| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer og potentiale for momsnedsættelse på reparationsydelser

7. Barrierer for momsnedsættelse på reparationsydelser

En momsnedsættelse på visse reparationsydelser vil meget målrettet kunne give grundlag for en tilsvarende prisnedsættelse på disse ydelser. Som tidligere nævnt, må der dog foretages en nærmere afgrænsning for at sikre, at momsnedsættelsen kommer til at omfatte de reparationsydelser, der ønskes fremmet på denne måde, og at ordningen ikke kan misbruges ved at henføre uønskede produkter og ydelser under den nedsatte moms. Det skal herunder klarlægges, om det kun er selve reparationsarbejdet, der skal begunstiges, eller om det er den samlede reparationsleverance inkl. vareelementer, der skal omfattes.

7.1 Den danske momslov

Den danske momslov indeholder ikke hjemmel til at indføre reduceret moms på reparationsydelser. Dette skyldes, at momsloven alene opererer med to momssatser; standardsatsen på 25% samt en nul-momssats. Nul-momssatsen gælder alene for aviser og således ikke for reparationsydelser.

Det vil kræve en ændring af momsloven at indføre en reduceret momssats på reparationsydelser. En reduceret momssats kan dog alene indføres i det omfang, det er i overensstemmelse med EU's momsdirektiver. Disse beskrives nærmere i afsnit 7.2.

Danmark har som det eneste EU-land valgt ikke at have reducerede momssatser. Der er både en provenumæssig og en administrativ begrundelse for den valgte ordning. Hertil kommer så forskellige andre overvejelser, f.eks. om hvorvidt differentierede afgifter virker efter hensigten, eller om der er mere effektive og målrettede måder at regulere på.

Den administrative begrundelse hviler på den grundlæggende antagelse, at det er enklere for både virksomheder og myndigheder at administrere en afgift med kun en afgiftssats. Med den teknologiske udvikling må dette argument imidlertid anses for at have mindre betydning, fordi f.eks. kasseapparater vil kunne kodes med forskellige momssatser. Differentierede satser har da også de senere år set dagens lys på andre områder.

En anden side af den administrative begrundelse handler om afgrænsningen af de produkter eller ydelser, som skulle være omfattet af en lavere momssats end normalsatsen. Ud over den overordnede afgrænsning, der ligger i EU-retsbindingerne på området, kan det være vanskeligt at foretage den "rigtige" afgrænsning på detailplanet. Der skal blandt andet tages stilling til, hvorledes et produkt eller en ydelse skal karakteriseres for at vurdere, om produktet eller ydelsen er omfattet af standardsatsen eller den reducerede sats, og det skal vurderes, hvorledes sammensatte ydelser skal behandles. Man må imidlertid konstatere, at de øvrige EU-lande tilsyneladende ikke har større vanskeligheder med at administrere mere komplekse momssystemer end det danske.

Det mest tungtvejende argument mod en differentieret moms i dag synes derfor at være de provenumæssige konsekvenser. De direkte provenumæssige konsekvenser afhænger naturligvis af de valgte præmisser, som produktområde og reduceret momssats. Jo bredere anvendelsesområdet for den reducerede moms er, og jo lavere den reducerede sats er, jo større vil provenutabet blive.

Der vil imidlertid også være nogle afledte effekter. Ved indførelsen af differentieret moms vil den hidtidige ens momsmæssige behandling af produkter og ydelser på mere eller mindre tilgrænsende områder blive forrykket. Udover det direkte provenutab kan der derfor opstå afledede tab ved, at efterspørgslen stiger på de momsnedsatte produkter eller ydelser. Efterspørgslen på andre produkter til normalsats vil tilsvarende kunne falde. Til gengæld kan der også være en mindre modgående bevægelse, idet momsnedsættelsen isoleret set kan indebære øgede forbrugsmuligheder, der kan afsætte sig som øget efterspørgsel efter produkter og ydelser til standardmomssatsen.

Ved at begrænse anvendelsesområdet for en differentieret moms kan provenutabet umiddelbart begrænses tilsvarende.

