Udviklingen på det miljøpolitiske område har i de senere år i nogen grad været
påvirket af forventninger, holdninger og handlinger hos aktører i virksomhedernes
omverden. Der er derfor i forbindelse med sammenfatningen af virksomhedernes erfaringer
også inddraget erfaringer omkring reaktionen på miljøcertificeringen fra fire centrale
aktører for virksomhederne, nemlig kunder, leverandører, miljømyndigheder og naboer.
Disse fire aktører vurderes at være mest relevante i forhold til vurderingen af
koblingen omverdenens reaktion. Der er selvsagt også andre aktører, end de som behandles
i dette kapitel, som det er relevant at beskæftige sig med i forhold til virksomhedernes
miljøadfærd. Det gælder for eksempel slutbrugere, interesseorganisationer,
brancheorganisationer, m.v.
Kun generelle vurderinger
De vurderinger, der er præsenteret i dette afsnit har en meget generel karakter. Der
er ingen tvivl om, at der på et mere detaljeret plan er væsentlige forskelle i
aktørernes reaktioner. Det afhænger blandt andet af branche, marked,
konkurrencesituation, m.v. Da grundlaget for denne rapport alene er fire virksomheders
erfaringer, er der ikke grundlag for at forsøge at uddrage andet end de generaliserede
konklusioner. Det kræver analyse af et større antal virksomheder, hvis der skal kunne
drages konklusioner på branche og markedsniveau.
Kundernes reaktion på, at virksomhederne har indført miljøstyring er kort berørt i
afsnit 3.2 om det økonomiske udbytte. I det følgende er flere af virksomhedernes
betragtninger og erfaringer vedrørende kundereaktioner anført.
Virksomhedernes erfaringer med kundekrav til miljøstyring varierer afhængigt af,
hvilken branche virksomhederne tilhører.
Det giver nye kunder
På tre af de fire virksomheder har man erhvervet nye store kunder fordi virksomheden
bedre end andre i branchen kunne leve op til kunden miljøkrav. "Et certificeret
miljøstyringssystem åbner døre og sikrer, at man ikke bliver fravalgt", som en af
lederne formulerede det.
Et andet eksempel er, at en af virksomhederne har en kunde, der besøger og gennemgår
virksomheden for at sikre sig, at miljøforholdene er i orden. Samme virksomhed er af den
opfattelse, at den ikke havde haft samme udvikling og fordelagtige markedsposition, hvis
den ikke havde indført miljøstyring. Erfaringen er "At hvis man fornemmer, at
omverden vil begynde at stille miljøkrav eller dokumentationskrav er det på tide at
etabler et miljøledelsessystem" Kvalitetsstyring er i dag en nødvendighed i deres
branche og det forventes miljøstyring også blive. En anden af virksomhederne har
oplevet, at en af deres kunder har overtaget/kopieret virksomhedens leverandørkrav. En
tredje virksomhed er leverandør til et slutprodukt, som har direkte sammenhæng med den
miljøprofil kunderne ønsker at signalere.
I nogle brancher giver det ikke fordele
Den sidste virksomhed oplever, at det fortsat er funktions- og kvalitetskrav samt
prisen, der er afgørende for deres kunders valg. Kunderne ved at virksomheden er
miljøpositiv, men kunderne fravælger kun leverandører der er decideret miljønegative
og som derved kan skade kundens omdømme. De tilvælger ikke leverandører fordi de har
miljøledelse eller lignende. Derfor er der ikke for denne virksomhed nogen umiddelbar
fordel af miljøstyring i form af øget markedsandele.
Det er lettere at imødekomme kunders krav om dokumentation
Projektlederne fremhæver, at det certificerede miljøstyringssystem har lettet
arbejdet med, at udfylde mange af de spørgeskemaer, der kommer fra kunderne vedrørende
virksomhedens miljøforhold. Særligt i forhold til det tyske marked er det påkrævet med
en omfattende miljødokumentation som rækker langt udover, hvad et certificeret
miljøstyringssystem kræver.
Det ser således ud til, at det for alle virksomheder har været en fordel i forhold
til kundekontakten, at have indført et miljøledelsessystem. For enkelte af
virksomhederne har det været en nødvendighed.
Det er et krav i et certificeret miljøstyringssystem, at virksomhederne forholder sig
til egne leverandører. Det har derfor været oplagt, at inddrage dette aspekt i
sammenfatningen af projekterfaringerne.
Begrænsede erfaringer
Virksomhedernes erfaring med leverandørkontrol må betragtes som begrænsede. For alle
virksomhederne gælder det, at det er svært at få oplysninger ud af de store
multinationale råvareleverandører. Det er imidlertid vanskeligt at gøre noget ved det,
da man samtidig er temmeligt bundet til at handle med dem på grund af deres
markedsplacering eller for at kunne opfylde egne kunders krav.
