|
Vejledning i kritisk gennemgang af LCA 2. Hvordan skal den kritiske gennemgang udføres?Kritisk gennemgang kan som nævnt bestå af en gennemgang af den færdige rapport eller indgå interaktivt som en del af LCA-arbejdet. De emner, der skal ses på, er det samme for begge typer af kritiske gennemgang, men for interaktive gennemgang vil det være naturligt at dele arbejdet i tre dele:
I første fase vurderes formål, anvendelse, funktionel enhed, afgrænsning af systemet og principper for systemudvidelse eller fordeling mv. Det er en række principielle områder, som vil have stor betydning for det videre arbejde, og det er derfor en fordel at blive gjort opmærksom på eventuelle fejl, forkerte antagelser mv., som man kan nå at rette op på. En god kritisk gennemgang er en, som samtidig virker konstruktivt ved at give vejledning til udføreren. I forbindelse med dataindsamlingen kommer næste fase. Her er det muligt at opfange mangler og fejl i data før den videre databehandling, vurdering og konklusion. Tredje fase er i forbindelse med konklusionen, dvs. i praksis efter første udkast af slutrapporten. Det er herefter muligt at rette op på forhold i vurdering af miljøpåvirkninger, usikkerheds- og følsomhedsvurdering, fortolkning og konklusion inden den endelige rapport. Den endelige rapport indeholder erklæringen fra den kritiske gennemgang med svar fra udføreren af LCA’en.
2.1 Hvordan skal processen for den kritiske gennemgang foregå?Især hvis den kritiske gennemgang foregår interaktivt, vil der være en del kommunikation mellem parterne. I dette tilfælde kan følgende model anbefales:
På mødet (det kan naturligvis også ordnes via telefon, e-mail el. lign) kan eventuelle misforståelser udredes og på baggrund af mødet, kan der laves de foreløbige kommentarer. Den samme struktur følges for alle tre faser af den kritiske gennemgang. Mødet kan selvfølgelig også holdes uden et forudgående notat, men sådanne møder tager længere tid, fordi LCA-udføreren ikke har haft lejlighed til at overveje kommentarerne. Kommentarerne bør struktureres, så der skelnes mellem væsentlige og mindre væsentlige kommentarer. Begge parter bør være opmærksomme på, at disse kommentarer er en del af arbejdsprocessen og ikke identiske med den endelige redegørelse, der udarbejdes til sidst. I denne proces fokuseres typisk mest på de ting, der bør ændres i arbejdet/rapporten, og mindre på alle de positive kvaliteter. Det er væsentligt, at arbejdets positive kvaliteter også har en stor plads i den endelige redegørelse, der indgår i rapporten, så den kritiske gennemgang giver læseren et retvisende og balanceret billede af arbejdets og rapportens kvalitet. Modsat bør begge parter være opmærksomme på, at det har størst værdi at fokusere på fejlene og manglerne undervejs i forløbet. Den endelige redegørelse for den kritiske gennemgang er den dokumentation, der skal medtages i udførerens rapport til sidst, se anvisninger på, hvordan det udformes i kapitel 3.
2.2 Hvilke områder skal dækkes?Hvis man bruger ISO-standarderne som reference, vil de områder, der skal dækkes, være beskrevet i standarderne. En del af de livscyklus-undersøgelser, der udføres, går ikke længere end til kortlægningen, dvs. LCI (Life cycle inventory study). En LCI skal kun følge ISO 14040, 14041 og 14043, mens en LCA skal følge hele serien 14040-14043 og den udførte kritisk gennemgang er naturligvis underlagt de samme overordnede rammer. Det er en stor hjælp at kunne referere til ISO-standarderne både for udføreren og revieweren. Men når man læser ISO-standarderne nærmere ses, at de giver nogle vide rammer. Der defineres nogle komponenter, som skal beskrives, men niveauet er ikke defineret. ISO 14041 (formål og afgrænsning samt kortlægning) er relativt konkret mens ISO 14042 (vurdering) ikke giver præcise anvisninger for, hvordan vurderingen af miljøpåvirkninger skal laves. Der er selvfølgelig også mulighed for at anvende andre referencer end ISO-standarderne, for hvilke områder, der skal dækkes. Hvis det drejer sig om forenklede LCA’er vil det ikke være muligt at bruge ISO-standarderne som reference. Her er det nødvendigt at revieweren bruger sin sunde fornuft og sin erfaring inden for LCA-praksis eller nogle af de offentliggjorte metoder, se afsnit 2.3. ISO-standarderne kan derimod godt anvendes til LCA’er på forskellige niveauer. 2.2.1 ChecklistenI forbindelse med vejledningen er der udarbejdet en checkliste, som dækker de væsentligste områder af ISO-standarderne. Den erstatter ikke standarderne, men er ment som et overblik. Checklisten er inspireret af Weidema (1997). I gennemgangen af LCA’ens forskellige områder handler kritisk gennemgang grundlæggende om to ting: Er området behandlet? Checklisten bruges til at systematisere gennemgangen af LCA’erne. Ligegyldigt om LCA’en skal følge ISO eller ej, bør alle de nævnte områder medtages. Tabel 1.
Der vil i afsnit 2.3 blive givet mere detaljerede anvisninger på, hvad der typisk skal kigges på inden for de enkelte dele, og hvor de typiske fejl eller mangler er. 2.3 Uddybning af udvalgte elementerSom nævnt, skal alle emnerne i checklisten behandles, men nogle emner har mere betydning for konklusionen end andre. Hvilke områder, der er de vigtigste, vil til en vis grad afhænge af , hvad der ses på i LCA’en, og hvad anvendelsen er, men nogle områder vil altid være vigtige. 2.3.1 Definition af formålUnder formål skal følgende defineres: Formål Formålet er væsentligt, fordi alle resultater og konklusioner skal holdes op imod formålet. Det er imidlertid svært at se på et formål om det er rigtigt eller forkert, for det er i relationen mellem formål, afgrænsning, kortlægning og vurdering, at eventuelle problemer opstår. Det er ikke usædvanligt, at LCA’en angiver et formål, mens det i behandlingen af de forskellige trin af LCA’en bliver klart, at der må være flere formål. F.eks. kan der være tale om et formål internt og et andet eksternt.
2.3.2 Definition af afgrænsningAfgrænsningen er ofte blevet udnævnt til det vigtigste område overhovedet. Dette er klart, fordi en medtagelse eller udeladelse af processer kan være altafgørende for resultatet og konklusionen. Afgrænsning beskrives i ISO 14041, afsnit 5 samt i DS/EN ISO 14040 5.1.2. Afgrænsningen består af :
2.3.2.1 Funktionel enhed ISO TR 14049, afsnit 3, indeholder anvisninger for den funktionelle enhed. Den funktionelle enhed udtrykker systemets funktioner kvantitativt. En mere systematisk beskrivelse af den funktionelle enhed kan findes i Wenzel et al. (1996), som beskriver den funktionelle enhed ved følgende tre parametre:
Kvaliteten er det, som benævnes "funktion" af ISO. Kvantiteten er nødvendig, for at den funktionelle enhed er målbar. Det er typisk nødvendigt at inkludere varigheden af den ydelse (funktion), der defineres i den funktionelle enhed og kun i særlige tilfælde kan den udelades. Det er nødvendigt for at kunne normalisere LCA’en til samme tidsmæssige udstrækning og tage højde for forskellige levetider af de produkter/komponenter/materialer, der indgår i de studerede systemer. Bemærk at levetiden ikke indgår i ISO’s definition. Specielt ved sammenligning af systemer er det vigtigt at sikre sig, at de funktionelle enheder er ens. Selv om der ikke aktuelt sker en sammenligning, vil der ofte på et senere tidspunkt blive sammenlignet. F.eks. indeholder "LCA af dansk el og kraftvarme" ikke en sammenligning, men hvis de rapporterede data senere anvendes i andre LCA’er, vil der typisk blive lavet en sammenligning, og så er det vigtigt, at alle funktioner/kvaliteter er medtaget.
Det afgørende er, at afgrænsningen af systemet er foretaget fornuftige steder, og at der argumenteres for eventuelle udeladelser. Hvis dele af systemet ikke medtages skal der foretages en følsomhedsvurdering, som kan godtgøre, at udeladelsen ikke har betydning for resultatet. Ifølge ISO skal der defineres regler for afgrænsningen. De kan defineres meget konkret (som i nedenstående eksempel) eller mere kvalitativt. Det bør fremgå, at afgrænsningen er foregået som en iterativ proces. ISO lægger vægt på, at ringe masse, ringe energiforbrug eller ringe miljømæssig betydning bruges som argumenter, når komponenter udelades. Disse anvisninger kan være vanskelige at adskille og dermed vanskelige at bruge i praksis. I UMIP (Wenzel et al., 1996) anbefales følgende afgrænsningsregler:
For bortskaffelsen har man typisk ikke data, men må basere sig på scenarier. Er scenarierne realistiske i forhold til de opsatte målsætninger? Det kan f.eks. være et nutids-scenarie (år 2000), og et fremtidsscenarie (år 2025).