Det er imidlertid tvivlsomt, om det vil være politisk muligt at indføre en nedsat moms på reparationsydelser.

Der har gennem årene med jævne mellemrum været fremsat ønsker om lavere moms for en række forskellige produkter og ydelser. Forslag herom er imidlertid altid blevet afvist af skiftende skatteministre, ligesom det ikke er lykkedes at samle politisk flertal for indførelse af differentieret moms.

Det må nok forventes, at hvis politikken med en enhedssats forlades på ét område, vil dette ikke kunne undgå at have afsmittende effekt på andre områder. Problemet i denne forbindelse er, at der på en lang række samfundsnyttige områder er eller vil være et ønske om at drage fordel af en lavere moms for en række produkter og ydelser. Som områder, hvor der tidligere har været fremsat ønsker om lavere moms, kan nævnes fødevarer, medicin, hotelovernatning og bøger.

Forslagene om lavere moms er blevet afvist under henvisning til, at de isoleret set gode formål med reducerede momssatser enten ikke effektivt ville kunne "sikre" formålet eller ville koste et for stort provenutab. Det har været opfattelsen, at de formål, man fra forskellig interesseside har ønsket fremmet, altid har kunnet imødeses bedre og billigere på anden måde. Det har endvidere været opfattelsen, at der ikke har været finansiel mulighed for at varetage de i øvrigt ønskværdige formål.

Som eksempel på den politiske modstand her i landet mod reducerede satser kan nævnes regeringens holdning til et EU-forslag om midlertidig momsnedsættelse på arbejdskraftintensive ydelser. Forslaget går ud på, at der gives mulighed for i en tre års periode at anvende en lavere momssats på visse arbejdskraftintensive ydelser.

Danmark har ikke støttet forslaget, men ønskede dog på den anden side ikke at blokere for ordningen ved at stemme imod. Under behandlingen af forslaget var der et stærkt pres mod regeringen, bl.a. fra forskellige organisationer, for at Danmark også skulle gøre brug af muligheden for en momsnedsættelse for at lette på den vanskelige arbejdsløshedssituation. Danmark har imidlertid som et af de eneste EU-lande ikke benyttet sig af tilbuddet om reducerede momssatser på området for de arbejdskraftintensive ydelser.

Momsfritagelse for genbrugsbutikker

Efter momsloven kan varer leveres momsfrit fra genbrugsbutikker, forudsat at overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Butikken må endvidere kun sælge brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit, og butikken skal udelukkende beskæftige ulønnet arbejdskraft. I praksis er det dog blevet tilladt, at der i butikken beskæftiges henviste langtidsledige eller andre, som ikke vil modtage løn fra genbrugsbutikken, men alene bliver betalt af kommune, amt eller andre.

Der kan ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvad der anses som velgørende eller på anden måde almennyttige formål. I praksis er følgende formål dog blevet anset som velgørende: Sygdomsbekæmpelse, velfærdsarbejde blandt søfolk, forebyggende ungdomsforsorg, ulandshjælp, arbejde i upolitiske ungdomsorganisationer, kirkeligt arbejde, idrætsarbejde, donationer til Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Red Barnet m.v.

I henhold til betingelse om, at butikkerne udelukkende må beskæftige ulønnet arbejdskraft, vil der ikke være mulighed for at ansætte medarbejdere under Den Grønne Jobordning. Denne ordning forudsætter netop, at projektet på sigt skal blive bæredygtigt i sig selv med henblik på at skaffe yderligere jobs.

Fritagelsen gælder, uanset hvem der driver genbrugsbutikken. En kommunalt drevet genbrugsbutik, eksempelvis i tilknytning til en genbrugsstation, vil ligeledes kunne drives momsfrit, såfremt forudsætningen om overskuddets anvendelse samt beskæftigelse af ulønnet arbejdskraft er opfyldt. Kommunalretlige regler kan dog begrænse kommunens adgang til at drive sådanne genbrugsbutikker med almennyttige formål.

