I takt med at flere og flere udfører LCAer, bliver behovet for kritisk
gennemgang af arbejdet større. Nogle virksomheder udfører selv en stor del af den
kritiske gennemgang, men hvis resultaterne skal kunne bruges eksternt, er det nødvendigt
at en uvildig sagkyndig har gennemgået arbejdet. For LCAer, der følger
ISO-standarderne, og som anvendes offentligt til sammenligning af produkter, gælder et
specielt krav om en kritisk gennemgang ved et panel af interessenter (critical review
panel).
Denne vejledning er udarbejdet i forbindelse med en konkret kritisk gennemgang, og det
er primært erfaringerne herfra, der benyttes. Vejledningen er baseret på
ISO-standarderne, og anden litteratur om emnet er kun inddraget i begrænset omfang. Så
vidt muligt er terminologien fra den danske oversættelse af ISO-standarderne anvendt, men
da disse ikke forelå i færdig version da vejledningen blev skrevet, har det ikke været
muligt at følge den konsekvent.
Et kritisk gennemgang er en kvalitetssikring af et arbejde, men herudover har det
funktion af en slags revisorpåtegning, som kan bruges i kommunikation til brugere af
LCAen og til fremme af troværdigheden.
LCA er et område, der har været præget af mange forskellige metoder. Arbejdet i
SETAC (Society of Environmental Toxicity and Chemistry) og senest i ISO har betydet, at
der nu er lagt retningslinjer for udførelse af LCA. Standarderne er dog ikke mere
detaljerede end, at der er mange fortolkningsmuligheder, og der er en stor grad af frihed,
når blot metoden er beskrevet.
Et kritisk gennemgang kan derfor ikke laves mekanisk ved at holde de enkelte elementer
op mod en facitliste. Ofte er det nødvendigt at foretage vurderinger af den aktuelle
situation. Som grundregel gælder det, at der skal være en sammenhæng mellem formål og
afgrænsning, indhold og konklusion. Jo mere erfaring revieweren har, jo mindre brug har
han/hun for checklister.
Formålet med denne vejledning er at give retningslinjer for udførelsen af en kritisk
gennemgang. Vejledningen er ment som en guide dels til den, der skal udføre den kritiske
gennemgang, dels til den, der skal udføre LCAen, og som skal rekvirere den kritiske
gennemgang. Der er nemlig mange valg, der træffes før den kritiske gennemgang går i
gang mht. typen af kritisk gennemgang, hvem der skal udføre det, om det skal holdes op
imod ISO etc. Mange af disse ting er vigtige at gøre sig klart før man går i gang med
LCA-arbejdet, andre kan man beslutte senere.
Det er vigtigt at notere sig, at det forventes, at såvel udføreren af LCAen som
revieweren har et indgående kendskab til LCA. Diverse begreber er derfor ikke forklaret i
denne vejledning. Her henvises i stedet til den eksisterende litteratur indenfor LCA.
Ligeledes forventes læserne at have kendskab til ISO standarderne i 14040-serien.
Vejledningen består af fire kapitler:
- Introduktion
- Hvordan skal den kritiske gennemgang udføres?
- Hvordan præsenteres den kritiske gennemgang?
- Hvor detaljeret skal LCA-arbejdet være?
Kapitel 1 gennemgår en række valg: Hvilken type kritisk gennemgang skal vælges, og
hvilke krav skal følges.
Kapitel 2 er det centrale kapitel, der gennemgår en række vigtige emner, man skal
være opmærksom på i en kritisk gennemgang. Så vidt muligt suppleres beskrivelsen med
eksempler. Det skal bemærkes, at kapitel 2 kan følges ligegyldigt hvilken type kritisk
gennemgang, der er valgt.
Kapitel 3 beskriver hvordan den kritiske gennemgang kan præsenteres, dvs. hvordan den
endelige redegørelse for den kritiske gennemgang ser ud.
Kapitel 4 giver nogle eksempler på detaljeringsgraden af LCA-arbejdet.
