| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel

1. Kortlægning, metode

Kortlægningen af affaldsmængderne i dagligvarebutikker fandt sted i 2001. I det følgende redegøres for kortlægningens metode og resultater.

1.1 Metode til kortlægning

Kortlægningen blev gennemført ved, at de udvalgte butikker gennem tre sammenhængende uger kildesorterede affaldet - idet perioden blev tilpasset butikkernes normale afhentningsrutiner. Affaldet blev opsamlet i eksisterende opsamlingsenheder, i nødvendigt omfang suppleret med materiel til fraktioner, der ikke i forvejen blev indsamlet særskilt. Inden afhentning af affaldet foretog en ansvarlig i butikken(lagerchef eller butikschef) en vurdering af affaldet med henblik på at kvalitetssikre sorteringen.

I det omfang der forekom specielle affaldsfraktioner som farligt affald, jern og metal eller andet i løbet af kortlægningsperioden skulle det registreres i butikkerne. Ingen af de 24 butikker er fremkommet med eksempler på dette.

Undervejs i kortlægningsperioden har butikkerne jævnligt modtaget besøg af repræsentanter fra henholdsvis Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB nu COOP), De Samvirkende Købmænd (DSK) og Dansk Supermarked A/S, (DSG). Projektets konsulenter har desuden med jævne mellemrum besøgt butikkerne med henblik på at indfange uregelmæssigheder, bistå med vejledning om korrekt sortering m.v.

1.1.1 Pilotforsøg med syv fraktioner

For at kunne tilrettelægge kortlægningen bedst muligt blev der indledende gennemført et pilot-forløb, hvor tre butikker i en tre-ugers periode sorterede affald i syv fraktioner. Erfaringerne kan opsummeres som følger:

Pilotforløbet viste, at medarbejderne i butikkerne generelt ikke fandt det vanskeligt at sortere affaldet i det valgte antal fraktioner, idet dog enkelte misforståelser understregede behovet for mundtlig og skriftlig information. I forhold til affaldstransportørerne viste pilotforløbet, at en omhyggelig skriftlig information til vognmænd kan være nyttig til tydeliggørelse af formålet med projektet og retningslinjerne for vejning og håndtering.

1.1.2 Affaldsfraktioner

Kildesorteringen i butikkerne sigtede i pilotforløbet på at kortlægge følgende fraktioner⁴ :

	pap
	papir
	plast
	organisk affald
	glas
	jern og metal
	restaffald til forbrænding

Udover disse fraktioner skulle følgende affaldstyper udsorteres i relevant omfang:

	storskrald og inventar
	farligt affald
	restaffald til deponering.

På baggrund af pilotkortlægningen blev det besluttet at begrænse kortlægningen til et mindre antal fraktioner, idet mængderne af de øvrige fraktioner viste sig meget begrænset.

	Det indsamlede glas udgjorde i alt fra de tre butikker i pilotkortlægningen fire flasker fra personalets cacaomælk samt to knuste ølflasker, der med henvisning til arbejdsmiljø ikke blev sorteret fra.
	Af jern og metal blev der fra tre butikker i løbet af tre uger sorteret een sammenbrudt aluminiumstige og een hylde (i alt 12 kilo fra de tre butikker).
	Hvad angår papirfraktionen var én butik særdeles ihærdig og sorterede alle stykker papir incl. kunders kasseboner og indkøbssedler fra. Denne butik nåede op på en papirmængde, som svarer til 2% af butikkens papaffald i samme periode.

Den endelige kortlægning har derfor fokuseret på fraktionerne

	pap
	plast
	organisk affald (kød udsorteres særskilt hos butikker med slagter)
	restaffald til forbrænding.

Omfanget af de øvrige fraktioner er søgt belyst ved de indledende interviews i butikkerne og ved registreringer i løbet af de tre ugers sortering.

