| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel

2. Resultater og nøgletal

Projektet sigtede oprindeligt på at gennemføre sortering af affald i minimum 25 butikker. Vanskeligheder med at rekruttere butikker for den ene aktør betød imidlertid, at kortlægningen kun kom til at omfatte 24 butikker som vist nedenfor:

Kortlægningens resultater fra de 24 butikker gengives i afsnit 3.2 – 3.6 for de udvalgte fraktioner set i forhold til omsætningen. I afsnit 3.8 og 3.9 gengives resultaterne opgjort som nøgletal i forhold til medarbejderantallet og størrelsen af butikkerne.

Det samlede resultat af kortlægningen fremgår af nedenstående tabel og kommenteres i de følgende afsnit.

Nøgletal
– affaldsmængder i forhold til omsætning

Kilo pr. omsat million kr. incl. moms

2.1 Samlet affaldsmængde

Den samlede affaldsmængde i de enkelte butikker varierer fra mellem 764 kg/omsat mio. kr. og 3.286 kg/omsat mio. kr. Begge yderpunkter er fundet indenfor supermarkedskategorien (C).

Som det fremgår, er der betydelig variation mellem butikkerne. De store udsving kan til dels tilskrives forskellige kendte forhold omkring butikkernes indretning, afdelinger eller sorteringsrutiner, og til dels ukendte faktorer, der ikke kan forklares udfra kendte parametre. Dette afspejler virkelighedens verden, hvor der findes store forskelle mellem mængden af affald i butikkerne, derfor kan det forventes, at der vil være store udsving.

Det relativt beskedne antal butikker indenfor hver enkelt butikskategori betyder endvidere, at det ikke er muligt at anvende statistiske beregningsmetoder til at foretage sortering af data.

På denne baggrund er det derfor valgt at medtage alle målte resultater. Dette er sket af hensyn til objektiviteten af de fremstillede beregninger, hvor der ikke er fundet rimelige kriterier for at udelukke nogle resultater. Hvor udsvingene i affaldsmængderne kan forklares ved kendte forhold, er disse forklaringer beskrevet i forbindelse med gennemgangen af de enkelte affaldsfraktioner.

Affaldsmængden er størst i supermarkederne (gennemsnitligt 2.266 kg/omsat mio. kr.) og varehusene (2.125 kg/omsat mio. kr.): De øvrige butikskategorier ligger på et betydeligt lavere niveau omkring 1.500 kg: discountbutikkerne med 1.510 kg/omsat mio. kr., nærbutikkerne med 1.539 kg og hypermarkederne med 1.590 kg affald pr. omsat mio. kr.

Se her!

Figur 2.1

Dette billede modsvarer en forventning om, at supermarkeder, der har den forholdsmæssigt største del af omsætningen på food-varer, har flere kassationer af varer. Desuden er supermarkederne karakteriseret ved at have mange frugt- og grøntvarer i løssalg, hvilket medfører flere kassationer. Supermarkederne skiller sig da også særligt ud på den organiske fraktion, hvilket vil fremgå senere i dette kapitel.

Nøgletal
– samlede affaldsmængder i forhold til omsætning

Kilo pr. omsat million kr. incl. moms

I de følgende afsnit gennemgås resultaterne for de forskellige affaldsfraktioner.

2.2 Forbrændingsegnet affald

Forbrændingsegnet affald udgør en stor andel af butikkernes samlede affaldsmængder. I løbet af kortlægningsperioden er det organiske affald sorteret fra, og det affald, der er registreret som forbrændingsegnet her, udgør fx kasserede varer, som kan have ødelagt emballage eller har overskredet sidste salgsdato. Desuden indgår emballageaffald, der ikke er egnet til genanvendelse (såsom forurenet pap og plast samt eksempelvis kasser af træ eller flamingo).

Variationen i mængden af forbrændingsegnet affald butikkerne imellem kan ikke forklares ud fra en enkelt årsag, men der kan peges på en række delårsager:

	Bagerprodukter giver en relativt stor indtjening, hvorfor det ofte vil kunne betale sig for butikkerne at fremstille mere brød, end man forventer at sælge. De ikke-solgte varer ender som affald.
	Mængden af ferskvarer (hvoraf en del kasseres som affald) er forskellig butikkerne imellem.
	Omsætningshastigheden er større i discountbutikkerne.

Se her!

