Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel

Sammenfatning og konklusioner

Resultater
Affaldsfraktioner
Beregnede affaldsmængder i dansk dagligvarehandel
Usikkerheder

I projektet er gennemført en affaldskortlægning i dagligvarebutikker, udvalgt af dagligvarebranchens aktører som repræsentative med hensyn til størrelse, omsætning og vareudvalg:

 

Kortlagt

Eksempel på butikker

A. Hypermarkeder

2

Bilka, OBS!

B. Varehuse

5

Kvickly, Føtex

C. Supermarkeder

6

SuperBrugsen, Prima, Irma

D. Minimarkeder

4

Spar, Dagli-Brugsen

E. Discount

7

Netto, Fakta

I alt

24

 


På baggrund af erfaringerne fra en indledende pilotkortlægning i tre butikker, blev rammerne lagt for den egentlige kortlægning med sortering af affald i tre uger i hver af de deltagende butikker. Her blev fokuseret på fraktionerne
pap
plast
organisk affald (kød blev udsorteret særskilt hos butikker med slagter)
restaffald til forbrænding.

Vejning af affaldet er helt overvejende gennemført ved de eksisterende ordninger, dvs. primært med brovægt og vogn med vægt. Desuden er der suppleret med palleløfter med vægt eller mindre butiksvægte. Usikkerheden ved hver vejemetoderne vurderes at ligge under 5%. Vægten af enkelte affaldsmængder er opgjort af vognmanden ved erfaringsbaseret skøn, som kan være behæftet med større usikkerhed.

Resultater

Den samlede affaldsmængde i de enkelte butikker varierer fra mellem 764 kg/omsat mio. kr. og 3.259 kg/omsat mio. kr.

Nøgletal
– affaldsmængder i forhold til omsætning

 

Hyper-
markeder (A)

Varehuse (B)

Super-
markeder (C)

Mini-
markeder (D)

Discount-
butikker (E)

Forbrændingsegnet affald

792

965

970

434

332

Organisk affald

165

393

562

406

295

Pap-affald

607

752

709

675

855

Plast-affald

26

19

26

25

28

Samlede affaldsmængder

1590

2125

2266

1539

1510

Kilo pr. omsat million kr. incl. moms

Affaldsmængden er størst i supermarkeder og varehuse med omkring 2.200 kg/omsat mio. kr. De øvrige butikskategorier ligger på et betydeligt lavere niveau med godt 1.500 kg/omsat mio. kr. Supermarkederne har mest affald i forhold til omsætningen, hvilket især kan tilskrives større mængder organisk affald, men også store mængder forbrændingsegnet affald. Samtidig er det den butikstype, hvor affaldsmængderne varierer mest fra butik til butik. De gennemsnitlige affaldsmængder for kategorien må derfor anvendes med forsigtighed i forhold til en generalisering af affaldssituationen på butiksniveau.

Varehusene har lidt mindre organisk affald end supermarkederne, mens mængden af pap-affald er større.

Den mindre affaldsmængde i hypermarkederne skyldes dels, at gennemsnitsprisen for den enkelte vare er større i disse butikker (cykel, video etc. er dyre varer, som ikke genererer meget affald), og dels at den større omsætning af non-food-varer i hypermarkederne ikke genererer så meget affald som en tilsvarende omsætning af fødevarer.

For de mindre købmænd/nærbutikkerne ses markant mindre affaldsmængder i forhold til omsætningen end i supermarkeder og varehuse. En stor del af forklaringen ligger i, at specialafdelingerne i supermarkeder og varehuse står for en stor andel af affaldsmængderne. Desuden forventes de større butikker at have et større udbud af ferskvarer, som i sig selv medfører, at en større mængde varer kasseres.

Hos discountbutikkerne ses en større andel af pap-affald pr. omsat mio. kr. end for de øvrige butikskategorier, og pap-affald udgør mere end 50% af discountbutikkernes samlede affaldsmængde. Dette hænger sammen med discount-butikkernes vareudbud, som er karakteriseret ved hurtig omsætning.

Affaldsfraktioner

For de tre største butikskategorier er den største enkelt-fraktion forbrændingsegnet affald, mens papaffaldet er den største fraktion i de mindre butikker.

Potentialet for indsamling af organisk affald vil være særligt afhængig af de krav, der stilles til renheden af affaldet. Hvor organisk affald indsamles til forarbejdning til dyrefoder stilles der store krav til renhed – fraktionen må fx absolut ikke indeholde emballage. De større butikker synes at være i stand til at følge de mere strenge sorteringskrav. Dog må der forventes, at fejlsorteringer vil kunne forekomme, da mange forskellige medarbejdere benytter affaldscontainerne, og skærpede sorteringskrav medfører behov for megen information og præcision omkring sorteringen. Det samme gælder, hvis butikkerne skal sortere til bioforgasning på anlæg, der er følsomme overfor ’fremmedelementer’ i den organiske fraktion.