ISO har udgivet følgende standarder med relation til livscyklusvurdering:
DS/EN ISO 14040: Miljøledelse - livscyklusvurdering- principper og opbygning
DS/EN ISO 14041: Miljøledelse - livscyklusvurdering- Formål og afgrænsning af
undersøgelsen samt kortlægning
DS/EN ISO 14042: Miljøledelse - livscyklusvurdering- Vurdering af miljøpåvirkninger
DS/EN ISO 14043: Miljøledelse - livscyklusvurdering- Fortolkning af resultater
Det er den overordnede standard, DS/EN ISO 14040, som angiver de forskellige typer af
kritisk gennemgang. De øvrige standarder angiver de områder, der skal behandles i en
LCA, men handler ikke specifikt om kritisk gennemgang.
Ifølge ISO 14040 skal en kritisk gennemgang sikre, at:
Et kritisk gennemgang, som udføres efter at arbejdet er rapporteret, vil have en
konstaterende karakter. Hvad er fundet godt, og hvad er fundet dårligt.
Denne vejledning er specielt rettet mod kritisk gennemgang integreret i
projektforløbet, da denne procedure anses for at være den mest konstruktive for alle
parter. Det faglige indhold af den kritiske gennemgang er imidlertid det samme. En mere
detaljeret beskrivelse af kritisk gennemgang findes i kapitel 2.
Man kan vælge enten at have en internt eller ekstern kritisk gennemgang, men det kan
også kombineres. En intern person vil ofte være bedre til at fange fejl i data pga. sin
specifikke viden om området, men vil muligvis ikke være lige så velbevandret i LCA.
Desuden vil en intern person være tilbøjelig til at tænke i de samme baner og måske
derfor ikke så god til at opfange overordnede ting, der bør ændres ved LCAen.
Endelig kan en intern person måske være tilbageholdende mht.at skulle kritisere en
kollega.
Det bør sikres, at revieweren er uafhængig af LCA-arbejdet, dvs. at vedkommende ikke
selv har deltaget i det. Desuden skal vedkommende kende kravene til LCA (ISO) og besidde
den nødvendige tekniske og videnskabelige ekspertise.
I større projekter kan den eksterne kritiske gennemgang udføres af et panel. ISO
nævner en speciel type panel: et panel af interesserede parter. Dette kan være en fordel
i kontroversielle projekter for at sikre, at den kritiske gennemgang ikke blot udføres af
folk, som fx på forhånd tager LCA-udførerens parti, og denne form for kritisk
gennemgang er et krav ved sammenligning af produkter, der offentliggøres (comparative
assertion disclosed to the public), (ISO 14040, afsnit 7.3.3).
Ifølge ISO skal en ekstern ekspert peges af opdragsgiver som formand for panelet og
formanden udpeger de øvrige medlemmer. De interessenter, som berøres af beslutningerne
(konkurrenter, myndigheder, forbrugerorganisationer m.m.), kan medtages i panelet.
Det må anbefales, at formanden, som er LCA-kyndig, er den, hvis ord får den største
vægt. Det er den LCA-kyndige, som kan foretage den saglige vurdering af arbejdet, og
diverse interesserede parter vil hver især have deres egne interesser, de ønsker at
fremme, og som ikke nødvendigvis er fagligt velbegrundede.
Panelet af interesserede parter er et specielt panel, og man kan godt bruge et panel af
eksperter til den kritiske gennemgang uden at følge retningslinjerne for panelet af
interesserede parter.
Formålet og detaljeringsgraden af den kritiske gennemgang skal fastlægges i
forbindelse med definitionen af formål og afgrænsning af LCA-arbejdet. Desuden
fastlægges, hvad den kritiske gennemgang dækker, og hvem der skal udføre det.
En kritisk gennemgang kan nøjes med at forholde sig til metoden eller det kan gå ned
til at checke de enkelte emissionsdata ved at gennemgå f.eks. virksomhedens måledata.