2.3.2.3 Metoder til systemudvidelse og fordeling ISO 14041, afsnit 6.5.3, angiver en prioriteret rækkefølge for systemudvidelse og fordeling. Første prioritet er at undgå fordeling vha. systemudvidelse. Det bør undersøges, om systemudvidelse er foretaget alle steder, hvor det er praktisk muligt. Undersøg også, om systemudvidelsen er foretaget på et fornuftigt grundlag. Weidema et al, (2000) giver eksempler på, hvordan systemudvidelse kan foretages. Anden prioritet er at foretage fordeling ud fra fysiske sammenhænge, f.eks. masse, energiforbrug el. lign. Tredje prioritet er at foretage økonomisk fordeling. Hvis der foretages fordeling, skal baggrunden for dem undersøges.
De medtagne datakategorier (emissioner til luft, vand, ressourceforbrug etc.) skal være relevante i forhold til formålet. Ifølge ISO 14040 omfatter de generelle miljøpåvirkningskategorier ressourceudnyttelse, sundhed og økologiske konsekvenser. Hvilke kategorier der medtages, afhænger af undersøgelsens formål og afgrænsning. Hvis en LCA fx handler om fordele og ulemper ved genvinding af ståldåser, bør ressourcer medtages, da genvinding i høj grad handler om at bevare ressourcer. 2.3.2.5 Krav til datakvalitet Krav til data henfører til den målsætning, der opstilles mht. LCA’ens repræsentativitet i forhold til geografi, teknologi og tid. Der skal opstilles krav, for kun derved kan man efter dataindsamlingen se, om kravene blev opfyldt. Kravene til datakvalitet kan defineres overordnet eller per livscyklusfaser el. lign. Desuden kan det overvejes, om data bør være baseret på egne målinger, litteraturdata el.lign. i forhold til at opnå den repræsentativitet, der ønskes. For sammenligninger, der offentliggøres, gælder yderligere krav (for andre LCA’er skal det medtages, hvis det er relevant):
Typen af kritisk gennemgang skal være beskrevet i henhold til ISO 14040, afsnit 7.3. 2.3.3 KortlægningDenne fase indeholder følgende elementer:
En detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer findes i ISO 14041, afsnit 6. 2.3.3.1 Beskrivelsen af data Der er ingen formelle krav til, hvordan dataskemaet for de enkelte processer skal se ud (ISO 14048 kommer til at indeholde en vejledning), men der er krav om, hvad beskrivelsen af data skal indeholde. Kravene er:
ISO 14041, Annex A, indeholder et eksempel på et dataindsamlingsskema. Se desuden ISO 14048 og UMIP (Wenzel et al., 1996). Der er ikke områder, som kan udpeges som mere vigtige end andre fordi alle områderne er potentielt vigtige. Referenceenheden og beskrivelsen af, hvilke processer, der er inkluderet, er imidlertid centrale. 2.3.3.2 Verifikation af data Under dataindsamlingen skal der foretages en verifikation af data. Dette indebærer f.eks. beregning af energi- og massebalancer og sammenligning med emissionsfaktorer. Det kan ikke undgås, at man kommer ud for, at der mangler data eller at nogle data åbenlyst er forkerte. Der skal være en beskrivelse af, hvad der gøres i tilfælde af manglende data.
Den måde, data aggregeres på, har stor betydning for resultatet. Her skal checkes om:
For en mindre del af data, f.eks. 10%, kan det checkes, om aggregeringen er foretaget korrekt.
Under afgrænsningen beskrives de metoder, der skal anvendes ved systemudvidelse eller fordeling. Under dataindsamling checkes, om det virkelig er de metoder, der anvendes. 2.3.3.5 Begrænsninger i fortolkning Dette punkt kan placeres i forlængelse af dataindsamlingen eller i den endelige fortolkning. Generelt angiver ISO ikke krav om rækkefølgen i rapporten. Ved sammenligning af systemer gælder følgende specielle krav (ISO 14040, afsnit 5.1.2.4):
For alle systemer gælder, at:
2.3.4 Vurdering af miljøpåvirkningerVurdering er beskrevet i ISO 14042. Den indeholder følgende tvungne elementer:
Miljøpåvirkningskategorier er f.eks. drivhuseffekt eller forsuring. Indikatoren for forsuring er afgivelse af protoner. Desuden kan en række øvrige beregninger udføres:
Ifølge ISO 14042, skal en LCA indeholde karakteriserede data (samt evt. andre). Hvilke miljøeffekter, der vælges, er der derimod ikke enighed om. De valgte miljøeffekter skal være i overensstemmelse med formålet for LCA-en og der skal angives tydelige referencer. Herudover er der en række anbefalinger, som kan findes i ISO 14042, 5.3.3 samt i ISO 14049. En LCA vil typisk anvende alment kendte miljøeffekter og benytte gængse beregningsmodeller, som f.eks. UMIP (Wenzel et al., 1996). Kun i de tilfælde, hvor der er tale om nye beregningsmodeller, er det nødvendigt at gennemgå metodegrundlaget. For alle trin gælder det, at der skal argumenteres for valget af beregningstrin og diverse faktorer skal beskrives på en klar og gennemskuelig måde. For sammenlignende studier, som offentliggøres, gælder det specielt, at vægtning ikke må anvendes (ISO 14021, 9). Gruppering kan være en sortering af miljøeffekter f.eks. mht. lokale/globale effekter eller en rangordning alt efter prioritering.
