| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning

2. Skærpelse vedr. dioxin i det endelige udkast

Som nævnt indeholder udkastet af juni 2001 en skærpelse i forhold til høringsudkastet, nemlig for så vidt angår dioxin fra industrianlæg. I høringsudkastet skelnedes mellem anlæg, der er omfattet af et BREF, og andre industrianlæg, men i det endelige udkast er denne skelnen opgivet, formentlig i erkendelse af, at nogle af de hidtil foreliggende BREFs ikke gør fyldestgørende op med dioxinudsendelsen fra de omhandlede brancher.

2.1 Høringsudkastet

Høringsudkastet indeholdt i forvejen en skærpelse i forhold til den gældende vejledning, nemlig en stramning af emissionsgrænseværdien for dioxin fra 1 til 0,2 ng/m³, og der indførtes en ny massestrømsgrænse på 0,5 g/år. I forbindelse med Konsulentens henvendelse i december 2000 fremkom der to svar, fra NKT Cables og Rockwool A/S, der specifikt kommenterede på denne stramning.

NKT Cables oplyste, at hvis dioxingrænsen bliver et problem på en af selskabets kabelskrotvirksomheder, vil virksomheden antagelig blive lukket. Der er dog ikke givet oplysninger om de direkte og indirekte økonomiske konsekvenser heraf, og der må derfor ses bort herfra i det følgende.

Som nærmere diskuteret i Bilagsrapportens afsnit 7.2.6 har Rockwool anført, at den i høringsudkastet indeholdte skærpelse af emissionsgrænseværdien fra 1 til 0,2 ng/m³ kan udløse en investering på 100 mio. kr. til efterbrændere på 4 af selskabets 5 danske kupolovnslinier. Den femte er allerede forsynet med en sådan brænder. Konsulenten vurderede dog dengang, at denne investering også kunne kræves udfra den gældende luftvejledning på grund af emissionen af benzen og acetaldehyd, og at den betydelige opmærksomhed, der i de senere år har rådet med hensyn til dioxinemissioner, ville have kunnet udløse et påbud om emissionsbegrænsning, selv om der ikke blev udstedt en ny luftvejledning.

Rockwool bemærkede i øvrigt i høringssvaret til Miljøstyrelsen, at det for stenuldsfabrikation gældende BREF ikke indeholder nogen dioxin-emissionsgrænseværdi, og spørger om, hvorledes vejledningen da skal anvendes. Miljøstyrelsens reaktion på dette og en række lignende spørgsmål er refereret i nærværende rapports kapitel 1.

2.2 Udkastet af juni 2001

For før: "andre", nu: "alle" industrianlæg skærpes for dioxin både massestrømsgrænsen: fra 0,5 til 0,01 g/år og emissionsgrænseværdien: fra 0,2 til 0,1 ng/m³ (dog i særlige tilfælde fortsat 0,2 ng/m³). Endvidere er nogle bemærkninger om en prøveperiode på op til 2 år udgået fra høringsudkastet til det endelige udkast.

I og med, at det endelige udkast ikke har været i høring, kan det ikke udelukkes, at den nævnte yderligere skærpelse kan berøre andre virksomheder. Da det endelige udkasts kapitel 6 om energianlæg ikke indeholder emissionsgrænseværdier for dioxiner (udover dem, der refereres til i udkastets afsnit 6.9 om affaldsforbrænding), har skærpelsen dog ikke betydning for energianlæg, hverken i den egentlige energisektor eller i industrien.

Skærpelsen kan derimod få betydning for industriens procesanlæg.

Til belysning af skærpelsen kan anføres, at høringsudkastets massestrømsgrænse ved en årlig driftstid på 6000 timer og en dioxinkoncentration på 1 ng/m³ svarer til en røggasmængde på 83.333 m³/h, altså en ganske stor røggasmængde. Det endelige udkasts massestrømsgrænse svarer, beregnet på samme måde til en emission på blot 1667 m³/h med 1 ng/m³ eller til 3333 m³/h med 0,5 ng/m³. Skærpelsen må derfor forventes at ramme langt flere anlæg, herunder mange små og mellemstore, end høringsudkastet og må betegnes som en meget væsentlig opstramning i forhold til den gældende vejledning..