1.1.3 Udvælgelse af butikker

Udfra de gængse retningslinier i branchen har arbejdsgruppen udarbejdet følgende inddeling af butikkerne, som - uanset kædetilhørsforhold - med hensyn til størrelse, sortiment og omsætning kan inddeles i fem butikstyper:

1. Hypermarkeder er de største supermarkeder. De har typisk en omsætning på over 200 mio. kr./år og et areal større end 7.000 m². Hypermarkeder har et stort udvalg og salg af nonfood-varer, ofte med hele specialvareafdelinger i butikken. Alle hypermarkeder har desuden meget bredt og dybt sortiment i dagligvarer, og alle har egen slagter og bager.
2. Varehuse er store supermarkeder med en omsætning på mere end 100 mio. kr./år og et areal på over 1.500 m². Varehuse har et stort udvalg af både nonfood- og dagligvarer, men med hovedvægten på sidstnævnte. Alle varehuse har (som udgangspunkt) egen slagter og bager.
3. Supermarkeder er butikker, der typisk omsætter for mellem 30 og 100 mio. kr. om året og har et areal på mellem 600 og 1.500 m². Hovedvægten i sortimentet ligger på fødevarer og øvrige dagligvarer. Der er et beskedent udvalg af nonfood-varer. Nogle supermarkeder har egen slagter og/eller bager.
4. Minimarkeder/små supermarkeder dækker et areal på under 600 m². Hovedvægten i sortimentet er dagligvarer, mens salget af nonfood-varer er meget beskedent og ofte kun lejlighedsvis. Der er dog en tendens til stigende salg af nonfood-varer i supermarkeder og minimarkeder generelt.
5. Discountsupermarkeder har typisk et areal på ca. 500 m² og en omsætning på over 30 mio. kr./år. Discountbutikker sælger hovedsageligt dagligvarer og har lejlighedsvis nonfood-varer.

På baggrund af en vurdering af butiksstrukturen og omsætningen i dagligvarehandlen blev der sigtet mod at udvælge 25-30 butikker til kortlægning af affaldsmængderne. Følgende fordeling af butikker blev fastlagt i arbejdsgruppen:

Der blev udvalgt relativt flere butikker inden for supermarkedssegmentet, idet spredningen med hensyn til butiksstørrelser, omsætning og sortimentssammensætning inden for dette segment erfaringsmæssigt er størst. Omvendt blev der udvalgt relativt færre minimarkeder end denne gruppes samlede omsætning tilsiger, idet disse butikker relativt fremstår mere homogene i såvel vareudbud som omsætning og størrelse. Derfor forventedes inden for denne gruppe en begrænset variation i affaldsmængderne mellem butikkerne.

For alle kategorier er der udvalgt butikker, som er repræsentative for gruppen hvad angår omsætning, butiksareal og sortiment.

1.1.4 Registreringsskemaer

Med henblik på at opnå en så enkel og harmoniseret kortlægning som muligt er der udarbejdet registreringsskemaer til butikkerne⁵. På skemaerne kan registreres en række karakteristika af butikken (størrelse, ansatte, afdelinger etc.) samt affaldsfraktioner og -mængder. Udformning af skemaerne er sket i med hensyntagen til de ønsker og ideer, som medarbejderne er fremkommet med under informationsmøderne (se nedenfor).

1.1.5 Interviews og informationsmøder

Forud for affaldssorteringen blev der gennemført interviews i de udvalgte butikker. I interviewene drøftedes normale sorteringsforhold og procedurer for affaldshåndtering samt affaldsmængder og -typer. I forlængelse heraf blev det aftalt med de enkelte butikker, om der var behov for supplerende opsamlingsudstyr.

Umiddelbart forud for kortlægningen blev hver butik tilbudt et informationsmøde for alle medarbejderne, hvor alle detaljer i kortlægningen blev gennemgået af henholdsvis FDB, DSK og DSG. Dette havde til formål at sikre, at alle ansatte kendte opgaven, at mængden af fejlsorteret affald blev minimeret, samt at uregelmæssigheder blev registreret. Omkring to tredjedele af butikkerne valgte imidlertid at informere medarbejderne direkte gennem de ansvarlige i de enkelte butiksafdelinger.

1.1.6 Vejning og afhentning

I hver enkelt butik er sortering, opsamling, vejning og afhentning organiseret udfra butikkernes eksisterende affaldshåndtering. Affaldssystemet er udbygget med ekstra opsamlingsmateriel og vejeudstyr med henblik på sortering og vejning af alle fraktioner.