Typisk kun orientering af leverandører
Virksomhedernes kommunikation til deres leverandører har primært været at orientere
dem om firmaets holdning til miljø og flere af virksomhederne vurderer årligt ved
hjælpe af spørgeskemaer om der skal ske ændringer på leverandørlisten. En enkelt af
virksomhederne besøger de største af leverandørerne, men generelt er betragtningen at
man spørger officielt. En af de interviewede formulerede det "men det er prisen
eller kundernes krav der er afgørende, med mindre det ligefrem kan give et dårligt
renommé at bruge en given leverandør".
Indkøbspolitik
Stillingtagen til egne leverandører afføder typisk en indkøbspolitik med
retningslinier for, hvilke betragtninger der skal indgå ved større investeringer samt en
procedure for test af nye produkter, der skal anvendes i virksomheden, således at
miljøeffekten af et givet stof på forhånd kræves vurderet. Typisk indeholder
indkøbspolitikken dog en gummiparagraf, der muliggør fortsat brug af eksisterende
leverandører, selv om de måske miljømæssigt ikke er det optimale valg.
En enkelt virksomhed skiller sig ud fra dette billede og har meget aktivt arbejdet med
leverandørstyring. Resultaterne af dette er rapporteret i en særskilt publikation fra
Miljøstyrelsen med titlen "Miljørelateret leverandørstyring i
tekstilindustrien" (Arbejdsrapport nr. 375 1998).
Det ser således ud til, at miljøledelsen generelt har haft en begrænset effekt i
forhold til at stille krav til information og adfærd hos leverandører, specielt i
forhold til store multinationale virksomheder.
Miljøauditering og -certificering betyder, at en uafhængig og uvildig tredjepart
gennemgår virksomhedens miljøadfærd og -dokumentation. Miljøledelse betyder også, at
virksomheden har kortlagt og kan dokumentere sine miljøforhold. Systemet berører derved
emner, der indgår i miljømyndighedernes opgaver i forhold til virksomhederne. Det er
derfor interessant, at få en vurdering af, hvilken effekt virksomhedernes indførelse af
miljøledelse har haft i forhold til myndighederne.
Fortrinsvist gode erfaringer
De deltagende virksomheder har fortrinsvis haft et positivt samarbejde med
miljømyndighederne, særligt de kommunale repræsentanter, i forbindelse med deres
deltagelse i styregrupperne for projektet. De virksomheder, der har de bedste erfaringer
havde i forvejen et godt samarbejde med myndighederne, som efterfølgende er blevet
styrket.
Et par af virksomhederne har fastholdt samarbejdet med myndighederne ved årligt at
lave en præsentation af virksomhedens fremtidige planer og udviklingen i firmaet, mens
kommunen præsenterer tanker om udviklingen i miljøregulering. Myndighederne medvirker
således også til at vedligeholde ledelsessystemet ved blandt andet at informere om
relevant ny lovgivning.
Miljøledelse og miljøgodkendelser
Erfaringerne med at videreføre samarbejdet omkring miljøstyring til arbejdet med
fornyelse af miljøgodkendelse er blandede. To af virksomhederne oplever et godt
samarbejde. For eksempel kan en del af myndighedernes krav til egenkontrol opfyldes gennem
den egenkontrol, der er etableret i tilknytning til miljøstyringssystemet. En tredje
virksomhed oplevede, at myndighedernes krav på ingen måde kunne modsvares af de
oplysninger der var indeholdt i miljøstyringssystemet. Virksomheden har set sig nødsaget
til at få en konsulen til at stå for diskussion og forhandlinger med myndighederne.
Miljøledelse og arbejdsmiljømyndigheder
Ingen af de deltagende virksomheder har oplevet ændringer i deres relationer til
arbejdsmiljømyndighederne. Indsatsen indenfor arbejdsmiljøområdet, som flere
virksomheder har inddraget under miljøledelsessystemet, har tilsyneladende ikke ændret
Arbejdstilsynets tilsyns- og rådgivningsindsats.
Det ser således ud til, at der ikke kan drages nogle generelle konklusioner
vedrørende miljøledelsessystemets betydning for virksomhedens relationer til miljø- og
arbejdsmiljømyndigheder.
I de senere år har der været en stigende tendens til, at miljøsager opstår fordi
naboer er utilfredse med eller utrygge ved de aktiviteter, der foregår på virksomheder.
Det er derfor interessant at undersøge, om miljøledelse kan medvirke til at reducere en
sådan utilfredshed eller utryghed.
De deltagende virksomheder har generelt ikke haft problemer i forhold til naboer og
lokalsamfundet.
En enkelt af virksomhederne afholder åbent-hus arrangementer. De ansatte der bor i
lokalsamfundet oplever, at dette har været medvirkende til at ændre lokalbefolkningens
syn til virksomheden.
Generelt betragtet er de ansatte stolte af deres virksomheders miljøarbejde, det
virker godt i lokalsamfundet, hvor folk ved at det er en virksomhed der gør noget for
miljøet og er en god arbejdsplads.
Det ser således ud til, at miljøledelse giver virksomhederne et bedre renommé i
lokalområdet, hvilket kan reducere en eventuel utryghed ved virksomheden og i nogle
tilfælde måske kan medvirke til at takle eventuelle klager og utilfredshed på et lavere
konfliktniveau.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|