Figur 2.2

Hypermarkederne har en gennemsnitlig mængde forbrændingsegnet affald på 792 kg pr. omsat mio. kr., markant mindre end varehuse og supermarkeder med hhv. 965 og 970 kg pr. omsat mio. kr., hvilket for disse butikstyper svarer til omtrent halvdelen af den samlede affaldsmængde. Særlig stor variation i mængderne af forbrændingsegnet affald ses indenfor supermarkederne, hvorfor en gennemsnitsberegning skal tilknyttes en række kommentarer i forhold til de enkelte butikker:

	C2 havde et upålideligt vejesystem, hvor affaldet blev sorteret, vejet og noteret som forbrændingsegnet eller organisk affald, inden det blev smidt i en stor container. Der er risiko for, at en del af disse affaldsfraktioner ikke er blevet vejet og registreret.
	Hos C4 forekommer mængderne af forbrændingsegnet affald meget store. En gennemgang af vejebilag for en 3 måneders periode viser, at butikken generelt har store affaldsmængder. Containere til forbrændingsegnet affald står på butikkens parkeringsplads, og muligvis kan aflevering af kunders affald i containerne være en del af forklaringen.
	Hos C6 er sorteringen muligvis ikke sket efter retningslinierne, og dermed er tallene for såvel forbrændingsegnet som organisk affald behæftet med nogen usikkerhed. Butikken har meget lidt forbrændingsegnet affald men bemærkelsesværdigt store mængder af organisk affald, således at summen af organisk og forbrændingsegnet affald er mere gennemsnitlig i forhold til de andre butikker i kategorien. Butikken mener imidlertid, at det meste affald fra butikken er organisk og mener umiddelbart ikke, at sorteringen har været forkert.

Minimarkederne og discountbutikkerne har samlet set betydelig mindre affald end de øvrige butikskategorier. I disse kategorier er der en tendens til, at butikker med mindre mængder forbrændingsegnet affald end gennemsnittet har tilsvarende større mængder organisk affald, som det fremgår af næste afsnit. En undtagelse herfra er butik E5, som har relativt store mængder af begge affaldsfraktioner.

Nøgletal
– Forbrændingsegnet affald i forhold til omsætning

Kilo pr. omsat million kr. incl. moms

Minimarkeder og discountbutikker har samlet set betydelig mindre affald end de øvrige butikskategorier, og mest markant forskel ses på det forbrændingsegnede affald, hvor gennemsnittet er 434 kg pr. omsat mio. kr. for minimarkeder og 332 kg pr. omsat mio. kr. for discountbutikker. I disse kategorier er der en tendens til, at butikker med mindre mængder forbrændingsegnet affald end gennemsnittet har tilsvarende større mængder organisk affald, som det fremgår af næste afsnit. En undtagelse herfra er butik E5, som har relativt store mængder af begge affaldsfraktioner.

2.3 Organisk affald

Som med det forbrændingsegnede affald er der stor forskel mellem butikkernes mængder af organisk affald i forhold til omsætningen. I visse butikker stammer de store mængder organisk affald fra butikkernes bageri. Overskud af bagerbrød bliver i en del tilfælde afhentet af private, som anvender brødet som dyrefoder. For butikker, hvor der er sket en særskilt registrering af mængden af bagerbrød, er størrelsen af denne fraktion angivet i nedenstående figur.

Figuren viser endvidere, at kødaffaldet udgør en forholdsvis lille del af det organiske affald. Hovedtendensen er, at kødaffald fra butikker med slagterafdeling i forvejen er tilknyttet indsamlingsordning for kødaffald. Den øvrige del af det organiske affald er overvejende kasseret frugt, grønt og brød og håndteres i langt de fleste butikker som forbrændingsegnet affald.

Se her!

Figur 2.3

Hos hypermarkederne er den gennemsnitlige mængde organisk affald 165 kg pr. omsat mio. kr. Hypermarkederne har dermed den mindste mængde organisk affald i forhold til omsætningen, hvilket kan forklares med, at en stor del af omsætningen i disse butikker netop udgøres af non-food-varer, der ikke genererer organisk affald. Det samme gør sig til dels gældende i discountbutikkerne, som dog har et højere gennemsnit, nemlig 393 kg. pr. omsat mio. kr. Som det fremgår af figuren er bagerbrød og særlige store mængder i butik B5 baggrund for det højere gennemsnit i denne gruppe.