7.2 EU-regler på momsområdet

De danske momsregler bygger på den gældende EU-harmonisering af momsen. Harmoniseringen er sket gennem direktiver, hvor det 6. momsdirektiv er grunddirektivet, der fastsætter rammerne for medlemslandenes momsregler. Harmoniseringen omfatter stort set alle dele af momsområdet, og der er tale om en betydelig detailregulering.

6. momsdirektiv indeholder reglerne for momsens anvendelsesområde og funktionsmåde. Alle de centrale begreber er defineret, ligesom afgiftsgrundlag, fritagelser, fradrag og en lang række andre spørgsmål er nærmere fastlagt. Medlemslandenes valgmuligheder og frihedsgrader er på langt de fleste punkter meget begrænsede. Også spørgsmålet om afgiftssatser er reguleret, men harmoniseringen er ikke så vidtrækkende som på andre punkter.

Momsdirektiverne er bindende for medlemslandene med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at fastlægge form og midler til gennemførelsen af denne EU-regulering.

Den gældende harmonisering af satserne indebærer en regulering med én normalsats og en eller to reducerede satser. Der er fastsat en undergrænse på 15% for normalsatsen, men ingen overgrænse. Der er tilsvarende fastsat en undergrænse på 5% for de reducerede satser.

De lavere satser må kun anvendes på levering af de kategorier af produkter og ydelser, som er opregnet i bilag H til direktivet.

De reducerede satser skal fastsættes, så det normalt vil være muligt at fradrage købsmomsen i salgsmomsen. Købsmomsen er den fradragsberettigede moms på en virksomheds køb m.v. til brug for de momspligtige aktiviteter. Salgsmomsen er den moms, som virksomheden skal opkræve ved momspligtige salg af virksomhedens produkter og ydelser. Sagt på en anden måde skal salgsmomsen normalt kunne indeholde købsmomsen, så virksomheden ikke løbende skal have udbetalt negativ moms af afgiftsmyndighederne.

Anvendelsesområdet for de reducerede satser skal tages op til revision i Rådet hvert andet år. Rådets behandling sker på grundlag af en rapport fra Kommissionen. Rådet kan med enstemmighed og på forslag af Kommissionen beslutte at ændre listen over produkter og ydelser i bilag H.

Direktivets bilag H indeholder følgende produkter og ydelser:

Egentlige reparationsydelser er kun omfattet af bilag H i meget begrænset omfang. Bilaget giver kun mulighed for at lade reparation af hjælpemidler til handicappede og renovering af bygninger som led i socialpolitikken omfatte af en reduceret momssats. Bygningsrenovering, som udgør en betydelig del af markedet for reparation og renovering vil altså i et vist omfang kunne omfattes af en lavere momssats, men det er en forudsætning, at renoveringen skal ske som led i socialpolitikken.

Spørgsmålet er, om tjenesteydelser i forbindelse med "behandling af affald" kan danne grundlag for en momsnedsættelse på reparationsvirksomhed.

EF-domstolen har ikke taget stilling til afgrænsningen af begrebet "behandling af affald", og Kommissionen har tilsyneladende ikke diskuteret begrebet nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af bilag H.

Idet bilag H bygger på regler, som var gældende i forskellige lande i forbindelse med udarbejdelsen af bilaget, er det nærliggende at lade disse landes afgrænsning af begrebet indgå i fortolkningen af bilag H.

Spanien, Portugal, Italien og Luxembourg har indført en reduceret momssats på "behandling af affald". I disse lande forstås begrebet som ydelser i forbindelse med indsamling, opbevaring og destruktion af affald. Det synes således at være ydelser, som er nært knyttet til renovation.