2.3.5 FortolkningFortolkningen af LCA er beskrevet i ISO 14043. Fortolkningen omfatter:
2.3.5.1 Identifikation af væsentlige resultater Annex A.2 i ISO 14043 giver gode eksempler på, hvad dette punkt kan indeholde. Udover at identificere miljømæssige fokuspunkter, skal fortolkningen angive betydningen af de enkelte punkter. 2.3.5.2 Vurdering mht. komplethed, følsomhedscheck og konsistenscheck Annex A.3 i ISO 14043 giver forslag til, hvordan dette punkt kan struktureres. Vurderingen skal vise troværdigheden og pålideligheden af resultaterne. Der skal suppleres med usikkerhedsberegning og vurdering af datakvalitet. 2.3.5.3 Konklusioner, anbefalinger, rapportering De væsentligste bidrag til miljøbelastningen identificeres, og konklusionen laves under hensyntagen til de forbehold, der gælder mht. komplethed, følsomhedsvurdering og konsistens. Revieweren skal checke, at alle emner er behandlet på tilfredsstillende måde. 2.3.6 Den endelige rapportRapporten indeholder beskrivelsen af alle de førnævnte punkter. ISO 14040, afsnit 6, giver en overordnet indholdsfortegnelse for en rapport. Ud over at indeholde alle relevante punkter, skal beskrivelsen være klar og gennemskuelig. Forudsætninger og antagelser skal klart fremgå. Revieweren bør sætte sig i brugerens sted for at vurdere, om fremstillingen er forståelig for målgruppen. Ofte kan der f.eks. være tale om et meget indforstået sprog eller brug af forkortelser, som kun forstås af en meget snæver kreds. 2.4 Andre relevante procedurerKarakteren af den kritiske gennemgang bestemmes af de målsætninger, der opstilles i forbindelse med LCA’en. Det er ikke formålet, der er bestemmende bortset fra LCA’er af sammenligninger. Det er opdragsgiveren evt. sammen med udføreren, der beslutter, om arbejdet skal vurderes i forhold til ISO-standarderne eller ej. Men det vil være på sin plads som reviewer også at forholde sig kritisk til de krav, som udføreren opstiller. F.eks. vil det være at skyde over målet at lave en LCA i henhold til ISO, hvis LCA-arbejdet skal anvendes til intern prioritering i produktudvikling. Omvendt ville det være rimeligt at leve op til ISO-standardernes krav ved samfundsmæssig prioritering eller ved LCA’er, som vil få betydning for andre LCA’er (indsamling af generelle data for f.eks. elfremstilling eller stålfremstilling). De øvrige metoder, der kan anvendes,er:
Almindelig sund LCA-praksis ligger inden for rammerne af en "kodeks" udgivet af SETAC (Society of Environmental Toxicology and Chemistry) (Consoli et al, 1993) og senere LCA-publikationer. Herudover kan de enkelte LCA-eksperter have en holdning til, hvad der er fornuftigt. Endelig kan anvendes en vending som: Det tilstræbes at arbejdet lever op til ISO-standarderne. Det kan f.eks. betyde, at man vil medtage de komponenter, som angives af ISO, men at dokumentationskrav ikke nødvendigvis overholdes. F.eks. kan man vælge at følge UMIP (Wenzel et al, 1996), som overholder ISO pånær dokumentation af data i afrapporteringen. Man bør selvfølgelig være opmærksom på, at hvis man ikke overholder en bestemt standard eller metode, kan det være svært for revieweren at afgøre, om arbejdet er godt nok, og dette kan betyde, at reviewer og udfører har svært ved at nå til enighed om niveauet. Det bør derfor så vidt muligt anbefales at følge en offentliggjort metode eller beskrivelse. Hvis dele af ISO anvendes, bør det specificeres, hvilke dele, det er, og på hvilken måde. Det afgørende er, at det på forhånd er aftalt mellem opdragsgiver og reviewer samt evt. udfører, hvad den kritiske gennemgang skal omfatte.
|