Forventeligt er det, at supermarkederne har en større mængde organisk affald i forhold til omsætningen. Supermarkederne har en stor omsætning på food-varer og f.eks. har frugt- og grøntafdelingen typisk et stort udvalg med løssalg, hvoraf der fremkommer en del kassationer, der kan genfindes som organisk affald.

Gennemsnittet af organisk affald i supermarkederne er 562 kg pr. omsat mio. kr. En butik, C6, har betydeligt mere organisk affald end de øvrige. Som forklaret omkring denne butik i afsnittet om forbrændingsegnet affald, kan der være tale om uforholdsmæssigt store mængder organisk affald i forhold til en ’gennemsnitsbutik’ eller der kan være sket fejlsorteringer.

For minimarkederne er den gennemsnitlige mængde organisk affald 406 kg pr. omsat mio. kr., altså noget mindre end supermarkederne, hvilket kan forklares med et mindre udvalg og spild af frugt og grønt.

I discountbutikkerne er fundet gennemsnitligt 295 kg organisk affald pr. omsat mio. kr. Som nævnt i afsnit 3.3 indeholder den organiske fraktion i discountbutikkerne noget emballageaffald (plasticposen omkring kartoflerne, plastfolier omkring salathoveder), som egentlig er forbrændingsegnet affald. Dette skyldes, at discountbutikkerne har sorteret organisk affald efter andre retningslinier end de øvrige butikker, hvor der ikke er stillet de samme krav til åbning af emballager. Vægten af emballageaffaldet er lille i forhold til vægten af det organiske affald, hvorfor betydningen for den registrerede mængde organisk affald er af mindre betydning. Men det skal bemærkes, at det kortlagte potentiale for organisk affald særligt i discountbutikker kun er realisabelt, såfremt emballager frasorteres omhyggeligt før det organiske affald viderebearbejdes til genanvendelse.

Nøgletal
– Organisk affald i forhold til omsætning

Kilo pr. omsat million kr. incl. moms

2.4 Pap

I dagligvarehandlen fremkommer store mængder papaffald fra transport- og mellememballager. Mængden af pap varierer fra 334 kg pr. omsat mio. kr. til 1.057 kg pr. omsat mio. kr. Der er fundet relativt større papmængder i discountbutikkerne end i de øvrige butikstyper, hvilket da også svarer til forventningen når der ses på omsætning og vareudbud.

Papaffald er den fraktion, der er mest ens i butikkerne i forhold til omsætningen. Med enkelte undtagelser synes der at være en fordeling omkring ca. 700 kg pap pr. omsat mio. kr., dog med et højere niveau i discountbutikkerne.

Se her!

Figur 2.4

Nøgletal
–Pap-affald i forhold til omsætning

Kilo pr. omsat million kr. incl. moms

2.5 Plast

Plastaffald i butikkerne stammer primært fra transportemballage.

Der er stor variation i mængderne af plastaffald mellem de enkelte butikker. Særligt i varehusene er forskellen påfaldende, idet man her finder både den mindste (0,4 kg) og den største mængde plastaffald (43 kg) pr. omsat mio. kr. Gennemsnittet i varehuse er på 19 kg pr omsat mio. kr., mens den for de øvrige butikstyper ligger mellem 26 og 28 kg/mio. kr. Det relativt lave niveau i varehusene er påvirket af det lave resultat i B5, og hvis B5 blev udeladt i nøgletalsberegningen ville nøgletallet for plastaffald i stige til 23 kg pr. omsat mio. kr. Der er ikke fundet nogen særlig årsag til, at B5 skulle have mindre plastaffald end de øvrige butikker. Som ved kortlægningens øvrige nøgletalsberegninger er alle data derfor bibeholdt i følgende tabel.

Se her!

Figur 2.5

Nøgletal
– Plast-affald i forhold til omsætning

Kilo pr. omsat million kr. incl. moms

2.6 Øvrigt affald

I forbindelse med kortlægningen er det forsøgt at opgøre mængderne af storskrald og farligt affald. Dette har været vanskeliggjort af flere forhold:

	butikkerne har meget forskellig håndtering af affaldsfraktioner udover de kortlagte
	storskrald og farligt affald fremkommer i mængder, der ikke umiddelbart hænger sammen med butikkernes omsætning eller andre af de inddragede parametre
	disse affaldstyper opstår typisk én eller få gange årligt.

Det har således ikke været muligt at indhente oplysninger disse affaldsfraktioner, som kan danne grundlag for at vurdere den samlede forekomst af dette affald fra dansk dagligvarehandel.

