I stedet for at anvende afgifter kan man overveje at yde tilskud til fremme af de
ønskede formål. Tilskud er ikke grænsehandelsfølsomme og kan lettere målrettes
præcist efter formålet. Mens afgifter indbringer et provenu samtidig med, at afgiften
som økonomisk styringsmiddel kan være med til at skubbe forbrugssammensætningen i en
ønsket retning, belaster tilskudsordninger statens budget.
Udover de bevillingsmæssige krav til tilskudsordninger er der kun barrierer i snæver
forstand i de nationale konkurrenceregler og i EU's statsstøtteregler. Hertil kommer
naturligvis de generelle problemer, der ligger i tilskudsanvendelsen som følge af
forvridningen af de normale markedsmekanismer. De støttede erhverv risikerer at blive
mindre konkurrencedygtige, fordi tilskud kan føre til mindre omkostnings- og
prisbevidsthed. Der er således en risiko for, at en større eller mindre del af
tilskuddet reelt ikke har de virkninger, det er tiltænkt. Navnlig kan løbende
driftstilskud være problematiske, fordi det er vanskeligt at styre prisdannelsen. Det kan
være vanskeligt at ændre på udbud og efterspørgsel. Tilskud kan således i større
eller mindre grad medføre et samfundsøkonomisk tab, fordi ressourcerne ikke anvendes
optimalt. Dette kan i et vist omfang kompenseres gennem den miljømæssige gevinst.
Tilskud til reparationsvirksomhed kan ydes enten til reparationsvirksomheder eller til
forbrugeren.
Ydes tilskuddet til forbrugeren, kan det formentligt kun ske i form af et tilskud til
nedsættelse af timeprisen på reparationsydelser. I reparationsydelser vil normalt indgå
betaling for både arbejdsydelser og reservedele. Tilskuddet kan derfor også ydes som en
andel af regningsprisen. For at fremme reparationsdelen mest muligt, bør tilskuddet dog
formentlig ydes til timeprisen, dels for at sende det rigtige signal, og dels for at
undgå, at reelt nye produkter henføres under en tilskudsordning på reparation. Man
kunne således tage udgangspunkt i hjemmeserviceordningen.
Ydes tilskuddet i stedet til reparationsvirksomheden, kan tilskuddet gives i
forskellige former. Tilskuddet kan gives en beskæftigelsesmæssig profil ved at knytte
tilskuddet an på nyansættelse. Tilskuddet kan også gives som et omsætningsafhængigt
tilskud eller som et generelt løntilskud. For at sikre tilskudsprofilen mest muligt vil
det dog være mest nærliggende og målrettet at yde tilskud til nedsættelsen af
timeprisen på bestemte reparationsydelser.
Der er i forbindelse med revisionen af konkurrenceloven i 2000 indsat en bestemmelse om
statsstøtte i loven. Bestemmelsen giver Konkurrencerådet mulighed for at udstede påbud
om, at konkurrenceforvridende støtte i form af offentlige tilskud m.v. til fordel for
bestemte former for erhvervsvirksomhed skal bringes til ophør. Der kan også gives påbud
om tilbagebetaling af støtte.
Påbuddet kan udstedes, når støtten direkte eller indirekte har til formål eller til
følge at forvride konkurrencen og ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Der
kan altså ikke udstedes påbud, hvis støtte er ydet med hjemmel i offentlig regulering,
men Konkurrencerådet kan rette henvendelse til den tilskudsydende myndighed og påpege
mulige skadelige virkninger for konkurrencen som følge af tilskudsordningen.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at lovliggøre støtten, at den er ydet i
henhold til gældende national regulering. Støtten skal også være i overensstemmelse
med EU's statsstøtteregler. Disse regler har forrang frem for nationale regler, dvs.
også i forhold til Konkurrencelovens statsstøtteregler.
EU's statsstøtteregler findes i EU-traktatens art. 87-89. Reglerne skal sikre, at
konkurrencen inden for Det Indre Marked ikke fordrejes.
Efter disse regler er statsstøtte uforenelig med EU-retten, hvis den fordrejer eller
truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller
produktioner. Statsstøtte er dog først ulovlig, når den påvirker samhandlen mellem
medlemslandene. Der skal dog ikke meget til, før samhandlen anses for påvirket.
Domstolen har således fastslået, at hvis støtte styrker en virksomheds stilling i
forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandlen inden for EU, må det
antages, at samhandlen påvirkes (sag 730/79 Philip Morris). Selvom de virksomheder, der
modtager støtte, alene afsætter produkter eller ydelser på hjemmemarkedet, kan
støtteordningen godt påvirke samhandlen, hvis EU-virksomheders muligheder for at
afsætte produkter på det danske marked forringes på grund af støtteordningen.
Der er imidlertid visse undtagelser fra dette forbud. Som eksempel kan nævnes støtte
af social karakter til enkelte forbrugere under visse betingelser. Der er også visse
former for statsstøtte, der kan betragtes som forenelige med EU-retten. Det gælder
f.eks. støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder med underbeskæftigelse,
og støtte til fremme af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og støtte til
fremme af udviklingen af erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer
samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Rådet kan i
øvrigt også på forslag af Kommissionen og med kvalificeret flertal træffe beslutning
om tildeling af støtte. Disse støtteordninger skal altid forhåndsanmeldes til
Kommissionen.
Driftsstøtte vil som udgangspunkt være uforenelig med EU-retten.
Der gælder derudover en særlig de minimis-støtteordning, hvorefter støtte op til
100.000 euro over en periode på 3 år ikke er omfattet af statsstøttereglerne. Sådanne
støtteordninger skal ikke forhåndsanmeldes til Kommissionen.
Kommissionen har redegjort for sin statsstøttepolitik i form af forskellige
retningslinjer. Der er således også udstedt rammebestemmelser for statsstøtte til
miljøbeskyttelse.
Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne at ophæve eller ændre støtteordninger,
der ikke vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen skal underrettes
så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteordninger, at den kan
fremsætte sine bemærkninger hertil. Hvis Kommissionen mener, at ordningen er uforenelig
med EU-retten, giver den medlemsstaten en frist til at fremsætte bemærkninger, hvorefter
den træffer sin beslutning. Medlemsstaten må ikke gennemføre støtteordningen, før
Kommissionen har truffet sin beslutning. Hvis der udbetales statsstøtte uden
Kommissionens godkendelse, kan Kommissionen pålægge medlemsstaten at tilbagekræve
støtten fra modtagerne.
Efter rammebestemmelserne om statsstøtte til små og mellemstore virksomheder kan
investeringsstøtte godkendes med visse støttelofter. Støtte til miljøbeskyttelse er
underlagt de særlige rammebestemmelser herfor.
Baggrunden for bestemmelserne er en erkendelse af, at støtte til miljøbeskyttelse kan
være nødvendig som incitament til iværksættelse af miljøbeskyttelsesforanstaltninger
eller for at opretholde virksomheders konkurrenceevne ved indførelse af nye miljøkrav.
Formålet med bestemmelserne er at afbalancere hensynet til dels konkurrencepolitikken,
dels miljøpolitikken. Investeringsstøtte kan godkendes i forbindelse med tilpasning til
miljøstandarder. Rammebestemmelserne gælder også for støtte til forskning og
udvikling. Driftsstøtte og støtte til køb af miljøvenlige produkter kan efter
omstændighederne godkendes.
Selvom en støtteordning omfattes af Kommissionens forskellige rammebestemmelser, skal
den alligevel anmeldes til Kommissionen forud for tildelingen.
Ændringer i tidligere anmeldte støtteordninger skal anmeldes forud til Kommissionen.
Det gælder også, selvom medlemsstaten finder, at støtteordningen efter ændringen
fortsat er forenelig med EU-retten.
Forud for anmeldelsen er en gyldighedsbetingelse. Ikke anmeldt statsstøtte anses
derfor som ulovlig statsstøtte.
Hjemmeserviceordningen
Hjemmeserviceordningen blev oprindeligt indført som en 3-årig forsøgsordning.
Ordningen blev gjort permanent i sommeren 1996.
Hovedformålet med ordningen er gennem et tilskud til forbrugernes køb af ydelser fra
de omfattede hjemmeservicevirksomheder at nedsætte forbrugerbetalingen til et niveau, som
kan konkurrere med gør-det-selv-arbejde og sort arbejde. Det er hensigten, at tilskuddet
skal muliggøre en efterspørgsel og et tilsvarende udbud på markedet for
husholdningsydelser med henblik på at skabe grobund for reelle og varige arbejdspladser
for kortuddannede i professionelt drevne servicevirksomheder og dermed for den fortsatte
udvikling af et egentligt hjemmeserviceerhverv.
§ 2 angiver lovens anvendelsesområde, hvorefter der ved hjemmeservice forstås
følgende ydelser:
Bestemmelsen omfatter ikke reparations- eller vedligeholdelsesarbejder. Det præciseres
direkte i lovbemærkningerne, at det gælder uanset, om det er på boligen eller på andre
formuegoder, f.eks. køleskab eller radio – i hjemmet.
Tilskuddet er differentieret, således at nogle hjemmeserviceydelser berettiger til et
tilskud på 50%, mens andre berettiger til et tilskud på 35%. Tilskuddet ydes til
husstanden, men udbetales af praktiske årsager til hjemmeservicevirksomheden. Den enkelte
husstand kan højst få udbetalt 11.000 kr. i tilskud pr. kvartal for arbejde udført
af den samme virksomhed. Beløbet indeksreguleres.
Interessen for hjemmeserviceordningen har været stor. Siden ordningen blev gjort
permanent i 1997, har hjemmeservice været en af de hurtigst voksende erhverv i Danmark
med en årlig stigning i omsætningen på 35-40%37.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har kunnet konstatere en svag tendens til, at borgerne i
de rigere amter bruger flere penge på hjemmeservice end landsgennemsnittet.
Det har vist sig, at efterspørgslen på og også udbuddet af hjemmeserviceydelser er
steget i forbindelse med gennemførelsen af ordningen. Det kan således konstateres, at
hjemmeserviceordningen har påvirket forbrugernes efterspørgsel på hjemmeserviceydelser.
Det er imidlertid efter vor vurdering tvivlsomt, om erfaringerne fra
hjemmeserviceordningen kan overføres direkte til reparationsområdet. Hensigten med
hjemmeserviceordningen var at flytte gør-det-selv-arbejde og sort arbejde til
hjemmeservicevirksomhederne. Der var således tale om arbejde, som allerede blev udført,
men hvor selve udførelsen af arbejdet ønskedes overflyttet til andre.
Ses der på reparationsydelserne, er det i modsætning til hjemmeserviceydelserne
hensigten at fremme et bestemt erhvervsområde, nemlig reparationsvirksomhed. Man ønsker
at påvirke forbrugernes handlemønster, således at forbrugerne vælger at lade et
produkt reparere frem for at anskaffe sig et nyt. Det vil sige, at der kan være andre
parametre end prisforskellen på nyindkøb og reparationsydelsen, som styrer forbrugernes
valg, eksempelvis påvirkning fra reklamer, miljøforhold, mode m.v.
Reparationsprisen skal være forholdsvis lav i forhold til nyanskaffelsesprisen for at
forbrugerne vælger at lade et produkt reparere frem for at anskaffe et nyt produkt. Der
skal således være en mærkbar besparelse at hente for, at forbrugerne vil vælge at lade
produktet reparere frem for at købe et nyt produkt. Af denne grund må det nok forventes,
at tilskuddet til reparationsydelser skal være en del større end tilskuddene til
hjemmeserviceydelser.
Den Grønne Jobpulje
Den Grønne Jobpulje38
blev oprettet i august 1997 med det formål at øge beskæftigelsen inden for
miljøområdet ved at yde tilskud til projekter, der indebærer etablering af nye
arbejdspladser med et betydeligt miljømæssigt indhold.
Der kan ydes tilskud inden for områderne byøkologi, trafik, vedvarende energi,
energibesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og
naturgenopretning. Der ydes endvidere tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning,
information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som
indgår i en amtskommunes eller en kommunes bidrag til en udvikling, der kan nedsætte
forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget (lokal agenda 21-virksomhed).
Projekterne skal have såvel en miljømæssig effekt som være jobskabende.
Der stilles krav om, at projekterne skal være nyskabende på det miljømæssige
område. Det betyder, at der skal være tale om en ny, miljøvenlig teknologi eller om
produkter, der repræsenterer en renere teknologi end den alment anvendte. Der skal være
en vis form for dokumentation for den miljømæssigt nyskabende effekt. Det kræves
endvidere, at projekterne skal frembyde lovende muligheder for at skabe nye varige
arbejdspladser gennem en øgning af produkternes afsætning på det nationale eller
internationale marked. Ansøgerne skal således være nået ud over udviklingsstadiet og i
hovedsagen være klar til produktion og markedsføring.
Ordningen er underlagt EU's de minimis ordning, som er nærmere beskrevet i afsnit 9.2.