Miljø- og kvalitetsledelsessystemer i fire danske virksomheder

3 Økonomiske og miljømæssige resultater

3.1 Det miljømæssige udbytte
3.2 Økonomisk udbytte
3.3 Andre resultater

De økonomiske og miljømæssige resultater er behandlet relativt grundigt i virksomhedernes slutrapporter. De specifikke resultater og udbytter afhænger meget af den konkrete virksomhed og branche. Derfor er der i dette afsnit alene anført nogle forholdsvis brede og generelle betragtninger om det potentielle udbytte ved at indføre miljøstyring.

3.1 Det miljømæssige udbytte

Den miljømæssige effekt af miljøledelse er en central parameter ved beslutninger om eventuel indførelse af miljøledelse i den enkelte virksomhed. Det er også en vigtig vurderingsparameter i forhold til miljømyndighedernes indsats for at udbrede anvendelsen af miljøledelse.

Indsatsområder

Det fremgår af nedenstående tabel, at de deltagende virksomheder typisk har fokuseret på ressourceforbrug (el og vand) og affaldsproduktion. Det fremgår endvidere, at det er på affaldsområder, der er opnået de største resultater. Det er primært sket gennem tiltag til minimering af spild i produktionen.

Indsatsområder
( X-væsentlige forbedringer, x-forbedringer)

 

Energi

Affald

Vand og spildevand

Emissioner til luft

Farlige stoffer

Casco Nobel

x

X

x

x

x

Kaiserplast

x

X

x

 

 

Tytex

x

x

 

 

x

Novotex

x

x

 

 

 

I forbindelse med at forbedre miljøforholdene har alle virksomhederne foretaget investeringer i ny teknologi. De valgte løsninger har i tre af fire tilfælde kunne løse både miljø og arbejdsmiljømæssige problematikker, mens den sidste primært var baseret på løsning af et arbejdsmiljøproblem.

Miljømæssigt udbytte

Generelt er det umiddelbare miljømæssige udbytte for de deltagende virksomheder tilfredsstillende, men ikke imponerende. Det er dog ikke overraskende. De fire virksomheder, havde allerede før opstarten på projektet, gennemført optimeringer på produktionsprocessen og realiseret de nemme løsninger blandt andet som udløbere af arbejdet med kvalitetsstyring. Og de to der i forvejen ikke havde kvalitetsstyring, er ikke særligt miljøtunge virksomheder. I virksomhedernes slutrapporter, der er vedlagt som bilag 2-5, er der medtaget kvantitative opgørelse over miljøforbedringerne, hvorfor der henvises til disse for mere detaljerede oplysninger.

Øget forebyggelse

Miljøstyringen har imidlertid også en væsentlig forebyggende betydning. Registrering af miljødata giver i mange tilfælde mulighed for at afsløre og stoppe et uheld på et tidligere tidspunkt end uden et system. Et eksempel herpå, er en virksomhed som via de periodiske registreringer opdagede en væsentlig stigning i vandforbruget, som skyldes at der ikke var blevet lukket for en vandhane i et procesanlæg.

Miljøstyring har bevirket, at virksomhederne fra at handle sobert, nu sætter sig forbedringsmål. Derved bliver den miljømæssige indsats større end det ville være tilfældet uden et ledelsessystem. De miljømæssige resultater afhænger både af de teknologiske og miljømæssige forhold på den enkelte virksomhed. Men de afhænger også af virksomhedens økonomiske prioriteringer. Miljøforbedringerne bliver, efterhånden som de lette og billige tiltag er gennemført, typisk mere investeringstunge og kan få en tilbagebetalingstid, som er længere end virksomheden normalt accepterer.

Begrænset innovation

Der er således ikke foretaget større investeringer i udvikling og implementering af renere teknologiløsninger. Kravet om fortsatte forbedringer af virksomhedernes miljøpræstation er tilsyneladende ikke nok til at bane vej for sådanne investeringer inden for den tidshorisont herværende rapport behandler. Dermed ikke være sagt, at miljøledelse ikke over et længere tidsrum kan få virksomhederne til at foretage større investeringer i renere teknologi for at kunne overholde kravet om fortsatte forbedringer i miljøpræstationen. Samspil med lovkrav om anvendelse af bedst tilgængelige teknologi kan eventuel fremskynde sådanne investeringer.