Generelt kan det siges, at større ombygninger foretages med 10 års mellemrum. Hvad der derimellem fremkommer af affald fra inventar og lignende håndteres forskelligt fra butik til butik. Mange forretninger har store containere til opsamling af forbrændingsegnet affald, og i nogle butikker ryger storskraldslignende affald i mindre omfang i samme container. I andre butikker opbevares dette affald i et disponibelt rum, indtil der en gang om året køres til containerplads eller bestilles en særskilt container. Nogle butikker deler gård med beboelsesejendomme, hvor der jævnligt afhentes storskrald, og i disse tilfælde benytter butikkerne sig af den fælles ordning for beboelsen.

Udfra samtaler med butikkerne kan det slås fast, at mængderne af storskrald er meget små i forhold til mængden af det kortlagte affald. Det skønnes, at mængden af storskrald udgør 1-1½% af mængden af forbrændingsegnet affald. De kortlagte affaldsmængder i dette projekt skønnes dermed at omfatte mere end 98% af butikkernes samlede affaldsmængder.

I de tre ugers kortlægning har der ikke været farligt affald i butikkerne. Som med affald fra inventar opstår det farlige affald periodisk. Typisk er der håndværkere eller service-virksomheder involveret i forbindelse med de opgaver, som generer farligt affald i dagligvarebutikkerne. Erfaringen fra kortlægningen er, at de udefrakommende (elektrikere, malere) håndterer farligt affald på vegne af butikkerne.

2.7 Opsamling på resultater

Udfra ovenstående beregninger af nøgletal i forhold til omsætningen udtrykker følgende figur en ’gennemsnitsbutik’ for de fem butikskategorier.

Se her!

Figur 2.6

2.7.1 Opsamling ift. butikskategori

Supermarkederne har mest affald i forhold til omsætningen, hvilket især kan tilskrives større mængder organisk affald, men også store mængder forbrændingsegnet affald. Samtidig er det den butikstype, hvor affaldsmængderne varierer mest fra butik til butik. De gennemsnitlige affaldsmængder for kategorien må derfor anvendes med forsigtighed i forhold til en generalisering af affaldssituationen på butiksniveau.

Varehusene har lidt mindre affald i forhold til omsætningen end supermarkederne, men ligger på samme høje niveau. Varehusene har generelt mindre organisk affald end supermarkederne, hvorimod mængden af pap-affald er større.

Hypermarkederne har mindre affald i forhold til omsætningen end hos varehuse og supermarkeder. Dette skyldes dels, at gennemsnitsprisen for den enkelte vare her er større (cykel, video etc. er dyre varer, som ikke genererer meget affald), og dels at den større omsætning af non-food-varer i hypermarkederne i det hele taget ikke genererer så meget affald som en tilsvarende omsætning af fødevarer.

I minimarkederne er fundet mindre affaldsmængder i forhold til omsætningen end i supermarkeder og varehuse, hvilket skyldes vareudvalget, specialafdelinger og omsætningshastigheden.

Hos discountbutikkerne ses mere pap-affald pr. omsat mio. kr. end for de øvrige butikskategorier. Pap-affald udgør mere end 50% af discountbutikkernes samlede affaldsmængde.

2.7.2 Opsamling ift. affaldsfraktion

For de tre største butikskategorier er den største affaldsfraktion forbrændingsegnet affald.

Potentialet for indsamling af organisk affald vil være afhængig af de krav, der stilles til renheden af affaldet. Hvor organisk affald indsamles til forarbejdning til dyrefoder stilles der store krav til renhed – fraktionen må fx absolut ikke indeholde emballage. Mange medarbejdere benytter affaldscontainerne, og der er behov for megen information og præcision omkring sorteringen. De større butikker synes at være i stand til at følge de strenge sorteringskrav, selv om der vil være risiko for fejlsorteringer. Der er ligeledes strenge sorteringskrav, når butikkerne skal sortere til bioforgasning på anlæg, idet disse er følsomme overfor ’fremmedelementer’ i den organiske fraktion.