EF-Domstolen har ved fortolkningen af momsdirektiverne anlagt det princip, at der skal tages udgangspunkt i ydelsernes karakter. Selve indsamlingen, opbevaringen og destruktionen af affaldet er således utvivlsomt omfattet af begrebet. Hvis et produkt, der efter at være blevet kasseret, bliver underkastet en reparation med henblik på genanvendelse, er det efter vor vurdering nærliggende, at behandlingsydelsen i momsmæssig forstand ændrer karakter til en reparationsydelse. Således vil reparationer, der udføres på et produkt i tilknytning til eksempelvis genbrugspladser, ikke kunne betragtes som behandling af affald i momsmæssig forstand. Der vil derimod blive tale om almindelige reparationsydelser.

EF-Domstolen har i adskillige domme fastslået, at momsdirektivernes undtagelser skal fortolkes indskrænkende. Dette gælder således også afgrænsningen af bilag H.

Den Kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen) kan sædvanligvis anvendes til at fastsætte den præcise afgrænsning af anvendelsesområdet for bilag H. Toldtariffen indeholder dog ikke specifikke bestemmelser om affald generelt. Ved tarifering af affald tages der typisk udgangspunkt i affaldets karakter, inden det blev kasseret. Et kasseret køleskab skal således tariferes som køleskab.

EU's affaldsdirektiv indeholder følgende definition af affald:

" …ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med."

Affaldsdefinitionen omfatter således også genstande, som indehaveren agter at skille sig af med. Denne definition kan formentlig også anvendes på momsområdet. Definitionen medfører således, at for eksempel et defekt køleskab eller møbel, som indehaveren vil kassere, hvis ikke det kan repareres, er at betragte som affald. Affaldsdirektivet omhandler bortskaffelse af affald. Dette defineres således:

- forarbejdningsprocesser, der er nødvendige for genanvendelse, genindvinding eller recirkulation."

Definitionen af bortskaffelse af affald er ganske bred og omfatter i lighed med bilag H også behandling af affald. Der er ikke angivet nogen definition på begrebet behandling af affald. Begrebet må dog fortolkes i overensstemmelse med formålet med direktivet, hvilket fremgår af præamblen. Formålet er således beskyttelse af menneskets sundhed og miljøet mod skadelige virkninger ved indsamling, transport, behandling, oplagring og deponering af affald. Det fremgår, at det findes vigtigt at fremme genindvinding fra affald og anvendelse af genindvundne materialer for at bevare de naturlige ressourcer.

Efter direktivet skal medlemsstaterne træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelse, recirkulation og forarbejdning af affald, udvinding af råvarer og eventuelt energi heraf samt fremme af alle andre metoder, der muliggør genanvendelse af affald. Det kan næppe udelukkes, at reparation af kasserede produkter vil være omfattet af direktivet.

Efter vor vurdering kan det vide anvendelsesområde af behandling af affald m.v. dog ikke overføres til bilag H. En momsnedsættelse på reparationsydelser ville formentlig kunne være en måde at opfylde affaldsdirektivets krav til medlemsstaterne på, hvis ellers ordningen kunne bidrage til en reduktion i affaldsmængderne. Dette ville imidlertid føre til en konflikt mellem affaldsdirektivet og momsdirektivets principper. Af denne grund er det vor vurdering, at begrebet "behandling af affald" i bilag H's forstand må fortolkes snævrere end i affaldsdirektivets forstand.

Vurdering af muligheden for en udvidelse af bilag H

Tanken bag momsdirektiverne er, at alle ydelser og produkter skal være omfattet af momspligten. Derfor er differentierede momssatser i strid med hensigten bag momssystemet. Når man alligevel i forbindelse med vedtagelsen af momsdirektiverne indførte regler om reducerede momssatser, skyldes det, at man ønskede at tage hensyn til den dagældende situation i de medlemslande, hvor der i vidt omfang blev anvendt reducerede momssatser. Ved udvælgelsen af de produkter og ydelser, der er omfattet af bilag H, blev der således taget udgangspunkt i landenes anvendelsesområde for deres reducerede momssatser. Der er hovedsagligt tale om såkaldte basisvarer- og ydelser²².