Potentialet for indsamling af organisk affald må derfor relateres til den videre håndtering og bearbejdning af affaldet. Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for indsamling af organisk affald i dagligvarebutikkerne. De største og nemmest tilgængelige mængder findes i de største butikker, mens potentialet for indsamling er mindre i de små butikker. Det fremtidige potentiale for indsamling af kødaffald fra butikkerne reduceres i takt med, at de store aktører vælger at centralisere udskæring og forarbejdning af kødprodukter.

Alle de kortlagte butikker er i forvejen tilmeldt pap-ordninger, hvilket de store pap-mængder understreger fornuften i. Den relativt ensartede papmængde pr. omsat mio. kr. kan ses som en indikation af, at papsortering i dag er rutine i de fleste butikker.

Plastaffald fremkommer i nogle butikker i meget beskedne mængder, hvilket dog i et vist omfang kan tilskrives manglende udsortering. Kortlægningen indikerer, at alle butikker som tommelfingerregel vil have potentiale for at sortere 25 kg plastaffald pr. omsat mio. kr. Det betyder samtidig, at en del butikker ikke har så meget plastaffald, at det skal sorteres fra efter den vejledende mindstegrænse for frasortering af plastaffald, som er 10 kg pr. uge2 (mindstegrænsen fastsættes af de enkelte kommuner). Hvis butikkerne har 25 kg plast pr omsat mio. kr. skal omsætningen passere 20 mio. kr. årligt for at nå op på gennemsnitligt 10 kg plastaffald pr uge. Det svarer til, at butikker med 10 kg plastaffald pr uge har 500 kg plast årligt. Som tommelfingerregel kan lukkelovens omsætningsgrænse for søndagsåbning også anvendes, som p.t. er 23 mio. kr. årligt.

Beregnede affaldsmængder i dansk dagligvarehandel

De beregnede nøgletal for butikkernes affaldsdannelse pr. omsat mio. kr. er opskaleret ved at gange nøgletal for hver affaldsfraktion med omsætningstal for samme butikstyper på landsplan. Affaldsmængden i dansk dagligvarehandel er således beregnet ved at kombinere de kortlagte mængder i de enkelte butikskategorier med omsætningstal fra Danmarks Statistik.

Affald i dansk dagligvarehandel
Samlet affaldsmængder i dansk dagligvarehandel pr. år (2001)beregnet i forhold til omsætning

 

Hypermarkeder (A) og varehuse (B)

Super-
markeder (C)

Minimarkeder (D) og discountbutikker (E)

I alt

Samlet affaldsmængde, tons/år

62.811

90.199

58.495

211.505

Forbrændings-
egnet affald, tons/år

29.100

38.594

14.191

81.885

Organisk affald, tons/år

10.431

22.361

12.883

45.676

Pap-affald, tons/år

22.612

28.210

30.382

81.203

Plast-affald, tons/år

668

1.034

1.038

2.741

En beregning ud fra antallet af medarbejdere i butikkerne giver stort set enslydende resultater3.

Resultater ift. Affald 21

I Affald 21 er der fastsat mål for, at behandlingen af affald fra servicesektoren i år 2004 skal fordele sig med 50% genanvendelse, 45% forbrænding og 5% deponering.

Kortlægningens resultater indikerer, at målet om 50% genanvendelse kan ske ved indsamling og genanvendelse af plast, pap, kød, brød samt organisk affald fra de største butikker – hypermarkeder, varehuse og supermarkeder, der dog primært forudsætter nye tiltag omkring indsamling af organisk affald.

Figur 1.1:
Fordeling af affald i dansk dagligvarehandel med særskilt opgørelse af kød og brød og af organisk affald (ekskl. kød og brød) fra hypermarkeder, varehuse og supermarkeder

Figuren ovenfor viser, at genanvendelse af plast, pap, brød, kød og organisk affald fra de tre store butikstyper i henhold til kortlægningen vil udgøre i alt 51% af den samlede affaldsmængde i dansk dagligvarehandel.

Usikkerheder

Beregningen af nøgletal for de forskellige affaldsfraktioner er forbundet med en række usikkerheder. Størst betydning for usikkerheden tilskrives følgende forhold:
de 24 butikkers repræsentativitet for dagligvaresektoren
forskel i butikkernes tolkning eller anvendelse af retningslinierne for sortering
udefrakommende affald i affaldscontainerne
de tre sorteringsugers repræsentativitet
vejemetoder og usikkerheder på vægte
2 Den vejledende mindstegrænse anføres i Miljøstyrelsens vejledning Nr. 1, 1998: Genanvendelse af transportemballager af plast.
  
3 Der er indsamlet oplysninger om antallet af medarbejdere i butikkerne. Projektets styregruppe har besluttet at tage udgangspunkt i kortlægningen opgjort ift. omsætningen, da disse tal menes at være de mest præcise.