Potentialet for indsamling af organisk affald må derfor relateres til den videre håndtering og bearbejdning af affaldet. Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for indsamling af organisk affald i dagligvarebutikkerne. De største og nemmest tilgængelige mængder findes i de største butikker, mens potentialet for indsamling af organisk affald fra minimarkeder og discountbutikker er mindre tilgængeligt. Selv om det samlede potentiale for indsamling af organisk affald i de mindre butikker på landsplan vil være stort, er indsamlingen forbundet med mange praktiske problemer/udfordringer, da der er tale om mange små mængder organisk affald, der skal afhentes fra et stort antal butikker.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det fremtidige potentiale for indsamling af kødaffald fra butikkerne reduceres i takt med, at de store aktører centraliserer udskæring og forarbejdning af kødprodukter.

Alle de kortlagte butikker er i forvejen tilmeldt pap-ordninger, hvilket de store pap-mængder understreger fornuften i. Den relativt ensartede papmængde pr. omsat mio. kr. kan ses som en indikation af, at papsortering i dag er rutine i de fleste butikker. Samtidig er det relevant at bemærke, at pap-ordningerne for de enkelte butikker ikke forbindes med store udgifter. Trods svingende priser på pap-affald kompenserer indtægten fra pappet til dels for butikkernes udgifter til opsamling og afhentning, og desuden sker et tilsvarende fald i udgiften til håndtering af forbrændingsegnet affald.

Plastaffald fremkommer i nogle butikker i meget beskedne mængder, hvilket dog i et vist omfang kan tilskrives manglende udsortering. Kortlægningen indikerer, at alle butikker som tommelfingerregel vil have potentiale for at sortere 25 kg plastaffald pr. omsat mio. kr. Det betyder samtidig, at en del butikker ikke har så meget plastaffald, at det skal sorteres fra efter den vejledende mindstegrænse for frasortering af plastaffald, som er 10 kg pr. uge⁸ (mindstegrænsen fastsættes af de enkelte kommuner). Hvis butikkerne har 25 kg plast pr. omsat mio. kr. skal omsætningen passere 20 mio.kr årligt for at nå op på plastmængden på 10 kg pr. uge. Det svarer til, at butikker med 10 kg plastaffald pr uge har 500 kg plast årligt. Lukkeloven åbner mulighed for søndagsåbent for detailbutikker, der har mindre end 23 mio. kr. i årlig omsætning, og som tommelfingerregel kan det antages, at dagligvarebutikker, der ikke har ret til at holde søndagsåbent, har mere end 10 kg. plastaffald pr. uge.

Det praktisk realiserbare potentiale

I forbindelse med denne kortlægning har der udfoldet sig stor opmærksomhed omkring affaldssorteringen i butikkerne:

	der har været sat fokus på information til alle medarbejdere,
	der har været opbygget systemer til håndtering af affald tilpasset hver enkelt butik,
	der har været mulighed for at stille spørgsmål omkring retningslinier for sorteringen og justere forløbet undervejs,
	der har været løbende bistand til butikkerne, og
	butikkernes ledelse har (i større eller mindre grad) bakket op omkring projektet

Alt i alt har en del butikker i den 3-ugers sorteringsperiode gjort sig større anstrengelser i affaldssorteringen, end der vil kunne praktiseres i hverdagen. Dermed viser resultaterne fra denne kortlægning formodentlig de højeste forventninger, der umiddelbart kan stilles til affaldssortering i landets dagligvarehandel.

Kortlægningen er et billede af de affaldsmængder, som det under de givne betingelser har været muligt for butikkerne at sortere. Den største homogenitet mellem butikkerne ses på pap-fraktionen, hvor der i mange år er foregået indsamling, sådan at systemet er kørt ind i butikkernes (og affaldstransportørers og -modtageres) rutiner. Udfra denne betragtning er det sandsynligt, at mulighederne for indsamling af fx plastaffald med årene kan øges og det praktisk realiserbare potentiale vil kunne stige, efterhånden som indsamlingssystemerne bliver mere etablerede.

Der er markante forskelle mellem de indsamlede mængder butikkerne imellem. Som det er kommenteret undervejs i dette kapitel er resultater i nogle butikker behæftet med relativt store usikkerheder. Udover de allerede nævnte faktorer kan variationen i indsamlingsresultater tillige til tilskrives den forholdsvis korte sorteringsperiode og det faktum, at kunderne i nogle butikker afleverer ikke uvæsentlige mængder affald i butikkernes containere. Det har ikke været muligt i undersøgelsen at kvantificere disse mængder.

De beregnede nøgletal for affaldsmængder i forhold til omsætningen vil i kapitel 4 blive anvendt som udgangspunkt for opskalering til affaldsmængderne i brancherne på landsplan.