På trods af intentionerne om at lade alle ydelser og produkter være omfattet af momspligten har Rådet på forslag af Kommissionen vedtaget en beslutning²³ om en tidsbegrænset nedsættelse af momssatsen for visse arbejdskraftintensive ydelser. Direktivet skal ses som en opfølgning på den strategi for EU, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 1998, og hvori jobskabelsen fastslås som det vigtigste mål for EU.

Efter direktivet er der mulighed for i en 3 års periode at anvende en lavere momssats på visse arbejdskraftintensive ydelser. Rådet kan således på forslag af Kommissionen efter direktivets art. 28, stk. 6, tillade, at et medlemsland for et tidsrum af højst 3 års varighed mellem den 1. januar 2000 og den 31. december 2002 anvender de for bilag H gældende lavere momssatser på højst to af ydelseskategorierne nævnt i et bilag K til direktivet. I undtagelsestilfælde kan et land dog få tilladelse til at anvende lavere satser for tre af de omfattede ydelser.

Kommissionen var meget tilbageholdende i sin vurdering af ordningen. Andre midler blev anset for mere effektive, herunder reduktion af omkostningerne på arbejdskraft. Flere medlemslande og organisationer var imidlertid interesserede i en momsnedsættelse for visse arbejdskraftintensive ydelser. Kommissionen fandt, at der burde udvises forsigtighed ved ændringer af momssystemet, hvorfor der kun burde indføres en tidsbegrænset forsøgsordning, jf. noten på forrige side.

Bilag K omfatter følgende ydelser:

Tilladelserne forudsætter forslag fra Kommissionen og enstemmig vedtagelse i Rådet. Ansøgning om tilladelse skulle have været indgivet senest den 1. november 1999.

Der er snævre betingelser for tilladelserne. Ydelserne skal være arbejdskraftintensive, de skal overvejende leveres direkte til private kunder, de skal være overvejende lokale, de må ikke skabe konkurrenceforvridning og endelig skal der være en snæver forbindelse mellem den prisnedsættelse, der følger af momsnedsættelsen og den forventede større efterspørgsel og dermed højere beskæftigelse. Anvendelsen af de nedsatte momssatser må ikke bringe Det Indre Markeds virkemåde i fare.

Ordninger med lavere moms på disse ydelser skal efterfølgende evalueres, og Kommissionen skal på den baggrund inden udgangen af 2002 forelægge rådet og Parlamentet en rapport, der om nødvendigt ledsages af et forslag til passende foranstaltninger med henblik på en endelig afgørelse vedrørende momssatsen for arbejdskraftintensive ydelser.

Det bemærkes dog, at Kommissionen i en udtalelse til Rådet i forbindelse med mulighederne for at indføre en midlertidig momsnedsættelse for visse arbejdskraftintensive ydelser går ind på nærmere at overveje en forsøgsordning bl.a. under henvisning til, at momsen udgør en del af prisen på disse ydelser, som præsteres til private forbrugere, og at forbrugerne let kan undgå momsbetalingen efter aftale med tjenesteyderen. En lavere sats kunne derfor være med til at reducere den sorte økonomi.

Kommissionen udtaler dog samtidig, at der er uenighed om de positive effekter af en momsnedsættelse på beskæftigelsen. Kommissionen er principielt usikker på anvendelsen af momsredskabet som led i særpolitikker til fremme af f.eks. beskæftigelsen eller miljøbeskyttelse. Kommissionen har tilsyneladende fundet arbejdsløshedsproblemet så væsentligt, at der fandtes grundlag for et forsøg med målrettede momsnedsættelser på dette område. Kommissionen ønskede heller ikke at stå i vejen for visse medlemslandes ønsker om på den måde at fremme jobskabelsen. Kommissionen understregede dog samtidig bl.a., at det ikke må føre til konkurrenceforvridning, hvilket er et afgørende hensyn i Det Indre Marked. Forvridninger mellem forskellige erhvervssektorer skal også undgås.

Danmark har som nævnt ikke benyttet sig af muligheden for en midlertidig momsnedsættelse for disse ydelser. Det har derimod Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Holland, Portugal og UK. Disse lande har først og fremmest valgt at nedsætte momsen på reparation og renovering af private boliger.