Udfra denne konstatering er det nu Konsulentens vurdering, at Rockwools skønnede investeringsbehov på 100 mio. kr. ikke længere kan afvises, i hvert fald ikke fuldt ud. Rockwool mener som nævnt ovenfor, at emissionen skal begrænses ved at installere efterbrændere på 4 ovnlinier. Herved opnås andre emissionsreduktioner, men Konsulenten finder det berettiget at henføre halvdelen, d.v.s. en investeringsudgift på 50 mio. kr. til dioxinrensningen. Rockwool angiver en driftsudgift på 1-2 mio. kr. pr. anlæg. Der regnes derfor med en samlet driftsudgift til dioxinrensningen på 3 mio. kr. pr. år.

På andre anlæg kan en løsning med dosering af aktivt kul eller Herdofenkoks til røggassen og efterfølgende udskillelse heraf i et posefilter – som det kendes fra affaldsforbrændingsanlæggene – være en egnet løsning. Denne er pr. m³ luft behandlet noget billigere i investering: for en røggasmængde som den, der haves på Rockwools anlæg ca. 8 mio. kr. pr. anlæg. Hertil kommer driftsudgifterne til kul/koks, til bortskaffelse af restproduktet samt til elektricitet i forbindelse med overvindelse af det forøgede trykfald, som posefilteret foranlediger.

Det ses, at såvel den egnede rensningsmetode som investerings- og driftsudgifterne er anlægsspecifikke.

Der haves næppe et fuldt overblik over emissionerne fra den danske industri, men i Miljøprojekt nr. 570 2000: Substance Flow Analysis for dioxins in Denmark er den eksisterende viden om ikke blot de forekommende emissioner til luft, men om hele flowet ind og ud af Danmark af dioxiner søgt sammenfattet.

Kapitel 2 i dette miljøprojekt handler om industriproduktion, og den anslåede, samlede emission til luften herfra angives til 2,0-36 g I-TEQ pr. år. Der savnes dog data for den kemiske industri. Det ses, at intervallet dækker 2 størrelsesordener. Det er fremkommet ved at summere del-intervaller fra 13 forskellige brancher og aktiviteter. Disse rummer en endnu større spredning, men for 4 af brancherne/aktiviteterne er den øvre intervalgrænseværdi mindre end den nye massestrømsgrænse på 0,05 g/år. De 4 brancher/aktiviteter har således ikke behov for at etablere rensning eller at opgradere evt. eksisterende rensningsanlæg. (En af disse 4 brancher hedder Other Materials. Den angives at omfatte bl.a. fremstilling af stenuld, men Rockwool A/S synes ikke at være kontaktet i undersøgelsen).

For 10 brancher/aktiviteter er den nedre intervalgrænseværdi lavere end massestrømsgrænsen, og da de fleste af brancherne/aktiviteterne tæller flere enkeltvirksomheder, anses det for mindre sandsynligt, at skærpelsen vil udløse investeringer i nye rensningsanlæg.

En enkelt af de 10 brancher: Lime, omfattende kalkbrænding, har en ganske høj øvre intervalgrænseværdi. Denne er fastsat ud fra tyske undersøgelser og er derfor ikke nødvendigvis dækkende for de danske anlæg. Ifølge Miljøstyrelsen foreligger der endnu ikke målinger på disse anlæg, så det er ikke muligt at vurdere om skærpelsen får betydning eller ej. Det er planlagt, at der skal måles i forbindelse med revurderingen af den gældende miljøgodkendelse.

For to brancher angives emission til luft at ligge over 0,05 g/år. Disse er Steel Reclamation og Aluminium Reclamation. Miljøstyrelsen har dog oplyst, at de danske virksomheder i de to brancher overholder grænseværdien i det endelige udkast.

2.3 Samlet vurdering

Selv om der ikke har kunnet identificeres andre virksomheder end Rockwool A/S, der vil blive ramt af skærpelserne i forhold til den gældende vejledning, er det Konsulentens vurdering, at skærpelsen vil udløse investeringer andre steder end hos Rockwool. Det skønnes, at disse – samlet – let kan blive af samme størrelsesorden.

Det vurderes derfor, at skærpelsen af dioxingrænseværdien vil udløse investeringer af størrelsesordenen 100 mio. kr. og nye, årlige driftsudgifter på 10 mio. kr.