2.8 Nøgletal for affald i forhold til antal medarbejdere

I forbindelse med kortlægningen er der ligeledes indsamlet oplysninger om antallet af medarbejdere i butikkerne. I nedenstående tabel gengives nøgletal for affaldsmængderne opgjort i forhold til antallet af ansatte omregnet til fuldtidsstillinger.

Af fortrolighedshensyn er hypermarkeder og varehuse slået sammen til en kategori ligesom minimarkeder og discountbutikker er slået sammen, således at de enkelte butikkers identitet ikke kan kædes sammen med oplysningerne om affaldsmængder i forhold til butikkernes ansatte.

Affaldsmængder opgjort som kg/uge/ansat

Kendskabet til butikkerne kan ikke direkte godtgøre, hvorfor nogle butikker har større affaldsmængder pr. ansat end andre.

De to opskaleringer – ud fra omsætning og antal ansatte – til samlede affaldsmængder på landsplan ligger meget tæt på hinanden. Dette kan ses som en indikator for, at datagrundlaget for nøgletalsberegningerne og dermed butikkerne, der er indgået i kortlægningen, har udgjort et rimeligt repræsentativt udsnit af butiksstrukturen hvad angår såvel omsætning som antal medarbejdere.

2.9 Nøgletal, usikkerhed og datakvalitet

Beregningen af nøgletal for de forskellige affaldsfraktioner er selvfølgelig forbundet med en række usikkerheder. I den ovenstående gennemgang er der løbende gjort rede for de forhold, som kan have haft indflydelse på resultaterne fra de enkelte butikker. Foruden disse forhold vil der i det følgende blive gjort rede for nogle generelle forhold, som kan have påvirket resultaterne.

Sorteringskriterier

Selv om butikkerne har fået såvel skriftlig som mundtlig information om sorteringskriterierne og er blevet fulgt gennem kortlægningsperioden, kan der have været forskel i butikkernes tolkning eller anvendelse af retningslinierne for sortering. Det vurderes dog, at forskellene har været relativt små.

Opsamlings- og afhentningsmetoder

I løbet af kortlægningen er der flere gange fundet fremmed affald i butikkernes containere. Flere butikker har gjort opmærksom på problemer med kunders affald, hvilket er et særligt udtalt fænomen, hvis containere er placeret ulåst i forbindelse med parkeringsplads. Affald fra kunder kan for enkelte butikker have påvirket projektets resultater og givet udslag i affaldsmængderne for den tre-ugers kortlægningsperiode. Det er ikke muligt at opgøre omfanget af dette, men da det kun drejer sig om et lille antal butikker, og da containerne trods alt har været under et vist opsyn, vurderes indflydelsen på nøgletallene som ubetydelig.

Butikkernes repræsentativitet

Beregningen af nøgletal er foretaget som en gennemsnitsbetragtning indenfor de forskellige butikskategorier. Anvendeligheden af disse nøgletal er derfor betinget af, at de kortlagte butikker udgør et repræsentativt udsnit af de fem butikstyper. De 24 butikker er udvalgt af de tre store aktører på markedet således, at de i videst mulig udstrækning repræsenterer dagligvaresektoren. Kortlægningen illustrerer således inden for projektets rammer bedst muligt de forskelle, der kan forventes indenfor de enkelte butikstyper.

Indsamlingsperiodens repræsentativitet

Det er i forbindelse med kortlægningen tilstræbt at udvælge tre uger med en standard-omsætning, altså uden påvirkning af sommerferier eller højtider, som erfaringsmæssigt har stor indflydelse på både størrelsen og sammensætningen af butikkernes omsætning.

Det har i enkelte tilfælde været muligt at indhente tal for såvel indsamlede affaldsmængder som omsætning for en længere periode. Disse tal vurderes at være mere repræsentative end tallene fra kortlægningen og er derfor omregnet til en tre-ugers periode og anvendt i beregningerne.

Vejemetoder

Som angivet tidligere vurderes vægtene på de forskellige affaldsfraktioner at være opgjort med mindre end 5% usikkerhed uanset vejemetode – dog med forbehold for enkelte skøn over mængder af organisk affald.

Sammenfattende

Sammenfattende vurderes de beregnede nøgletal være pålidelige indenfor et rimeligt usikkerhedsinterval, hvor den største enkelt-kilde til usikkerhed vurderes at være vejningen af affaldsfraktionerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |