indbetalt egenbetaling samt tilbageført egenbetaling og renter af egenbetaling.

I perioden fra 1994 til og med 1999 blev der bevilget knap 390 mio. kr. under Værditabsordningen. Finanslovsbevillingen toppede i 1997 med 86 mio. kr., mens den blev kraftigt reduceret i 1998 og 1999. Dette betød, at ikke alle ansøgninger fik disponeret midler til undersøgelse og oprydning i disse år. I 1996 faldt det totale rådighedsbeløb kraftigt som følge af, at et stort beløb (ca. 107 mio. kr.) ved en politisk beslutning blev flyttet til andre formål. Udviklingen i antallet af imødekomne ansøgninger under Værditabsordningen afspejles i udviklingen i disponeringerne under ordningen. Udviklingen i de årlige disponeringer under Værditabsordningen er opsummeret i Tabel 3.

Tabel 3 Se her!
Udviklingen i disponeringerne under Værditabsordningen (i kr.)

Af Tabel 3 fremgår det, at de samlede disponeringer til oprydning er steget kraftigt siden starten i 1994, mens de samlede disponeringer til undersøgelser har ligget forholdsvis stabilt omkring 7 mio. kr. I 1997 toppede de årlige disponeringer til både oprydning og undersøgelse med i alt 110 mio. kr., hvilket bl.a. skal ses i lyset af det høje antal ansøgninger dette år.

Totalt set er der over hele perioden disponeret ca. 42,5 mio. kr. til undersøgelser og godt 284 mio. kr. til oprydninger. Dette svarer til, at der i gennemsnit er disponeret ca. 190.000 kr. pr. tilgået undersøgelsessag og ca. 1,16 mio. kr. pr. tilgået oprydningssag.

2.3 Den regionale fordeling af tilskud

Den amtsvise fordeling af disponerede midler for hele perioden fra 1994 -1999 viser, at der er borgere i visse amter, der stort set ikke benytter ordningen.

Den amtsvise fordeling af de disponerede midler i Tabel 4 viser, at borgerne i Fyns Amt og Roskilde Amt har benyttet Værditabsordningen signifikant mere end borgerne i de øvrige amter. Borgerne i de to amter har tilsammen lagt beslag på næsten 50% af de totale disponerede midler i hele perioden og har stået for ca. 36% af sagerne. Modsat har borgerne i andre amter stort set ikke benyttet ordningen (Bornholm, Ribe og Viborg).

Tabel 4 Se her!
Den amtsvise fordeling af disponerede midler under Værditabsordningen i hele perioden fra 1994 til 1999 (i kr.)

2.4 Centrale tendenser i den statiske analyse

Datamaterialet, som har ligget til grund for analysen, er for spinkelt til at drage håndfaste konklusioner. Der er imidlertid en række tendenser i den statistiske analyse, som bør fremhæves.

1.	Den amtsvise fordeling af sager under Værditabsordningen er meget forskellig fra den amtsvise fordeling af registrerede sager under Affaldsdepotloven og antallet af sager optaget til behandling under OM (Oliebranchens Miljøpulje). Nogle amter, som har mange registrerede affaldsdepoter, har stort set ikke fremsendt ansøgninger på foranledning af borgere, mens det omvendte også gør sig gældende. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at kunne sige, at administration og information samt holdningen til ordningen er forskellig fra amt til amt. Det peger dog på, at der behov for yderligere analyse på området for at fastslå, om det skyldes tilfældigheder eller, om det er konkrete faktorer, som er årsagen.

2.	Den gennemsnitlige behandlingstid på de afsluttede sager under Værditabsordningen er ligeledes meget forskellig fra amt til amt. Roskilde Amt, hvis borgere benytter Værditabsordningen flittigt, har en behandlingstid for både undersøgelse og oprydning, som er kortere end den gennemsnitlige behandlingstid. Et stort antal sager er ikke nødvendigvis ensbetydende med en lang behandlingstid.

3.	Ud fra den statistiske analyse af VTO kan det konstateres, at de gennemsnitlig omkostninger per sag er væsentlig højere end oprindelig forventet ved lovens udarbejdelse, hvor man opererede med et gennemsnitsbeløb i størrelsesordenen 500.000 kr. De faktiske omkostninger (undersøgelse og oprydning) for afsluttede sager er i gennemsnit dobbelt så høje.

4.	Det tilbageførte beløb er siden 1996 steget kraftigt og lå mellem 1997 og 1999 på et niveau omkring 20-25 mio. kr. årligt. Amterne har en tendens til at overbudgettere i forhold til de faktiske omkostninger ved oprydninger i forbindelse med den indledende vurdering af sagerne. Amternes overbudgettering er uheldig, da dette medvirker til, at bevillingen hurtigere bliver opbrugt, hvilket betyder, at flere ansøgninger årligt havner på ventelisten. Problemet medfører dog ikke, at der er færre penge samlet set til VTO. Der er dog udelukkende tale om en forsinkelse i brugen (disponeringen) af midler. Overbudgetteringen skyldes flere aspekter. For det første skal amterne budgettere i forhold til ansøgning om disponering af midler i Finansstyrelsen meget tidligt i undersøgelses/oprydnings-processen. Dette betyder ofte, at der disponeres på baggrund af et budget, som er usikkert, og som ofte viser sig at være væsentligt højere end priserne fra licitationen/udbudsrunden eller de faktiske udgifter efter projektets gennemførelse. Dette forhold er ikke specielt for værditabssager, men genfindes i sager om forurenede grunde i almindelighed. For det andet er det en logisk følge af måden, Værditabsordningen er opbygget på. Hvis der under et sagsforløb opstår behov for flere midler end oprindeligt budgetteret, er proceduren, at amtet skal søge Finansstyrelsen om ekstra midler. Med venteliste på imødekommelse af ansøgninger kan det tage lang tid, før de sidste midler bliver bevilget, hvilket i sidste ende kan forlænge en sags forløb væsentligt. Mindre overskridelser vil normalt ikke påvirke den enkelte grundejer, da det alene er et spørgsmål mellem amt og Finansstyrelsen. For at undgå ventetid kan amterne overbudgettere, hvilket reducerer sandsynligheden for, at der bliver brug for ekstra midler. Amterne giver dog udtryk for, at denne form for overbudgettering er beskeden.

5.	Det er vanskeligt præcist at fortolke til hvilket niveau, det er sigtet med loven, at ejendomme skal oprenses (jfr. afsnit 1.4.2). Denne uklarhed synes at være afspejlet i administrationen af loven, hvor der er stor forskel på amternes andel af sager, som bliver oprenset til henholdsvis afmelding og frigivelse. Det kan dog ikke afvises, at forskelle i typen af forureninger fra amt til amt er den primære årsag til forskellen. Analyser foretaget på baggrund af statistik fra Finansstyrelsen om de sager, der er behandlet med hjemmel i Værditabsloven viser, at forureningstypen synes at have en stor indflydelse på, om der sker en afmelding eller frigivelse (jfr. arbejdsnotat 1, Status over ordningens gennemførelse). Det kan tyde på, at amterne lægger stor vægt på formuleringen i bemærkningerne til lovforslaget, som siger, at det er hensigten med loven, at oprydningen af en forurenet ejendom blot skal ske til et niveau, der er miljø- og sundhedsmæssig forsvarligt, hvilket ikke nødvendigvis indebærer afmelding.

6.	De bevilligede midler til oprensning under ordningen synes ikke at have været helt tilstrækkelige, da der de sidste par år har været en venteliste til disponering af midler. Problemet med utilstrækkelige midler og venteliste skal ses i lyset af, at disponeringerne til oprydninger har vist sig at ligge over de faktiske udbetalinger på de afsluttede sager. Dette medvirker til, at bevillingen det pågældende år bliver hurtigere opbrugt, hvilket har øget ventelisten de første år.