Som regel ligger en kritisk gennemgang midt imellem.
Typisk vil en kritisk gennemgang vurdere troværdigheden af data generelt og herunder
vurdere størrelsesordenen af de væsentligste resultater, usikkerheden på disse og
følsomhed og holdbarhed af konklusionerne.
Det er vigtigt på forhånd at definere detaljeringsgraden for at undgå uenighed.
F.eks. kan man vælge at gå i dybden med 10% af data, udvalgt blandt dem, der har størst
betydning.
Man skal passe på ikke at stirre sig blind på krav om, at revieweren skal checke
emissionsmålinger, eller at målinger skal være foretaget af akkrediterede firmaer, for
et produkts belastninger kan komme mange andre steder fra (materialeforbrug,
energiforbrug, bortskaffelse), som ikke er muligt at eftervise i samme grad som
emissionsmålinger fra produktionsprocesser.
Ifølge ISO 14040 skal en reviewer have indgående kendskab til såvel LCA som den
nødvendige tekniske og videnskabelige baggrund. Ved større kritiske gennemgange vil man
ofte vælge at sammensætte et panel af personer for at dække såvel LCA som specifikke
procesteknologier, der indgår i det studerede system.
Det er opdragsgiver, der vælger revieweren. Ved udvælgelsen skal man tage hensyn til
reviewerens faglige kvalifikationer og uvildighed. Revieweren lægger navn til
LCA-arbejdet, og reviewerens omdømme og uvildighed kan derfor have betydning for
omgivelsernes vurdering af troværdigheden af arbejdet. Til brug ved udvælgelsen kan
kunden bede om reviewerens CV for at vurdere reviewerens erfaring med LCA og kritisk
gennemgang.
Hvis der er tale om et panel, som defineret i ISO 14040, afsnit 7.3.3, vælger kunden
en formand for det kritiske panel, som så igen udvælger de øvrige medlemmer til
panelet.
Det forventes af revieweren, at han eller hun er uafhængig, hvilket i første omgang
betyder, at revieweren ikke selv har deltaget i LCA-arbejdet. Betaling for den kritiske
gennemgang må ikke være afhængig af resultatet.
LCA-udførerens kvalifikationer og erfaring med LCA-arbejde har betydning for
reviewerens rolle i den kritiske gennemgang. Hvis udføreren kun har lidt erfaring, kan
reviewerens rolle blive at give gode råd udover at udføre den kritiske gennemgang.
Hvis LCA-arbejdet generelt er på et for lavt niveau, betyder det, at reviewerens
arbejde bliver større, og at det kan være svært at holde budgettet.
Dette betyder ikke, at man ikke kan lave kritisk gennemgang af arbejder, hvor
udførerens niveau er lavt, men at det er godt at være opmærksom på det fra starten.
Under alle omstændigheder er det i sådanne situationer specielt vigtigt, at den kritiske
gennemgang udføres sideløbende med LCA-arbejdet, så der er mulighed for at rette op på
ting undervejs.
Som tommelfingerregel skal 10% af projektets budget afsættes til kritisk gennemgang.
Hvis der er specielle metodemæssige afklaringer eller meget komplicerede systemer, kan
budgettet være større, i modsat tilfælde kan det være mindre.
Typisk bliver budgettet større, jo flere reviewere, der deltager i den kritiske
gennemgang. Herudover spiller involveringsgraden en stor rolle for budgettets størrelse.
I nogle tilfælde vil revieweren f.eks. samtidig have en rolle som en slags rådgiver, og
dette vil forøge budgettet.
En kritisk gennemgang ved et panel af interesserede parter er ikke relevant, hvis det
udføres efter rapportens afslutning. Ideen med at medtage de interesserede parter er jo
netop at sikre at de får en indflydelse på forløbet. Til gengæld vil det ofte være
muligt at få deltagere til et panel uden honorar, da de interesserede parter har en
interesse i at følge projektet og evt. kunne påvirke det.