Der er i forbindelse med kortlægningen anvendt følgende vejemetoder:

1. vejning på brovægt, velegnet til tunge fraktioner i store mængder som pap og forbrændingsegnet affald
2. afhentning af vogn med vægt - dette har været den dominerende metode for de tunge fraktioner.
3. ved vejning med palleløfter med vægt - som supplement til metode 1 for tunge fraktioner, hvor der ikke kan ske afhentning af bil med vægt
4. ved sorteringen - gennemført af personalet, relevant ved små eller lette affaldsfraktioner, gennemført på butikkernes egne vægte eller vægte lånt eller indkøbt til formålet.
5. Skøn af affaldsmængder, foretaget af vognmand ved afhentning (metoden anvendes fx af Kambas)

1.1.7 Usikkerheder ved vejemetoderne

Med udgangspunkt i et EU-direktiv er der fast bestemmelser for nøjagtigheder af vejeudstyr, som anvendes i forbindelse med køb og salg⁶.

Vægtene godkendes i fire forskellige klasser (I: speciel, II: fin, III: middel og IV: grov). I forbindelse med afregning af affald accepteres vægte, der er godkendt i klasse IV.

For vejning på brovægt, hvor der i kortlægningen er anvendt vejning med en deling på 10 kg⁷, er præcisionen +/- 30 kg. Vægte, som er monteret på renovationsvogne indstilles i de fleste tilfælde til en deling af vægtskala på 5 kg, hvilket indebærer et udsving på max. +/- 15 kg af den egentlige vægt. Denne præcision på vægtene gælder for de vogne, som er anvendt i denne kortlægning og er således ikke en generel opgørelse af usikkerheder på disse vejemetoder, eftersom præcisionen afhænger af vægtenes inddeling, som kan indstilles i forhold til vægten af affaldet.

Brovægte er anvendt til tungere fraktioner som er opsamlet i store containere og kørt til modtageanlæg. Da vægten på alle affaldsmængder vejet på brovægt har vejet over 600 kg, har udsvinget på 30kg i forhold til den faktiske vægt betydet en maksimal usikkerhed på 5% på disse vejninger.

Ved vejning på vogn er usikkerhedsintervallet +/- 15kg. For langt de fleste vejninger har det betydet en usikkerhed på mindre end 5%. I tilfælde af, at der har været mindre end 300 kg affald i rullecontainerne, kan usikkerheden have været større.

Vejeudstyr på vogn har også været anvendt ved tømning af større containere og vip-containere. Disse vægte har en præcision på +/- 30 kg, hvilket med de opgjorte mængder har givet en usikkerhed på under 5%.

Der har været anvendt palleløfter til tungere fraktioner i butikker, der ikke har fået vejet affald ved afhentning. Palleløfteren angiver vægt med max. ½ kilo unøjagtighed og vægten er dermed en mere præcis vejemetode end vejningen på vogn og brovægt.

Mindre vægte:

I enkelte tilfælde er der anvendt vægte i butikkerne (fx gulvvægte), som er underlagt strengere krav til præcision end de vægte, der normalt anvendes til at veje affald. Usikkerheden på disse vægte kan forsigtigt opgøres til maks. 5%.

På baggrund af samtale med diverse forretninger, der anvender vægte i forbindelse med salg (fx korn- og foderstoffirmaer og slagterier) blev mindre fjeder-vægte af mærket ’Salter’ indkøbt til anvendelse i projektet. En uafhængig test af disse viser en usikkerhed på under 0,5%. Denne vægt har primært været anvendt til at veje plastaffald i butikkerne, hvor hver vejning har ligget i et interval mellem 8 og 20 kg.

Al kødaffald og en del af det organiske affald er angivet ved skønnet vægt. Dette foregår ved, at chauffører fra Kambas (og Renoflex) og DAKA, som transporterer kødaffaldet, skønner vægten af affaldet ved afhentning i butikkerne, baseret dels på indholdets volumen og sammensætning (kød og ben vejer mere end afskårne salatblade), dels på tyngden ved træk i containeren. Nye chauffører oplæres i metoden af rutinerede chauffører og har i begyndelsen en elektronisk vægt til at efterkontrollere skønnene. Ved ankomst til modtageanlæg vejes vognen på brovægt, og som krydstjek sammenlignes de skøn, der er foretaget på ruten, med vognens vægt ved ankomst. Metoden anvendes som grundlag for at udskrive regninger og usikkerheden angives af anlæggene at være under 5%.

Alle vægte er således angivet med en usikkerhed på mindre end 5%, hvorfor sammenligneligheden af de angivne vægte som helhed vurderes at være acceptabel.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |