Virkningen af et økonomisk styringsmiddel afhænger af flere forhold, også selv om
man betragter de økonomiske påvirkninger isoleret.
Overordnet set afhænger virkningen af forbrugernes omkostningsbevidsthed og
økonomiske rationalitetssans. Begge disse elementer forudsætter en viden om priser og
markedsforhold, som den gennemsnitlige forbruger normalt kun vil have i begrænset omfang.
Forudsætningerne for at kunne handle fuldstændig økonomisk rationelt vil derfor heller
ikke være til stede.
Forbrugerens viden
Hvis forbrugeren skal reagere bevidst på ændringen i de relative priser, skal
forbrugeren have kendskab til ændringen. I modsat fald vil selv store prisforskydninger
måske ikke slå igennem på efterspørgslen eller kun gøre det gradvist over en længere
årrække. For at kunne reagere rationelt på ændringer i de relative priser skal
forbrugeren således have det nødvendige overblik over de skete prisændringer, men
samtidig også kende alternativerne.
Disse forudsætninger er til stede, f.eks. når forbrugeren foretager sine indkøb i
detailhandlen. Er to fabrikater af samme produkt placeret ved siden af hinanden, vil
forbrugeren formentlig have tendens til at vælge den billigste. Gives der rabat på det
ene produkt, vil det forstærke priskonkurrencen mellem de pågældende produkter. Er det
det dyreste produkt, der rabatteres, vil der være en tendens til at vælge denne, selv om
den måske stadig er dyrere end det anden produkt, fordi effekten af den relative
prisforskydning slår igennem.
Forbrugerens indkøbsmønster afhænger af flere forhold. Forbrugeren skal
selvfølgelig først og fremmest have kendskab til prisforskellen, men det spiller også
ind, hvor forbrugeren normalt foretager sine indkøb. Forbrugeren skal ofte købe andre
produkter samtidig, og det kan let blive meget vanskeligt at afgøre, hvor det er mest
rationelt at foretage indkøbene. Her spiller butikkernes geografiske placering,
forbrugernes mobilitet og tid til indkøb også ind. Endelig foretrækker nogle forbrugere
at handle i bestemte butikker, selv om de godt ved, at produkterne er dyrere der, fordi de
lægger vægt på andre forhold. Prisen er altså langt fra altid en afgørende eller
væsentlig præmis for forbrugerens indkøbsmønster.
Forbrugerens viden er ligeledes væsentlig i forhold til at få produkter repareret.
Forbrugeren skal have kendskab til, hvor produktet kan repareres, prisen på reparationen
samt en formodning for, hvorledes resultatet af en reparation vil være.
Produktets priselasticitet
Ændringen i efterspørgslen som følge af en prisforskydning afhænger også af
produktets eller ydelsens priselasticitet. Hvis forbrugeren reagerer kraftigt på en
ændring i de relative priser, har produktet en stor priselasticitet. Som eksempel herpå
kan nævnes konkurrerende produkter, der i forbrugerens øjne er umiddelbart
substituerbare. Her vil en indbyrdes prisforskydning medføre et stort fald i
efterspørgslen på det produkt, der bliver relativt dyrere.
Selv små prisforskydninger kan føre til meget betydelige efterspørgselsændringer.
Priskonkurrencen på sådanne produkter vil således normalt være ganske betydelig. Det
er imidlertid ikke kun produktets egenskaber, der bestemmer priselasticiteten. Det gør
mange af de forhold, der er nævnt ovenfor også. For eksempel har det stor betydning, om
produkterne sælges i samme butik. Reklamer kan også i væsentligt omfang påvirke
priselasticiteten. Priselasticitet afhænger derfor både af objektive og subjektive
forhold.
Omvendt har andre produkter og ydelser en lav priselasticitet, hvorfor prisændringer
betyder mindre for efterspørgslen. Det gælder produkter og ydelser, hvor der ikke
umiddelbart findes erstatningsprodukter, og som forbrugeren ikke vil eller kan undvære.
Dette vil typisk gælde hårde hvidevarer, nogle møbler og en del elektroniske produkter.
Priselasticitet ved valget mellem at købe nyt eller at reparere gammelt
Priselasticiteten er ikke kun af betydning for valget mellem forskellige forbrugsgoder.
Den vil også have betydning for valget mellem at købe nyt, købe brugt eller lade det
gamle reparere. Også i denne situation vil den økonomisk rationelle forbruger overveje
denne valgmulighed bl.a. på grundlag af prisen. Det er således stadig et spørgsmål om,
hvor stor en ændring af de relative priser, der skal til for at få forbrugeren til at
ændre forbrugsvalg.
Når formålet er at forebygge affald gennem øget anvendelse af reparationer, er
spørgsmålet altså, hvor stor en prispåvirkning, der skal til for at få forbrugeren
til at reparere sit gamle produkt i stedet for at kassere det gamle og købe et nyt. Det
bemærkes i denne forbindelse, at det ikke udelukkende er anskaffelsen af det nye produkt,
der søges undgået, men i særdeleshed skrotningen af det gamle. Hvis det gamle produkt
derfor glider ind i markedet og genbruges, substituerer det jo en nyanskaffelse af et
produkt et andet sted i forbrugerleddet.
Selv om priselasticiteten på hårde hvidevarer og visse møbler og elektriske
produkter anses for lille, fordi forbrugeren ikke kan undvære sådanne, er det en anden
priselasticitet, der gælder i valget mellem at købe nyt og reparere gammelt.
Som tidligere nævnt angav en stor del af de adspurgte i holdningsundersøgelsen prisen
som årsag til ikke at få et produkt repareret. Størstedelen af de adspurgte fandt, at
prisen for at få et produkt repareret skulle være under 50% af nyprisen på et
tilsvarende produkt. Kun en forsvindende lille del ville betale mere end 50% af nyprisen.
Der ses endvidere en tendens til, at de adspurgte er villige til at betale
forholdsmæssigt mere for reparation af møbler end for reparation af hårde hvidevarer og
elektriske produkter.
Der ses således en tendens til, at hvis reparationen opfattes som billigst, vil
forbrugeren vælge dette frem for at købe et nyt produkt.
En reparation kan gøres forholdsmæssigt billigere end prisen på nyanskaffelse ved
enten at prisen på reparationsydelser nedsættes eller ved at prisen på nyanskaffelse
gøres dyrere.
Ved anvendelse af økonomiske styringsmidler er det væsentligt at få fastslået,
hvilke produkter der skal afgiftsbelastes, henholdsvis hvilke reparationsydelser, der skal
begunstiges. Disse forudsætninger er principielt de samme uanset formen på
styringsmidlet. Derimod er det ikke alle styringsmidler, der kan anvendes lige målrettet.
Både ydelser og vareelementer
Selv om reparation af møbler, hårde hvidevarer og elektriske produkter må anses for
ydelser, vil der i større eller mindre udstrækning indgå varedele heri. Man skal altså
tage stilling til, i hvilket omfang den afgiftsmæssige begunstigelse, tilskud eller
lignende skal gælde disse varedele. Hvis reparationsydelsen i realiteten blot indebærer
udskiftning af en større delkomponent, er det således ikke sikkert, at denne reparation
opfylder betingelserne for den afgiftsmæssige begunstigelse, tilskuddet m.v.
På den ene side vil udskiftning af en delkomponent, selv om den ikke indebærer
reparation i traditionel forstand, fremme affaldsforebyggelsen ved at sikre en længere
levetid for det samlede produkt. På den anden side fremmer reparationen måske ikke det
miljømæssige sigte med incitamentet, hvis miljøproblemet netop ligger i den udskiftede
del.
Hvis det er selve reparationsarbejdet, der ønskes fremmet, kan det f.eks. ske ved kun
at begunstige den del af den samlede reparationsleverance, der består af arbejdsløn. Man
skal dog gøre sig klart, at reparatøren inden for meget vide rammer selv kan bestemme,
hvor avancen skal ligge. En sådan ordning vil derfor give reparatører et incitament til
at henføre så meget som muligt af den samlede pris til arbejdslønnen. Det er vanskeligt
at kontrollere. Det er imidlertid også administrativt tungt for reparatøren at skulle
foretage den slags kalkuler og behandle en og samme leverance efter to regelsæt. Det
offentliges administration vil formentlig tilsvarende blive belastet. Administrative
hensyn bør derfor tages i betragtning ved fastlæggelsen af den nærmere afgrænsning.
Konkurrencemæssige hensyn
Konkurrencehensyn kan også spille ind. Formålet med ordningen er selvfølgelig at
fremme reparationsvirksomheders konkurrencevilkår i forhold til nyanskaffelser, men det
må ikke ske på en måde, så der sker en mere vilkårlig og utilsigtet fordrejning af
konkurrencevilkårene. For eksempel er det uhensigtsmæssigt at forsøge at styre
forbruget i den ønskede retning, hvis forbrugerne har andre præferencer og kan undgå
afgiftsbelastningen ved for eksempel at handle på den anden side af landets grænser.
Tilsvarende bør det så vidt muligt sikres, at nysalg ikke kan camoufleres som reparation
for at spare afgift eller få del i tilskudsmidler. Eller for at sætte det på spidsen
skal det f.eks. ikke være muligt at aflevere sit gamle fjernsyn til reparation og få det
hele skiftet ud bortset fra strømforsyningen.
Tilskud og kontrol
Ved ydelse af tilskud er afgrænsningsproblemerne i princippet de samme.
Tilskudsordninger er dog generelt vanskelige at kontrollere. Det skal eksempelvis sikres,
at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med det formål, på baggrund af hvilket det er
blevet udbetalt. Kontrolspørgsmålet kan være et afgørende element i forbindelse med
afgrænsning af tilskuddets anvendelsesområde. Samtidig indebærer tilskud kontante
udbetalinger på grundlag af tilskudsmodtagerens egne oplysninger. Der er ikke det normale
direkte forhold mellem køber og sælger. Der vil derfor også være en særlig anledning
til at misbruge sådanne ordninger. Det vil også gælde tilskud til
reparationsvirksomhed. Det kan også være vanskeligt at sondre mellem reparation og andre
tjenesteydelser, som transport, installering, eftersyn og lignende.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|