Der ser således ud til, at miljøledelsen har forbedret virksomhedernes præventive miljøindsats og har ført til en vis reduktion i ressourceforbrug, affaldsproduktion og emissioner. Det ser til gengæld ikke ud til, at miljøledelsen endnu har medført egentlige innovationer i virksomhedens miljøpræstationer og -forhold, som kunne lede til væsentlige reduktioner.

3.2 Økonomisk udbytte

De langsigtede økonomiske konsekvenser ved implementering af et miljøledelsessystem indgår generelt som et væsentlig parameter ved virksomheders beslutninger om eventuel implementering af miljøledelse. Derfor blev emnet drøftet med virksomhederne i forbindelse med interviewrunden.

Svært at kvantificere det økonomiske udbytte

Det har været vanskeligt for de deltagende virksomheder, at kvantificere effekterne af et miljøledelsessystem i økonomiske termer. Det er for eksempel svært at sætte økonomi på effekten af holdningsændringerne hos medarbejderne, selv om det uden tvivl har haft en positiv effekt på motivationen og produktiviteten. Det samme gælder for den afklaring af kompetencer og ansvar, indførelsen af miljøledelse har betydet i de deltagende virksomheder.

Det er givet styrket virksomheden organisatorisk, men igen er det ikke muligt at kvantificere.

Et konkret eksempel i en af de deltagende virksomheder er, at det i kraft af miljøkortlægningen er lykkedes at få overbevise planlægningsafdelingen om fordelene ved serieproduktion. Det har medført et væsentligt mindre spild, mindre rengøring og samtidig øget produktionskapaciteten. Igen kan det ikke umiddelbart omregnes til kroner og øre.

Omkostninger og fortjenester

Regnskabet for implementering og drift af miljøstyring er ikke umiddelbart let at opstille. Både indtægter og udgifter er vanskelige at opgøre. En af virksomhederne har beregnet, at den i kraft af miljøindsatsen har sparet omkring 3,6 mio.kr. over en fireårig periode. To af de deltagende virksomheder anslår samstemmende, at udgifterne til miljøindsatsen (certificering, aflønning af miljøchef, etc) udgør omkring 0,3 mio.kr. årligt. Det har ikke været muligt at vurdere alle effekter, såsom tidsforbrug, motiveret medarbejder og ressourcebesparelser. Derfor er det ikke muligt at lave sammenfattende vurderinger af omkostninger og fortjenester ved implementering af miljøstyring. Der henvises til bilag 2-5 for detaljer om de deltagende virksomheders egne økonomiske vurderinger.

Fastholder eksisterende og tiltrækker nye kunder

De deltagende virksomheder vurderer samstemmende, at de sandsynligvis havde mistet vigtige kunder, hvis de ikke havde været i stand til at dokumentere virksomhedens miljøforhold. Tre af de fire deltagende virksomheder har fået nye kunder i kraft af, at de kunne dokumentere miljøforhold og miljøindsats.

Valget har for de deltagende virksomheder således stået mellem enten et fald i omsætning som følge af fravær af miljøledelse eller en stigende omsætning som følge af etableringen af miljøledelse. Det har ikke været muligt for nogen af de deltagende virksomheder at kvantificere disse forhold.

Det har været en økonomisk fordel

Det ser således ud til at det økonomisk har været fordelagtigt for virksomhederne at indføre miljøledelse. Det gælder både på kort sigt i kraft af ressourcebesparelser og motivationseffekter og på mellemlangt og langt sigt i kraft af en bedre markedsposition (flere kunder).

3.3 Andre resultater

Under mange af interviewene blev der fremhævet andre vigtige resultater end de rent miljømæssige og økonomiske. Nogle af disse effekter er omtalt i kapitel 2. Nedenfor følger to andre effekter.

Flere fremhævede, at et af de væsentligste resultater af miljøstyringsarbejdet er, at miljøspørgsmål er blevet nærværende i den daglige ledelse og drift. Miljø er dermed også blevet en parameter der indgår ved beslutninger om investeringer.

Fra medarbejdernes side blev det fremhævet at man oplevede at den offentlige debat var blevet mere vedkommende, når man selv arbejder med miljø til daglig og sammen med den holdningsændring man har opnået gør det at man også ændrer adfærd privat.

En enkelt virksomhed har på grund af miljøledelsen haft forholdsvis let ved at dokumentere krav i forbindelse med ansøgning om miljømærkning af virksomhedens produkter.