Debatten omkring vedtagelsen af bilag K viser Kommissionens modvilje mod indførelse af reducerede momssatser på nye områder.

Særregler

Efter direktivets art. 28, stk. 2, gælder en række særregler om opretholdelse af status quo for medlemslande, der tidligere har haft nul-moms eller momssatser på mindre end 5%. De nul-satser og de reducerede satser lavere end 5%, der var i kraft den 1. januar 1991, kan f.eks. under visse betingelser opretholdes i en overgangsperiode. Denne overgangsordning gælder indtil den erstattes af en endelig momsordning for samhandlen mellem medlemslandene.

Tilsvarende kan medlemslande, der pr. 1. januar 1991 anvendte nul-satser eller reducerede satser lavere end 5% på andre produkter og ydelser end dem i bilag H nævnte, anvende den eller de reducerede satser, der er tilladt efter art. 12, stk. 3, på levering af sådanne produkter og ydelser. Herudover gælder en række specielle undtagelsesregler, der tager højde for medlemslandenes tidligere retstilstand på dette område eller giver enkelte lande særordninger. Særordningerne gælder for Østrig og Portugal og tillader reducerede momssatser på henholdsvis 10% på udlejning af boliger og 12% på restaurationsydelser. Baggrunden for disse særlige undtagelser er, at de begge alene indebærer en tilbagevenden til tidligere lavere satser for disse leverancer, og at anvendelsen af normalsatsen havde ført til problemer i disse lande.

Danmark kan ikke gøre brug af disse særregler i forbindelse med indførelse af reduceret moms på reparationsydelser.

Andre relevante direktivbestemmelser

Direktivet indeholder en generel dispensationsbestemmelse i direktivets art. 27. Efter denne bestemmelse kan Rådet på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger direktivets bestemmelser for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse. Foranstaltninger til forenkling af afgiftsopkrævningen må ikke eller kun i ubetydelig grad påvirke størrelsen af den skyldige afgift ved det endelige forbrug. Lande, der den 1. januar 1977 anvendte særlige foranstaltninger af den art, der er omhandlet i artiklen, kan under visse betingelser opretholde disse.

Spørgsmålet, om art. 27 kan finde anvendelse på momsnedsættelser, blev behandlet i EF-Domstolens dom i sag C 415/85. Til støtte for at anvende artikel 27 til en momsnedsættelse, blev det anført, at anvendelsen af en nul-sats kunne anses som en foranstaltning til forenkling af afgiftsopkrævningen. Domstolen afviste dog dette under henvisning til, at art. 27 ikke kan udgøre grundlag for en momsfritagelse. Det bemærkes, at en nul-sats adskiller sig fra en momsfritagelse derved, at nul-satsen berettiger til fradrag for købsmoms, mens der ikke er fradrag for købsmoms ved en momsfritagelse.

Allerede fordi de overordnede betingelser for en art. 27-tilladelse er forenkling eller svigsbekæmpelse, synes bestemmelsen - uanset rækkevidden af ovennævnte dom - umiddelbart ikke at være relevant som mulig hjemmel til indførelse af nedsatte momssatser på reparationsydelser.

7.3 Reduceret moms i andre EU-lande

Andre EU-lande har indført en reduceret momssats på forskellige ydelser inden for affalds- og genbrugsområdet. Hjemlen hertil skal findes enten i bilag H eller i, at de pågældende lande har fået en særlig tilladelse i henhold til artikel 27 i 6. momsdirektiv.

I det følgende foretages en beskrivelse af de gældende ordninger i de lande, som har reduceret moms eller momsfritagelse på produkter relateret til affaldsbehandling.

Spanien

Spanien²⁴ har indført en reduceret momssats på renholdelse af offentlige parker og gader, renovation og behandling af affald, rensning af rør, udrydning af rotter og kloakarbejde.

Begrebet "behandling af affald" dækker over indsamling, bortskaffelse, deponering, destruktion m.v. af affald. Begrebet kan ikke udstrækkes til reparation af kasserede produkter²⁵.

Derudover har Spanien fået tilladelse af Rådet²⁶ til at indføre en særlig afgiftsordning for handel med materialer til genbrug samt affald. Tilladelsen var nødvendig, idet ordningen medførte en fravigelse af 6. momsdirektivs bestemmelser.

Tilladelsen omfatter følgende:

Formålet med indførelsen af ordningen er på samme tid at indføre en forenkling og en foranstaltning til bekæmpelse af svig, da den giver mulighed for at fritage en kategori af afgiftspligtige personer, der kræver en uforholdsmæssig stor kontrol- og opkrævningsindsats i forhold til indtægterne. Dette er baggrunden for, at Kommissionen har anset betingelserne i artikel 27 for opfyldt.

Portugal

Portugal²⁷ har en reduceret momssats på blandt andet maskiner og andet udstyr, der udelukkende eller hovedsagligt anvendes til formål, der skal nedsætte forureningen, renholdelse af gader, renovation og behandling af affald. Behandling af affald kan ikke udstrækkes til reparation af kasserede produkter²⁸.

Momsnedsættelsen på maskiner til nedbringelse af forureningen gælder alene på selve maskinen eller lignende, og ikke for forureningsbekæmpelse generelt.

Holland

Holland har i lighed med Spanien fået tilladelse af Rådet²⁹ til at anvende en særlig ordning for handel med genvundne materialer og affald.

Den hollandske ordning omfatter følgende:

I lighed med den spanske ordning har ordningen til formål på samme tid at udgøre en forenkling og en foranstaltning til bekæmpelse af svig, idet den giver mulighed for at fritage en kategori af afgiftspligtige personer, der kræver en uforholdsmæssig stor kontrol- og afgiftsopkrævningsindsats i forhold til indtægterne.

Luxembourg

I Luxembourg³⁰ er der en reduceret momssats på renovation og behandling af husholdningsaffald. Husholdningsaffald forstås som fast eller flydende affald fra private husholdninger, uanset affaldets dimension, som private har til hensigt at skille sig af med eller har skaffet sig af med. Behandling af affald forstås som indsamling, sortering eller omfordeling af affald med henblik på transport. Begrebet dækker ikke reparation af kasserede produkter³¹.

Italien

Italien har indført en reduceret momssats på behandling af affald³². Behandlingen omfatter indsamling, bortskaffelse og lignende. Begrebet kan ikke udstrækkes til reparation af affaldsprodukter.

Herudover har Italien fået tilladelse af Rådet³³ til at indføre en særlig ordning i sektoren for materialer til genbrug samt affald.

Ordningen omfatter følgende:

Ordningen forventes at udgøre et effektivt middel til at bekæmpe det voksende antal tilfælde af svig i sektoren.

Belgien

Belgien har indført en reduceret momssats på renovationsarbejde³⁴.

Sammenfatning

De reducerede satser i de nævnte lande er enten hjemlet i bilag H til 6. momsdirektiv eller i en bemyndigelse fra Rådet givet i henhold til artikel 27 i 6. momsdirektiv.

Gennemgangen af EU-landene viser, at der er indført reduceret moms på tjenesteydelser i forbindelse med renholdelse af gader og renovation samt behandling af affald.

Ingen af landene har reducerede satser på reparationsydelser, og begrebet "behandling af affald" kan ikke udstrækkes til reparation af kasserede produkter.

De reducerede satser samt momsfritagelser på genanvendelse af affald er hjemlet i artikel 27. Disse er kendetegnet ved at udgøre en forenkling og et effektivt middel til bekæmpelse af svig. Bemyndigelsen til at anvende en reduceret sats er altså ikke begrundet i miljømæssige hensyn, men alene i hensyn til forenkling og svigsbekæmpelse. Det er da også kun disse formål, der i henhold til artikel 27 kan begrunde en reduceret sats eller en momsfritagelse.

Det kan derfor ikke forventes, at Rådet vil give en særlig tilladelse til at indføre reduceret moms på reparationsydelser.